JUBIIII – vi har JUBILÆUM!

Imens Alpha-Lingua® fejrer sit jubilæum, vil du så vide, hvordan et kontorfællesskab klarer den til 40?

Alpha-Lingua® har gennemlevet en mærkbar og synlig udvikling siden den spæde start i de ubekymrede 70’ere, og historien viser, at de otte translatører og tolke har opskriften på, hvordan man holder sammen, selvom midtlivskrisen måske kradser en anelse. Man siger: Fyrre, fed og færdig! Alpha-Lingua® er kommet gennem de unge år uden synlige skrammer, og selvom nogle af medlemmerne er fløjet fra reden, står de fortsat sammen i dette (kontor)fællesskab. Det er derfor med god grund, at Alpha-Lingua® kan sige: ”jubiiii, vi har jubilæum!”

En genistreg i Kattesundet 12A for tolkning og oversættelser

Det begyndte så smukt på en efterårsdag i 1978, hvor solen malede de sidste strejf af den blå himmel en anelse gylden. To engelske translatører, Dorte Vasegaard Hauch og Vivian Bondy, etablerede ’Translatørerne i Kattesundet’ som kontorfællesskab.

Det var slet og ret usædvanligt, at man gik sammen og skabte kontorfællesskaber inden for denne branche. Der fandtes på tidspunktet to konkurrerende kontorfællesskaber, så man var ikke first movers i Kattesundet, men den geografiske placering tæt på domstolene og de centrale myndigheder gjorde det, der senere kom til at hedde Alpha-Lingua®, til en genistreg – en genistreg for kernekompetencen; oversættelse og tolkning inden for det juridiske spændingsfelt.

Alpha-Lingua® kom da også ret godt fra start og havde en lind strøm af politifolk og advokater, der dagligt kom med fortrolige oversættelsesopgaver. De spadserede enten over til de små kontorer i den klassiske og fredede københavnerejendom med glarmester- og snedkervirksomhed i kælderen med deres dokumenter under armen eller ankom i taxa, hvis det hastede. Den daglige kontakt med kunderne var personlig, og man kendte hinanden: Budcentralen kom til jul med portvin og hjemmebagte småkager og hver torsdag med ugens regninger. Sådan var det bare dengang.

Den dag faxen blev fjenden hos tolkene

Hver arbejdsdag startede med, at man afventede postbuddet, der taktfast og pålideligt afleverede dagens post med oversættelsesopgaver inden klokken ni. Når bunken af breve var sorteret, kunne dagens arbejde påbegyndes.

I 1979 var det helt normalt, at man, uanset om der var noget at rive i, sad og passede telefonen i hele kontorets åbningstid. Der var ikke noget med headsets og viderestilling til en mobiltelefon. Var man ikke ved telefonen, blev den ikke besvaret. Arbejdet tog den tid, det tog at renskrive en A4-side på skrivemaskinen, og man accepterede maksimalt fem rettelser med rettelak per side. Ellers var det en ommer.

Alt godt har en ende, siger man, og stifterne af Alpha-Lingua® vidste godt, at de måtte følge med tiden. Man havde dog ikke helt forudset konsekvenserne af udviklingen. Da det ikke længere var holdbart at undvære en faxmaskine, ændrede den ikke blot arbejdsgangen, men tiden; kunderne mente pludselig, at de kunne få svar og bede om deadline meget hurtigere, end man havde været vant til.

Desuden var der den udfordring med faxmaskinerne, at de brugte termopapir, hvorpå printet efter et halvt år blev ulæseligt, hvilket umuliggjorde arkivering. Man havde simpelthen ikke problemer med GDPR dengang!

Engelsk, tysk, hollandsk, spansk, fransk…

Fax eller fastnettelefoni – Alpha-Lingua® havde som sagt sine kernekunder lige rundt om hjørnet; politi, retsvæsen og advokater udgjorde de tre vigtigste søjler i kontorets fundament og gør det stadig den dag i dag. Det velfunderede samarbejde bragte tilpas mange henvendelser med sig, hvorfor man besluttede at søge efter nye folk til den ekstra kontorplads, man havde. Alpha-Lingua® skulle jo kunne følge med den nye efterspørgsel og det nye tempo.

Valget faldt på Flemming Vogdrup, der kom på anbefaling fra Handelshøjskolen, hvor han netop var blevet færdig som translatør og tolk i tysk. Året var 1982.

I 1994 kom Carsten Eilersen og tilbød fransk som fast sprogkombination fra Kattesundets forhus (der var ikke længere for mange skriveborde, så man udvidede lokalekapaciteten). Det var ikke, fordi der var en vision for kontorfællesskabet, eller en mission med udvidelserne. Nok forestillede man sig, at den her niche for translatører og tolke med speciale i det juridiske område kunne drive det vidt. Man drømte om at vokse, men drømmen var ikke et stort bureau for oversættere eller en fabrik af dimensioner, hvor der blev forseglet bekræftede oversættelser på samlebånd. Man drømte om at drive en mindre virksomhed med stor kapacitet og fleksibilitet og den højeste faglige kvalitet.

Elektrisk kuglehovedmaskine, rettebånd og farvebåndskassetter

For at tilbyde det, man drømte om, måtte man fortsat følge med udviklingen. Det var død og pine nødvendigt at investere i fremtiden. Der var engang, hvor fremtiden var elektriske kuglehovedmaskiner fra IBM, og det var nødvendigt at kunne håndtere flere lag gennemslagspapir, hvis man ønskede en kopi af sit arbejde. Da Flemming kom til Kattesundet, arvede han Dortes gamle maskine og fik anskaffet et kuglehoved med tyske bogstaver. Stifterne selv tog skridtet videre og avancerede til de nye Olivetti-maskiner med 1-linjes display, som tillod, at man kunne nå at rette i sin tekst, før man trykkede enter, og den blev udskrevet på papiret(!).

Modsat hvordan det normalt går med hukommelser, så blev maskinernes hukommelse på en linje hurtigt til en hel sides hukommelse. En evolution for translatører, der mestrede gennemslagspapir samt rettebånd og -lak, som en fiskerkone håndterer sin fileteringskniv.

Carsten husker, hvordan de senere hen kunne finde på at aflevere en kopi af deres færdige oversættelser, i det tilfælde at der var brugt lige rigeligt med rettebånd på oversættelsen; på kopien kunne man nemlig ikke se rettelserne. Det er en lille detalje, som man i dag ville grine ad og græmmes over. Men dengang var det modus operandi. Tiden var dog vigtig, og det tog tid at skrive en hel side om på skrivemaskine, selvom der normalt var beregnet ekstra tid i en deadline til netop finjustering med slettelak og rettebånd og til omskrivning.

Fra skrivemaskine til tekstbehandlingsmaskine

Udviklingen fra en linjes hukommelse til en side skete ikke med lynets hast, men en dag var den der: ETB’en! En elektronisk tekstbehandlingsmaskine. I 1984 kostede sådan en maskine intet mindre end 55.000 kr.

Det var proportionelt helt vanvittigt dyrt udstyr, men hos Alpha-Lingua® vidste man, at det kunne betale sig at investere i fremtiden, for de blev samtidig stadigt mere effektive, og faxen var jo kommet for at blive.

Rettelak og gennemslagspapir blev derfor erstattet af 5 ¼-tommers floppydisketter, og alle lærte at indlæse styresystemet, for sådan var det med en DOS – det skulle indlæses, hver gang maskinen skulle i gang. Carsten finder en gammel reklame frem fra et fagskrift for translatører: I juni 1984 kunne man købe to brugte ETB-maskiner med skærm, tastatur og printer til den nette sum af 40.000 kr. Nypris – intet mindre end 105.000 kr. Det var ikke for enhver pengepung at følge med tiden.

Opskriften på et langt og lykkeligt kontorfællesskab

I dag er Alpha-Lingua® stadig et kontorfællesskab, der følger med udviklingen og derfor er overgået til nutidige computere, internet og smartphones samt makuleringsmaskiner af hensyn til de nye GDPR-regler. Tilsammen behersker kontoret seks fremmedsprog på et niveau, der gør alle dem, der tror en copy-paste gennem Google Translate er sagen, til skamme.

I begyndelsen af 00’erne kom translatør og tolk i italiensk, Carina Graversen, til som partner, mens husets to nuværende engelske translatører, Anne Simonsen og Annemette Svensson, begge fik et skrivebord på adressen i 2008. Og mens andre kontorer måtte lukke, består Alpha-Lingua® og de otte medejende partnere.

Sammenhold på fyrretyvende år er ikke småting. Opskriften siger, at det skyldes størrelsen og formen på kontorfællesskabet, hvor enhver er sin egen chef. Det gør kontoret som helhed mindre påvirkeligt over for udsving i samfundet, og det efterlader plads til rummelighed og tolerance.

En af de hemmelige ingredienser bag jubilæet er, at man altid har holdt de faste udgifter nede. En anden er, at kontoret spænder over flere generationer, hvilket giver en unik mulighed for at drage nytte af hinandens særegne erfaring og tilknytning til viden. Springet i alder betyder også, at der er spæde tråde tilbage til cand.ling.merc.-studiet anno 2015, hvor den italienske translatør og tolk Silvia Lariani blev partner og dermed sikrer viden og kendskab til den seneste model af vores fælles uddannelsesbaggrund. Der er forbindelser ud til erhvervslivet – for i 2017 blev den polske translatør og tolk Paulina Lundén tilknyttet kontoret og rykkede ind med stor viden om det økonomiske område, og i 2018 fik vi ny spansk translatør og tolk, nemlig Ditte Andersen, der har et engageret netværk på den danske erhvervsscene. Endelig er opskriftens vigtigste ingrediens fællesskabet. Derfor er dette flotte jubilæum da også blevet fejret ganske internt med et hyggeligt herregårdsophold for partnerne i Alpha-Lingua®.