Nysgerrig, nørdet og næsten næsvist ydmyg over for viden

Ditte Andersen Alpha-Lingua

– Mød Ditte Andersen, Alpha-Linguas spanske translatør og tolk, der har tolket helt tilbage til dengang, hvor kriteriet for en plads blandt de bedste var gode ben.

Af Caroline Qvist Abel 

En formiddagssnak hos Alpha-Lingua

I vinter 2018 skete der et langsomt generationsskifte hos Alpha-Lingua, der resulterede i, at Ditte Andersen nu er kontorets spanske tolk og translatør efter Kirsten Jessen.

Ditte Andersen er født til at være translatør og tolk, hvis du spørger hende, for hun er født nørdet, og det er en forudsætning for at blive dygtig i det her fag. Desuden er hun nysgerrig og dybt fascineret af, at hun aldrig kommer til at vide alt, men altid kan lære nyt og lære mere. Det er deri, hun finder sin motivation til at blive ved som oversætter og tolk.

Mørk chokolade og sort kaffe

Ditte Andersen har ni års uddannelse (færdiguddannet i 1994) og en lang sprogkarriere i store kontorlokaler bag sig; en tid, hvor Ditte jonglerede med både engelsk, spansk og svensk, som skulle lyde flot på dansk. I dag sidder hun i vores lavloftede baghuslokaler og producerer korrekt sprog som Alpha-Lingua’s juridiske sprogprofil i spansk. ”Det juridiske skal jo først og fremmest være en fuldstændig gengivelse af originalteksten, også selvom det betyder, at jeg skal slå knuder på mig selv, fordi korrekt kan betyde snørklet og knudret og næsten uforståeligt dansk eller spansk[1]. Her får jeg virkelig lov at nørde med sproget.”

Man kommer ikke sovende til en karriere som translatør på det niveau, Ditte befinder sig på. ”Jobbet som selvstændig betyder, at du aldrig ved, hvornår opgaverne kommer. Men når de kommer, så skal du være indstillet på at arbejde døgnet rundt. Her er min opskrift masser af kaffe og mørk chokolade.”

Nørdet researcher med sans for detaljen og gode ben

Hvis du vil være i den her branche, skal du være utroligt nysgerrig. Verden er så kompleks og specialiseret i dag, at det kræver store færdigheder som researcher at begå sig som tolk. Du skal have en solid basisviden, og så bygger du ovenpå i tusindvis af retninger resten af livet.”

Når Ditte taler om at researche, så handler det om at kunne gå bag om en sag, at søge detaljeret ind i ordene, kulturen og sammenhængen, teksten befinder sig i, og ind i de tusindvis af lag, der altid ligger bag enhver tekst. Ditte konstaterer, at det kræver hårdt slid, erfaring og indsigt i verden – du skal være brandgod til at støvsuge internettet og kunne overkomme at læse tonsvis af baggrundsmateriale. Men det er ikke nok:

Hvis jeg støder på en glose, der ikke umiddelbart kan oversættes ordret, så gør jeg som i gamle dage før internettet og kaster en bold op i mit oversætternetværk, kontakter kunden eller ringer til en myndighed i det pågældende land. Før internettet fandtes, var et af kriterierne for at gøre sig i branchen gode ben! Den, der kom først på biblioteket, fik den nyeste viden først. I dag finder du stort set alt på internettet. Det er fantastisk.”

Den gode (lille) tolk sover aldrig

Ditte Andersen er altid på arbejde og mener selv, det er en arbejdsskade. For den biologiske harddisk er aldrig slukket. Derfor falder snakken bl.a. på et af de utallige puslespil, hun dagligt løser, når hun betragter verden omkring sig gennem sprogbrillerne. Et af de daglige grublerier kunne være den spanske tendens til at sætte et diminutiv bag på ordene.

”Cafecito! Hvordan omsættes det til dansk? Vi kan godt sige en lille tår kaffe, men den går ikke med alle ord. Vi kommer hurtigt til at tillægge ordene noget negativt på dansk, hvis vi blot oversætter det diminutive med ’lille’.” 

Professionelle sprogfolk som Ditte bruger langt mere tid på selve forberedelsen, end på selve jobbet. ”Du er nødt til at være forberedt på alle de emner, en hvilken som helst tolkning kan komme til at dreje sig om ud over sagens kerne.” Forud for det arbejde ligger (naturligvis!) indsigt i det land, sagen befinder sig i, kulturen for det land og den kontekst, teksten præsenteres i. Afsender. Modtager. ”Er de alslappede eller forretningsmindede? Kunden forventer, at du som tolk kan det hele og ved alt. Du kan ikke sige: Det ved jeg ikke.”

Men det handler ikke kun om basisviden og forberedelse, du skal også kunne improvisere, forklare begreber og tilstande. ”Du kan måske spørge ind til noget, men du kan ikke komme uforberedt. Du skal være lynhurtig. Du kan ikke sige stop. Det er kunsten og mareridtet nogle gange.”

Dittes daglige dyder og dagens debat

Ditte Andersen motiveres af glade kunder, feedback og af at levere topkvalitet. ”Det er det daglige arbejde med sproget, der betyder noget. At ord oversættes korrekt og på den måde, kunden gerne vil have det. Jeg spørger altid, hvad teksten skal bruges til, da oversættelsen måske skal være en omskrivning fremfor blot at være en korrekt gengivelse på et andet sprog. Hvis det er en artikel, kan det være vigtigere, at pointerne gengives bedst muligt, fremfor sprogligt korrekt.” 

Pladsen i Alpha-Linguas kontorfællesskab passer som pen i penneholder for Ditte:

”Hos Alpha-Lingua hjælper vi folk på vej. Det er vigtigt, at de føler, at de får løst deres udfordringer. Det er så dejligt at høre, at vores bidrag fik kunden til at lykkes i sit ærinde, hvad enten det er en myndighed, virksomhed eller privatperson.

Et af de få emner, der kan få Ditte til at vinkle en sætning en anelse negativt, er dagens debat om professionens ret til en løn, der afspejler de kundskaber, en tolk og translatør skal besidde for at udføre sit erhverv fyldestgørende. ”Det er lidt deprimerende, at så få forstår betydningen af, at alting oversættes og tolkes korrekt, fordi selv små nuancer kan gøre en forskel.”

Ja tak til en certificering af professionen

Ditte er tilhænger af, at certificeringen af tolke og translatører genindføres i et eller andet omfang, da der bør stilles krav og udstedes kvalitetsstempler af en profession som hendes: ”Dårlig oversættelse koster kassen. Jeg laver stadig gloselister, for et ord kan ikke nødvendigvis oversættes med den samme løsning hver gang. I dag arbejder mange bureauer med glosegenkendelsesprogrammer. Det betyder, at bureauet sender oversætteren en oversættelse, der er delvist udført af en maskine. Den oversættelse arbejder oversætteren så videre på og udformer den til et færdigt produkt. Men arbejdet med at validere og læse korrektur på de maskinoversatte ord og sætninger tager mindst lige så lang tid som at oversætte dem fra starten. Det bliver der ikke taget højde for i dagens debat, hvor den generelle holdning er, at oversætterne skal have mindre for deres arbejde, da en del af det jo er lavet forud.”

Ditte er defineret af sine erfaringer og udlandsophold: ”Det motiverer mig, at jeg aldrig bliver klog nok. Verden er uendeligt stor, og jeg bliver hele tiden præsenteret for noget nyt og får nye vinkler på verden. Det er fascinerende og afgørende for min præstation.”

Hvis du vil gøre brug af Dittes mangeårige erfaring og viden og måske endda udfordre hende med ny indsigt, skal du blot ringe eller skrive. Hvis hun ikke er ude og tolke, sidder hun klar ved tasterne.

Hasta pronto! 😊

[1] Heldigvis kan translatøren indsætte fodnoter, hvis en korrekt oversættelse sender læservenligheden til en by i Rusland.