Skal du bruge en skrivetolk? Og hvad er skrivetolkning egentlig for noget?

Hos Alpha-Lingua kan du nu rekvirere en skrivetolk, idet det seneste medlem af kontorfællesskabet, Vinni E. von Benzon, er uddannet skrivetolk.
Skrivetolkning er en anderledes tolkeform end fx konsekutiv tolkning og de andre former for tolkning, som Alpha-Lingua tilbyder, idet der her er tale om at formidle tale til tekst. Skrivetolkning henvender sig primært til døve eller personer med en hørenedsættelse og kan anvendes i alle tænkelige formidlingssituationer, hvor tale skal omsættes til tekst. Det kan være et bryllup, en retssag, et uddannelsesforløb osv. Vil du vide mere om skrivetolkning, kan du kontakte Vinni og i øvrigt læse videre.

Skrivetolkning

Skrivetolkning henvender sig primært til døve eller hørehæmmede eller personer, der af andre grunde har brug for at kunne læse fremfor at lytte. En skrivetolk skriver nemlig en mundtligt fremført præstation ind i et elektronisk tekstningsformat på samme sprog, som præsentationen bliver fremført. Derfor hedder skrivetolkning på engelsk ”from speech to text”. Tekstningen bliver straks læsbar for brugeren, der skrivetolkes for. Man kan sige, det er en form for live-tekstnings-transskribering, som kræver, at skrivetolken kan taste ubegribeligt hurtigt og træffe lynhurtige valg omkring den fremførte præsentation. Hvordan det foregår, kommer vi nærmere ind på nedenfor, men først skal vi lige have skrivetolkning placeret helt rigtigt.

Man kan tænke ordet tolkning som en formidlingsfunktion, hvormed én slags formidling omformes til en anden. Man har valgt ordet “skrivetolkning” på dansk, da denne disciplin omformer det talte ord til tekst, næsten ligesom hvis der var undertekster under personen, der står og taler. Men i modsætning til underteksterne på den italienske serie, du ser på Netflix, foregår skrivetolkning hyppigst inden for ét sprog, og har derfor ikke en oversættende funktion, men en omsættende funktion.

Skrivetolkning i praksis

Forestil dig en undervisningssituation. Læreren tegner på tavlen og taler samtidig. Skrivetolkebrugeren sidder og læser på sin skærm og forsøger at følge med på tavlen, mens skrivetolken sidder og skriver alt det bedste, vedkommende har lært på en anden skærm, hvorfra teksten formidles via et link til brugerens skærm. Skrivetolkebrugeren kan ikke gøre noget ved den tekst, vedkommende får op, og lige så snart det kommer forbi skærmen, er det væk. Som med tekster på en film. De kan ikke gemmes, redigeres og må ikke deles til andre eller anvendes til videre brug. Derfor må brugeren heller ikke tage billeder af skærmen. Kun skrive noter, som alle andre.

Brugeren skal med andre ord læse det tolkede, så hurtigt som det skrives, og kunne sortere efter relevans mellem det og lærerens anvisninger på tavlen. Vinni forklarer: ”Vi er en form for høreapparat. Vi sørger for, brugeren kan følge med på nogenlunde samme grundlag som de øvrige elever. Vores typiske bruger kan ikke høre, så i stedet får de præsentationen på tekst, men vilkårene er derefter de samme. Det handler om eleven og derfor også brugerens egne forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, hvilket skrivetolken ikke skal kunne ændre ved.”

Vinni oplyser dog, at en skrivetolkebruger kan ansætte en sekretær, der kan tage noter fra tavlen, hvis brugeren ikke både kan læse teksten på tavlen og skærmen på samme tid. Det kan være aktuelt for en hørehæmmet, der også er udfordret på synet. Når en skrivetolkebruger også har nedsat synsfunktion, findes der i øvrigt forskellige hjælpemidler, der kan forstørre tekst eller gøre teksten mere synlig gennem brug af sort/hvide kontraster eller ved at omforme det tekstede til blindskrift. Men det er en anden – og også virkelig sej – historie.

Skrivetolkning mellem to sprog

Som vi kort var inde på, foregår der ikke en egentlig oversættelse inden for skrivetolkning, for det foregår oftest fra dansk til dansk. Men lige i tilfældet Vinni E. von Benzon kan der også skrivetolkes engelsk tale til engelsk tekst, og hvis der findes en skrivetolkemakker, der, som Vinni, behersker engelsk og dansk, kan der i princippet også tolkes i oversættende forstand fra dansk til engelsk og omvendt.

Skrivetolkning kræver næsten altid to skrivetolke, for ligesom med simultantolkning har tolken brug for hyppige pauser for at hjernen kan følge med. Faktisk skifter tolkene med et 15-minutters interval. Hvis en skrivetolk er afsted alene, er det helt acceptabelt at tage en mindre pause, selvom præsentationen, der tolkes, fortsætter.

Når der så også skal udføres en oversættende tolkning, er den menneskelige kapacitet ekstra udfordret. Og her er det ikke nok, at Vinni er uddannet professionel translatør og tolk i engelsk, for der foregår i skrivetolkning en dobbeltproces, sammenlignet med almindelig tolkning, idet skrivetolken ikke bare skal kunne lytte og skrive samtidig; vedkommende skal lytte, sortere, oversætte og skrive med så lille en forsinkelse som muligt – ellers misser skrivetolken den næste oplysning, der ytres.

Desuden er der nogle etiske hensyn, som Vinni altid tager med i sine overvejelser, før hun siger ja til at skrivetolke mellem to sprog: ”Jeg skrivetolker ofte i forbindelse med et uddannelsesforløb, og fx på medicinalkemi, hvor undervisningen indeholder tungt fagstof fremført på et meget højt niveau, og underviserne ofte underviser på engelsk, så kan tolkebrugeren finde på at spørge, om jeg vil oversætte det til dansk.

Men det er min professionelle holdning, at jeg gør eleven en bjørnetjeneste, hvis jeg fx oversætter, mens jeg skrivetolker, fordi hvis undervisningen foregår på engelsk, skal eleven også kunne forklare stoffet til eksamen på engelsk, og så nytter det ikke noget, jeg har hjulpet dem lidt i undervisningen ved at oversætte stoffet. Men der har været situationer, hvor det var et ønske, og hvor jeg gjorde en undtagelse.”

Skrivetolkning er for de hurtige

En af årsagerne til, at Vinni helst holder sig til at skrivetolke på dansk, er alt det, hjernen skal nå at kapere i en skrivetolkesession. Og ja, der findes rekorder inden for denne profession, og blot for at bestå eksamen skal man kunne taste 300-400 anslag i minuttet. Det er hurtigt, og alligevel ikke nær nok til at skrive alt ned, der bliver sagt i en almindelig talestrøm – slet ikke i en verden, hvor vi taler hurtigere og hurtigere.

Og på den måde minder skrivetolkning om andre former for tolkning, fx simultantolkning, hvor tolken også kan og nogle gange må ty til at opsummere hovedpointerne af det sagte.
I skrivetolkningen er tolken dog nødt til at smide lidt mere væk: ”Jeg resumerer mere som skrivetolk, fordi underviserne taler mere end 350 anslag i minuttet. Når en underviser har helt styr på sit stof, så leveres det tilsvarende hurtigt. Og halvdelen er måske ikke engang dansk, når det fx er et uddannelsesforløb inden for kemi; det kan være stofnavne eller udstyr i laboratoriet eller formler.

Der var også dengang, jeg skrivetolkede på Veterinærstudiet, og de nærmest talte mere latin end dansk i undervisningen. I de situationer er jeg glad for mine mange års tværfaglige erfaring, der betyder, at jeg har en solid terminologisk bagage og en grundlæggende forståelse af mange fagområder. For ellers kan klappen godt gå ned. Man sidder og skriver og skriver uden at ane, hvad man skriver. Og prøver at følge med, mens underviseren når at gå i gang med den tredje sætning, man ikke har fået skrevet ned, før man kommer omkring at forstå den første. Det er ikke for alle, det er i hvert fald sikkert.”

Som skrivetolk skal man nemlig også kunne stave ord, selv de færreste translatører kender. Vinni fortsætter sit forsøg på at udfolde skrivetolkningens kompleksitet: ”Hvis brugeren samtidig gerne vil have et emne oversat fra dansk til engelsk (eller omvendt), så kan hjernen snart ikke flere simultane processer. Men det kan lade sig gøre i nogle sammenhænge; det forudsætter dog at emnet er let tilgængeligt.”

Skrivetolkens redskaber

Der findes redskaber, som i mange andre erhverv, der kan hjælpe det hele lidt på vej. Fx forkortelser. ”Vi kan lave genveje i funktionen erstatninger. Så vi opbygger vores egne forkortelser, som skrives ud, når vi taster vores ’kode’. Personligt bruger jeg få erstatningsord, fordi erfaringen har vist mig, at jeg glemmer dem fra gang til gang. Men når jeg kan se, en underviser bruger et bestemt ord meget, smider jeg det ind i min pause, og sparer så tid efter pausen. Nogle af mine kolleger har mange forkortelser, særligt for gængse sammensatte ord, ” forklarer Vinni.

Som perfektionist bruger Vinni derimod sine erstatningsord til de småord, hun ved, hun ofte får skrevet forkert, fordi fingrene bare lander skævt på tastaturet, som fx ”ikke”. Det bliver tit til ”ikle”. Så den ligger fast i Vinnis tastatur. Som hun siger, ”der er ikke tid til at gå tilbage og rette. Og det er irriterende, når man gerne vil servere det korrekt og letlæseligt for brugeren”.

Der er også andre former for hjælp at hente. Ligesom en translatør kan benytte sig af fodnoter, kan skrivetolken benytte sig af at skrive ”(ORD?)”, for at signalere til brugeren, at skrivetolken antager et ord, eller ikke kan den korrekte stavemåde, fordi det fx er et latinsk ord for en edderkoppefamilie, eller præsentationen gik for hurtigt.

Det kræver en vis kodning i hjernen at kunne skrivetolke, når man skal kunne lytte, taste hurtigt og resumere samtidig uden at vide, hvad det er, man formidler, hvad der kommer som det næste, og hvad endemålet for en præsentation er. ”Ofte får jeg ikke det hele med eller givet det resumé, jeg gerne ville. I de situationer kan min perfektionist læne sig op ad, at tolkebrugeren allerede ved lidt om emnet, så ved fx en uddannelsestolkning kan tolkebrugeren selv fylde mange af hullerne ud. Så det hele afhænger ikke kun af mig og mine færdigheder,” tilføjer Vinni lettet.

Vinni fortæller, at når hun skal lave et resumé – uden at tænke videre over det – griber hun fat i det, hun tror, der er den vigtigste information, og forsøger at formidle essensen af det. Dog uden at vide, hvad der kommer, og velvidende at hun skal have essensen kogt ned på et minut løbende.

”Det er udfordrende, og jeg kan ikke sidde og tænke på noget andet. Jeg lytter. Jeg skriver. Og sorteringen sker bare, for skal jeg tænke over den, kommer jeg bagud. Jeg må bare håbe på, at jeg satser på det rigtige. I begyndelsen tabte jeg mange sætninger på jorden, fordi jeg startede på en sætning og glemte resten, fordi jeg skulle lytte til den næste sætning. Men nu kører det,” siger den erfarne skrivetolk, der har mere end ni års erfaring bag sig.

Skrivetolkning til alle sammenhænge

Vinni har primært erfaring med at skrivetolke i forbindelse med undervisningsforløb og socialtolkning. Skrivetolke anvendes dog til alle tænkelige situationer, hvor en bruger har brug for assistance, således kan Vinni også rekvireres til museumsrundvisninger, fødselsdage, bestyrelsesmøder eller kirkehandlinger.

Allerhelst ville Vinni gerne kombinere sine kompetencer, så hun også kunne skrivetolke retsmøder. Men for at skrivetolke i en retssag, ligesom man før 2016 skulle være statsautoriseret som tolk, skal man have gennemført et retstolkekursus for skrivetolke. ”Der udbydes bare ikke disse kurser lige nu. Men da jeg jo har en profil, hvor jeg allerede tolker i retten, burde jeg kunne få lov. Men det afventer jeg at få svar på, om det nu også forholder sig sådan,” fortæller Vinni afsluttende.

Kontakt Alpha-Lingua og Vinni E. von Benzon på benzon@alpha-lingua.dk, hvis du har brug for en skrivetolk: Se Vinnis profil her.

Skrevet af: Caroline Qvist Abel