Polske arveregler – find hjælp her

Står du til at arve i Polen?

Hos Alpha-Lingua finder du den oplagte sparringspartner i netop sådan en sag. Paulina Lundén er edsvoren og certificeret translatør og tolk i polsk og har stor erfaring med arvesager i Polen. Hun vil således kunne hjælpe med oversættelse af alle dokumenter, tolkning hos en notar eller under en retssag* og være behjælpelig med grundlæggende spørgsmål til det at arve en afdød person i Polen.

* Hvor arvesager altid behandles i skifteretten i Danmark, afhænger det i Polen af, hvorvidt der er enighed eller ej, om en arvesag afgøres ved notaren eller i retten.

Andre fordele: I Danmark bliver almindelige oversættelser i højere grad accepteret i sammenligning med Polen, hvor de skal oversættes af en edsvoren eller autoriseret translatør. Og eftersom Paulina er edsvoren, skal hendes oversættelser ikke påtegnes med apostille, ligesom hun kan lave bekræftede kopier af de originaler, man gerne vil beholde.

Nyttige oplysninger om arveregler i Polen

For at modtage arv i Polen behøver man hverken at være bosat i Polen eller have polsk statsborgerskab. Polske arveregler gælder for alle, uanset bopæl eller statsborgerskab. Her er nogle centrale punkter vedrørende arv i Polen:

Der er ingen bopælskrav: Der er ingen krav om, at arvinger skal være bosat i Polen for at kunne modtage arv fra en afdød person i Polen. Arveretten bestemmes af arveladers sidste bopæl, men dette påvirker ikke arvingens ret til arv.

Der er intet statsborgerskabskrav: Det er heller ikke nødvendigt at have polsk statsborgerskab for at kunne arve i Polen. Udenlandske statsborgere kan arve på lige fod med polske statsborgere.

Der er nogle praktiske krav: Selvom der ikke er krav om bopæl eller statsborgerskab, er der nogle praktiske forhold, man skal imødekomme for at modtage en arv:

  1. Identifikation: Arvingen skal kunne identificere sig selv med gyldige identifikationsdokumenter (pas eller nationalt ID-kort).
  2. Oversættelse og legalisering: Dokumenter udstedt i udlandet, såsom fødselsattester eller ægteskabsattester, skal ofte være oversat til polsk af en edsvoren eller certificeret oversætter og muligvis også legaliseres eller påføres apostille. Sidstnævnte kan omgås, idet Paulina Lundén er edsvoren i Polen, og derved skal hendes oversættelser til polsk ikke have apostille fra det danske Udenrigsministerium for at blive godkendt i Polen.

Den formelle proces er bedst ledsaget af en notar eller skifteretten i Polen. Arvingen skal nemlig samarbejde med en polsk notar eller skifteretten for at formalisere arveprocessen. Dette betyder, at man foruden at indlevere de nødvendige dokumenter, vil skulle deltage i møder i Polen (evt. via fuldmagt).

Hvilke dokumenter er påkrævede i en arveproces i Polen?

Disse dokumenter skal i forbindelse med en arveproces indleveres til de relevante myndigheder i Polen (notar eller skifteret):

  1. En officiel dødsattest fra folkeregistret, som bekræfter dødsfaldet.
  2. Testamente (hvis tilgængeligt). Hvis testamentet er opbevaret hos en notar, skal notarens bekræftelse også medfølge.
  3. Arvingens identifikationsdokumenter i form af gyldigt ID (fx pas eller nationalt ID-kort) fra alle arvinger.
  4. Slægtskabsdokumentation i form af fødselsattester og vielsesattester for at dokumentere slægtskab med afdøde. For adoptivbørn kræves adoptionsdokumenter. Paulina Lundén kan i sin egenskab af edsvoren translatør udforme bekræftede kopier, hvorfor man vil kunne beholde sine originale dokumenter.
  5. Bopælsattest på den afdøde. Hvis afdøde boede i udlandet, skal denne attest udstedes af de relevante myndigheder i det pågældende land.
  6. Erklæring om arveafkald (hvis relevant). Hvis en arving har givet afkald på arven, skal denne erklæring inkluderes. Erklæringen skal være notarielt bekræftet.
  7. Skatteattest: En attest fra skattemyndighederne, der bekræfter, at alle skatter er betalt, eller at der ikke er skattegæld forbundet med arven.
  8. Økonomiske dokumenter: Dokumentation for afdødes ejendomme, bankkonti, aktier, obligationer, gæld osv.
  9. Notarbekræftelser (hvis relevant). For dokumenter udstedt i udlandet skal disse være apostillepåtegnede eller legaliserede og oversat til polsk af en edsvoren eller certificeret translatør, som Paulina Lundén.
  10. Erklæring om arveafvisning (hvis relevant). Hvis en arving ønsker at afvise arven, skal der indleveres en skriftlig erklæring, der er bekræftet af en notar eller konsul.
  11. Arvebevis. Dokumentet udstedt af skifteretten eller notaren, som bekræfter arveforholdene og arvingernes rettigheder til arven.

Polske og danske arveregler; en sammenligning

Når det kommer til arv og skatteregler, er der betydelige forskelle mellem det polske og det danske system, og Alpha-Lingua er ingen juridisk ekspert, men her er et par vejledende retningslinjer:

I Polen er arveretten reguleret af den polske arvelov. Her er nogle af de vigtigste elementer, der adskiller sig fra det danske system:

  1. Notarens rolle:

– I Polen spiller notaren en central rolle i arveprocessen. Når en person dør, skal arvingerne kontakte en notar for at få dødsboet behandlet. Notaren fungerer som en juridisk myndighed, der sikrer, at arven fordeles korrekt i henhold til loven og eventuelle testamenter.

– Notaren udarbejder også det officielle arvecertifikat, der bekræfter arvingernes ret til arven. Dette er en vigtig formalitet, som afviger fra de danske forhold, hvor skifteretten har en mere fremtrædende rolle.

I Danmark er arveprocessen mindre afhængig af notarer. I stedet spiller skifteretten en central rolle i fordelingen af dødsboet. Når en person dør, registreres dødsfaldet hos skifteretten, som derefter tager sig af boopgørelsen.

  1. Arveafgift:

– Polen har en arveafgift, som varierer afhængigt af arvingens relation til afdøde. Er man nærmeste familie og livsarving, er afgiften 0 kr., mens fjernere slægtninge og ikke-slægtninge kan forvente højere satser (fra 7 % til 20 %).

I Danmark er der også en arveafgift, men satserne og strukturen kan være anderledes, afhængigt af boets størrelse og arvingens relation til afdøde.

I Polen har man seks måneder fra dødsfaldet sker, til man skal have taget hånd om arveprocessen.

Disse dokumenter kan Alpha-Lingua oversætte

Når en arving har boet, er født eller er gift i udlandet, kræver de polske myndigheder autoriserede eller edsvorne oversættelser af relevante dokumenter. Dette kan inkludere:

  1. Fødselsattest: Hvis arvingen er født i udlandet, skal fødselsattesten oversættes til polsk af en autoriseret oversætter. Dette sikrer, at dokumentet anerkendes af de polske myndigheder. Idet Paulina er edsvoren i Polen, er hendes bekræftede oversættelse fuldt gyldig i de polske myndigheders øjne.
  2. Vielsesattest: Tilsvarende skal en vielsesattest, hvis arvingen blev gift i udlandet, oversættes til polsk. Dette er vigtigt for at kunne fastslå ægteskabelige relationer og dermed arverettigheder.
  3. Bopælsattest: Hvis arvingen har boet i udlandet, kan der være behov for en bopælsattest, som også skal oversættes. Dette kan påvirke arvens beskatning, da skattereglerne kan variere afhængigt af bopæl.

Fordele ved at anvende en edsvoren polsk-dansk translatør og tolk

Foruden forholdet ovenfor med de bekræftede kopier, er en af fordelene, når man har relationer eller ejendom på tværs af landegrænser, at en edsvoren translatør kan bidrage til at gøre arveprocessen mere smidig, idet man undgår unødvendige forsinkelser og omkostninger, fordi translatøren kan hjælpe med at forberede og oversætte de nødvendige dokumenter korrekt.

Det bliver med andre ord billigere og mere overkommeligt takket være Paulina Lundéns erfaring, som man tilmed kan drage nytte af til praktiske spørgsmål til processen, ligesom hun kan agere tolk, hvis der bliver en retssag eller skal afvikles fysiske møder i Polen.

Nyttige begreber i polske arveprocesser

Lovmæssig arv i Polen: Lovmæssig arv i Polen gælder, når der ikke er et testamente. Arven fordeles i følgende rækkefølge:

Ægtefælle og børn: Ægtefællen arver halvdelen, og børnene deler resten ligeligt.

Forældre og søskende: Hvis der ikke er børn, deles arven mellem ægtefællen (to tredjedele) og forældrene (en tredjedel).

Bedsteforældre: Hvis der ingen søskende eller forældre er, arver bedsteforældrene.

Stedbørn: Hvis testator ikke har efterladt sig nogen ægtefælle eller slægtninge som nævnt ovenfor, kan et stedbarn (et barn af ægtefællen fra et andet forhold) arve efter ham. Det er dog ikke muligt for stedbarnets andel at blive overtaget af hans efterkommere.

Staten: Hvis der ingen arvinger er, tilfalder arven staten.

Kontakt Paulina Lundén

Står du med en arvesag i Polen? Hos Alpha-Lingua kan edsvoren translatør og tolk i polsk, Paulina Lundén, hjælpe dig med oversættelser og tolkning mellem dansk og polsk: Tlf. 50 52 58 56 eller skriv direkte til: lunden@alpha-lingua.dk.

Skrevet af: Caroline Qvist Abel