Få det bedst mulige resultat ved tolkning

Tolkning: Få det bedst mulige resultat – send os alt materiale forud. Vi har tavshedspligt.

God og professionel tolkning handler om flere ting: Tolkens kompetencer og erfaring, tolkens kendskab til de sprog, der skal tolkes mellem, og lige så vigtigt tolkens forudsætninger for at tolke emnet – hvor godt forstår og kender tolken processerne eller detaljerne bag og dermed den rette terminologi?

– Og det er her, du kan gøre en forskel for det resultat, du betaler for: Når tolken på forhånd har modtaget alt materiale (sagsakter, talepapirer, PowerPoints, projektbeskrivelser, you name it) kan tolken forberede sig, finde frem til de helt rigtige fagord og selv få en forståelse af emnet, og på den måde sikre en endnu bedre tolkning til alle tilhørernes optimale forståelse.

Dette er også med til at forkorte den tid, tolken skal bruge, fordi vedkommende ikke skal lede efter ordene. I en retssal er der altid sat en tidsramme for sagen, som ikke tager højde for, om der er tilknyttet en tolk. Det samme gør sig gældende i mange situationer, der kræver en tolk. Faktum er, at uanset hvor dygtig tolken er, og hvor godt forberedt vedkommende er, så kræver tolkning, at der indlægges lidt ekstra tid, da alt skal gentages af tolken. Det får du et link til at blive klogere på nederst i artiklen.

Samtidig bidrager forberedelsesmateriale til, at tolken kan undgå at skabe misforståelser, fordi nuancerne ikke længere er implicitte, ukendte og uklare, hvilket er uhyre vigtigt i alt fra en retssag til en terminologisk konference.

Tag testen: Ville du selv kunne klare det her uden forberedelse?

Du kan jo spørge dig selv, om du ville kunne beregne prisen på at male et hus, hvis du ikke kan få at vide, hvor stort huset er, hvor mange værelser det drejer sig om, og hvilket materiale væggene er lavet af? Skal der anvendes spærregrunder, skal overfladerne males en eller to gange, hvilken glans og farve ønsker kunden?

Sådan en opgave kræver forudgående viden.

Hvis du ikke er så meget for tal, kan du måske leve dig ind i dette scenarie: Du træder ind i en retssal, hvor alle parter sidder klar og har bunkevis af sagsakter foran sig. De kender navnene på alle sagens implicerede, de har al tilgængelig og nødvendig viden om sagen, for ellers kan de ikke føre den, og nu træder du ind med bind for øjnene og skal tolke alt, der foregår og bliver sagt: navne, tal, kommentarerne, fremlæggelserne, påstande og argumenter?

Tolken Vinni E. von Benzon, der har 10 års erfaring, er ikke i tvivl om, hvad hun mener om sådan en situation: ”Det føles som om man er til eksamen, du ved bare ikke, om du skal op i havbiologi og økonomi – og så bliver karakteren også derefter, uanset hvor dygtig du er”.

Silvia Lariani, der er italiensk tolk, bidrager til pointen med en oplagt sammenligning: ”Bare fordi jeg er italiener, ved jeg jo ikke alt om konservering af tomater”.

Vi kan vel blive enige om, at alle foretrækker at gå til eksamen i et emne, de har haft mulighed for at læse op på inden. Sådan er det også for en tolk.

Æresdrabet på bregneprofessoren

Vinni E. von Benzon, der er engelsk translatør og tolk hos Alpha-Lingua, deler gerne ud af sine erfaringer. Hun mindes og husker stadig gloserne fra en sag, hvor hun faktisk fik mulighed for at forberede sig, og som i dag gør hende til ekspert i undertyper af bregner. Du læste rigtigt. Den slags kommer man også ud for som tolk i en retssag.

Vinni indleder med at understrege, ”at uanset hvor dygtig du er, har din hjerne ikke uanede mængder af termer liggende på lager. Gloser skal læres og dernæst researches og siden genopfriskes. Det er derfor, det næsten uden undtagelser er umuligt at tolke professionelt og overbevisende uden at få forberedelsesmaterialet fremsendt på forhånd”.

Vinni blev tilknyttet en opgave i retten, hvor hun fik at vide, emnet var uhyre nørdet. Tolken skulle nemlig assistere i en sag om ophavsret, hvor en professor var blevet udelukket fra et projekt, hvilket han ikke var tilfreds med. Emnet var forskning i bregner.

Vinni fik adgang til nogle offentliggjorte artikler, som gav lidt baggrundsmateriale, og indeholdt vigtige gloser om, hvordan man forsker i bregner, hvorfor man forsker i bregner og hvilke specifikke bregner, der bliver forsket i. Ørnebregner og harefodsbregner – den slags gloser, som man ingen forudsætninger har for at kunne, uanset hvor dygtig man er, medmindre man er professor i bregneforskning.

Vinni forklarer, hvorledes sagen udelukkende drejede sig om at have opdaget noget ”forskningslækkert” og ville være med til at bære projektet i mål. Sagen varede i to dage med vidner, der kom og fortalte præcis, hvordan man udtog prøver fra bregnerne ved hjælp af reagensglas og brug af særlige navngivne væsker. Sagen handlede altså ikke blot om navnene på bregnerne, men om hvorledes man dissekerer en bregne og udtager prøver. Det var med tolkens ord sindssygt svært, og Vinni var kampudfordret, som hun selv indrømmer, men havde heldigvis godt med terminologisk forberedelsesmateriale med sig, og hun kan stadig i dag huske de forskellige navne på bregnerne på dansk og engelsk.

Tolkning uden forudgående viden

Hvis en tolk ikke bliver klædt på til den enkelte tolkeopgave, er tolken afhængig af at møde op meget tidligere for at forsøge at indhente lidt viden om, hvad opgaven går ud på og forsøge at regne ud, hvilken ”kasse” af terminologiske værktøjer, der måske er den rette til den givne situation.

Men det er ikke en optimal situation, for måske havner man i et helt andet emne, end formodet, hvilket tolken umuligt kan forudse. Måske har tolken fået at vide, det drejer sig om havbiologi. Men havbiologi er mange ting: Drejer det sig om søkoens anatomi eller hvordan man gøder havet med jernsulfat? Det er to vidt forskellige ”kasser af terminologi”, der skal i brug. Enhver tolk kan komme til kort, hvis tolken aldrig før har tolket et emne. Og når en tolk kommer til kort og skal lede efter sine ord, så taber man med en vis sandsynlighed den næste sætning. Det er der ikke plads til i en tolkning, og sådan en situation vil forlænge fx en retssag eller en fremlæggelse unødigt.

Alle tolkene hos Alpha-Lingua er således enige om, at uanset om du er ny i branchen eller bare et sted i mellem ny og overmenneskeligt erfaren, så har man brug for at kunne forberede sig for at få de rigtige gloser med i bagagen.

Det er altid en forudsætning for god tolkning, at baggrundsmaterialet fremsendes i god tid til tolken. Det burde være enkelt og kræver blot lidt forberedelse af begge parter, både kunden, der skal samle og sende materialet i god tid, og tolken, der nu kan forberede sig.

Research er en inkluderet service hos Alpha-Lingua

Når tolkene er blevet gjort bekendt med det emne, der skal tolkes, i god tid, har tolken også mulighed for at researche emnet og dets tilhørende fagterminologi indgående. Det er en service, du i forvejen betaler for, når du tilknytter en tolk og translatør. Så hvorfor ikke gøre brug af den?

Tolkene hos Alpha-Lingua er eksperter i terminologisk research, men den ekspertise kan kun komme i spil, når de ved, hvad tolkeopgaven handler om.

Ofte møder man indvendingen, at materialet ikke kan udleveres af fortrolighedsmæssige årsager. Men som Vinni understreger: ”Du kan ikke forvente en professionel tolkeydelse, hvis du ikke vil udlevere noget på forhånd. Og som tolk får vi alligevel indsigt i materialet, når vi står i tolkesituationen”.

Og her er det essentielt at understrege endnu en gang, at tolkene hos Alpha-Lingua har tavshedspligt. Det er et etisk fundament i professionen.

Vild med True Crime og terminologi?

Vinni E. von Benzon er som sagt fuld af gode historier, der tåler dagens lys. De øvrige holder hun naturligvis for sig selv.  Så er du ligesom mig vild med True Crime og terminologi, vil du også sætte pris på dette sidste eksempel på, hvorfor fem stikord på en serviet ikke tjener som tilstrækkeligt baggrundsmateriale.

Vinni blev for nogen tid siden bedt om at tolke til en konference om AI og sprogteknologi, som på alle måder var et emne, hun kunne relatere til. Hun var blevet lovet at modtage et talemanus på forhånd, som dog ikke kom. Aftenen inden konferencen modtog hun en mail med fem stikord i, ligegyldige termer som den engelske oversættelse af Dansk Sprognævn, der blev fulgt op af ordene: ”resten er rimelig ordret”.

Her indskyder Vinni grinende:  ”Det er en klassiker”.

Taleren kom ind på emner som coreindeksering, der skal sikre at digitale ordbøger kan blive bedre. Og her kom det første danske eksempel, som Vinni skulle tolke til engelsk: det danske ord ”sky”. Og det kan jo virke temmelig ordret enkelt at oversætte, hvis ikke det var fordi …

Talerens pointe var, at ordet ”sky” på engelsk har mere end 11 forskellige ækvivalente oversættelsesmuligheder, der helt og holdent afhænger af konteksten, og at Google Translate i alle de eksempler, der snart ville blive fremført, oversætter det med det engelsk ord ”cloud”. Det taleren havde glemt at tænke på, det er, at tolken uden kontekst og forudgående forberedelse heller ikke nødvendigvis på stående fod kan oversætte de navngivne eksempler korrekt. Og slet ikke, når de samtidig bliver fremsat i et utroligt hurtigt taletempo, der i forvejen gør tolkens arbejde meget mere besværligt, fordi det ikke giver tolken mulighed for at grave i ”kassen med gloser” efter de rette oversættelser.

Havde Vinni modtaget et talemanus, havde hun kunnet researche sig frem til den korrekte oversættelse af ”sky” i samtlige eksempler. Du kan jo prøve, om du kan ryste følgende ud af ærmet på ordret engelsk i hæsblæsende fart: Vi skal have sky til leverpostejen. Det sky rådyr løb gennem skoven. Vi skal have bøf med stegesky til aften. Og sådan fortsatte det med 11 eksempler.

Vinni følte, at hun kom til at fremstå uprofessionel og famlende, hvilket kunne være undgået, havde hun blot modtaget det lovede talemanus i god tid.

Du kan sige, at uden forberedelse er tolken kun lige så god som Google Translate. Og uanset hvor enkelt det materiale, du er velbevandret i, synes, så er det uhyre svært for tolken at navigere blindt i det.

Og som om det ikke var rigeligt dramatisk, så fremsagde taleren et citat fra et digt fra 1934! Et talemanus havde givet tolken mulighed for at lede efter en original og officiel oversættelse eller foretage en brugbar oversættelse på forhånd: ”Gud ske tak og lov for sofahjørnets fløjl…”.

Tolken valgte at bruge et tolkeredskab, der går ud på at orientere forsamlingen om, at der var tale om et digt.

Opsummering: God tolkning hos Alpha-Lingua afhænger af …

  1. at vi modtager alt materiale forud for en tolkeopgave
  2. at vi modtager det i god tid
  3. at der er taget højde for, at der skal anvendes en tolk. Det betyder, der er indlagt pauser i talestrømmen, at der er gjort plads til tolken, og at der er afsat ekstra tid, fordi der er tilknyttet en tolk. Alt dette kan du i øvrigt læse mere om i dette opslag: Fakta om konsekutiv tolkning

Kontakt Alpha-Lingua på mail eller telefon og find ud af, om vi kan stille med en tolk, der matcher dit behov.

Skrevet af: Caroline Qvist Abel