Zelenskyjs tale til Folketinget

Zelenskyjs tale til Folketinget; en opgave for simultantolk Thomas Harder

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj talte live til Folketinget den 29. marts 2022 via en onlineforbindelse fra Ukraine. Der findes ikke ukrainsk-danske konferencetolke, så man valgte den meget almindelige løsning, der hedder relætolkning, hvor der tolkes via et andet sprog; i dette tilfælde engelsk. Således sad der i Folketinget den dag to tolke i hver sin tolkekabine: en ukrainsk-engelsk tolk og en engelsk-dansk tolk.

Den tolk, der skulle simultantolke til dansk, var Thomas Harder, hvis stemme bl.a. er kendt fra TV2, hvor han senest tolkede den amerikanske præsident Joe Bidens indsættelsestale. Thomas Harder er desuden kendt som litterær oversætter og for sit eget forfatterskab.

Relætolkning

I ugerne efter talen har forskellige aktører benyttet denne løsning med relætolkning til at gøre opmærksom på, at der er mangel på tolke i Danmark. Det er en oplagt mulighed for at råbe vagt i gevær, som ikke bør forpasses. Det er faktisk en nødvendighed, fordi manglen på uddannede tolke har store samfundsmæssige konsekvenser, ikke mindst for retssikkerheden, men det har også – som man ofte hører om – stor betydning i sundhedsvæsnet og nu i forbindelse med, at vi modtager flygtninge fra Ukraine. Ikke desto mindre er det også vigtigt at forstå, at relætolkning ikke er en nødløsning, men et arbejdsredskab, som fungerer rigtig fint i mange sammenhænge, fx når det drejer sig om tolkning til og fra mindre sprog fx i mange EU-sammenhænge. Ligeså er det ganske almindeligt at anvende RSI-tolkning (Remote Simultaneous Interpreting) – ikke mindst de seneste år – som en del af et tolkerelæ, som er det, den ukrainske tolk udførte foran Folketinget, i og med at hun skulle tolke for en taler, der befandt sig et andet sted. Forudsætningen for at relætolkning fungerer er dog, at man anvender dygtige og erfarne simultantolke. Derfor hentede Folketinget den ukrainsk-engelske tolk, der har tolket Zelenskyjs øvrige taler, til København fra Bruxelles.

Parentetisk skal det nævnes, at det naturligvis ikke løser problemstillingen med de manglende uddannelsesmuligheder og en reel certificeringsordning for tolke i Danmark, men det fungerer rigtig fint, fortæller Thomas Harder, som vi har talt med om hans live performance foran statsministeren, Folketinget og regeringsmedlemmerne og ikke mindst tv-seerne ude i stuerne.

Alpha-Lingua interviewer Thomas Harder

Thomas Harder befandt sig i sin tolkeboks på Christiansborg med blikket rettet mod skærmen, hvor Zelenskyj tonede frem lidt efter kl. 12:40, og med sin tolkekollega i en tolkekabine ved siden af. Talen var den 12. i rækken, som Ukraines præsident har leveret for at samle støtte til krigen mod Rusland, befæste sympatien for Ukraine og derved øge presset på Rusland.

Thomas Harder mærkede et andet pres forud for tolkningen, fordi det var en vigtig tolkning, som ville få stor opmærksomhed, og fordi en af simultantolkens fornemmeste opgaver er at bevare roen og fremstå selvsikker og rolig for at kunne formidle budskabet flydende og overbevisende samt efterligne patos og andre retoriske virkemidler fyldestgørende.

Vi har stillet en række spørgsmål til Thomas Harder for at høre om Zelenskyjs tale fra tolkens vinkel.

Hvordan forberedte du dig?

Jeg læste en artikel om Zelenskyjs taler til parlamenterne, der gjorde opmærksom på, at han og hans taleskriver havde sat sig grundigt ind i de lande, de henvendte sig til, og derfor var jeg forberedt, da han begyndte at tale om Janteloven, stearinlys, grøn energi og værfter. Dernæst lyttede jeg til den svenske tolkning af hans tale til Riksdagen for at få et indtryk af, hvad han plejede at sige og hvordan. Derved bundfældede nogle udtryk sig måske, som så dukkede op igen, da jeg skulle bruge dem. Men det er jo ikke kun udtryk, det er også meninger og holdninger, man forbereder sig på.

Tog du særlige strategier i brug undervejs?

Jeg forstod ikke et muk af, hvad Zelenskyj sagde, men jeg så på ham og hans udtryk og prøvede at fornemme den stemning, der var omkring ham. Det er altid vigtigt, når man tolker, at man lyder som om man ved, hvad man foretager sig. Men i en tale som Zelenskys er følelsen og patos lige så vigtig som det konkrete budskab. Mit job var altså at agere Zelenskyj, og ikke bare formidle, hvad han sagde, men også måden han sagde det på.

En anden meget almindelig tolkestrategi er kvalificeret gætteri, hvis det er svært at høre eller opfatte, hvad der bliver sagt. Jeg kunne fx ikke helt høre, hvad værftsbyen hed, men jeg ved, der har været en del zarer, der hed Nikolaj, så det var et kvalificeret gæt, at det navn som jeg næsten hørte, nok var Nikolajev. Da jeg senere så talen med danske undertekster og læste om den, konstaterede jeg, at byen hedder Mikolajev. Mit gæt førte mig altså desværre et forkert sted hen, men det var ikke noget dårligt gæt. Hvis jeg havde vidst mere om Ukraines geografi, havde jeg ikke behøvet at gætte. Man kan også tænke: Hvad plejer sådan en taler at sige i sådan en situation? Det kan lyde respektløst i forhold til den aktuelle taler, men folk siger typisk det, som sådan nogle som dem plejer at sige i en given situation.

Somme tider har man brug for at vente på, at talerens sætning udvikler sig, før man kan begynde at gøre noget fornuftigt med den, og så skal man jo helst sige et eller andet, mens man venter. Så kan man træde vande ved at gentage variationer over indholdsløse, ufarlige fraser, indtil man har hørt så meget, at man kan lave en meningsfuld dansk sætning af det. Måske omdanner man lange og komplicerede perioder til mere håndterlige, mere danske, sideordnede perioder, ved så at sige at sætte nogle flere punktummer i talerens tekst. Det gør det nemmere for tilhøreren at opfatte, hvad der bliver sagt, og tolken skal ikke anstrenge sig for at holde rede på omvendte ordstillinger og skal ikke bruge energi og koncentration på at huske, hvordan en eller anden kompliceret konstruktion hænger samen. Man sætter et punktum og går i gang med en ny overskuelig sætning.

Er du bevidst om dine strategier, mens du tolker?

Ikke altid. For et par år siden var vi til et selskab i Italien, hvor nogle jazzmusikere improviserede en lille koncert. Det slog mig, at det jeg så og hørte trommeslageren gøre, ligner det, jeg gør som simultantolk. Han arbejder inden for en ramme af en melodi, ligesom jeg arbejder inden for en given, mundtlig tekst. Inden for den ramme improviserer han, men ikke fuldstændigt frit. Gennem sin karriere har han billedligt talt fyldt en stor rygsæk med akkorder og melodier og måder at gøre tingene på, som han har benyttet tidligere, og mens han spiller, kommer han, uden at det altid foregår særlig bevidst, i tanke om, ”aha, her kan jeg genbruge den eller den løsning eller en variation over den,” og så stikker han hånden ned i sin rygsæk med erfaringer og hiver noget op, som han kan gøre noget relevant og interessant med. Andre gange finder han på noget helt nyt, som han aldrig har gjort før, men det gør han naturligvis på grundlag af al sin tidligere erfaring, skoling, viden og musikalitet, og derefter ligger også den løsning parat i rygsækken.

Hvad var mest udfordrende?

De meget opmærksomme vil vide, at omtrent det allerførste Zelenskyj nævnte var antallet af missiler, der ramte hans land dagligt. Det nåede jeg ikke at høre, og derfor blev den allerførste sætning lidt rodet og ulogisk – da han kort efter nævnte det månedlige antal missilangreb, stemte tallene ikke i min udgave. Det havde været bedre at få det rigtigt fra begyndelsen, men i netop denne tale, var det vigtigste ikke det nøjagtige antal. Jeg kunne have valgt slet ikke at nævne et tal, men bare have sagt ’mange’, men så skulle jeg lige fra begyndelsen have været mere opmærksom på, at jeg måske ikke havde hørt tallet rigtigt. Der er også andre strategier. Og det er alt sammen en træningssag. Det er jo med tolkning i modsætning til skriftlig oversættelse sådan, at en del af kvalitetsbegrebet er, at der sker noget lige nu. Og sommetider er det bedre at gøre det næstbedste lige nu end at gøre det bedste om et kvarter, når folk er gået hjem.

I de fleste kontrakter, som litterære forlag indgår med oversættere, står der, at oversætteren står inde for, at oversættelsen er en indholdsmæssig og stilistisk gengivelse af originalen. Det er også det, man gerne vil, når man tolker. Man vil gerne levere en tolkning, der indholdsmæssigt og stilistisk svarer fuldstændigt til originalen; er taleren sjov eller højtidelig, vil man gerne have, at de samme virkemidler er til stede. Det kan bare ikke altid lade sig gøre, fordi der er et tidspres, eller måske fordi lyden er dårlig. Man kan sige, at tolkning er oversættelse plus alle mulige forstyrrende omstændigheder, og derfor bliver en tolkning kun sommetider, lige som det ville have været, hvis man dikterede en oversættelse.

Tal og navne er altid svære. Når jeg tolker konsekutiv, tager jeg næsten altid noter. Men i simultantolkning har man ikke på samme måde brug for at huske noget i længere tid, så når jeg tolker simultant, tager jeg kun noter, hvis jeg fornemmer, at et bestemt udtryk måske vil komme tilbage senere. Bare det at skrive noget ned gør det nemmere at huske det, selvom man måske ikke bagefter ser på, hvad man skrev. Man husker det bedre, når det går gennem hånden; jeg ved ikke hvorfor, men det er min erfaring. Hvis jeg sidder i en tolkekabine og opdager, jeg har glemt mine skriveredskaber, føles det forkert, selvom jeg altså egentlig ikke tager noter til simultantolkning.

Var der nogen overraskelser i tolkningen?

Nej, det var ikke nogen svær tale. Der var ingen overraskende sproglige billeder eller konstruktioner, jeg ikke forstod. Hovedvanskeligheden var al opmærksomheden og forventningspresset. Jeg vidste naturligvis, at der var mange mennesker, der ville høre min tolkning: folketings- og regeringsmedlemmer og tv-seere. Og mange ville sikkert have en mening om det. Det er et ekstra pres, der har ikke noget at gøre med talen, men skyldes situationen.

Hvad mener du om den valgte tolkeløsning?

Det gode ved tolkning er, at den kan leveres lige på stedet. Den gør det muligt for folk at forstå, hvad der bliver sagt, mens det bliver sagt. Det er en liveversion, der er vigtig i en international sammenhæng som denne og i mange andre. Uden tolkning kunne Zelenskyj ikke have talt direkte til de danske politikere og borgere.

Selvfølgelig havde det været ideelt, hvis der havde været en dygtig ukrainsk-dansk simultantolk, men det er ikke mærkeligt, at sådan en ikke findes, og der er ikke noget usædvanligt i, at man løste problemet ved hjælp af relætolkning.

Hvis ens relæ er dygtigt og er bevidst om sin funktion, så kan det være nemmere at tolke fra et relæ end at tolke en taler direkte. Jeg er ofte relæ fra dansk eller italiensk til engelsk, og i de situationer gør jeg mig ekstra umage for at afslutte mine sætninger ordentligt og undgå spidsfindige idiomatiske udtryk og kulturelle indforståetheder, ligesom jeg prøver at forenkle sætningsstrukturerne lidt, så kollegaen får noget håndterligt at arbejde med og skal gætte så lidt som muligt. Det er ofte nemmere at tolke fra et dygtigt relæ end fra en mindre dygtig taler, der kommer i tanke om ting undervejs eller pludselig skifter retning midt i det hele. Men det kræver, at relæet er en dygtig tolk, og det var det i denne situation.

Hør Thomas Harders tolkning

Talen er siden den 29. marts blevet tekstet, så man kan høre Zelenskyjs stemme. Men hvis du vil høre Thomas Harders præstation, finder du den stadig på Folketingets hjemmeside.

Når du har lyttet til Thomas Harders tolkning, vil du sikkert give os ret i, at det er tankevækkende, præcis hvor roligt han formår at tolke talen til trods for, at det må kræve et enormt overblik at opfange den engelske oversættelse og videreformidle indholdet til dansk under den mediebevågenhed og til netop dette publikum så flydende. Selv de små detaljer, han selv efterfølgende har tænkt kunne være gjort anderledes, lægger man ikke mærke til som modtager af hans tolkning, der lyder som en perfekt oversættelse af Zelenskyjs direkte tale til salen. En tilstræbt form for usynlighed, som aldrig bliver reel, fordi Zelenskyj taler dansk med Thomas Harders stemme.

Skrevet af Caroline Qvist Abel

Foto: Vita Korsgaard