Alpha-Lingua er med på Folkemødet!

Det er nok de færreste, der er klar over, at sprogfolk også forsøger at gøre sig gældende og blive hørt på Folkemødet, der foregår i Allinge på Bornholm i denne uge.

Faktisk er Folkemødet et ideelt sted at forsøge at blive hørt, hvis man som Alpha-Linguas Carina Graversen, ud over sit virke som italiensk tolk, er intenst involveret i at fremme professionel tolkning gennem sit medlemskab af branchens egen forening; nemlig Translatørforeningen.

”Det forgangne år har været året, hvor tolkning i allerhøjeste grad kom på dagspressens og politikernes læber. Og derfor skal tolkeudvalget naturligvis med, ligesom vi har været det de sidste seks år”, meddeler Carina opsummerende om årsagen til sin tilstedeværelse i Allinge fra på torsdag.

Carina Graversen har i år en reel tolkeopgave under Folkemødet, men tropper også op på Danmarks solskinsø i sin rolle som talskvinde og medlem af tolkeudvalget.

”Vores fokus i år er at skabe kontakt og dialog med tolkebrugerne. Vi vil forsøge at tale med de fagfolk, der til daglig bruger tolke i deres arbejde. Det er fx læger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, advokater, jobcentre og andre offentlige instanser, som hver dag er afhængige af, at der er tolke til rådighed i en masse forskellige sprog, så de kan udføre deres arbejde”.

I 2017 fik udvalget fat i toppen af beslutningskagen, og sundhedsministeren lovede i finanslovsaftalen for 2018 at indføre en certificeringsordning for tolke. Men det er ikke nogen lettilgængelig vej, og man får ikke bare lige sådan et emne på dagsordenen hos landets beslutningstagere.

”Derfor vil vi nu forsøge at påvirke brugerne, så de forhåbentlig i samlet kor kan gøre opmærksom på, at de ikke vil finde sig i, at de ikke kan gøre deres arbejde ordentligt uden ordentlige tolke. For det er jo det, der sker eksempelvis med offentlige tolkeudbud. Når et stort bureau går ind og ’vinder’ sådan en opgave, så handler det om pris og ikke længere kvalitet. Dette går ud over brugerne – både fagfolkene og dem, der sidder over for fagfolkene. Kodeordet for vores fokus er således at ’bevidstgøre’”.

Carina skyder ikke med løst krudt, når hun udtaler sig om kvalitetsforskellen mellem uddannede tolke og de tolke, som bureauerne oftest benytter. Det er nemlig dokumenteret, at bureauerne – fordi ikke er forpligtet til dokumentere nogen som helst kompetencer hverken i sprog eller tolkefaglighed, benytter tolke, der kommer fra gaden og er, som Swahili-Søren fik belyst, uerfarne og derfor inkompetente i langt de fleste tolkesituationer. De har ikke den nødvendige uddannelse og erfaring. Det viser sig desuden, at de få dygtige tolke, der ikke har en uddannelse, men til gengæld har mange års erfaring, ikke lader sig hyre af bureauerne. Dermed går de heller ikke med til den prisdumping, som finder sted inden for branchen i disse år.

To år i træk har tolkeudvalget været afsender af debatter på folkemødet, men i år bliver det lidt anderledes.

”Lørdag kl. 14.45-15.15 skal jeg tolke for en italiensk debattør i D8 ved Brandstationen. Det er i forbindelse med en debat om social dumping, der hedder: Udenlandsk og underbetalt – et paradoks i Danmark. Der er inviteret en italiener herop, der blandt andet skal fortælle om, hvordan han er blevet marginaliseret i sit hjemland efter at være stået frem om arbejdsvilkårene som udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det bliver en unik mulighed for at opleve en professionel tolk live”.

Paradokset er dog dobbelt i denne sammenhæng, for mens udenlandske arbejdstagere oplever social dumping i vores lille land, så oplever danske tolke det på sin vis også; tolkeopgaverne i det statslige apparat udliciteres til bureauer, der vinder på prisen, hvilket i sidste ende betyder, at de vinder på manglende kvalitet.

Personer, der har brugt en tolk før, vil kunne se og høre forskellen, når Carina Graversen tolker.

”Vi håber, at vi ved at italesætte tolken som professionel samarbejdspartner kan bevidstgøre brugerne om, at de gerne må, eller rettere skal, stille krav til de tolke, de bruger. Hvis der kommer et krav fra brugerne, dvs. ”nedefra” om, at de er nødt til at få professionel bistand, er beslutningstagerne nødt til at sikre, at tolkene er kompetente, og dermed stille krav til deres sproglige niveau og deres tolkefaglige kompetencer. Det giver ingen mening at uddanne læger, anklagere, politifolk og lærere på det offentliges regning, hvis de i sidste ende ikke kan bruge deres kompetencer. Eller sagt med andre ord: Fagfolkene bliver ikke bedre end den tolk, der skal formidle deres budskab”.

Mød Carina og de øvrige medlemmer af tolkeudvalget på Folkemødet denne uge.
Giv dem et velfortjent skulderklap, og gå ikke glip af Carinas tolkning lørdag i D8 ved Brandstationen.

Tekst: Caroline Qvist Abel