Den gode historie om, hvordan frivilligt arbejde betaler sig

Carina Graversen Alpha-Lingua

Siden efteråret 2017 har der været forstærket fokus på tolkning i den offentlige sektor. Translatørforeningens tolkeudvalg afholdt tirsdag den 30. januar 2018 et vellykket symposium på Københavns Universitet, der netop handlede om bedre tolkning i den offentlige sektor. Mødet havde været planlagt siden Folkemødet 2017.

Symposium 2018

Formålet med arrangementet var at samle de primære brugere af tolke (det vil sige retsvæsenet samt social- og sundhedssektoren) for at diskutere, hvorledes man bedst på baggrund af de enkelte sektorers behov og krav sikrer tolkning af tilstrækkelig kvalitet – og for at definere kravene yderligere. Og parterne mødte op. Blot det at samle de tre sektorer for at drøfte et emne på tværs af faglighed er et succeskriterium i sig selv. Tolkeudvalget fik desuden bekræftet, at der var bred enighed mellem de 18-20 repræsenterede organisationer om, at man ønsker bedre tolkning. Tolkeudvalget fik endvidere svar på deres spørgsmål om de enkelte brugergruppers behov og krav og blev således meget klogere på, hvorledes de skal gå videre med deres betydningsfulde arbejde for en certificeringsordning, der skal gælde for tolke i hele den offentlige sektor.

Alpha-Lingua hepper på tolkeudvalget

Hos Alpha-Lingua har arrangementets succes stor betydning på flere planer. Ikke mindst fordi translatørerne i Alpha-Lingua selv arbejder som tolke, men i særdeleshed fordi en af frontfigurerne i tolkeudvalget er Carina Graversen, der er certificeret translatør og tolk i italiensk hos Alpha-Lingua. Guderne skal vide, at man ikke kommer sovende til den her form for succes, og Carina bruger da også store dele af sit professionelle virke på det frivillige arbejde i tolkeudvalget, hvilket hun fortæller lidt om i dette interview:

Interview med Carina Graversen

”Hvad inspirerede dig til at løfte opgaven i Tolkeudvalget?”
”Jeg blev spurgt af vores dygtige rumænske tolkekollega, Roxana Ibsen. Det var hende, som fik ideen til udvalget i 2010, fordi hun så et behov for at øge fokus på tolkning og ikke kun oversættelse blandt Translatørforeningens medlemmer og på den måde skabe større synlighed om tolkeprofessionen. Hun spurgte Anette Nørgaard Jappe og jeg, om vi kunne have lyst til at være med. Siden er Michael Abildgård også trådt til.”

”Hvor finder du tiden og motivationen til at yde alt det frivillige arbejde?”
”Motivationen er der, fordi vi, siden vi startede, er blevet bekræftet i, at det her er vigtigt. De aktører i det offentlige, vi møder, vil gerne have bedre tolkning og med tiden er interessen og presset for at ændre på forholdene kommet fra højere og højere sted. Desuden er jeg både fagligt og personligt nok bare den type, der drives af emner, der giver mening. Og det her giver mening for mig, fordi der er så mange mennesker, der har brug for god tolkebistand.

Vi taler jo ikke om at lave lobbyarbejde for en mindre sag; der sidder tusindvis af mennesker ude i vores system, som er dybt afhængige af at kunne udføre deres arbejde ordentligt, for slet ikke at tale om modtagerne af tolkningen. Personligt bliver jeg faktisk indigneret over, at en læge ikke kan formidle sit vigtige budskab til en patient, og at patienten ikke får vigtige, vitale oplysninger, fordi der måske sidder en tolk, der ikke er kvalificeret til opgaven. Det styrker min motivation, og derfor finder jeg tiden.”

”Du er jo gået hen og er blevet talsperson for sagen, når medierne skal have en udtalelse. Hvordan er det? ”
”Det er nervepirrende, fordi jeg skal tænke mig grundigt om, når jeg taler med journalister; en journalist vil have dit budskab i tre sætninger. Så du bliver nødt til at blive rigtig skarp til at formidle det. Men det er også lærerigt, fordi det er med til at skærpe min egen bevidsthed om, hvad det er, vi laver.”

”Hvad var jeres håb oprindeligt med udvalget, og hvor langt er I nået?”
”Vi ønskede en certificeringsordning på tolkeområdet. Det kom på finansloven for 2018, men indtil videre kun på sundhedsområdet. Vi er således på den helt rette kurs i forhold til vores ambitioner, og selvom det ikke kun er vores fortjeneste, så viser det os, at man kan nå langt med vedholdenhed og en god sag i ryggen. ”

”Hvad skal der ske nu?”
”Vi skal videre. Vi har allerede møderne i kalenderen. Vi vil blive ved med at påvirke de beslutningstagende parter, og arbejde for at tolkning bliver en respekteret profession, på lige fod med andre faglige professioner.”

Det virker oplagt at konkludere: Frivilligt arbejde betaler sig faktisk. Vi sender en stor tak ud til tolkeudvalget for deres indsats.