Jeg kender en mand – Flemming Vogdrup

Historiens vingesus rikochetterer usynligt i Flemming Vogdrup; Alpha-Linguas tyske tolk

Jeg kender en mand, der ikke har brug for at bryste sig af sin viden, sine oplevelser og utallige erfaringer, selvom mængden er larmende imponerende. For hvor mange kan sige, de har været i majestætens tjeneste eller drukket øl i en af nazisternes salonvogne tilbage i 80’erne? At de har tolket for narkosmuglere og statsoverhoveder? At de er blevet taget i ed i domstole i flere tysktalende lande? Hvor mange har samtidig mere end tyve års undervisningserfaring i ærmet og har kunnet vælge og vrage mellem det eller en karriere i EU? Hvor mange er samtidig ganske tyste omkring det?

Flemming Vogdrup, tysk translatør og tolk hos Alpha-Lingua næsten siden kontorfællesskabet startede for 40 år siden, er sådan en mand. Her er et portræt.

Statsoverhoveder og charlataner

Flemming Vogdrup har haft fornøjelsen af at agere tysk tolk for både høj som lav, og det er faktisk deri, han finder den største glæde ved sin profession: ”Det interessante er at kunne tolke for landets fremmeste og narkosmuglere med få timers mellemrum. Den variation, det skaber i ens arbejdsliv, er ekstremt spændende. Ikke mindst fordi, at jeg som tolk skal sætte mig ind i den måde, den tyske og danske part taler på – jeg skal ganske enkelt afkode et menneske på ultrakort tid. Til mit held har jeg en medfødt evne til at tilegne mig de sproglige finesser omkring mig, næsten uden at tænke over det; Jeg skal således ikke være ret længe et sted, før jeg tilpasser mit sprog og dialekt.”

Tysk siden 7. klasse og 20 års undervisningserfaring

Den sproglige retning har altid været der i Flemmings Vogdrups liv, lige siden der kom sprog på skoleskemaet; tysk og latin var de bedste fag. Og således talte den unge hr. Vogdrup latin og fik topkarakter i den store latinprøve i gymnasiet. ”Når man kan sin kasus, så kan man også lære russisk på kort tid, så det gjorde jeg.”

Den slags lyse hoveder kan vælge lige den uddannelse, de vil. For Flemming stod det klart fra begyndelsen, at det skulle være en sproglig retning, og derfor faldt valget på Handelshøjskolen og cand.ling.merc.-uddannelsen.

Samtidig begyndte Flemming sin karriere som underviser: for sommerhusudlejerne i Blokhus, for de studerende på Handelshøjskolen, på Folkeuniversitetets afdeling for virksomhedsundervisning, hos A.P. Møller, hvor han i 20 år underviste shippingfolkene i tysk. ”Der var en periode, hvor jeg sågar underviste ekspedienterne i stormagasinet Anva på Vesterbrogade i tysk. De mødte ind kl. 7 om morgenen mod at få et kursus i tysk. Så stod de klar til at åbne varehuset kl. 9 og tage sig godt af de tysktalende kunder.”

Men den egentlige karriere som translatør og tolk startede med, at der skulle træffes nogle valg for den nyuddannede Flemming Vogdrup, og han vidste, han gerne ville tolke. Derfor faldt valget på kontorfællesskabet hos Alpha-Lingua, hvilket også betød, at det juridiske sprog blev den primære vej frem.

Vogdrup og Weidekamp

Flemming Vogdrup tolkede i en periode for overborgmester Weidekamp på Københavns rådhus. Der er særligt én af de arbejdsdage, der ikke går i glemmebogen: ”Der var besøg fra det tidligere DDR, af selveste overborgmesteren fra Østberlin. Da delegationen skulle hjem, skulle de med nattoget til Berlin; det afgik hver aften. Vi havde været i Tivoli og spise og skulle bagefter følge gæsterne over på Hovedbanegården, og så var der koblet en af nazisternes gamle salonvogne på toget, som de skulle køre tilbage i. Vi blev inviteret indenfor på en øl. Toget skulle være kørt kl. 22, men det kom først afsted kl. 23.30, hvilket de øvrige passagerer naturligvis ikke var glade for.”

Men den egentlig sjove detalje fra den dag, for sådan fungerer Flemming Vogdrups dedikerede hoved, foregik under Weidekamps tale til det østtyske følge. I DDR-tiden var det officielle navn for Østberlin ”Berlin – Hauptstadt der DDR”, ordet ”Østberlin” eksisterede ikke og blev opfattet som en fornærmelse, hvis man sagde det. Weidekamp, der ikke nærede særligt varme følelser for østtyskerne, benyttede hele tiden ”Østberlin” i sin tale: ” – og hver gang skubbede en af sikkerhedsfolkene til mig og bad mig gøre overborgmesteren opmærksom på dette”, husker Flemming. ”Det gjorde jeg, men han fortsatte ufortrødent. Weidekamp var meget god til at fortælle vittigheder, hvilket var en stor udfordring for mig som tolk, for vittigheder er principielt uoversættelige, i hvert fald når de skal simultantolkes, og det vidste Weidekamp, så derfor flettede han ordet ”Østberlin” ind i en række vittigheder. Tyskerne forstod jo ordet, men jeg kunne ikke oversætte vittigheden, så de kunne ikke rigtig gøre noget.”

Skagenskunst, EU-domme og kulturelle forskelle

Flemming har også freelancet som oversætter for EU-domstolen i Luxemburg. Han er med i bestyrelsen på Skagens Kunstmuseer og har gennem sin interesse for kunst også kastet sig ud i at oversætte udstillingskataloger og andre kunstfaglige ting, hvilket han synes er lige så sjovt som de svære og spændende EU-domme. Arbejdet med EU-dommene kommer ham dog mere til gode i arbejdet fra Alpha-Linguas kontor i Kattesundet, da der oftere og oftere refereres til dem og de således indgår i hans oversættelse af juridiske dokumenter.

Karrieren har også budt på mange udenlandsrejser med politimyndighederne. Det er blandt andet på disse rejser, Flemming Vogdrup har stiftet personligt kendskab til tyskernes kultur og historie: ”Jeg har på tæt hold oplevet den frygt for magtmisbrug, der af historiske grunde stadig hersker den dag i dag mellem de forskellige myndigheder i Tyskland, hvor det f.eks. er kutyme, at en tolk ikke både tolker for retten og politiet og forsvareren. De enkelte instanser har deres egne tolke. Det er særligt dansk og skandinavisk, at tolken er med, når en person bliver anholdt, og i dommervagten igen næste morgen, og når den anklagede får beskikket en forsvarer. Også igen ved den senere retssag. Det betyder så også, at en tysktalende person på anklagebænken i Danmark i begyndelsen ikke kan forstå, når jeg dukker op i de forskellige sammenhænge. De tror tolken er politimand, fordi sådan er det ofte i Tyskland. Det er en af den slags kulturelle detaljer, der lige skal forklares.”

Det er vigtigt i dette fag at kende kulturforskellene og vide, hvornår man skal møde op i skjorte og slips, og hvornår det går an at have en sweater på. ”Tyskerne har nogle andre koder og har det bedst, når man overholder dem. Det er ikke, fordi de ikke har humor, men de kan nu bedst lide at tale tysk. Willy Brandt sagde engang: ‚If we want to sell you something, we can speak English, aber wenn Sie uns etwas verkaufen wollen, müssen Sie deutsch sprechen.‘ ”

En retsanmodning om dagen holder pensionsalderen fra døren

”Ingen ved, hvad det er i dag”, klukker Flemming Vogdrup om sit beskedne ønske om at oversætte en retsanmodning om dagen. Men ikke desto mindre er det sådanne opgaver, der giver det flow, der gør tilværelsen som translatør værdifuld.

Og således fortsætter historierne med at rikochettere usynligt i Flemming Vogdrup til ubemærket stor gavn for hans kunder. Og kunder med behov for tyske oversættelser må bare håbe, det fortsætter sådan, for man erstatter ikke en tolk som Flemming Vogdrup med en maskine, hverken nu eller i en overskuelig fremtid.

Af Caroline Qvist Abel