Nu tilbyder Alpha-Lingua også oversættelser til og fra ukrainsk

Ukrainsk oversættelse

Der er af naturlige årsager stor efterspørgsel på oversættelse og tolkning til og fra ukrainsk. Derfor har Alpha-Lingua tilføjet ukrainsk til rækken af sprog, vi udbyder.

Det kan vi gøre, fordi vi har et samarbejde med en håndfuld translatører og tolke, der arbejder mellem ukrainsk og et eller flere af de fremmedsprog, der i forvejen er repræsenteret i Alpha-Lingua. Der er altså tale om relæ-oversættelse og relæ-tolkning.

Relætolkning forklaret af Thomas Harder

Hvis du ikke kender til relætolkning, har vi netop bragt et interview med Thomas Harder, der omhandler hans simultantolkning af den ukrainske præsident Zelenskyjs tale til Folketinget, hvor der også blev anvendt relætolkning. Den artikel kan du læse her: Zelenskyjs-tale-til-folketinget/

Ukrainsk relæoversættelse hos Alpha-Lingua

Relæoversættelser i Alpha-Lingua udføres af professionelle translatører, der er uddannede, og som enten er certificerede eller edsvorne/statsautoriserede. Således er du fortsat garanteret den høje kvalitet, Alpha-Lingua er kendt for.
Hvis der er tale om en ukrainsk tekst, får vi den oversat af en officiel ukrainsk translatør, som oversætter til fx polsk, hvorefter Paulina Lundén, der er certificeret polsk translatør hos Alpha-Lingua, varetager oversættelsen fra polsk til dansk. Da vi anvender et ukrainsk relæ, vil andre af vores translatører også kunne udføre den danske oversættelse, hvis relæet fx oversætter mellem ukrainsk og engelsk. Derved kan vi drage nytte af alle ekspertområderne hos Alpha-Lingua og dækker således alle typer oversættelser mellem ukrainsk og dansk. Det samme vil være tilfældet, hvis der skal oversættes fra dansk til ukrainsk.

Bemærk, at relæoversættelse vil betyde lidt længere deadlines, men denne fastsættes og aftales fra opgave til opgave.

For nærmere oplysninger om hvordan Alpha-Lingua kan hjælpe med din ukrainske oversættelse eller tolkning, kontakt os på telefon +45 3314 6626 eller mail info@alpha-lingua.dk

Skrevet af Caroline Qvist Abel