Enneagrammet er et redskab til personlig udvikling, der beskriver ni personlighedstyper, som mennesker kan relatere til. Hos Alpha-Lingua har certificeret translatør og tolk i italiensk, Carina Graversen, indhentet endnu en certificering, idet hun har efteruddannet sig til at formidle principperne i Enneagrammet.

Linket mellem Enneagrammet og en tolkevirksomhed er enkelt at forklare, mener Silvia Lariani, der ligeledes er italiensk translatør og tolk hos Alpha-Lingua:

”Sprog hænger uløseligt sammen med kultur, og kultur handler også om mennesker. Enneagrammet beskriver netop ni universelle personlighedstyper, som vi alle læner os op ad. I Alpha-Lingua sigter vi altid efter at forny os og blive klogere, og vi så derfor Enneagrammet som en oplagt mulighed for at blive klogere på os selv og hinanden, og derigennem styrke vores fællesskab og blive endnu bedre som fagligt team. Det var naturligvis også sjovt at se, om typerne kunne sige noget om vores profession”, afrunder Silvia sin forklaring.

Alpha-Lingua er ikke nødvendigvis first-movers i forhold til at anvende Enneagrammet i en virksomhedssammenhæng. Det er allerede et internationalt anerkendt værktøj, der fx kan anvendes i ledelsesudvikling og teams samt give indsigt i den enkelte medarbejders type. Forståelse for hvordan de enkelte typer agerer og reagerer kan med rette vejledning optimere arbejdsgange og samarbejdsevner samt forbedre den enkeltes trivsel.

Når man som hos Alpha-Lingua tilmed har sin egen specialist på området, der samtidig er en fortræffelig formidler, var det ingen sag at komme til enighed om at afsætte en god portion arbejdstid i Enneagrammets navn.

En dag i fællesskabets tegn

På et af årets første kontormøder blev man således enige om at mødes i Carina Graversens kursusaktivitetscenter på Amager en dag i marts. Alpha-Linguas syv medlemmer skulle blive klogere på Enneagrammets ni typer.

Forud for seminardagen havde alle taget en personlighedstest, der skulle hjælpe Carina med at identificere den type, som kontorfællesskabets medlemmer hver især relaterer sig til.

Enneagrammets ni personlighedstyper blandt tolke og translatører

Det er let at google sig frem til Enneagrammets ni personlighedstyper og hvad de indeholder. Det er derimod et personligt anliggende, hvilke typer medlemmerne af kontorfællesskabet hos Alpha-Lingua læner sig op ad. Det er dog interessant at fremhæve efter seminardagen, at der var én type, som ingen af Alpha-Lingua’erne repræsenterede, nemlig type 4, der repræsenterer den indre og meget følelsesfornemmende type. Carina uddyber: ”Det er individualisten, der kan føle sig unik, fordi de rummer en rig indre verden, de selv kender ind og ud. Det interessante ved, at netop type 4 ikke er at finde i Alpha-Lingua, er at en 4’er måske ville have svært ved at agere den usynlige tolk, der skal gengive et andet menneskes fremtoning og tale, fremfor at sætte sig selv i spil. I øvrigt en af tolkens fornemmeste opgaver”.

Carina fortæller desuden, at der var flere, der havde kraftige træk til: 1’eren og 6’eren: ”6’eren er god at have i et team, fordi de går en ekstra mil for sagen, mens andre typer måske hurtigere er videre i noget andet. 6’eren er pligtopfyldende og engageret, mens 1’ere har et højt regelsæt: pertentlighed og ordentlighed gennemsyrer deres verden”, forklarer Carina Graversen.

I et kontorfællesskab med syv translatører og tolke; en profession, der kræver stor nysgerrighed, en god portion selvdisciplin og især en klar hang til perfektionisme, kan det i hvert fald ikke undre, at type 1 og type 6 scorede højt i testen hos flere af kontorfællesskabsmedlemmerne.

Fordelen ved Enneagrammet i et Alpha-Lingua team

Formålet med at introducere Enneagrammets visdom i et kontorfællesskab som Alpha-Linguas skal findes i mulighederne for at dykke ned i det, der er nemt og svært for den enkelte for at styrke teamet som en helhed.

”Enneagrammet handler om vores automatreaktioner og kan bruges som redskab til at få øje på den enkeltes adfærd og derigennem gå i gang med at ændre på uhensigtsmæssig eller iboende adfærd, der måske ikke gavner en selv”. Carina uddyber: ”Det fortæller, hvad og hvorfor du gør og reagerer, som du gør, men vigtigst: det hjælper dig til at få øje på andre menneskelige kvaliteter og værdier, og dermed kan du stille og roligt nærme dig kvaliteterne i alle ni personlighedstyper. Jo mere, du har adgang til alle ni typer, jo mere balanceret kan du blive som menneske”.

Carina understreger, at alle mennesker kun relaterer til én type og altid vil forblive den type, men at hver type bærer hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige træk, som man kan lære at arbejde med. Ved at finde frem til sin type, får man i øvrigt en større forståelse af de mennesker, man har omkring sig og en større tolerance i mødet med andres adfærd.

Carina giver endnu et eksempel: ”Type 7 er eksempelvis ikke kun den travle og fornøjelige type, da de vil opleve så meget som muligt; de rummer også en stor tålmodighed, som det kan være vigtigt at få øje på i et team”.

Carina afrunder med begejstring den erkendelse, hele teamet i Alpha-Lingua fik på seminardagen: ”Vi er heldigvis 6-7 forskellige typer i Alpha. Og det er supergodt, fordi det betyder, at kontoret rummer alsidige personlighedstyper, og at vi hver især kan bidrage med vores særlige kvaliteter til kontorfællesskabet”.

Carina Graversen og Enneagrammet

Er du nysgerrig efter at vide mere om dig selv i forhold til Enneagrammet, kan du kontakte Carina Graversen direkte på telefon 26 27 12 48.
Du kan også læse mere om Carina Graversens øvrige ydelser på hendes hjemmeside: carinagraversen.dk

Oversættelse og tolkning er som udgangspunkt et erhverv, der er omgærdet af tavshedspligt, hvorfor det kan være svært at lukke fremmede øjne ind i maskinrummet. Ikke desto mindre og takket være tidligere erfaringer med erhvervspraktikanter, havde Alpha-Lingua i uge 3 Louis fra Lyngby Private Skole i en uges praktik, for at han kunne få indsigt i professionens mange aspekter.

”Det er vigtigt at bære håndværket videre og uden en egentlig translatør- og tolkeuddannelse i Danmark, bliver netop praktikophold en afgørende måde at kunne vise fremtidens sprogprofessionelle, hvad det vil sige ikke bare at oversætte og tolke, men at vide, hvordan man oversætter og tolker i praksis og med respekt for erhvervet”, siger Vinni E von Benzon, der var ansvarlig for Louis’ praktikforløb.

Her kan du læse, hvad Louis fik ud af sit praktikforløb – det skal nævnes, at alt det materiale, som Louis arbejde med, naturligvis var anonymiseret af hensyn til Alpha-Linguas kunder og i henhold til de etiske retningslinjer inden for faget:

En uges erhvervspraktik i Alpha-Lingua som tolk og oversætter

I min uges erhvervspraktik som tolk og oversætter har jeg fået en dybdegående indsigt – ikke bare i det, der kræves inden for denne profession, men jeg har også fået øje på en masse fordele ved netop dette job. De fordele inkluderer blandt andet konstant læring og udvikling i sit ordforråd samt den spændende chance for at arbejde med alle mulige forskellige emner.

Jeg valgte Alpha-Lingua som praktiksted, fordi jeg er meget sproginteresseret. Jeg er specielt optaget af kinesisk, som jeg har lært ved hjælp af Duolingo, ved at læse bøger på kinesisk og ved at kommunikere med kinesere.

Nu vil jeg fortælle lidt om min uges forløb i Alpha-Lingua:

Mandag startede med en omfattende introduktion til livet som oversætter, hvor jeg lærte, at jobbet indebærer både mundtlig tolkning og skriftlig oversættelse. Forskellen mellem de to discipliner ligger i kommunikationsformen. Tolkning indebærer, at man oversætter mundtligt på stedet mellem to sprog, mens skriftlig oversættelse fokuserer på tekster, der laves på kontoret, hvor man har mere tid til at slå ord op og søge på nettet.

Tolkene i Alpha-Lingua tolker ofte i byretten i København, og vi tog derfor hen og så den. Besøget i Københavns Byret gav mig et konkret indblik i det miljø, hvor der typisk tolkes. Dette var relevant, idet en del af ugens arbejde havde at gøre med noget juridisk, som for eksempel testamentet, som jeg vil fortælle om nu.

Det første stykke oversættelsesarbejde, jeg fik lov at hjælpe med, var nemlig et testamente på dansk, der skulle oversættes til engelsk. Senere fik vi stemplet det ved Udenrigsministeriets legaliseringskontor. At oversætte testamentet viste sig at være en udfordrende opgave.

Det krævede ikke kun færdigheder inden for det engelske sprog, men det krævede også en forståelse for komplekse danske ord såsom ”genpart”, ”kasseafstempling” og ”fornuftsmæssigt”. Dette viser nødvendigheden af at have viden på forskellige områder, især jura. Dette synes jeg er et interessant aspekt ved arbejdet.

Derudover fik jeg muligheden for at bruge mine evner til helt selv at oversætte. Jeg fik nemlig en øveopgave, som bestod i at oversætte et anklageskrift fra dansk til engelsk. Det skabte et virkeligt godt indblik i, hvor svært det egentlig er at oversætte. Jeg fik en masse viden om ikke bare oversættelse til engelsk, men også de krav, den disciplin stiller til ens viden om dansk og jura.

Ugens højdepunkt var helt klart at komme i retten om torsdagen og opleve Carina, den ene italienske tolk og translatør, tolke en retssag i Frederiksberg Byret. Det var meget spændende at opleve og overvære en virkelig retssag.

Dette gav mig en forståelse for, hvor kompliceret simultantolkning kan være, og hvordan tolkens rolle er afgørende i retssalen. Jeg synes det er sejt at kunne høre på sådan en slags hemmelig sag, og opleve den formelle stemning, der var i salen.

Alt i alt har ugen været en sjov og lærerig oplevelse, som har givet mig et praktisk indblik i livet som oversætter. Min uge i Alpha-Lingua har i den grad fået mig til at overveje hvad jeg gerne vil uddanne mig som, og hvad jeg kommer til at lave, hvis jeg bliver tolk og oversætter.

Efter mit besøg i Alpha-Lingua, har jeg tænkt mig at videreudvikle mine sprogevner, rejse rundt og arbejde mange forskellige steder i verden. I gymnasiet har jeg tænkt mig at gå den internationale vej, nemlig IB. Jeg tænker, at det virkelig kan give noget i forhold til at blive oversætter, hvis jeg går på et internationalt gymnasium.

Efter gymnasiet drømmer jeg om at studere i udlandet eller på Copenhagen Business School. Derefter kunne jeg godt overveje at blive oversætter i mandarin kinesisk, da det er mit yndlingssprog. Så min uge i Alpha-Lingua har givet mig endnu mere lyst til at gå på et sprogstudie, muligvis kombineret med juridisk eller et andet specialiseret område fx historie eller samfundsfag.

Evaluering af erhvervspraktik i Alpha-Lingua

”Fremtiden ser strålende ud, når man ser Louis over skulderen. Han har et lysende talent for at tilegne sig sprog, og vi var alle meget betagede af hans evner”, siger Anne Simonsen og fortsætter: ”Med den rette uddannelse, ville Louis sagtens kunne blive tilbudt en kontorplads i Alpha-Lingua, hvis han ønskede at gå translatørvejen.”

Spørgsmålet forbliver, om der kommer til at være en translatør- og tolkeuddannelse i Danmark igen en dag, så professionen kan leve videre. For sandheden er, at selvom man i dag kan lære sprog ved hjælp af sprogapper og udføre oversættelser ved brug af maskinoversættelse, så kræver det indgående uddannelse i faget, som Loius’ beretning også afslører, at udføre erhvervet professionelt, og dernæst er der den menneskelige faktor, som ikke kan erstattes.

For en translatør er uddannet til at vide, hvornår en oversættelse er korrekt og ved, hvordan man skal gøre den korrekt, tilpasset modtagerforholdene, ved brug af den korrekte terminologi. Den slags ved maskinerne ikke. Og det er samtidig den store forskel på mennesker, der oversætter og translatører, der oversætter.

I dag kan man som efterladt bestille en ”legaliseret dødsattest” fra Sundhedsdatastyrelsen, hvis man skal føre en skiftesag i udlandet. Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på.

Når et menneske dør og efterlader sig arv i udlandet, kan det i forbindelse med skiftesagen i det pågældende land blive nødvendigt at fremvise en oversat og legaliseret dødsattest.

For at et offentligt udstedt dokument skal have juridisk gyldighed i udlandet, skal dokumentet (ligesom oversættelsen) have påsat en apostille fra Udenrigsministeriets legaliseringskontor. Apostillen påføres altid og kun et dokument med en våd underskrift fra en offentlig kendt myndighed.

Dødsattester udstedes af læger

Dødsattester udstedes som regel af en praktiserende læge, en retsmediciner, eller en anden form for vagthavende læge. Når sådan en dødsattest skal gøres retsgyldig, er det som udgangspunkt lægens underskrift, der legaliseres med apostille. Men eftersom Udenrigsministeriet kun sætter apostille på underskrifter fra offentlige myndigheder og personer, som de har (oprettet) i deres database, er der stor sandsynlighed for, at de ikke har den pågældende læge (som har underskrevet dødsattesten) i deres database.

Det betyder, du risikerer at gå fra Udenrigsministeriet med uforrettet sag, fordi de ikke kan legalisere en dødsattest, der er underskrevet af en ukendt læge, og derved forbliver attesten ubrugelig i udlandet.

Alpha-Lingua anbefaler at indhente en legaliseret dødsattest

Vil du undgå at spilde unødig tid, anbefaler vi at indhente en såkaldt ’legaliseret dødsattest’ fra Sundhedsdatastyrelsen. Læs også mere på dette link: sundhedsdatastyrelsen.dk/da/borger/selvbetjening_og_services/doedsattester

En legaliseret dødsattest bliver nemlig forsynet med en underskrevet/stemplet bagside fra Sundhedsdatastyrelsen – og da denne er en anerkendt myndighed, hvis medarbejdere er oprettet i Udenrigsministeriets database, er du allerede et skridt nærmere målet, da det nu er denne underskrift, der teknisk set legaliseres ved apostille. Alt du mangler for at komme helt i mål er nu at få den oversat og legaliseret fra Udenrigsministeriet.

***Bemærk***, at selvom det hedder en ’legaliseret’ dødsattest, så er der her tale om ’legalisering’ i form af verificering og må derfor ikke forveksles med legalisering i apostille-forstand, som kun udføres af Udenrigsministeriet.

Sundhedsdatastyrelsen skriver selv, denne ”legalisering er en verificeret kopi af den danske dødsattest, som ofte er nødvendig, når dødsattesten skal bruges i udlandet. En legalisering kan laves med dansk, engelsk eller tysk verificerende tekst bag på den danske dødsattest.” Det vil sige, en legaliseret dødsattest fritager dig ikke fra udgiften til legalisering hos Udenrigsministeriet.

Bestil sundhedsdatastyrelsens legaliserede dødsattest online

Sundhedsdatastyrelsens legaliserede dødsattest koster 381,50 kr. og bestilles online. Bemærk, at attesten per automatik udstedes med engelsk ”bagside”. Hvis dødsattesten derfor skal anvendes i et ikkeengelsktalende land, så skal man have den legaliserede dødsattest udstedt med en dansk bagside, så vores translatører kan oversætte den til det pågældende sprog og derefter få både oversættelsen af dødsattesten og oversættelsen af den ’legaliserede’ dødsattest legaliseret i Udenrigsministeriets forstand, dvs. med apostille.

Oversættelse af legaliseret dødsattest

Hvis dødsattesten skal oversættes til et andet sprog end engelsk og tysk, er det VIGTIGT, at du i rekvireringen eksplicit understreger, at den skal udstedes på dansk. Det er ligeledes vigtigt, at du aktivt vælger, at dødsattesten skal fremsendes i fysisk papirform med våd underskrift, og ikke blot som pdf. med digital signatur. Herefter forestår Alpha-Lingua oversættelsen og indhenter de rette apostiller hos Udenrigsministeriet.

Sundhedsdatastyrelsen gør slutteligt opmærksom på, at det ikke er muligt at udstede selve dødsattesten på engelsk, men at man i stedet kan få vedlagt et EU-standard-sprogbilag. Man kan også vælge at gøre, som Sundhedsdatastyrelsen selv skriver i deres FAQ: ”Hvis du ønsker at få dødsattesten oversat til engelsk (eller et andet fremmedsprog), har du mulighed for selv at kontakte en oversætter.”

Kontakt Alpha-Lingua, der repræsenterer seks fremmedsprog og formidler endnu flere.

Alpha-Lingua indirekte involveret i succesfuld afvikling af 12th Nordic Seminar of Interpreter Trainers: I to døgn sad opskriften på uddannelsesforløb, praktiske løsninger og lovgivning udfoldet syv minutter fra Christiansborg.

Sidst Danmark deltog i Nordic Seminar er mere end 10 år siden. Derfor var det en gave til et Danmark i tolkenød, at blandt andet Carina Graversen fra Alpha-Lingua, i tæt samarbejde med Translatørforeningen, Tolkesamfundet og Københavns Universitet, i slutningen af november 2023 afviklede det nordiske tolkeseminar for 12. gang, denne gang i København.

Tolkeseminar i København

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) på Københavns Universitet lagde mere end lokaler til, da der torsdag den 30. november og fredag den 1. december mødte flere end 65 tolkeforskere, tolkeundervisere, sprogeksperter, myndighedsrepræsentanter og brancheforeninger op for at vidensdele og diskutere det seneste års milepæle inden for tolkning fra henholdsvis Norge, Sverige, Island, Finland, Grønland – og Danmark.

Almindeligvis er Nordic Seminar et lukket forum for tolkeforskere. Men i anledning af det danske nødråb til sidste års seminar i Finland, hvor tolk i italiensk, Carina Graversen, undtagelsesvis kom med, havde deltagerne fra Tampere åbnet op for, at det denne gang i lige så høj grad skulle handle om status quo i norden således, at Danmark kunne sidde med i kulissen og tage vigtige noter. Situationen i Danmark er nemlig den, at siden translatørernes statsautorisation blev afviklet pr. januar 2016 er forskerne, tolkeuddannelserne og lovgivning på området langsomt forsvundet. Danmark sad dog ikke blot med i kulissen.

Det 12. nordiske seminar om tolkning

Efter måneders forberedelse med nerverne på højkant og energien fokuseret tog kræfterne bag organiseringen Carina Graversen, Lone Myltoft, Martha Sif Karrebæk og Niels Block Köser imod i lokale 15A på KU torsdag morgen, da deltagerne entrerede på trods af sne og kulde samt florerende influenza.

Programmet bød på mere end 20 oplæg, hvoraf det med danske øjne er væsentligt at understrege vigtigheden af, at Leonardo Doria de Souza og Antonio Spagnolo, begge fra Direktoratet for Integration og Diversitet, IMDi, i Norge, indtog talerstolen og fortalte om Den Norske Model for tolkning i den offentlige sektor og den norske tolkelovs indhold.

Carina Graversen fortæller: ”Det er helt essentielt at de nordiske myndigheder fortæller Danmark om, hvordan en certificeringsordning kan oprettes og administreres. En national certificeringsordning i Danmark er et af tolkenes største ønsker og har været det i snart 15 år”.

Der var mange nævneværdige navne og instanser på podiet i lokale 15, og særligt nævneværdige – ud over IMDi – var desuden bidraget fra The Finnish Agency for Education, som deltog og delagtiggjorde deltagerne i det finske register over retstolke, som råder over 156 autoriserede tolke, der tilbyder 28 fremmedsprog, og Kammarkollegiet fra Sverige, der er ansvarlig myndighed og forvalter af et misundelsesværdigt register over flere hundrede svenske rets- og sundhedstolke.

På en mere kuriøs (og meget oplysende) note, var reaktionen ikke til at ignorere, da Laila Hedegaard og Helle Vrønning Dam fra Grønlands Universitet delte deres observationer om problemerne og fremtidsudsigterne for tolkning i Grønland. Og der var ingen tvivl om, at deltagerne lyttede aktivt med, for der gik et sus gennem de 65 deltagere, da Helle Vrønning Dam fortalte, hvordan de dygtigste freelancetolke i Grønland selv kan bestemme deres tolkesatser…

Hvor længe skal Danmark befinde sig i tolkningens mørke?

Seminaret affødte nye kontakter og gode ideer, men det store spørgsmål forbliver: Hvad vil Danmark? Hvor længe skal professionen tolkning forblive et ”mørkeland”? I lyset af Lars Løkke Rasmussens efterlysning i sommer frem mod det Europæiske Formandskab i 2025, er det tankevækkende at måtte konkludere, at ikke en eneste politiker eller journalist bed på den fornemme invitation og greb chancen for at udnytte denne guldgrube af opdateret viden om, hvordan vores nordiske naboer griber emnet og udfordringerne an inden for tolkning. Her sad opskriften på uddannelsesforløb, praktiske løsninger og lovgivning udfoldet side om side i hele to døgn.

Stor applaus til arrangørerne, som Alpha-Lingua var en del af

The Nordic Seminar blev afrundet fredag med en fællesdiskussion, hvor applausen til det danske hold, Carina Graversen, Lone Myltoft, Niels Block Köser og Martha Sif Karrebæk, ingen ende ville tage over fremmødet og den vellykkede afvikling.

Selv siger Carina Graversen følgende om afviklingen: ”Det er rørende at mærke opbakningen fra vores nordiske kolleger, der så gerne vil dele viden og erfaringer med os i Danmark. Vi står som regel alene med vores krav til beslutningstagerne på Christiansborg, men nu ved vi, at der er støtte og råd fra nabolandenes myndigheder. De er kun et opkald eller en e-mail væk. Det er dét, seminaret har givet os: Tættere bånd og et topprofessionelt netværk”.

Næste år samles 13th Nordic Seminar i Stockholm, og forhåbentlig kan Danmark deltage igen, eftersom der i hvert fald er ét kendt dansk forskningsprojekt på området: Yao Zhang fra KU fremlagde sine foreløbige forskningsresultater om ”Problem Source in Consecutive Interpreting”. Og hvis det lykkes at få de danske myndigheder involveret, bliver de også inviteret med.

Bliv endnu klogere på 12th Nordic Seminar

Hvis du er nysgerrig efter flere detaljer fra det vellykkede seminar, har Jørgen Christian Wind Nielsen, der blandt andet er medlem af Translatørforeningen og Tolkesamfundet, sammenfattet dette righoldige bidrag om Nordic Seminar, som er lagt ud på Tolkelistens presseomtale-arkiv:/www.tolkelisten.dk/presseomtale/presseomtale2023

Lovteksten er klar, men ikke nødvendigvis toiletlæsning for flertallet. Derfor kommer denne korte gennemgang af artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som tilmed forklarer, hvorfor en såkaldt artikel 53-attest skal oversættes.

Hvad er en artikel 53-attest?

Det er en attest – hvis fulde navn er Bilag I. attest angående en retsafgørelse på det civil- og handelsretlige område – der fungerer som et bilag, der skal udfyldes, når en privatperson eller virksomhed ønsker at gøre en dansk retsafgørelse på det civilretlige eller handelsretlige område gældende i et andet EU-medlemsland.

Uddrag af lovteksten lyder:

”1. For i en medlemsstat at få fuldbyrdet en retsafgørelse, der er truffet i en anden medlemsstat, skal den, der fremsætter anmodningen herom, fremlægge følgende for den kompetente fuldbyrdelsesmyndighed:

a) en kopi af retsafgørelsen, der opfylder de nødvendige betingelser for at fastslå dens ægthed, og
b) en attest udstedt i medfør af artikel 53, som bekræfter, at retsafgørelsen er eksigibel, og som indeholder et uddrag af retsafgørelsen og alt efter omstændighederne de relevante oplysninger om, hvilke sagsomkostninger der kan tilbagesøges, og oplysninger om beregning af renter.”

Hvem har brug for en artikel 53-attest?

Det har privatpersoner eller virksomheder i Danmark, der har brug for at kræve en dom fuldbyrdet i et andet EU-medlemsland. Det kan fx være en privatperson, som er blevet skilt fra en ægtefælle med bopæl i fx Italien, og som ønsker at få tvangsfuldbyrdet bodelingen. Det kan også være en dansk virksomhed, der ikke har fået betaling for sine ydelser fra en udenlandsk virksomhed, og derfor skal have retsafgørelsen, hvormed retten giver den danske virksomhed medhold, fuldbyrdet i udlandet.

Hvem udfylder en artikel 53-attest?

Det er den oprindelige ret i Danmark, der udsteder en artikel 53-attest på begæring af den part, der måtte have brug for at kræve en dom fuldbyrdet i et andet EU-medlemsland. Den oprindelige ret skal her forstås som den domstol, der har afsagt den retsafgørelse, som ønskes fuldbyrdet.

Hvorfor skal Alpha-Lingua oversætte artikel 53-attesten?

Fordi vi har erfaring med at oversætte artikel 53-attester. Hovedreglen er i øvrigt, at det er tilstrækkeligt at få oversat attesten, som er udstedt på dansk, når den bekræftede oversættelse er vedlagt den originale retsafgørelse. Dog sker det, at en domstol i et andet land alligevel kræver at få den originale retsafgørelse oversat jf. art. 55 stk. 2:

”Såfremt retten eller den kompetente myndighed kræver det, skal der foretages en oversættelse af dokumenterne. Oversættelsen skal bekræftes af en person, der er bemyndiget hertil i en af konventionsstaterne”. Alpha-Lingua består udelukkende af certificerede translatører, der dermed lever op til kravene om ”en person, der er bemyndiget hertil i en af konventionsstaterne”.

Som med alle andre danske dokumenter, der skal anvendes i officielt regi i et andet EU-medlemsland, kan der være krav om legalisering af originalen og oversættelsen, men teknisk set skal disse dokumenter ikke legaliseres, jf. art. 56: ”Der kræves ingen legalisering eller opfyldelse af tilsvarende formalitet med hensyn til de i artikel 53 og artikel 55, stk. 2, nævnte dokumenter eller eventuelle procesfuldmagter”.

Det er dog altid en god idé at sikre sig, at netop modtagermyndigheden af din artikel 53-attest er klar over dette og derfor ikke forventer dokumenterne legaliseret.

Se i øvrigt hele konventionen her i en PDF-fil: eur-lex.europa.eu/legal-content/

Kontakt Alpha-Lingua for en oversættelse

Har du brug for en oversættelse af en artikel 53-attest til et givent sprog, er du altid velkommen til at kontakte Alpha-Lingua, der vil sætte dig i kontakt med en translatør, der kan hjælpe dig med den pågældende oversættelse.