Drømmer du om at få dit eget hus i Italien?
Skal der være udsigt til cypresser og olivenlunde, eller er det de toppede brosten i en lille middelalderlig toskansk landsby, der trækker? Vi er ikke ejendomsmæglere, men derimod kan vi hjælpe dig med at få oversat den nødvendige dokumentation i forbindelse med optagelse af det lån, der kan indfri din italienske husdrøm.
Når en dansker ønsker at købe hus i Italien, vil nogle vælge at henvende sig til en italiensk bank for at optage et boliglån.
De italienske banker er ikke anderledes end de danske banker på et punkt: De vil bede om at få udleveret en række dokumenter, inden de kan vurdere, om man kan godkendes til at optage et lån.
Lånepakken til huskøb i Italien
Der er som altid stor forskel på, hvad den enkelte bank beder om af dokumentation, men vores erfaring inden for oversættelse af lånedokumentation viser, at de fleste banker beder om følgende dokumenter:
- Ansættelseskontrakt for hver part
- 3-6 lønsedler for hver part
- 1-2 årsopgørelser for hver part
- Dokumentation over ejendomsoplysninger for eksisterende ejendomme (udstedes fx af Skattestyrelsen)
- Dokumentation for evt. eksisterende lån i Danmark (udstedes af bank-/realkreditinstitut)
- Evt. kontoudskrifter (ikke altid)
Huskøb i Italien? Få hjælp hos Alpha-Lingua
Hos Alpha-Lingua rådgiver vi ikke om selve låneprocessen eller huskøbet, men vi bistår gerne med oversættelse af de påkrævede dokumenter. Et huskøb implicerer en del dokumenter, og derfor rådgiver vi også om, hvordan man kan reducere tekstmængden ved at udelade irrelevante passager og derved spare på udgiften til oversættelse. Dog skal man beregne, at der er en vis omkostning forbundet med selve oversættelsen, da der netop er tale om mange, detaljerede dokumenter.
Legalisering af lånepakken
Når dokumenterne er oversat, vil mange banker yderligere bede om, at oversættelsen legaliseres enten ved det italienske Konsulat eller med apostille fra Udenrigsministeriet. Selve legaliseringen har vi også erfaring med, og derfor kan vi tilmed bistå med denne afsluttende fase af dokumentationskravet.
Oversættelse af andre dokumenter ved huskøb
Når den økonomiske side af drømmen er på plads, og købsprocessen er i gang, kan der være andre dokumenter, der skal oversættes. Dem hjælper vi naturligvis også med. Måske er drømmen flyttet til et andet land, og derfor skal du sælge ejendom i Italien? Vi har erfaring med at oversætte mange typer dokumenter, således også andre typer dokumenter, der optræder i forbindelse med køb og salg af ejendomme i Italien: skøder, købsaftaler mv.
Kontakt os og lad os hjælpe dig videre
Hos Alpha-Lingua er vi to translatører og tolke i italiensk: Silvia Lariani og Carina Graversen, så hjælpen er blot en opringning væk: 33 14 66 26. Ellers kig ind på hjemmesiden Alpha-Lingua.
Carina Graversen
Certificeret translatør og tolk i italiensk
- Indtrådt i Alpha-Lingua i 2002
- Uddannet cand.ling.merc i italiensk fra Handelshøjskolen i København (CBS), (2002)
- Certificeret translatør og tolk i italiensk fra Translatørforeningen
- Udfører: tolkning, oversættelse, sprogrevision og undervisning af private og virksomheder
- Specialeområder: civil- og strafferet, bygge- og anlæg
Silvia J. Lariani
Certificeret translatør og tolk i italiensk
- Indtrådt i Alpha-Lingua i 2015
- Uddannet cand.ling.merc i italiensk og europæiske studier fra Handelshøjskolen i København (CBS), (2012)
- Certificeret translatør og tolk i italiensk fra Translatørforeningen
- Udfører: oversættelse, tolkning, terminologisk begrebsafklaring og undervisning
- Specialeområder: civilret, medicin, bygge- og anlæg, infrastruktur
Seneste indlæg
Erhvervspraktik hos Alpha-Lingua 2024
Alpha-Lingua har haft endnu en erhvervspraktikant, og her kan du læse Saras beretning: En spændende uge i tolkens og oversætterens verden.
Alpha-Linguas hjemmeside har fået et nyt look
Derfor får vi ny hjemmeside. Indeni er den fuld af alt det, du kender fra tidligere…
Tolkning: Få det bedst mulige resultat
Tolkning: Få det bedst mulige resultat – send os alt materiale forud. Vi har tavshedspligt.
Oversættelse og tolkning af taler og festsange
Få din tale eller festsang oversat og/eller tolket. Vi sørger for, at dine gæster får hvert et ord med.
Hvordan er det nu med genitiv og navne
Hvornår skal der genitiv ”-s” eller apostrof på navne som Kamala Harris og Tim Walz?
Polske arveregler – find hjælp her
Står du til at arve i Polen? Alpha-Lingua har erfaring og kan guide dig.
Hvad har Enneagrammet med Alpha-Lingua at gøre?
Enneagrammet er et redskab til personlig udvikling, der beskriver ni personlighedstyper, som mennesker kan relatere til. Også i et tolkefællesskab.
Erhvervspraktik hos Alpha-Lingua i tolkning og oversættelse
Atter engang har Alpha-Lingua haft en skoleelev i erhvervspraktik i kontorfællesskabet for translatører og tolke.
Dødsattest udland – tips om oversættelse og legalisering
Man kan som efterladt bestille en ”legaliseret dødsattest” fra Sundhedsdatastyrelsen, hvis man skal føre en skiftesag i udlandet.