Kan AI levere en bekræftet oversættelse?
Kunstig intelligens kan oversætte tekst på få sekunder. Derfor spørger flere og flere:
Kan jeg bruge AI, hvis jeg skal have en bekræftet oversættelse? Det korte svar er:
Nej.
En AI kan hjælpe med at oversætte teksten, men den kan ikke udstede en bekræftet oversættelse.
Hvad er en bekræftet oversættelse?.
En bekræftet oversættelse er ikke blot en oversættelse til et andet sprog: Den ledsages af en erklæring (translatørpåtegning) fra translatøren om, at oversættelsen er en korrekt gengivelse af originaldokumentet. Det betyder, at der er en identificerbar fagperson, som står inde for oversættelsens rigtighed, og som ikke er blevet påvirket af fx kunden til at ændre oversættelsen på en sådan måde, at den
- giver kunden en uberettiget fordel
- indeholder urigtige oplysninger
- udelader væsentlige oplysninger.
Det er netop denne erklæring, som mange myndigheder, uddannelsesinstitutioner, domstole og virksomheder efterspørger.
AI kan ikke afgive en erklæring
En AI-model har ingen juridisk identitet, og den kan derfor ikke:
- bekræfte en oversættelses rigtighed,
- underskrive en erklæring,
- stemple et dokument,
- påtage sig et professionelt ansvar,
- udbetale et erstatningsbeløb,
- dokumentere sine faglige kvalifikationer.
Selv hvis en AI-oversættelse er sprogligt god, opfylder den altså ikke de krav, der stilles til en bekræftet oversættelse.
Hvornår kræves en bekræftet oversættelse
Det afhænger af den myndighed eller organisation, som skal modtage dokumentet.
Det gælder ofte for eksempel:
- eksamensbeviser (ifm. optagelse på et studie)
- vielsesattester (ifm. registrering af et indgået ægteskab)
- skilsmissepapirer (ifm. registrering af en skilsmisse i udlandet)
- straffeattester (ifm. jobansøgninger eller ansøgninger om statsborgerskab)
- selskabsdokumenter (ifm. oprettelse af filialer i udlandet)
- domme (ifm. fuldbyrdelse af straffe- eller civilretlige afgørelser)
- notarpåtegnede dokumenter
- fuldmagter.
Nogle myndigheder – hvad enten de er danske eller udenlandske – accepterer ’almindelige’ oversættelser, mens andre kræver en bekræftet oversættelse. Derfor er det en god idé at undersøge kravene, inden arbejdet sættes i gang.
Dokumentation skaber tillid
Når en myndighed eller en virksomhed kræver en bekræftet oversættelse, handler det således ikke kun om sproget – det handler om dokumentation, sikkerhed og ansvar. Modtageren skal kunne se, hvem der har udført oversættelsen, og hvem der dermed står inde for, at den er korrekt. Det er denne form for dokumentation, som gør en bekræftet oversættelse til noget andet end en almindelig maskinoversættelse.
AI og professionelle oversættere har forskellige roller
AI kan være et nyttigt værktøj til mange typer tekster, men når oversættelsen skal kunne dokumenteres og ledsages af en professionel erklæring, er det fortsat den menneskelige translatør, der gør forskellen.
Det er ikke et spørgsmål om, hvor hurtigt eller billigt teksten kan oversættes: Det er et spørgsmål om, hvem der kan stå inde for resultatet.
Skrevet af uddannet og certificeret translatør og tolk i italiensk Silvia J. Lariani
Seneste indlæg
Hvorfor fagligt specialiseret oversætter eller tolk?
Hvorfor er en fagligt specialiseret oversætter eller tolk ofte den bedste investering? Fordi sprogkundskaber er ikke det samme som fagkundskaber.
10 år uden lov om translatører
Fagfolk har gentagne gange beskrevet problemer med mangelfuld tolkning og oversættelse i retsvæsenet og har udtrykt bekymring for konsekvenserne heraf for retssikkerheden.
Reportage fra en tolks afvekslende arbejdsliv
Silvia Lariani: “På relativt kort tid er jeg blevet kastet ud i fire meget forskellige tolkeopgaver, hvor jeg roligt kan sige, at jeg INTET kunne genbruge af min terminologiske research.”
Flemming Vogdrup er ny forperson for Skagens Museum
Alpha-Linguas grand old man Flemming Vogdrup er til daglig en toperfaren statsautoriseret translatør og tolk i tysk. Men også forperson for Skagens Museum.
Antallet af kvalificerede retstolke falder drastisk
Carina Graversen har udtalt sig til justitsmonitor.dk om den voldsomt store nedgang af uddannede tolke i retssystemet. Vi opsummerer her fra april 2026.
Hvad kan man bruge en translatør til nu om dage?
Udover de klassiske oversættelses- og tolkeopgaver, hvad kan man så bruge en translatør til nu om dage? Vi giver fem hurtige bud, som I måske ikke havde overvejet.
Fokus på AI og tolkning i retten
Certificeret tolk og translatør Carina Graversen og seniorrådgiver og policy maker Leonardo Doria de Souza udbyder kursus om “AI og tolkning – begrænsninger og muligheder”.
Fejltolkninger i de danske retssale udfordrer retssikkerheden
Advokatsamfundet udgav en artikelserie om tolkeproblemer i de danske retssale efterår 2025 vedr. fejltolkninger, Vi opsummerer her.
”Vi forstår hinanden ikke!”
Begrebskonsulent, tolk og translatør Silvia J. Lariani beretter om kernebegreber, termer og ISO 704:2022. Bliv klogere på misforståelser her.
Genveje
Kontakt os
Kattesundet 12A
1458 København K
Danmark
Tlf: +45 33 14 66 26
E-mail: info@alpha-lingua.dk
Alpha-Lingua® er et registreret varemærke tilhørende Alpha-Lingua / Alpha-Lingua® is a registered trademark of Alpha-Lingua
Genveje
Kontakt os
Alpha-Lingua
Kattesundet 12A
1458 København K
Danmark
Tlf: +45 33 14 66 26
E-mail: info@alpha-lingua.dk
Send sikker mail her
Alpha-Lingua® er et registreret varemærke tilhørende Alpha-Lingua / Alpha-Lingua® is a registered trademark of Alpha-Lingua