Alpha-Lingua har fået ny engelsktranslatør og tolk
1. april 2023 indgik Vinni E. von Benzon partnerskab med Alpha-Lingua, der således atter har to engelsktranslatører i sin sprogstærke stab af certificerede translatører og tolke.
Siden 1978 har Alpha-Lingua leveret sproglige ydelser inden for oversættelse og tolkning med et primært fokus på juridisk sprog; og derfor er Vinni E. von Benzon et perfekt match, fordi hun samtidig med at have en stærk juridisk baggrund også bidrager til Alpha-Linguas kompetenceområder med disciplinen skrivetolkning.
Engelsktranslatør og tolk med sideprofil som skrivetolk
Vinni E. von Benzon er uddannet translatør og tolk i engelsk fra Copenhagen Business School i 2013. Samme år blev hun statsautoriseret og i 2016 certificeret af Translatørforeningen. Siden sin studietid har hun dedikeret sit virke til det juridiske sprog, og det er med den profilering, hun i dag oversætter og tolker for myndigheder, virksomheder og private i Alpha-Lingua-regi. Vinni arbejder desuden som skrivetolk for døve og hørehæmmede personer.
Mangefacetteret sprogprofil
Vinni bygger naturligt bro mellem sine nicheområder; gennem skrivetolkning deltager hun i en række uddannelsesforløb og får på den måde udbygget sit repertoire af fagområder og terminologi, der ikke kun kommer hende til gavn i selve skrivetolkningen, men også som translatør og tolk. Således har Vinni, foruden at kende sin vej rundt i den juridiske urskov, indgående viden om en række emner, der bl.a. dækker medicinalkemi, psykologi, bygningsingeniørfaget og veterinærfaget. Dermed er medicinsk sprog også et felt, som Vinni påtager sig opgaver indenfor.
Vinni E. von Benzon er Anne Simonsens nye engelskkollega
Anne Simonsen, der bliver Vinnis nærmeste kollega i Alpha-Lingua, er begejstret for sin nye engelskmakker: ”Det ér nu engang bedst at være to om engelsk-opgaverne her på kontoret, så derfor er jeg rigtig glad for, at jeg har fået Vinni med i engelsk-teamet. Vi er allerede godt i gang med opgaverne, og det er skønt at nørde juridiske udtryk med Vinni.”
Mette Davies, der har været Annes engelskpartner siden november 2021, er per marts 2023 tiltrådt en fast stilling i EU-Kommissionen i Luxembourg. Det er derfor glædeligt at kunne annoncere, at engelskområdet i Alpha-Lingua atter har to translatører og tolke, eftersom den tomme plads er blevet besat af Vinni E. von Benzon.
Vinni E. von Benzon
Certificeret translatør og tolk i engelsk, skrivetolk
- Indtrådt i Alpha-Lingua i 2023
- Uddannet cand.ling.merc i engelsk fra Handelshøjskolen i København (CBS), (2013)
- Certificeret tolk og translatør i engelsk hos Translatørforeningen
- Udfører oversættelse, skrivetolkning, korrektur og tolkning
- Specialeområder: jura og teknik
Seneste indlæg
Erhvervspraktik hos Alpha-Lingua 2024
Alpha-Lingua har haft endnu en erhvervspraktikant, og her kan du læse Saras beretning: En spændende uge i tolkens og oversætterens verden.
Alpha-Linguas hjemmeside har fået et nyt look
Derfor får vi ny hjemmeside. Indeni er den fuld af alt det, du kender fra tidligere…
Tolkning: Få det bedst mulige resultat
Tolkning: Få det bedst mulige resultat – send os alt materiale forud. Vi har tavshedspligt.
Oversættelse og tolkning af taler og festsange
Få din tale eller festsang oversat og/eller tolket. Vi sørger for, at dine gæster får hvert et ord med.
Hvordan er det nu med genitiv og navne
Hvornår skal der genitiv ”-s” eller apostrof på navne som Kamala Harris og Tim Walz?
Polske arveregler – find hjælp her
Står du til at arve i Polen? Alpha-Lingua har erfaring og kan guide dig.
Skal du købe hus i Italien?
Vi er ikke ejendomsmæglere, men derimod kan vi hjælpe dig med at få oversat den nødvendige dokumentation.
Hvad har Enneagrammet med Alpha-Lingua at gøre?
Enneagrammet er et redskab til personlig udvikling, der beskriver ni personlighedstyper, som mennesker kan relatere til. Også i et tolkefællesskab.
Erhvervspraktik hos Alpha-Lingua i tolkning og oversættelse
Atter engang har Alpha-Lingua haft en skoleelev i erhvervspraktik i kontorfællesskabet for translatører og tolke.