Alpha-Lingua hjælper gerne med at oversætte eksamensbeviser

Vi bliver ofte spurgt, om vi kan oversætte et eksamensbevis. Og hvem vil ikke hjælpe et ungt menneske videre på uddannelsesvejen? Umiddelbart virker det jo ikke påfaldende svært eller krævende – men det er det. Desuden er det arbejde, der koster, usynligt. Og netop derfor er det en af de opgaver, vi oftest genovervejer at give tilbud på, da kunden – det vil sige dig – lige så ofte springer fra, når du har modtaget dit tilbud.
Her vil vi forklare hvorfor: Oversættelse af eksamensbeviser kræver langt mere research end andre almene oversættelser – research som ikke kan sættes på formel – og det har en direkte afsmitning på prisen.

Men først lidt om kravene til at studere i Danmark

Vil du studere i Danmark og er blevet bedt om at fremvise dine tidligere meritter, kan du fx få brug for en vurdering af dit opnåede uddannelsesniveau fra den danske Uddannelses- og Forskningsstyrelse (UFS). Det er der nogle konkrete formkrav til, som du kan læse om på Uddannelses- og Forskningsministeriet hjemmeside.

Bemærk, det er den enkelte uddannelsesinstitution, der afgør, om du er kvalificeret til at blive optaget, og om du kan få merit. Der findes et hjælpemiddel: En eksamenshåndbog, der kan give et fingerpeg om, hvorvidt din udenlandske eksamen generelt er adgangsgivende. Vi anbefaler at nærstudere følgende links: Facts about qualifications and assessments, Admission to Danish higher education for holders of foreign qualifications og Do you have Master’s degree?

Det, vi vil fremhæve her, er at en niveauvurdering fra UFS er gratis, men kan tage op til to måneder at få gennemført, og at proceduren ikke omfatter oversættelse af selve dokumenterne. Og det sidste gør sig gældende i alle tilfælde. Med andre ord gælder det om at komme i gang i god tid med processen, for oversættelsen tager også tid.

Godkendte sprog – undtagelser og gyldne regler vedr. oversættelser

Du bør også være opmærksom på, at det ikke er alle dokumenter, der skal oversættes, og at dokumenter til en niveauvurdering på engelsk, fransk, tysk, spansk, svensk og norsk ikke skal oversættes. Det samme gælder almengymnasiale uddannelsesdokumenter fra Ukraine.

De dokumenter, der skal indsendes til UFS, er blandt andre eksamensbevis og karakterudskrifter for den eller de uddannelser, der skal niveauvurderes (husk selv at finde ud af præcis hvilke dokumenter, du skal indsende og have oversat til UFS eller andre modtagere). De sprog, der godkendes, er også de sprog, dine dokumenter kan oversættes til – se ovenfor.

Brug en certificeret translatør fra Alpha-Lingua

Du skal selv finde en oversætter, men der er også en række krav til, hvilke oversættere, der må oversætte dine dokumenter, da de skal bekræfte din oversættelse med deres underskrift og stempel. Dette skyldes blandt andet, at det er vigtigt, at der er en garanti for, at oversættelsen er korrekt. Som du kan se af dette link, kan det fx være et medlem af Translatørforeningen, fordi vi er certificeret.

Her er det dog værd at vide, at en certificeret translatør i Danmark oversætter mellem sit fremmedsprog og sit modersmål. Hvis du er nået hertil og vil have dine dokumenter oversat i Danmark, vil det være billigst at vælge at få dem oversat til dansk, selvom du kan vælge et af de andre godkendte sprog: engelsk, fransk, tysk, spansk, svensk og norsk. En oversættelse fra fx italiensk til engelsk vil nemlig koste to oversættere, da oversættelsen i så fald skal oversættes fra italiensk til dansk af en translatør og dernæst fra dansk til engelsk af en anden translatør.

Skal du studere i udlandet?

Hvis du drømmer om at gennemføre din uddannelse eller dele af den i udlandet, er proceduren med en vis sandsynlighed en anden. Det kan du fx læse mere om her på europa.eu.

Derfor skal du henvende dig til den enkelte uddannelsesinstitution og få at vide, præcis hvilke krav de stiller til dine papirer.

De fleste danske uddannelsesinstitutioner giver sammen med det danske eksamensbevis en version på engelsk, og således er du godt hjulpet. Men ikke hele vejen, for der er lande, hvor du ikke kan nøjes med en engelsk version, det kan fx være i en række spansktalende lande.

Få dit eksamensbevis oversat af en certificeret translatør

Det er altid en god idé at vælge en professionel translatør, når du skal have oversat vigtige papirer, der kan være afgørende for din fremtid. Hvis en uddannelses indhold oversættes forkert, kan den vise sig ikke at være adgangsgivende til netop det studie, du gerne vil søge ind på.

Og det er heri, du finder årsagen til, at prisen på en oversættelse af et eksamensbevis ofte er overraskende høj. Det kræver nemlig proportionelt meget research at finde ud af, om to studieretninger er ens, når kursusindholdet er afgjort af den enkelte institution, fordi titler kan fortolkes forskelligt, fordi detaljer kan være afgørende, fordi en kok ikke eren køkkenassistent, selvom de begge læser på kokkeskole. Alt det, kan du ikke se af dit oversatte eksamensbevis, men det vil være afgørende for, om du bliver optaget.

Hvad er din fremtid værd?

Det er et spørgsmål den enkelte bør gøre op med, når man indhenter et tilbud på oversættelse af et eksamensbevis. I overstående link fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er der inspiration til, hvem du i øvrigt kan anvende til at få oversat dine dokumenter.
Som altid hjælper vi dig gerne videre.

Skrevet af: Caroline Qvist Abel

Vigtigheden af forberedelsesmateriale

Professionel tolkning indebærer et element af dramaturgi, der i særlige tilfælde kan betyde, at en tolk skal kunne hvæse som en heks eller udtale et helfølt ohm. Sådan er hverdagen også i Alpha-Lingua, der ud over den primære ekspertise inden for juridisk tolkning, nogle gange kastes ud i mere eventyrlige opgaver.

Professionel tolkning kræver, at tolken kan tage visse dramaturgiske virkemidler i brug. Det kan hænde, en tiltalt bliver vred og utilfreds under en retssag, og så skal tolken også udtrykke samme sindsstemning og kunne gengive både temperamentet og udtrykket retvisende. Carina Graversen, der er italiensk tolk, holder sig da heller ikke tilbage, når hun skal tolke et vredt ’cazzo’ fra italiensk til dansk. Også selvom det kan betyde, at tilskuerne bliver forskrækkede over, hvor livagtigt hun tolker for parterne i en sag.

Vinni E. von Benzon, der er engelsk tolk, forklarer det således: ”Vi hører ikke ord helt neutralt. For at forstå og gengive noget rigtigt, må man også lytte sig ind på tonelejet, stemmeføringen, talehastigheden og stemmelejets dybde. Jeg kan også komme til at sætte min stemmer et par toner ned, hvis personen, jeg tolker for, har en meget dyb stemme. Det kommer af sig selv og er noget, man kan have overskud til, når man i øvrigt har haft mulighed for at forberede sig på tolkeopgaven forud. Man kan sige, forberedelsen tillader os at portrættere den person, vi tolker, langt mere præcist.”

Vigtigheden af forberedelsesmateriale forud for en tolkning kan du læse om i dette blogindlæg her.

Tolkens virkemidler

En professionel tolk både behersker og går op i, hvordan folk taler og fører sig frem. Tilskuerne skal ideelt set kunne høre smilet hos den tolkede i tolkens stemme. Men Vinni understreger at tolkesituationen kan være afgørende for, om det nu lader sig gøre i større eller mindre grad. For det afhænger af flere ting, blandt andet om personen er i rummet eller man fjerntolker. ”Det er klart, at hvis man er i det samme rum, kan man bedre fornemme talerne,” forklarer Vinni, der uddyber, hvad det er, tolken gør: ”Er taleren autoritær, bliver tolken autoritær og selvsikker i stemmen, og er det en luftig og optimistisk taler, gør tolken det samme.” Hun fortæller, hvordan hun analyserer personen, der skal tolkes, for at skabe et retvisende portræt. Det er et fintfølende aspekt af tolkegerningen, som har betydning for, om der opstår et mismatch mellem tolken og tolkningen: ”Stemmen skal matche taleren, ellers vil tilhørerne tænke, der er noget, der ikke stemmer overens, og så er jeg ikke lykkedes med min opgave,” fortæller Vinni.

Vinni kommer med et eksempel fra en opgave, hvor hun i høj grad lykkedes med netop sin stemmeføring og de dramaturgiske virkemidler. Hun skulle tolke nogle fokusgruppeinterviews, der handlede om, at en streamingtjeneste ville lancere sportsindhold på deres platform. ”Kunden, der overværende tolkningen via Zoom, udtrykte efterfølgende, hvor meget de værdsatte, at jeg oversatte fokusgruppedeltagernes følelser så medrivende, fordi de virkelig fik en følelse og en forståelse af, hvad reaktionerne var på denne nyhed,” fortæller Vinni.

Der var tale om forskellige fokusgrupper: med og uden børn, med og uden streamingtjenesteabonnement, osv. Og det er ikke svært at forestille sig, at reaktionerne gik fra jubel og begejstring over, at man nu både kunne få indhold til børn og sportsfanatikere i én og samme app, til folk, der på ingen måde kunne se sig selv tegne et abonnement af den grund. I dag lancerer streamingtjenesten sportsindhold på sin platform. Kan det tænkes, det blandt andet er takket være tolkens indlevelsesevne og professionalisme?

Juridisk tolkning er blot en af de opgaver, Alpha-Lingua påtager sig

Mens de hyppigste tolkeopgaver, der lander hos Alpha-Lingua, foregår i fængslerne, retsbygningerne og på mere neutrale arbejdspladser, hvor tolken som ovenfor beskrevet også skal bringe sig selv i spil for at fuldføre opgaven med indlevelse, så er der andre og mere sjældne opgaver, der foregår i anderledes kulørte omgivelser. Dem påtager tolkene hos Alpha-Lingua sig også meget gerne.
Silvia Lariani, der er italiensk tolk, mindes en tolkeopgave for en gruppe kvinder, der skulle mødes og have præsenteret en række ayurveda-produkter. Umiddelbart virkede det som en tilforladelig opgave, men de havde lige glemt at fortælle Silvia om en lille detalje. Kvinderne havde aftalt at starte dagen med en meditation. Her fik opgaven et lidt mere udfordrende aspekt i tolkens øjne, for nu skulle hun tolke og derfor leve sig ind i den meditative stemning og gengive de meditative udtryk helt i overensstemmelse med den person, der ledte meditationen: ”Det var faktisk grænseoverskridende for mig, men jo ganske nødvendigt. Så jeg tolkede hver eneste dybtfølte ohm,” mindes Silvia med et lille nervøst grin.

Vinni E. von Benzon har for nyligt tolket til en børnefilmsfestival. Hun fik at vide, at deltagerne var personer, der arbejder inden for film og tv og laver indhold til børn. En opgave, som Vinni påtog sig uden nærmere bekymring. Faktisk med begejstring: ”Det er spændende på en anden måde end retstolkningerne. Deltagerne har lyst til at være der, ikke fordi de er stævnet i en retssag eller forurettet. De er der af lyst og videbegærlighed. Det er dejligt at være sådan et sted en gang i mellem.”

Men også hun skulle snart finde ud af, at her skulle særlige midler i brug. Det første indlæg foregik som et interview og handlede om børnebogsfiguren Mimbo Jimbo. Vinni sad i garderoben med høretelefoner og mikrofon og kunne se scenen via en skærm. Hun skulle simultantolke til en række deltagere, der sad blandt tilhørerne og modtog hendes tolkning via høretelefoner. Vinni fortæller, at det virkede utroligt godt, for det var præcis, som når hun sidder i en tolkeboks. Hun var tilpas. ”Det, jeg ikke havde forudset, var, at intervieweren opfordrede en af gæsterne på scenen til at læse op fra bogen. Her tænkte jeg: nej, lad være med det, fordi det kræver, at tolken oversætter præcis, som der oplæses.” Præcis som Silvia skulle hun nu have lidt andre virkemidler i brug end dem, hun ellers skal findes frem til en tolkning, og endda uden at sidde lige ved siden af taleren.

Takket være sit eget forældreskab kender Vinni figurernes univers. Oplæseren kom til en passage, hvor heksen i bogen synger nogle strofer, der lyder som en trylleremse. Det handlede om spindelvæv … og noget andet, som Vinni ikke kunne høre. Gode råd var derfor dyre, men Vinni er erfaren, kender bogens tema på forhånd og lynopfinder en plausibel oversættelse: ”Jeg hvæsede noget a la ”cobly webs and spindly legs” og vender dernæst tilbage til at oversætte resten af oplæsningen ordret, uden at publikum fattede mistanke.”

Vinni skulle altså ikke blot bruge sin stemmeføring, hun skulle også anvende sin erfaring til at finde en række gloser frem og strikke dem sammen til en sandsynlig remse på engelsk – blot for en kort bemærkning – og dernæst mentalt hoppe tilbage til at forholde sig til dialogen i interviewet og den dertilhørende terminologi igen. Næste indlæg var en person fra Medierådet, der krævede et tredje terminologisæt, for her blev der talt om spilvaner, gennemsnitstal og statistikker samt børns rettigheder inden for børnekonventionen. Et klassisk eksempel på, hvad en tolk skal kunne mestre inden for én og samme opgave: Nogle gange skal man lave heksestemme og det næste øjeblik lyde alvorlig og portrættere en fagperson med pondus i stemmen.

Vil du være sikker på, at din fremtoning tolkes ned til mindste rynk på næsen, kontakt Alpha-Lingua.

Skrevet af: Caroline Qvist Abel

Sara var i erhvervspraktik og beretter

Alpha-Lingua har efterhånden mange gode erfaringer med at tage erhvervspraktikanter ind. Der er to motivationsfaktorer, der står øverst på listen, når de tager imod en praktikant. Den første er, at det giver kontorfællesskabet mulighed for at udbrede deres fag, hvilket er uhyre vigtigt i en tid, hvor man ikke kan studere til både translatør og tolk på kandidatniveau i Danmark. Den anden er, at det er utroligt givende at nørde sprog og oversættelse, tolkning og terminologi med et ungt menneske, der brænder for det samme som Ditte, Flemming, Carina, Silvia, Anne, Paulina og Vinni gør.

I uge 46 2024 havde Alpha-Lingua atter en erhvervspraktikant, og her kan du læse Saras beretning fra det, hun kalder: En spændende uge i tolkens og oversætterens verden:

I praktik som tolk og oversætter
“I uge 46 var jeg i erhvervspraktik hos Alpha-Lingua, et firma der arbejder med tolkning og oversættelse. Jeg hedder Sara, er 15 år og går i 9. klasse. Det var en virkelig fed oplevelse, hvor jeg både lærte en masse og fik et nyt indblik i, hvad det vil sige at arbejde som tolk og oversætter.

Noget af det første, jeg fandt ud af, var forskellen på tolkning og oversættelse. Tolkning handler om at oversætte tale på stedet, fx til møder eller retssager, mens oversættelse går ud på at arbejde med tekster. Det var spændende at se, hvor forskellige de to ting er, og hvor meget koncentration der kræves for at gøre det godt.

I løbet af ugen lavede jeg hukommelsesøvelser, som er supervigtige for tolke. Jeg var også med til at overvære både et grundlovsforhør og en lille retssag, hvor jeg så, hvordan tolkene arbejdede.

Derudover fik jeg lov til at være med til legaliseringen af et testamente, og jeg prøvede også selv at oversætte et anklageskrift. Det var udfordrende, men virkelig spændende at se, hvor vigtigt præcision er i sådan en tekst.

Medarbejderne hos Alpha-Lingua var også bare megasøde og hjælpsomme. De tog sig tid til at forklare tingene for mig og give mig tips til, hvordan man kan blive bedre til både sprog og tolkning. Jeg lærte virkelig meget af dem og følte mig som en del af teamet, selvom jeg kun var der en uge. Alt i alt var det en virkelig fed oplevelse, og jeg er blevet meget inspireret af at se, hvor vigtigt og spændende det her arbejde er. Det kunne sagtens være noget, jeg ville overveje som en fremtidig karriere!”

*

Alpha-Lingua deler ud af sin ekspertise
På vores hjemmeside finder du beskrivelser, svar og forklaringer til mange af de emner, vi også forsøgte at videreformidle til Sara under hendes erhvervspraktik. Står du derimod med et spørgsmål, der ikke er besvaret, står vi altid klar til at hjælpe dig videre.

Kontakt os på info@alpha-lingua.dk eller ring til os: 33 14 66 26.
Vi glæder os til at høre fra dig

Skrevet af: Caroline Qvist Abel

Derfor får vi ny hjemmeside

Indeni er den fuld af alt det, du kender fra tidligere: profilbeskrivelser af alle Alpha-Linguas tolke og translatører; forklaringer på, hvad de forskellige former for oversættelse og tolkning betyder; brugbare blogindlæg om alverdens emner, hvor vi deler ud af vores viden. Du finder naturligvis også en FAQ-side, der tager højde for de mest gængse spørgsmål vedr. attester på engelsk, priser, sprogbilag, apostiller og meget mere. Det nye er udseendet og strukturen.

Silvia Lariani, der sammen med Anne Simonsen har udgjort teamet bag projektet med at opdatere Alpha-Linguas hjemmeside, fortæller gerne, hvorfor kontorfællesskabet har valgt at give deres website et ansigtsløft: ”Den havde efterhånden fået en del rynker, og vi fik et venligt nudge fra vores webkonsulent om, at der var flere fordele ved at opdatere designet til et mere tidssvarende og brugervenligt site”.

Alpha-Lingua har valgt en template, der var tiltænkt bl.a. advokatfirmaer. Grunden skal findes i Alpha-Linguas specialisering som juridiske translatører: ”Vi mener, de mørkere baggrundsfarver og afdæmpede nuancer passer godt til vores faglige profil. Sådan lidt mere ’demure’, fortæller Silvia, der er yderst tilfreds med fornyelsen.

Teamet bag relanceringen – foto, web og tekst

Fotograf Martin Simonsen

Det nye udseende kommer til udtryk i flere lag. Både i form af farvetonerne fra templaten, men i høj grad også rent fotografisk og grafisk. Her bidrager de fotografier, som Alpha-Lingua har bestilt hos fotograf Martin Simonsen, lige som templaten, til at aktualisere og understrege Alpha-Linguas profil. Billederne indgår på websitet som stemningsskabende baggrund og som grafiske detaljer.

Martin har blandt andet taget billeder af Københavns Byret på Nytorv, et stenkast fra Kattesundet, som ikke blot er en tilfældig bygning, men en bygning, der direkte relaterer til Alpha-Linguas speciale inden for juridisk oversættelse og tolkning. ”Jeg mener, der ofte vil være en stor kommunikativ fordel ved at bruge gode, relevante fotos på et website. For Alpha-Linguas nye website handler det om, at websitet både i design, visuelt og tekstindhold fortæller en ærlig og letforståelig historie om deres faglighed og fagområde. Det ville være sværere at formidle med generiske stockfotos.”

Martin uddyber effekten af fotografier, der er optaget specielt til formålet: ”Man får en større genkendelighed og et nærvær, når man bruger fotos af den faktiske virkelighed. Jeg mener, det signalerer ærlighed og transparens, og det er set fra mit perspektiv som fotograferende kommunikatør et godt eksempel på billedernes vigtige rolle som en del af en samlet kommunikationsindsats.”

Ud over billederne af Alpha-Linguas nærmiljø har Martin bidraget med portrætterne af Alpha-Linguas translatører. Martin Simonsen er nemlig både fotograf, kommunikatør og tegner. Du kan følge hans kommunikationsfaglige arbejde på simonsenkommunikation.dk og hans kunstneriske udfoldelser på majosimart.dk.

Webkonsulent Kamilla Thirstrup Hasen

Kamilla Thirstrup Hasen er den webkonsulent, Silvia omtaler. Hun har mange års erfaring indenfor udvikling og lancering af hjemmesider samt online markedsføring og har været tilknyttet Alpha-Lingua som ekstern konsulent i mere end 10 år. Hun har lanceret den nye hjemmeside, ligesom hun har været projektleder på Alpha-Linguas tidligere websites.

Tekstforfatter Caroline Qvist Abel

Siden 2015 har tekstforfatter, Caroline Qvist Abel, skrevet blogindlæg for Alpha-Lingua. I projektet med hjemmesiden har hun redigeret de eksisterende tekster, for at de skal passe til den nye hjemmesides struktur. Caroline har i sit arbejde med at forny sitet haft fokus på at ensrette teksterne, så de har en genkendelig tone og fx anvender de samme forkortelser gennem hele sitet. Hun har ligeledes arbejdet på at skabe autentiske tekster og sørget for, at der ikke er ordrette gentagelser på tværs af undersiderne, hvilket Google værdsætter.

Caroline anbefaler, at man altid får flere øjne på sit arbejde med at formulere en hjemmeside: ”Det er vigtigt at sikre sig, man ikke har udeladt vigtige detaljer om ens produkt eller virksomhed, fordi man selv er så fokuseret på sit virke, at man glemmer at male helt ud til kanten”.

Besøg vores nye site

Nu er hjemmesiden lanceret, og vi håber, du snart finder dig hjemme i det nye udseende og finder svar på (de fleste af) dine spørgsmål. Hvis ikke, står vi altid til rådighed for at hjælpe dig videre.

Skrevet af: Caroline Qvist Abel

Få det bedst mulige resultat – send os alt materiale forud. Vi har tavshedspligt.

God og professionel tolkning handler om flere ting: Tolkens kompetencer og erfaring, tolkens kendskab til de sprog, der skal tolkes mellem, og lige så vigtigt tolkens forudsætninger for at tolke emnet – hvor godt forstår og kender tolken processerne eller detaljerne bag og dermed den rette terminologi?.

– Og det er her, du kan gøre en forskel for det resultat, du betaler for: Når tolken på forhånd har modtaget alt materiale (sagsakter, talepapirer, PowerPoints, projektbeskrivelser, you name it) kan tolken forberede sig, finde frem til de helt rigtige fagord og selv få en forståelse af emnet, og på den måde sikre en endnu bedre tolkning til alle tilhørernes optimale forståelse.

Dette er også med til at forkorte den tid, tolken skal bruge, fordi vedkommende ikke skal lede efter ordene. I en retssal er der altid sat en tidsramme for sagen, som ikke tager højde for, om der er tilknyttet en tolk. Det samme gør sig gældende i mange situationer, der kræver en tolk. Faktum er, at uanset hvor dygtig tolken er, og hvor godt forberedt vedkommende er, så kræver tolkning, at der indlægges lidt ekstra tid, da alt skal gentages af tolken. Det får du et link til at blive klogere på nederst i artiklen.

Samtidig bidrager forberedelsesmateriale til, at tolken kan undgå at skabe misforståelser, fordi nuancerne ikke længere er implicitte, ukendte og uklare, hvilket er uhyre vigtigt i alt fra en retssag til en terminologisk konference.

Tag testen: Ville du selv kunne klare det her uden forberedelse?

Du kan jo spørge dig selv, om du ville kunne beregne prisen på at male et hus, hvis du ikke kan få at vide, hvor stort huset er, hvor mange værelser det drejer sig om, og hvilket materiale væggene er lavet af? Skal der anvendes spærregrunder, skal overfladerne males en eller to gange, hvilken glans og farve ønsker kunden?

Sådan en opgave kræver forudgående viden.

Hvis du ikke er så meget for tal, kan du måske leve dig ind i dette scenarie: Du træder ind i en retssal, hvor alle parter sidder klar og har bunkevis af sagsakter foran sig. De kender navnene på alle sagens implicerede, de har al tilgængelig og nødvendig viden om sagen, for ellers kan de ikke føre den, og nu træder du ind med bind for øjnene og skal tolke alt, der foregår og bliver sagt: navne, tal, kommentarerne, fremlæggelserne, påstande og argumenter?

Tolken Vinni E. von Benzon, der har 10 års erfaring, er ikke i tvivl om, hvad hun mener om sådan en situation: ”Det føles som om man er til eksamen, du ved bare ikke, om du skal op i havbiologi og økonomi – og så bliver karakteren også derefter, uanset hvor dygtig du er”.

Silvia Lariani, der er italiensk tolk, bidrager til pointen med en oplagt sammenligning: ”Bare fordi jeg er italiener, ved jeg jo ikke alt om konservering af tomater”.

Vi kan vel blive enige om, at alle foretrækker at gå til eksamen i et emne, de har haft mulighed for at læse op på inden. Sådan er det også for en tolk.

Æresdrabet på bregneprofessoren

Vinni E. von Benzon, der er engelsk translatør og tolk hos Alpha-Lingua, deler gerne ud af sine erfaringer. Hun mindes og husker stadig gloserne fra en sag, hvor hun faktisk fik mulighed for at forberede sig, og som i dag gør hende til ekspert i undertyper af bregner. Du læste rigtigt. Den slags kommer man også ud for som tolk i en retssag.

Vinni indleder med at understrege, ”at uanset hvor dygtig du er, har din hjerne ikke uanede mængder af termer liggende på lager. Gloser skal læres og dernæst researches og siden genopfriskes. Det er derfor, det næsten uden undtagelser er umuligt at tolke professionelt og overbevisende uden at få forberedelsesmaterialet fremsendt på forhånd”.

Vinni blev tilknyttet en opgave i retten, hvor hun fik at vide, emnet var uhyre nørdet. Tolken skulle nemlig assistere i en sag om ophavsret, hvor en professor var blevet udelukket fra et projekt, hvilket han ikke var tilfreds med. Emnet var forskning i bregner.

Vinni fik adgang til nogle offentliggjorte artikler, som gav lidt baggrundsmateriale, og indeholdt vigtige gloser om, hvordan man forsker i bregner, hvorfor man forsker i bregner og hvilke specifikke bregner, der bliver forsket i. Ørnebregner og harefodsbregner – den slags gloser, som man ingen forudsætninger har for at kunne, uanset hvor dygtig man er, medmindre man er professor i bregneforskning.

Vinni forklarer, hvorledes sagen udelukkende drejede sig om at have opdaget noget ”forskningslækkert” og ville være med til at bære projektet i mål. Sagen varede i to dage med vidner, der kom og fortalte præcis, hvordan man udtog prøver fra bregnerne ved hjælp af reagensglas og brug af særlige navngivne væsker. Sagen handlede altså ikke blot om navnene på bregnerne, men om hvorledes man dissekerer en bregne og udtager prøver. Det var med tolkens ord sindssygt svært, og Vinni var kampudfordret, som hun selv indrømmer, men havde heldigvis godt med terminologisk forberedelsesmateriale med sig, og hun kan stadig i dag huske de forskellige navne på bregnerne på dansk og engelsk.

Tolkning uden forudgående viden

Hvis en tolk ikke bliver klædt på til den enkelte tolkeopgave, er tolken afhængig af at møde op meget tidligere for at forsøge at indhente lidt viden om, hvad opgaven går ud på og forsøge at regne ud, hvilken ”kasse” af terminologiske værktøjer, der måske er den rette til den givne situation.

Men det er ikke en optimal situation, for måske havner man i et helt andet emne, end formodet, hvilket tolken umuligt kan forudse. Måske har tolken fået at vide, det drejer sig om havbiologi. Men havbiologi er mange ting: Drejer det sig om søkoens anatomi eller hvordan man gøder havet med jernsulfat? Det er to vidt forskellige ”kasser af terminologi”, der skal i brug. Enhver tolk kan komme til kort, hvis tolken aldrig før har tolket et emne. Og når en tolk kommer til kort og skal lede efter sine ord, så taber man med en vis sandsynlighed den næste sætning. Det er der ikke plads til i en tolkning, og sådan en situation vil forlænge fx en retssag eller en fremlæggelse unødigt.

Alle tolkene hos Alpha-Lingua er således enige om, at uanset om du er ny i branchen eller bare et sted i mellem ny og overmenneskeligt erfaren, så har man brug for at kunne forberede sig for at få de rigtige gloser med i bagagen.

Det er altid en forudsætning for god tolkning, at baggrundsmaterialet fremsendes i god tid til tolken. Det burde være enkelt og kræver blot lidt forberedelse af begge parter, både kunden, der skal samle og sende materialet i god tid, og tolken, der nu kan forberede sig.

Research er en inkluderet service hos Alpha-Lingua

Når tolkene er blevet gjort bekendt med det emne, der skal tolkes, i god tid, har tolken også mulighed for at researche emnet og dets tilhørende fagterminologi indgående. Det er en service, du i forvejen betaler for, når du tilknytter en tolk og translatør. Så hvorfor ikke gøre brug af den?

Tolkene hos Alpha-Lingua er eksperter i terminologisk research, men den ekspertise kan kun komme i spil, når de ved, hvad tolkeopgaven handler om.

Ofte møder man indvendingen, at materialet ikke kan udleveres af fortrolighedsmæssige årsager. Men som Vinni understreger: ”Du kan ikke forvente en professionel tolkeydelse, hvis du ikke vil udlevere noget på forhånd. Og som tolk får vi alligevel indsigt i materialet, når vi står i tolkesituationen”.

Og her er det essentielt at understrege endnu en gang, at tolkene hos Alpha-Lingua har tavshedspligt. Det er et etisk fundament i professionen.

Vild med True Crime og terminologi?

Vinni E. von Benzon er som sagt fuld af gode historier, der tåler dagens lys. De øvrige holder hun naturligvis for sig selv. Så er du ligesom mig vild med True Crime og terminologi, vil du også sætte pris på dette sidste eksempel på, hvorfor fem stikord på en serviet ikke tjener som tilstrækkeligt baggrundsmateriale.

Vinni blev for nogen tid siden bedt om at tolke til en konference om AI og sprogteknologi, som på alle måder var et emne, hun kunne relatere til. Hun var blevet lovet at modtage et talemanus på forhånd, som dog ikke kom. Aftenen inden konferencen modtog hun en mail med fem stikord i, ligegyldige termer som den engelske oversættelse af Dansk Sprognævn, der blev fulgt op af ordene: ”resten er rimelig ordret”.

Her indskyder Vinni grinende: ”Det er en klassiker”.

Taleren kom ind på emner som coreindeksering, der skal sikre at digitale ordbøger kan blive bedre. Og her kom det første danske eksempel, som Vinni skulle tolke til engelsk: det danske ord ”sky”. Og det kan jo virke temmelig ordret enkelt at oversætte, hvis ikke det var fordi …

Talerens pointe var, at ordet ”sky” på engelsk har mere end 11 forskellige ækvivalente oversættelsesmuligheder, der helt og holdent afhænger af konteksten, og at Google Translate i alle de eksempler, der snart ville blive fremført, oversætter det med det engelsk ord ”cloud”. Det taleren havde glemt at tænke på, det er, at tolken uden kontekst og forudgående forberedelse heller ikke nødvendigvis på stående fod kan oversætte de navngivne eksempler korrekt. Og slet ikke, når de samtidig bliver fremsat i et utroligt hurtigt taletempo, der i forvejen gør tolkens arbejde meget mere besværligt, fordi det ikke giver tolken mulighed for at grave i ”kassen med gloser” efter de rette oversættelser.

Havde Vinni modtaget et talemanus, havde hun kunnet researche sig frem til den korrekte oversættelse af ”sky” i samtlige eksempler. Du kan jo prøve, om du kan ryste følgende ud af ærmet på ordret engelsk i hæsblæsende fart: Vi skal have sky til leverpostejen. Det sky rådyr løb gennem skoven. Vi skal have bøf med stegesky til aften. Og sådan fortsatte det med 11 eksempler.

Vinni følte, at hun kom til at fremstå uprofessionel og famlende, hvilket kunne være undgået, havde hun blot modtaget det lovede talemanus i god tid.

Du kan sige, at uden forberedelse er tolken kun lige så god som Google Translate. Og uanset hvor enkelt det materiale, du er velbevandret i, synes, så er det uhyre svært for tolken at navigere blindt i det.

Og som om det ikke var rigeligt dramatisk, så fremsagde taleren et citat fra et digt fra 1934! Et talemanus havde givet tolken mulighed for at lede efter en original og officiel oversættelse eller foretage en brugbar oversættelse på forhånd: ”Gud ske tak og lov for sofahjørnets fløjl…”.
Tolken valgte at bruge et tolkeredskab, der går ud på at orientere forsamlingen om, at der var tale om et digt.

Opsummering: God tolkning hos Alpha-Lingua afhænger af…

1. at vi modtager alt materiale forud for en tolkeopgave
2. at vi modtager det i god tid
3. at der er taget højde for, at der skal anvendes en tolk. Det betyder, der er indlagt pauser i talestrømmen, at der er gjort plads til tolken, og at der er afsat ekstra tid, fordi der er tilknyttet en tolk. Alt dette kan du i øvrigt læse mere om i dette opslag: Fakta om konsekutiv tolkning

Kontakt Alpha-Lingua på mail eller telefon og find ud af, om vi kan stille med en tolk, der matcher dit behov.

Skrevet af: Caroline Qvist Abel