Få det bedst mulige resultat – send os alt materiale forud. Vi har tavshedspligt.

God og professionel tolkning handler om flere ting: Tolkens kompetencer og erfaring, tolkens kendskab til de sprog, der skal tolkes mellem, og lige så vigtigt tolkens forudsætninger for at tolke emnet – hvor godt forstår og kender tolken processerne eller detaljerne bag og dermed den rette terminologi?.

– Og det er her, du kan gøre en forskel for det resultat, du betaler for: Når tolken på forhånd har modtaget alt materiale (sagsakter, talepapirer, PowerPoints, projektbeskrivelser, you name it) kan tolken forberede sig, finde frem til de helt rigtige fagord og selv få en forståelse af emnet, og på den måde sikre en endnu bedre tolkning til alle tilhørernes optimale forståelse.

Dette er også med til at forkorte den tid, tolken skal bruge, fordi vedkommende ikke skal lede efter ordene. I en retssal er der altid sat en tidsramme for sagen, som ikke tager højde for, om der er tilknyttet en tolk. Det samme gør sig gældende i mange situationer, der kræver en tolk. Faktum er, at uanset hvor dygtig tolken er, og hvor godt forberedt vedkommende er, så kræver tolkning, at der indlægges lidt ekstra tid, da alt skal gentages af tolken. Det får du et link til at blive klogere på nederst i artiklen.

Samtidig bidrager forberedelsesmateriale til, at tolken kan undgå at skabe misforståelser, fordi nuancerne ikke længere er implicitte, ukendte og uklare, hvilket er uhyre vigtigt i alt fra en retssag til en terminologisk konference.

Tag testen: Ville du selv kunne klare det her uden forberedelse?

Du kan jo spørge dig selv, om du ville kunne beregne prisen på at male et hus, hvis du ikke kan få at vide, hvor stort huset er, hvor mange værelser det drejer sig om, og hvilket materiale væggene er lavet af? Skal der anvendes spærregrunder, skal overfladerne males en eller to gange, hvilken glans og farve ønsker kunden?

Sådan en opgave kræver forudgående viden.

Hvis du ikke er så meget for tal, kan du måske leve dig ind i dette scenarie: Du træder ind i en retssal, hvor alle parter sidder klar og har bunkevis af sagsakter foran sig. De kender navnene på alle sagens implicerede, de har al tilgængelig og nødvendig viden om sagen, for ellers kan de ikke føre den, og nu træder du ind med bind for øjnene og skal tolke alt, der foregår og bliver sagt: navne, tal, kommentarerne, fremlæggelserne, påstande og argumenter?

Tolken Vinni E. von Benzon, der har 10 års erfaring, er ikke i tvivl om, hvad hun mener om sådan en situation: ”Det føles som om man er til eksamen, du ved bare ikke, om du skal op i havbiologi og økonomi – og så bliver karakteren også derefter, uanset hvor dygtig du er”.

Silvia Lariani, der er italiensk tolk, bidrager til pointen med en oplagt sammenligning: ”Bare fordi jeg er italiener, ved jeg jo ikke alt om konservering af tomater”.

Vi kan vel blive enige om, at alle foretrækker at gå til eksamen i et emne, de har haft mulighed for at læse op på inden. Sådan er det også for en tolk.

Æresdrabet på bregneprofessoren

Vinni E. von Benzon, der er engelsk translatør og tolk hos Alpha-Lingua, deler gerne ud af sine erfaringer. Hun mindes og husker stadig gloserne fra en sag, hvor hun faktisk fik mulighed for at forberede sig, og som i dag gør hende til ekspert i undertyper af bregner. Du læste rigtigt. Den slags kommer man også ud for som tolk i en retssag.

Vinni indleder med at understrege, ”at uanset hvor dygtig du er, har din hjerne ikke uanede mængder af termer liggende på lager. Gloser skal læres og dernæst researches og siden genopfriskes. Det er derfor, det næsten uden undtagelser er umuligt at tolke professionelt og overbevisende uden at få forberedelsesmaterialet fremsendt på forhånd”.

Vinni blev tilknyttet en opgave i retten, hvor hun fik at vide, emnet var uhyre nørdet. Tolken skulle nemlig assistere i en sag om ophavsret, hvor en professor var blevet udelukket fra et projekt, hvilket han ikke var tilfreds med. Emnet var forskning i bregner.

Vinni fik adgang til nogle offentliggjorte artikler, som gav lidt baggrundsmateriale, og indeholdt vigtige gloser om, hvordan man forsker i bregner, hvorfor man forsker i bregner og hvilke specifikke bregner, der bliver forsket i. Ørnebregner og harefodsbregner – den slags gloser, som man ingen forudsætninger har for at kunne, uanset hvor dygtig man er, medmindre man er professor i bregneforskning.

Vinni forklarer, hvorledes sagen udelukkende drejede sig om at have opdaget noget ”forskningslækkert” og ville være med til at bære projektet i mål. Sagen varede i to dage med vidner, der kom og fortalte præcis, hvordan man udtog prøver fra bregnerne ved hjælp af reagensglas og brug af særlige navngivne væsker. Sagen handlede altså ikke blot om navnene på bregnerne, men om hvorledes man dissekerer en bregne og udtager prøver. Det var med tolkens ord sindssygt svært, og Vinni var kampudfordret, som hun selv indrømmer, men havde heldigvis godt med terminologisk forberedelsesmateriale med sig, og hun kan stadig i dag huske de forskellige navne på bregnerne på dansk og engelsk.

Tolkning uden forudgående viden

Hvis en tolk ikke bliver klædt på til den enkelte tolkeopgave, er tolken afhængig af at møde op meget tidligere for at forsøge at indhente lidt viden om, hvad opgaven går ud på og forsøge at regne ud, hvilken ”kasse” af terminologiske værktøjer, der måske er den rette til den givne situation.

Men det er ikke en optimal situation, for måske havner man i et helt andet emne, end formodet, hvilket tolken umuligt kan forudse. Måske har tolken fået at vide, det drejer sig om havbiologi. Men havbiologi er mange ting: Drejer det sig om søkoens anatomi eller hvordan man gøder havet med jernsulfat? Det er to vidt forskellige ”kasser af terminologi”, der skal i brug. Enhver tolk kan komme til kort, hvis tolken aldrig før har tolket et emne. Og når en tolk kommer til kort og skal lede efter sine ord, så taber man med en vis sandsynlighed den næste sætning. Det er der ikke plads til i en tolkning, og sådan en situation vil forlænge fx en retssag eller en fremlæggelse unødigt.

Alle tolkene hos Alpha-Lingua er således enige om, at uanset om du er ny i branchen eller bare et sted i mellem ny og overmenneskeligt erfaren, så har man brug for at kunne forberede sig for at få de rigtige gloser med i bagagen.

Det er altid en forudsætning for god tolkning, at baggrundsmaterialet fremsendes i god tid til tolken. Det burde være enkelt og kræver blot lidt forberedelse af begge parter, både kunden, der skal samle og sende materialet i god tid, og tolken, der nu kan forberede sig.

Research er en inkluderet service hos Alpha-Lingua

Når tolkene er blevet gjort bekendt med det emne, der skal tolkes, i god tid, har tolken også mulighed for at researche emnet og dets tilhørende fagterminologi indgående. Det er en service, du i forvejen betaler for, når du tilknytter en tolk og translatør. Så hvorfor ikke gøre brug af den?

Tolkene hos Alpha-Lingua er eksperter i terminologisk research, men den ekspertise kan kun komme i spil, når de ved, hvad tolkeopgaven handler om.

Ofte møder man indvendingen, at materialet ikke kan udleveres af fortrolighedsmæssige årsager. Men som Vinni understreger: ”Du kan ikke forvente en professionel tolkeydelse, hvis du ikke vil udlevere noget på forhånd. Og som tolk får vi alligevel indsigt i materialet, når vi står i tolkesituationen”.

Og her er det essentielt at understrege endnu en gang, at tolkene hos Alpha-Lingua har tavshedspligt. Det er et etisk fundament i professionen.

Vild med True Crime og terminologi?

Vinni E. von Benzon er som sagt fuld af gode historier, der tåler dagens lys. De øvrige holder hun naturligvis for sig selv. Så er du ligesom mig vild med True Crime og terminologi, vil du også sætte pris på dette sidste eksempel på, hvorfor fem stikord på en serviet ikke tjener som tilstrækkeligt baggrundsmateriale.

Vinni blev for nogen tid siden bedt om at tolke til en konference om AI og sprogteknologi, som på alle måder var et emne, hun kunne relatere til. Hun var blevet lovet at modtage et talemanus på forhånd, som dog ikke kom. Aftenen inden konferencen modtog hun en mail med fem stikord i, ligegyldige termer som den engelske oversættelse af Dansk Sprognævn, der blev fulgt op af ordene: ”resten er rimelig ordret”.

Her indskyder Vinni grinende: ”Det er en klassiker”.

Taleren kom ind på emner som coreindeksering, der skal sikre at digitale ordbøger kan blive bedre. Og her kom det første danske eksempel, som Vinni skulle tolke til engelsk: det danske ord ”sky”. Og det kan jo virke temmelig ordret enkelt at oversætte, hvis ikke det var fordi …

Talerens pointe var, at ordet ”sky” på engelsk har mere end 11 forskellige ækvivalente oversættelsesmuligheder, der helt og holdent afhænger af konteksten, og at Google Translate i alle de eksempler, der snart ville blive fremført, oversætter det med det engelsk ord ”cloud”. Det taleren havde glemt at tænke på, det er, at tolken uden kontekst og forudgående forberedelse heller ikke nødvendigvis på stående fod kan oversætte de navngivne eksempler korrekt. Og slet ikke, når de samtidig bliver fremsat i et utroligt hurtigt taletempo, der i forvejen gør tolkens arbejde meget mere besværligt, fordi det ikke giver tolken mulighed for at grave i ”kassen med gloser” efter de rette oversættelser.

Havde Vinni modtaget et talemanus, havde hun kunnet researche sig frem til den korrekte oversættelse af ”sky” i samtlige eksempler. Du kan jo prøve, om du kan ryste følgende ud af ærmet på ordret engelsk i hæsblæsende fart: Vi skal have sky til leverpostejen. Det sky rådyr løb gennem skoven. Vi skal have bøf med stegesky til aften. Og sådan fortsatte det med 11 eksempler.

Vinni følte, at hun kom til at fremstå uprofessionel og famlende, hvilket kunne være undgået, havde hun blot modtaget det lovede talemanus i god tid.

Du kan sige, at uden forberedelse er tolken kun lige så god som Google Translate. Og uanset hvor enkelt det materiale, du er velbevandret i, synes, så er det uhyre svært for tolken at navigere blindt i det.

Og som om det ikke var rigeligt dramatisk, så fremsagde taleren et citat fra et digt fra 1934! Et talemanus havde givet tolken mulighed for at lede efter en original og officiel oversættelse eller foretage en brugbar oversættelse på forhånd: ”Gud ske tak og lov for sofahjørnets fløjl…”.
Tolken valgte at bruge et tolkeredskab, der går ud på at orientere forsamlingen om, at der var tale om et digt.

Opsummering: God tolkning hos Alpha-Lingua afhænger af…

1. at vi modtager alt materiale forud for en tolkeopgave
2. at vi modtager det i god tid
3. at der er taget højde for, at der skal anvendes en tolk. Det betyder, der er indlagt pauser i talestrømmen, at der er gjort plads til tolken, og at der er afsat ekstra tid, fordi der er tilknyttet en tolk. Alt dette kan du i øvrigt læse mere om i dette opslag: Fakta om konsekutiv tolkning

Kontakt Alpha-Lingua på mail eller telefon og find ud af, om vi kan stille med en tolk, der matcher dit behov.

Skrevet af: Caroline Qvist Abel

Få din tale eller festsang oversat og/eller tolket. Vi sørger for, at dine gæster får hvert et ord med.

Det er ikke alle, der ved det, men Alpha-Lingua påtager sig faktisk også andet end blot oversættelse af tunge juridiske tekster og tolkning under komplicerede retssager. Skal du giftes eller holde jubilæum? Er der gæster til stede fra det store udland, eller er din kommende hustru fra andre længdegrader, så kontakt os, og lad os sørge for, at alle gæster får hvert et ord af talerne med og endda kan deltage i samtalerne omkring bordet.

Professionel partner, der også kan oversætte rim og remser

Alpha-Lingua er kendt som en professionel partner, når der skal oversættes og tolkes inden for økonomisk, juridiske eller teknisk sprog, men som sproglige eksperter rækker translatørernes kompetencer langt længere end det. For naturligvis mestrer translatørerne i Alpha-Lingua også de øvrige nuancer af deres fremmedsprog – og de synes tilmed, det er sjovt at skulle rime og oversætte rosende ord. Faktisk er det en disciplin, som de har erfaring indenfor.

Få din bryllupstale oversat

Senest har Silvia Lariani, translatør og tolk i italiensk, assisteret en kommende gom og brud, der har ønsket at glæde hinanden og deres italienske og danske gæster ved at få bryllupstalerne oversat til hhv. italiensk og dansk: ”Jeg sidder lige med en sag, hvor både gommen og bruden har henvendt sig til mig for at få oversat deres respektive taler til hinanden – og der er ikke et øje tørt her hos translatøren”, fortæller Silvia. Selvom hun trives i den juridiske verden, så indrømmer Silvia gerne, at en ’blød’ oversættelse i ny og næ er med til at give et tiltrængt afbræk i en hverdag fyldt med lovparagraffer og kompliceret fagsprog.
Carina Graversen, der også er tolk i italiensk, har ved flere lejligheder iklædt sig festtøjet for at lette dialogen og således inkludere en gæst til et bryllup i Danmark.

Tolkning til festlige anledninger

Anne Simonsen, der er translatør og tolk i engelsk, har en lidt anden erfaring: ”Jeg har ingen tilsvarende opgaver, men det er ingen overraskelse, da de fleste danskere behersker engelsk rimelig godt”. Rimelig godt er naturligvis ikke altid nok, så du er altid velkommen til at kontakte os hos Alpha-Lingua, hvis du vil have professionel hjælp.

Få taler og andre indlæg oversat til dansk

Kommer der udenlandske gæster til din fest, og vil du gerne sikre dig, at de føler sig inkluderet, står vi klar til at oversætte taler og festlige indslag til og fra dansk. Det kræver ikke meget spalteplads at henvise til os i invitationen, men sikke en service det vil være for dine udenlandske gæster.

Vi ser frem til at lade kærligheden flyde på engelsk, spansk, italiensk, polsk, tysk og dansk.

Skrevet af: Caroline Qvist Abel

Det kunne du læse om i The New York Times den 10. august i år i artiklen ”Is It Harris’ or Harris’s? Add a Walz, and It’s Even Trickier”. Her får du translatørernes huskeregler for netop genitiv – også kaldet ejefald – i forhold til navne, der ender på s eller z for alle de sprog, der er repræsenteret i Alpha-Lingua. Så skulle det være på plads.

Reglen for dansk er, at man på ord, der ender på -s, -x eller -z, i genitiv alene tilføjer apostrof. Fx Harris’ mand. Og så benytter man aldrig apostrof foran genitiv-s i andre navne end dem, der ender på -s, -x eller -z: Kamalas mand.

Men hvordan er reglerne så for tysk, spansk, polsk, engelsk og italiensk? De kommer her!

Apostrof eller -s efter navne, der ender på s eller z på tysk?

Flemming Vogdrup, der er Alpha-Linguas ekspert i tysk, skitserer reglerne så grundigt, og enkelt, som man bør og kan på tysk:
På tysk sættes der apostrof efter navne, der ender på s, ss, tz, z eller x.
Ved alle andre navne sættes – som på dansk – blot et -s.

Her er et par tyske eksempler:
Olaf Scholz’ Dienstwagen
Kamala Harris‘ Mann

Helt genialt, som det ofte er med regler, skal der være en undtagelse. Særligt i tysk, og derfor har Flemming tilføjet, at det på tysk er meget almindeligt at bruge en ”von”-konstruktion ved længere titler og navne for at gøre sætningen mindre tung. Sætningen „Bundeskanzler Olaf Scholz’ Dienstwagen“ vil således ofte blive erstattet af „der Dienstwagen von Bundeskanzler Olaf Scholz“.

Apostrof eller -s efter navne, der ender på s eller z på spansk?

I Spanien går de mere simpelt til værks, fortæller translatør og tolk i spansk, Ditte Andersen: ”Sæt det ejede først, tilføj ”de” og dernæst ejeren, så har du en genitivkonstruktion på spansk”.

Det vil sige samme konstruktion, som man kan lave med ”of” på engelsk. Det ejede skal altid have en bestemt artikel før. Ditte konkluderer: ”På spansk har man derfor ingen problemer med ”s” og ”z” i genitiv”.

Her kommer for enkelthedens skyld Flemmings eksempler blot på spansk:
El coche oficial de Olaf Scholz
El marido de Kamala Harris

Apostrof eller -s efter navne, der ender på s eller z på polsk?

Det lader til, reglerne for polsk er så enkle, at Kamala og Tim ville have fået langt mindre omtale, havde de stillet op i Polen. Paulina Lundén, der er tolk og translatør i polsk, skitserer det således: ”Man bruger ingen s’er eller apostroffer til at lave genitiv på polsk, man bøjer simpelthen ordene, så alle ved, hvad man taler om – så simpelt kan det gøres!”

Flemmings eksempler bliver på polsk følgende:
Samochód służbowy Olafa Scholza
Mąż Kamali Harris

Apostrof eller -s efter navne, der ender på s eller z på engelsk?

Anne Simonsen, der er translatør og tolk og grammatiknørd i engelsk, har naturligvis læst artiklen i The New York Times og opsummerer reglerne således: ”For navne, der ender på s eller z, kan man – kort fortalt – enten tilføje en apostrof + s eller blot en apostrof. Når man udtaler ejefald, tilføjer man en /z/ lyd til slutningen af navnet. Apostrof + s er den mest brugte, men da der ikke findes officielle engelske retskrivningsregler, må man vælge, om man fx vil følge Oxford Style Guide (UK) eller Chicago Manual of Style (US) eller noget helt tredje. De foreskriver begge apostrof + s (i hvert fald på navne, der ender på s – med z er det lidt mere kompliceret) eller en omskrivning med ’of’, hvis det ellers bliver kluntet at udtale”.

Altså må man ty til den metode, der også blev nævnt i artiklen ”Is It Harris’ or Harris’s? Add a Walz, and It’s Even Trickier”, nemlig at vælge en regel og følge den konsekvent.

Anne Simonsens udpensler valgmulighederne:
Olaf Scholz’s official car
Olaf Scholz’ official car
Kamala Harris’s husband
Kamala Harris’ husband

Anne supplerer dog for grundighedens skyld: ”Omskrivning af ovenstående ville nok lyde unaturligt på engelsk i de fleste sammenhænge, men Oxford Style Guide foreslår fx følgende omskrivning:
Jesus’s methods were unpopular with the ruling classes.
Og det kan ændres til:
The methods of Jesus were unpopular with the ruling classes”.

Apostrof eller -s efter navne, der ender på s eller z på italiensk?

Translatør og tolk i italiensk, Carina Graversen, bidrager til slut med den italienske regel: Præpositionen “di” bruges, men sættes sammen med bestemt artikel med mindre den, der ejer “tingen”, er et personnavn.

Således ser eksemplerne fra tidligere ud på italiensk:
Il marito di Kamala Harris (Kamala Harris’ mand)
Il marito della donna (kvindens mand).

Stadig forvirret eller usikker på reglerne? Translatørerne hos Alpha-Lingua står altid klar til at hjælpe dig med en oversættelse, hvor reglerne bliver fulgt til punkt og prikke.

Kontakt Alpha-Lingua for oversættelse og tolkning.

Sammenfattet og forfattet af: Caroline Qvist Abel

Hos Alpha-Lingua finder du den oplagte sparringspartner i netop sådan en sag. Paulina Lundén er edsvoren og certificeret translatør og tolk i polsk og har stor erfaring med arvesager i Polen. Hun vil således kunne hjælpe med oversættelse af alle dokumenter, tolkning hos en notar eller under en retssag* og være behjælpelig med grundlæggende spørgsmål til det at arve en afdød person i Polen.

Skal der være udsigt til cypresser og olivenlunde, eller er det de toppede brosten i en lille middelalderlig toskansk landsby, der trækker? Vi er ikke ejendomsmæglere, men derimod kan vi hjælpe dig med at få oversat den nødvendige dokumentation i forbindelse med optagelse af det lån, der kan indfri din italienske husdrøm.