Når tolken finder sin indre heks og buddha frem

Vigtigheden af forberedelsesmateriale

Professionel tolkning indebærer et element af dramaturgi, der i særlige tilfælde kan betyde, at en tolk skal kunne hvæse som en heks eller udtale et helfølt ohm. Sådan er hverdagen også i Alpha-Lingua, der ud over den primære ekspertise inden for juridisk tolkning, nogle gange kastes ud i mere eventyrlige opgaver.

Professionel tolkning kræver, at tolken kan tage visse dramaturgiske virkemidler i brug. Det kan hænde, en tiltalt bliver vred og utilfreds under en retssag, og så skal tolken også udtrykke samme sindsstemning og kunne gengive både temperamentet og udtrykket retvisende. Carina Graversen, der er italiensk tolk, holder sig da heller ikke tilbage, når hun skal tolke et vredt ’cazzo’ fra italiensk til dansk. Også selvom det kan betyde, at tilskuerne bliver forskrækkede over, hvor livagtigt hun tolker for parterne i en sag.

Vinni E. von Benzon, der er engelsk tolk, forklarer det således: ”Vi hører ikke ord helt neutralt. For at forstå og gengive noget rigtigt, må man også lytte sig ind på tonelejet, stemmeføringen, talehastigheden og stemmelejets dybde. Jeg kan også komme til at sætte min stemmer et par toner ned, hvis personen, jeg tolker for, har en meget dyb stemme. Det kommer af sig selv og er noget, man kan have overskud til, når man i øvrigt har haft mulighed for at forberede sig på tolkeopgaven forud. Man kan sige, forberedelsen tillader os at portrættere den person, vi tolker, langt mere præcist.”

Vigtigheden af forberedelsesmateriale forud for en tolkning kan du læse om i dette blogindlæg her.

Tolkens virkemidler

En professionel tolk både behersker og går op i, hvordan folk taler og fører sig frem. Tilskuerne skal ideelt set kunne høre smilet hos den tolkede i tolkens stemme. Men Vinni understreger at tolkesituationen kan være afgørende for, om det nu lader sig gøre i større eller mindre grad. For det afhænger af flere ting, blandt andet om personen er i rummet eller man fjerntolker. ”Det er klart, at hvis man er i det samme rum, kan man bedre fornemme talerne,” forklarer Vinni, der uddyber, hvad det er, tolken gør: ”Er taleren autoritær, bliver tolken autoritær og selvsikker i stemmen, og er det en luftig og optimistisk taler, gør tolken det samme.” Hun fortæller, hvordan hun analyserer personen, der skal tolkes, for at skabe et retvisende portræt. Det er et fintfølende aspekt af tolkegerningen, som har betydning for, om der opstår et mismatch mellem tolken og tolkningen: ”Stemmen skal matche taleren, ellers vil tilhørerne tænke, der er noget, der ikke stemmer overens, og så er jeg ikke lykkedes med min opgave,” fortæller Vinni.

Vinni kommer med et eksempel fra en opgave, hvor hun i høj grad lykkedes med netop sin stemmeføring og de dramaturgiske virkemidler. Hun skulle tolke nogle fokusgruppeinterviews, der handlede om, at en streamingtjeneste ville lancere sportsindhold på deres platform. ”Kunden, der overværende tolkningen via Zoom, udtrykte efterfølgende, hvor meget de værdsatte, at jeg oversatte fokusgruppedeltagernes følelser så medrivende, fordi de virkelig fik en følelse og en forståelse af, hvad reaktionerne var på denne nyhed,” fortæller Vinni.

Der var tale om forskellige fokusgrupper: med og uden børn, med og uden streamingtjenesteabonnement, osv. Og det er ikke svært at forestille sig, at reaktionerne gik fra jubel og begejstring over, at man nu både kunne få indhold til børn og sportsfanatikere i én og samme app, til folk, der på ingen måde kunne se sig selv tegne et abonnement af den grund. I dag lancerer streamingtjenesten sportsindhold på sin platform. Kan det tænkes, det blandt andet er takket være tolkens indlevelsesevne og professionalisme?

Juridisk tolkning er blot en af de opgaver, Alpha-Lingua påtager sig

Mens de hyppigste tolkeopgaver, der lander hos Alpha-Lingua, foregår i fængslerne, retsbygningerne og på mere neutrale arbejdspladser, hvor tolken som ovenfor beskrevet også skal bringe sig selv i spil for at fuldføre opgaven med indlevelse, så er der andre og mere sjældne opgaver, der foregår i anderledes kulørte omgivelser. Dem påtager tolkene hos Alpha-Lingua sig også meget gerne.
Silvia Lariani, der er italiensk tolk, mindes en tolkeopgave for en gruppe kvinder, der skulle mødes og have præsenteret en række ayurveda-produkter. Umiddelbart virkede det som en tilforladelig opgave, men de havde lige glemt at fortælle Silvia om en lille detalje. Kvinderne havde aftalt at starte dagen med en meditation. Her fik opgaven et lidt mere udfordrende aspekt i tolkens øjne, for nu skulle hun tolke og derfor leve sig ind i den meditative stemning og gengive de meditative udtryk helt i overensstemmelse med den person, der ledte meditationen: ”Det var faktisk grænseoverskridende for mig, men jo ganske nødvendigt. Så jeg tolkede hver eneste dybtfølte ohm,” mindes Silvia med et lille nervøst grin.

Vinni E. von Benzon har for nyligt tolket til en børnefilmsfestival. Hun fik at vide, at deltagerne var personer, der arbejder inden for film og tv og laver indhold til børn. En opgave, som Vinni påtog sig uden nærmere bekymring. Faktisk med begejstring: ”Det er spændende på en anden måde end retstolkningerne. Deltagerne har lyst til at være der, ikke fordi de er stævnet i en retssag eller forurettet. De er der af lyst og videbegærlighed. Det er dejligt at være sådan et sted en gang i mellem.”

Men også hun skulle snart finde ud af, at her skulle særlige midler i brug. Det første indlæg foregik som et interview og handlede om børnebogsfiguren Mimbo Jimbo. Vinni sad i garderoben med høretelefoner og mikrofon og kunne se scenen via en skærm. Hun skulle simultantolke til en række deltagere, der sad blandt tilhørerne og modtog hendes tolkning via høretelefoner. Vinni fortæller, at det virkede utroligt godt, for det var præcis, som når hun sidder i en tolkeboks. Hun var tilpas. ”Det, jeg ikke havde forudset, var, at intervieweren opfordrede en af gæsterne på scenen til at læse op fra bogen. Her tænkte jeg: nej, lad være med det, fordi det kræver, at tolken oversætter præcis, som der oplæses.” Præcis som Silvia skulle hun nu have lidt andre virkemidler i brug end dem, hun ellers skal findes frem til en tolkning, og endda uden at sidde lige ved siden af taleren.

Takket være sit eget forældreskab kender Vinni figurernes univers. Oplæseren kom til en passage, hvor heksen i bogen synger nogle strofer, der lyder som en trylleremse. Det handlede om spindelvæv … og noget andet, som Vinni ikke kunne høre. Gode råd var derfor dyre, men Vinni er erfaren, kender bogens tema på forhånd og lynopfinder en plausibel oversættelse: ”Jeg hvæsede noget a la ”cobly webs and spindly legs” og vender dernæst tilbage til at oversætte resten af oplæsningen ordret, uden at publikum fattede mistanke.”

Vinni skulle altså ikke blot bruge sin stemmeføring, hun skulle også anvende sin erfaring til at finde en række gloser frem og strikke dem sammen til en sandsynlig remse på engelsk – blot for en kort bemærkning – og dernæst mentalt hoppe tilbage til at forholde sig til dialogen i interviewet og den dertilhørende terminologi igen. Næste indlæg var en person fra Medierådet, der krævede et tredje terminologisæt, for her blev der talt om spilvaner, gennemsnitstal og statistikker samt børns rettigheder inden for børnekonventionen. Et klassisk eksempel på, hvad en tolk skal kunne mestre inden for én og samme opgave: Nogle gange skal man lave heksestemme og det næste øjeblik lyde alvorlig og portrættere en fagperson med pondus i stemmen.

Vil du være sikker på, at din fremtoning tolkes ned til mindste rynk på næsen, kontakt Alpha-Lingua.

Skrevet af: Caroline Qvist Abel