Fokus på AI og tolkning i retten
– Et kursus om tolkning for advokater
Certificeret tolk og translatør Carina Graversen og seniorrådgiver og policy maker Leonardo Doria de Souza udbyder kursus om “AI og tolkning – begrænsninger og muligheder”.
Mange fejltolkninger i de danske retssale
I efteråret 2025 bragte magasinet Advokaten en række artikler om kvaliteten af tolkning i danske retssale. Advokatsamfundets medie belyste, at flersprogede forsvarsadvokater i flere sager har været nødt til at afbryde retsmøder, fordi tolkningen var så skæv, at den kunne have ført til en fejlagtig dom. Det har vi også omtalt i blogindlægget ”Fejltolkning i de danske retssale udfordrer retssikkerheden”.
Som opfølgning på artiklerne afholdes der nu et kursus via Danske Advokater, som giver advokater praksisnær viden om professionel brug af tolk og indsigt i, hvordan AI og ny teknologi kan påvirke kommunikation via tolk i juridiske sammenhænge.
Advokater er utrygge ved at bruge ufaglærte tolke
Cirka ni ud af ti af de praktiserende politi- og retstolke i Danmark er ikke uddannede i sprog eller tolkning, og mange advokater giver udtryk for utryghed ved at bruge ufaglærte tolke. Derfor har Carina Graversen og Leonardo Doria de Souza udarbejdet dette kursus om tolkning for advokater og andre tolkebrugere på retsområdet. Kurset vil give tolkebrugere et fagligt og solidt grundlag for at arbejde professionelt og effektivt med tolke i klientsamtaler og i retten.
Kurset giver redskaber til tolkede samtaler
På kurset får advokaten indsigt i den kompleksitet, der kendetegner tolkens arbejde, samt konkrete redskaber til at planlægge, gennemføre og følge op på tolkede samtaler med fokus på kvalitet, etik og retssikkerhed.
Carina Graversen udtaler: ”Advokater, anklagere og andre tolkebrugere i retsvæsenet er afhængige af tolk, når klienten ikke taler dansk. Advokatens arbejde og indsats bliver ikke bedre, end det, tolken formår at kommunikere, og derfor er det vigtigt, at advokaten har metoder, så han/hun kan arbejde retssikkerhedsmæssigt forsvarligt med både faglærte og ufaglærte tolke. Vi har sammensat et kursus, der giver advokaten mulighed for at tage kontrol med tolkesituationen og således sikre at det juridiske arbejde bliver korrekt videreformidlet til klienten eller retten. Tolken er en samarbejdspartner, ikke en ”ordmaskine” og jo bedre tolkebrugerne er klædt på til en tolket samtale – med eller uden brug af AI – jo større sikkerhed er der for, at samtaler, afhøringer og vidneforklaringer kommunikeres præcist, korrekt og neutralt.”
Mere om kurset og tilmelding
Undervisningen er praksisorienteret og veksler mellem oplæg, cases, drøftelser og rollespil, så kursusdeltagerne kan gå fra kurset med konkrete metoder, tjeklister og værktøjer, som kan anvendes direkte i daglig sagsbehandling. Læs mere om kursets indhold samt tilmelding hos Danske Advokater.
Kurset udbydes af LC Interpreting og afholdes 16. marts 2026 i København. Indholdet af kurset kan tilpasses og udbydes til andre organisationer og aktører med behov for kvalificeret viden om tolkning og retssikkerhed.
Skrevet af Kamilla Thirstrup Hasen
Seneste indlæg
Guide til oversættelse af eksamensbeviser
Vi bliver ofte spurgt, om vi kan oversætte et eksamensbevis. Og vi hjælper gerne videre på uddannelsesvejen. Bliv klogere her…
Når tolken finder sin indre heks og Buddha frem!
Professionel tolkning indebærer et element af dramaturgi, der i særlige tilfælde kan betyde, at en tolk skal kunne hvæse som en heks eller udtale et helfølt ohm.
Erhvervspraktik hos Alpha-Lingua 2024
Alpha-Lingua har haft endnu en erhvervspraktikant, og her kan du læse Saras beretning: En spændende uge i tolkens og oversætterens verden.
Alpha-Linguas hjemmeside har fået et nyt look
Derfor får vi ny hjemmeside. Indeni er den fuld af alt det, du kender fra tidligere…
Tolkning: Få det bedst mulige resultat
Tolkning: Få det bedst mulige resultat – send os alt materiale forud. Vi har tavshedspligt.
Oversættelse og tolkning af taler og festsange
Få din tale eller festsang oversat og/eller tolket. Vi sørger for, at dine gæster får hvert et ord med.
Hvordan er det nu med genitiv og navne
Hvornår skal der genitiv ”-s” eller apostrof på navne som Kamala Harris og Tim Walz?
Polske arveregler – find hjælp her
Står du til at arve i Polen? Alpha-Lingua har erfaring og kan guide dig.
Skal du købe hus i Italien?
Vi er ikke ejendomsmæglere, men derimod kan vi hjælpe dig med at få oversat den nødvendige dokumentation.
Genveje
Kontakt os
Alpha-Lingua
Kattesundet 12A
1458 København K
Danmark
Tlf: +45 33 14 66 26
E-mail: info@alpha-lingua.dk
Alpha-Lingua® er et registreret varemærke tilhørende Alpha-Lingua / Alpha-Lingua® is a registered trademark of Alpha-Lingua