Reportage fra en tolks afvekslende arbejdsliv

Silvia J. Lariani: “På relativt kort tid er jeg blevet kastet ud i fire MEGET forskellige tolkeopgaver, hvor jeg roligt kan sige, at jeg INTET kunne genbruge af min terminologiske research”.

De sidste par uger har været nogle af de mere begivenhedsrige i min karriere som tolk. På relativt kort tid er jeg blevet kastet ud i fire MEGET forskellige tolkeopgaver, hvor jeg roligt kan sige, at jeg INTET kunne genbruge af min terminologiske research (eller generelle viden om verden) fra den ene opgave til den anden.

Tolkning 1: Rytmik for pædagoger

Den første tolkning foregik i den helt anden ende af landet og inden for et for mig uvant fagområde, nemlig pædagogik; noget som jeg hverken har berørt på mit eget studie, og som jeg ej heller har lært at mestre i min omgang med mennesker generelt. Her skulle jeg så bistå en italiensk delegation af pædagogisk personale og ledere fra et netværk af private dagtilbud under deres besøg på en dansk uddannelsesinstitution, hvor de skulle udveksle erfaringer med danske pædagogstuderende. Dagen startede – helt uventet – med en lektion i rytmik, hvor både de studerende og delegationen skulle lære at optræde med en rytmisk dans, der krævede en (ifølge tolken) utrolig koordinationsevne. Der var også tilhørende lyde. Jep. Og så talte vi om musik som kommunikations- og udtryksform og levn fra urtiden.

Tolkens tilbageværende neuroner takkede pænt nej til at være med i dansen, da de i forvejen kæmpede en brav kamp for at tolke alle humanistiske indslag og interessante udvekslinger i et pædagogisk korrekt lingo uden at lade CBS-stivheden skinne for meget igennem. Herefter var der fællessang på trappen i forhallen med alle pædagogstuderende, hvor Gasolins ’Sirenesangen’ blev projiceret op på storskærm – tolken måtte meddele, at prima vista-oversættelse heraf desværre ikke var en mulighed (findes der noget mere tåkrummende og antilyrisk end direkte oversatte sangtekster taget ud af kontekst?!). Men altså: stemningen var til at tage og føle på, og alle med pædagogisk baggrund blev grebet af det, uanset oprindelsesland.

Anden del af dagen gik med præsentationer fra de italienske pædagoger om deres pædagogiske værdigrundlag og tilgang. Den selvkritiske tolk følte sig noget på udebane, men alle tilhørere nikkede meget entusiastisk til hinandens bidrag og lod til at forstå hinandens fagsprog på trods af tolkens improviserede mellemkomst. Maria Montessori, hende havde jeg da hørt om. I løbet af de afsluttende spørgsmål kom deltagerne ind på bl.a. normeringer (hot topic i vores lille land), og til de danske studerendes absolutte chok kom det frem, at man i italienske børnehaver faktisk har en officiel standardnormering på blot én uddannet pædagog (plus en evt. medhjælper) til 28 børn!

Tolkning 2: Den enes skrald, den andens guld

Anden tolkning bød på besøg på et affaldsforbrændingsanlæg, hvor emnet – logisk nok – var affald. Her lærte jeg, at der er mange typer affald (fraktioner), og de har hver deres EAK-kode. Til min store overraskelse lærte jeg også, at der er virksomheder, der er specialiseret i at få penge for at aftage skrald for så derefter at SÆLGE skraldet videre til fx fjernvarmeanlæg. Når man bruger affald som brændsel til at lave fjernvarme, så er der også en masse egenskaber, som skrald skal have for at opretholde en effektiv varmeproduktion, bl.a. den såkaldte ’nedre brændværdi’. I den forbindelse kan jeg oplyse, at der er omkring 100.000 rotter i sådan en affaldssilo … men de har desværre ikke en god brændværdi, fik jeg at vide. Vi fik en guidet rundtur på anlægget, og da jeg kiggede ind i den store ovn, kunne jeg ikke tænke på andet end svitset rottekebab – beklager!

Tolkning 3: Tys-tys-tv

Den tredje tolkning bestod i at bistå italiensk statsfjernsyn med at foretage diverse interviews i forbindelse med et indslag, som er blevet vist i italiensk tv i maj. Det kan jeg desværre ikke gå i yderligere detaljer med (for man har jo tavshedspligt som tolk), men lad mig bare sige, at det var hardcore terminologi inden for medicin og patienterstatning. Den sværeste opgave viste sig dog ikke at være selve tolkningen men at håndtere italiensk bureaukrati i forbindelse med fakturering af opgaven.

Tolkning 4: Mere tolke tys-tys

Fjerde tolkning var for et museum, som jeg vil lade være unavngivent, i forbindelse med et nyt, spændende og hemmeligt projekt (der var tavshedspligten igen), hvor emnet var marinbiologi. Også her kom CBS’eren på gyngende grund, men jeg lykkedes dog med at holde hovedet oven vande. Det mest tilfredsstillende ved denne opgave var ikke så meget at kunne kaste om sig med diverse marintekniske termer men derimod at se, hvordan et projekt, der har været præget af misforståelser, kulturelle forskelle og ineffektiv kommunikation, pludselig fik fornyet drivkraft, fordi man endelig har besluttet at benytte en tolk til møderne.

Tavshedspligt og et utal af gloselister er tolkens hverdag

Så hvis man lægger vejen forbi mit skrivebord i disse dage, så vil man finde et utal af gloselister, der rummer begreber lige fra højdensitetspolyethylen og europæisk lægemiddelovervågning til barder, erfaringsbaseret læring og computational thinking.

Skrevet af uddannet og certificeret translatør og tolk i italiensk Silvia J. Lariani