Professionel tolkning stadig i højsædet

Siden 1. april 2019 er vores profession blevet mere omtalt i medierne end sædvanligt. Normalt er vi blot en stemme i kundens ører, de, der ikke – og ikke skal – lægges mærke til. Men nu har du sandsynligvis hørt om tolkene, og det skyldes Rigspolitiets udbud på tolkeområdet, som et privat IT-bureau vandt og har haft til opgave at løfte siden foråret.

Alpha-Lingua har i mere end 40 år i de danske retssale assisteret med netop tolkning og oversættelse, da juridisk terminologi og strafferet på dansk og fremmedsprog er fundamentet under vores kontorfællesskabs opståen. Det er derfor oplagt at tænke, at det er alt, hvad vi beskæftiger os med.

Det er da også en fællesnævner hos alle translatørerne i Alpha-Lingua – det juridiske sprog og forkærligheden for at kunne knække koden i enhver lovtekst, uanset hvor krakilsk og snørklet den er formuleret, at kunne tolke selv den mest snøvlende forklaring fra et af vores fremmedsprog, selve professionens kodeks for korrekt og usynlig sproglig mediation samt fagindsigt i alle aspekter af sagsforløb, der i sidste instans kan ende i en retssal.

Men som enkeltpersoner har vi også andre interesseområder, der åbner op for helt andre opgaver. Desuden har vi en værktøjskasse, som giver os mulighed for at gennembore enhver sproglig udfordring.

En ganske almindelig arbejdsuge hos Alpha-Lingua

Hos Alpha-Lingua er vi syv tolke, der dagligt arbejder med tolkning og oversættelse mellem dansk og vores fremmedsprog. Vi har sjældent to dage, der ligner hinanden, og vi står altid klar til at slippe oversætterværktøjerne, hvis der melder sig en tolkning her og nu.

I overgangen fra sommertid til vintertid har Carina Graversen, italiensk tolk og translatør hos Alpha-Lingua, primært været engageret i sit virke som tolk. På lidt over en uge blev hun engageret til en række meget forskelligartede tolkeopgaver, der udbyggede hendes terminologiske årsværk med gloser inden for kunst, pædagogiske grundprincipper og sikkerhed på byggepladser.

Tolkning for Det Italienske Kulturinstitut IIC

I slutningen af oktober blev Den Internationale Uge for Italiensk Sprog i Verden. fejret I Danmark blev det italienske sprog hyldet med en række foredrag, udstillinger og kulturelle arrangementer på Det Italienske Kulturinstitut IIC i København.

Et af hyldestindslagene var udstillingsåbningen af Felice Levinis udstilling ITALIA X INCOGNITA, og i den forbindelse blev der afholdt en rundbordskonference om det italienske sprog i kunsten.

Carina Graversen gjorde samtalen mellem de danske og italienske bidragsydere forståelig for alle i sin egenskab af tolk.

Italiens udbredelse i Danmark gik gennem kunsten

Med fokus på Italien drejede rundbordssamtalen sig om, hvorledes italiensk kunst og sprog siden midten af 1800-tallet har inspireret danske kunstnere. De bosatte sig, lod sig inspirere og malede billeder af stemninger, hændelser og gadestrøg med ord og pensel. Og så tog de deres værker med hjem og udbredte historien om støvlelandet Italien. Det var ad den vej, vores forkærlighed for og viden om Italien blev så stor.

Erfaringen gør hele forskellen ved tolkning

Denne type tolkeopgave kræver en mindre historisk oplæsning for at høste brugbare begreber på begge sprog for ord som guldaldermalere, impressionisme og andre kunstepokers navne og kunstteknikker. Men som det ofte er tilfældet i den kulturelle verden, opstår der gerne noget uventet.

Carina Graversen har med sine knapt 20 års praktiske erfaring som italiensk tolk prøvet det meste, så hun kan trække på erfaringen, når hun skal tolke selve kunstneren Felice Levini og hans abstrakte bidrag til samtalen. Hvis du spørger de herboende italienere blandt publikum, der taler begge sprog, vil de sige, hun klarede det utrolig flot. Hvis du spørger Carina Graversen, vil hun sige, hun trak på sin erfaring – og havde det været hendes første tolkeopgave nogensinde, havde hun nok ikke været tolk bagefter …

Desuden var det ikke Carinas første engagement som tolk på kulturinstituttet, så hun var forberedt på det umulige … hun glemmer sent dengang, hun skulle tolke for en italiensk kvinde, der som den eneste og sidste person i verden stadig dykker ned på havets bund og henter muslingetråde, som hun væver tekstiler af.

Til det næste job på instituttet skal Carina grave sin samfundshistorie frem, når hun skal tolke et seminar om antimafiakampen på Sicilien.

Tolkning ved færøsk pædagogseminar

Umiddelbart efter jobbet på kulturinstituttet var Carina engageret til en tolkeopgave på Færøerne. I to dage skulle hun følge en mindre delegation fra den italienske by Reggio-Emilia, der var inviteret til Thorshavn for at fortælle om deres helt særlige pædagogiske syn på vuggestue- og børnehavebørn.

Reggio-Emilia hedder byen, og den deler navn med en særlig pædagogisk tilgang, der opstod i byen i 1970’erne. I korte træk går overbevisningen ud på, at man bedst styrker børns faglige og sociale kompetencer ved at lære dem at indgå i relationer fra de er helt små. Relationer til både mennesker, materialer og samfund.

Tolkning om samfundsuddannelse i børnehøjde

Som eksempel fortalte delegationen om et projekt i en børnehave, der handlede om hospitaler. Indledningsvis talte de med børnene i mindre grupper, så børnene bedre havde mulighed for at blive hørt enkeltvis om deres forestillinger af hospitaler. Det gjorde de for at sætte tankerne i gang hos børnene, og dernæst nedfældede de så tankerne i form af tegninger. Næste skridt var at tage børnene samlet hen på et hospital og der lade børnene snakke og tegne og tage billeder af deres observationer på hospitalet. Hjemme i børnehaven igen samlede de materialet på nogle plancher, der til slut blev udstillet på hospitalet.

Processen førte børnene fra idéen om, at et hospital betyder smerte, sygdom og død, til en viden om, at et hospital også rummer raske mennesker og mødre, der føder børn, og glæde. Begrebet hospital blev med andre ord afdramatiseret gennem denne pædagogiske tilgang.

Forberedelse er afgørende ved tolkning

En tolk bliver altid taknemmelig for at få fremsendt alt tilgængeligt materiale forud, så forberedelsen bliver fokuseret. Forud for opgaven på Færøerne havde Carina modtaget delegationens power point-præsentationer, så hun kunne slå specifikke fagudtryk op.

Carina blev klar over, at italienerne bruger begreber som ”lærere” og ”undervisning” i deres pædagogiske princip, men da det ikke er begreber, vi benytter i Norden for børn i alderen 0-6 år, blev det en del af forberedelsen at gøre italienerne opmærksomme på, at det var begreber, de burde uddybe for kursusdeltagerne.

Billedet er fra et besøg hos en lille færøsk børnehave, der lå på en vindblæst bakkeside lige nord for Thorshavn. Som en del af den færøske pædagogik holdt de høns og får, som de med tiden slagtede og tilberedte over bål sammen med børnene.

Metroselskabet og tolkning: Sikkerhed på rette spor

Som direkte lærdom af arbejdet med Cityringen har Metroselskabet besluttet at indføre et obligatorisk sikkerhedskursus for alle, der opholder sig på byggepladserne for de kommende Sydhavns- og Nordhavnsmetrofingre. Kurset hedder Sikkerhed på rette spor.

Carina Graversen har i mange år assisteret metrobyggerierne, da flere af underleverandørerne er italienere og dermed også mange af de ansatte. Hun har således allerede et grundigt greb på terminologien. Men der skal også en vis stemmestyrke til, når et helt hold kursister skal have mulighed for at få alt med.

Simultantolkning er en krævende stafet

I dette tilfælde, som i tilfældet på Færøerne, hvor forsamlingen er stor, og man ikke kan forvente at kunne råbe den op, foregår tolkningen med hvisketolkeanlæg – som er et headset, der er forbundet med individuelle hørebøffer eller fælles højttalere, afhængig af om hele forsamlingen har brug for tolken/det tolkede sprog. Således kan tolken tage noter, samtidig med at hun tolker, hvilket er essentielt under en simultantolkning, som i øvrigt er en disciplin i sig selv.

Opgaven for Metroselskabet foregår simultant og derfor er det en tolkeopgave, der varetages af to italienske tolke samtidigt. Simultantolkning er en yderst krævende stafet, der kun kan gennemføres i samme tempo, som afviklingen af et kursus normalt foregår i, hvis tolkene skiftes til at tolke i ca. 20-30 minutter ad gangen.

For selvom en tolks hjerne er i yderste beredskab under en tolkning, og tolken har lært sig at mestre langt flere input og output, end mennesker sædvanligvis kan og gør med deres hjerner, så er der menneskelige grænser.

Derfor er det også ren rutine for Carina Graversen efter hvert et job at gå hjem og slette ”harddisken”, så der er plads til de gloser, det næste job kræver af hende.

Har du en opgave, der kræver en tolk? Du finder os her på hjemmesiden.