Det uoversættelige
Det uoversættelige!
Ja, det findes.
Du tænker nok, at en professionel tolk og translatør kender alle ord i verden og kan oversætte alt lige fra bladet. Og til dels har du ret: Vi har studeret, arbejdet, gjort os erfaringer, fejlet i og forfinet vores ordforråd. Vi siger ja til at oversætte og tolke nærved alle tænkelige emner, og alligevel hænder det, at vi støder på ord, der ikke KAN oversættes.
Ja, det er sandt.

Hvad er uoversættelige ord?
Disse uoversættelige ord er som regel opstået, fordi de har en kulturel berettigelse på et sprog, i et land, hos et folk. De er ord, der bedre end nogen andre ord beskriver en stemning, en handling, et fænomen. De bærer ofte en historie i sig selv.
Et eksempel er det japanske ord – tsundoku! Ordet beskriver i al sin enkelhed det at købe en bog for at efterlade den ulæst i en bunke af andre ulæste bøger. Det må være en lukrativ forretning at være boghandler i Japan, og på dansk skal der pænt med papir til at beskrive glosen. Det ord illustrerer meget fint, hvorledes vi arrangerer os med den type ord. Vi beskriver dem.
Når en oplagt oversættelse ikke rækker
Franskmændene har (åbenbart også) for vane at – rire dans sa barbe; le stille i deres skæg, mens de tænker på handlinger i fortiden! På dansk har vi udtrykket: Grine/le/smile i skægget, men det dækker ikke den franske betydning – selvom den bogstavelige oversættelse er god nok – for på dansk betyder det at more sig på en underfundig eller skadefro måde iflg. Den Danske Ordbog. Så her må vi igen indse, at vi kommer til kort som oversættere og må derfor ty til en beskrivende oversættelse.
Ingen vej udenom
Vores tyske naboer kan lide af Kummerspeck – altså den vægt man tager på, når man overspiser for at kompensere for følelsesmæssige behov! Vi har nogle følsomme naboer, de kan nemlig også føle Fremdschämen, der betyder at man skammer sig på andres vegne. I Italien støder vi på begrebet merenda, som et eftermiddagsmåltid som alle italienere spiser, særligt børn.
Den italienske definition er: et kort og let måltid som indtages mellem frokosten og aftensmaden, og som hovedsageligt består af ikke-tilberedte madvarer. Der er ingen vej udenom, begreberne her må vi beskrive.
To kulturer, et begreb
Måske har du set hende, la Gattara, på din ferie til Italien? Kvinden, ofte alene og gammel, der har viet sit liv til herreløse katte. Vi har også kattedamer i Danmark, men er det virkelig herreløse katte, de tager sig af eller har de bare en forkærlighed for katte? Mange gloser påbyder os virkelig at dykke ned i betydningen af begreberne for at finde ind til, hvad de dækker over helt præcist.
I Spanien lider mange af et helt særligt fænomen, nemlig friolero! Det betyder, at en person er særligt følsom overfor koldt vejr og kolde temperaturer. I Italien kalder de det meteopatico, men det betyder snarere, at ens humør lider ved vejrskifte. Her kunne vi være fristede til at lave et dansk ord: meteopatisk (vejr+følelse), men forklarer det, at vedkommende er følsom overfor kulde? Kuldskær gør det ikke alene på dansk.
Denne sidste type begreber kan alle til nøds oversættes. Og ellers kan vi, lidt ligesom tyskerne komme i tanke om Trappenwitz – altså en vittighed, du først kommer i tanke om på et senere tidspunkt, altid vælge at ty til en beskrivende oversættelse.
Findes der uoversættelige ord på dansk?
Nordmændene har haft succes med utepils, som ganske rigtigt betyder at sidde ude på en solrig dag og nyde en kold håndbajer. Så bliver der heller ikke efterladt nogen culaccino (italiensk for den rand, et vådt glas kan efterlade på et bord). Og der var det: Vi har håndbajeren! Og så er der hygge, formiddag og skadefryd.
Hygge er naturligvis at finde på op til flere lister, der beskæftiger sig med emnet ”uoversættelige ord og begreber”.
Hvis du synes, det er sjovt at læse om uoversættelige ord, vrimler det med sjove udtryk på nettet.
Det er bare at give dig i kast. Har du derimod brug for sparring til en uoversættelig tekst eller glose, er vi blot en opringning væk, for selvom vi kan komme til kort, så kender vi alle redskaberne til at finde ud af, hvordan vi skal knække koden og komme med et korrekt bud på en uoversættelighed. For intet er uoversætteligt for en professionel translatør og tolk.
Alpha-Lingua: 33 14 66 26 // info@alpha-lingua.dk
Seneste indlæg
Skal du købe hus i Italien?
Vi er ikke ejendomsmæglere, men derimod kan vi hjælpe dig med at få oversat den nødvendige dokumentation.
Hvad har Enneagrammet med Alpha-Lingua at gøre?
Enneagrammet er et redskab til personlig udvikling, der beskriver ni personlighedstyper, som mennesker kan relatere til. Også i et tolkefællesskab.
Erhvervspraktik hos Alpha-Lingua i tolkning og oversættelse
Atter engang har Alpha-Lingua haft en skoleelev i erhvervspraktik i kontorfællesskabet for translatører og tolke.
Dødsattest udland – tips om oversættelse og legalisering
Man kan som efterladt bestille en ”legaliseret dødsattest” fra Sundhedsdatastyrelsen, hvis man skal føre en skiftesag i udlandet.
12th Nordic Seminar of Interpreter Trainers
Alpha-Lingua indirekte involveret i succesfuld afvikling af 12th Nordic Seminar of Interpreter Trainers.
Vi oversætter en artikel 53-attest
Lovteksten er klar, men ikke nødvendigvis toiletlæsning for flertallet. Her er en kort gennemgang af artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).
Skal du bruge en skrivetolk?
Skal du bruge en skrivetolk? Og hvad er skrivetolkning egentlig for noget?
Hos Alpha-Lingua kan du nu rekvirere skrivetolken Vinni E. von Benzon, som er uddannet skrivetolk.
Alpha-Lingua har fået ny engelsktranslatør og tolk
I 2023 indgik Vinni E. von Benzon partnerskab med Alpha-Lingua, der således atter har to engelsktranslatører i sin sprogstærke stab af certificerede translatører og tolke.
Få udstedt et EU-Sprogbilag og undgå oversættelse
Med et EU-Sprogbilag behøver du ikke få oversat visse personlige attester, hvis de skal anvendes i et andet EU-land.