Retslingvistik er et bredt forskningsområde, der i en gren beskæftiger sig med at støtte efterforskere, advokater og domstole, når de skal forholde sig til et skriftligt bevismateriale, via forskellige sprogvidenskabelige metoder.

Når Alpha-Lingua bliver bedt om at oversætte eller tolke i en sag, er det af afgørende betydning, at vi forstår hele det apparat, vi er en del af. Det er en forudsætning for at levere en professionel oversættelse eller tolkning.

Alpha-Lingua fordybet i retslingvistikken

”For tolke og translatører er det utroligt vigtigt at forstå de tekster, vi skal oversætte, helt til bunds. Vi går meget op i at finde de helt præcise juridiske termer og udtryk, når vi oversætter eller tolker. I retslingvistikken ser man på sproget på en helt anden måde, og det er spændende at få denne synsvinkel med i vores arbejde”, siger Ditte Andersen, spansktranslatør hos Alpha-Lingua, efter sin deltagelse i onlinekonferencen: ”Trusler, tavshed og tale. Hvad ved vi om truslers rolle i samfundet?”, der blev afviklet af Københavns Universitet her i januar 2021.

Konferencen var årets første led i den efteruddannelse, alle translatører og tolke hos Alpha-Lingua konstant bygger ovenpå (læs mere om Alpha-Linguas efteruddannelse i dette indlæg: En branche i evig bevægelse.

Den gren af retslingvistikken, som Alpha-Lingua har set nærmere på, er det sprogvidenskabelige felt, der anvendes til at analysere den sproglige andel af et givent bevismateriale. Det kan dreje sig om alt fra åbenlyse trusselsbreve til indirekte fjendtligheder formidlet på de sociale medier.

Feltet er forankret internationalt og har også vundet indpas her i Danmark, hvor særligt Københavns Universitet går foran med gentagne kurser inden for denne niche. Kurser, der netop henvender sig til både efterforskere, sprogfolk og advokater samt andre interesserede.

Retslingvistikkens anvendelse

Retslingvistikken benytter en række metoder, der fx kan afdække spørgsmålet om, hvem der kan være afsender af et anonymt brev, eller hvad den underforståede betydning i en persons udsagn er. Med retslingvistikkens værktøjer kan man også kigge efter sproglige finesser i en tekst, der vil opridse nogle sproglige træk, som fx tyder på, om en skribent har et andet modersmål end det, en given tekst er skrevet på. Metoderne giver ligeledes mulighed for at udforske, om man ud fra nogle sproglige mønstre kan knytte helt forskelligartede tekster til samme skribent.

Retslingvistikken kan med andre ord analysere det lingvistiske niveau af bevismaterialer og bidrage til at uddrage kriminelle motiver og planer ud fra fx antydninger og indforståede udtryk. Som Anne Simonsen, engelsktranslatør hos Alpha-Lingua, siger: ”Jeg har fået et udvidet perspektiv i min analyse af de tekster, jeg skal oversætte. Jeg er fx blevet mere opmærksom på, om man kan udlede noget underforstået ”mellem linjerne”, hvilket jeg så også gerne skal have formidlet i den oversatte tekst.”

Alpha-Lingua er eksperter i juridisk sprog

”Vi i Alpha-Lingua arbejder konstant på at holde os opdaterede med alt inden for juridisk sprogbrug. Vi har selvfølgelig stort fokus på juristernes formuleringer, men det er også vigtigt at kunne gengive fx vidneudsagn helt korrekt. Her er retslingvistikken interessant, fordi den analyserer de enkelte udsagn, skriftlige som mundtlige, ud fra sproglige præmisser – fx antal udsagnsord i bydemåde, gentagelser af bestemte ord, grammatiske strukturer eller mangel på samme og så videre”, fortæller Ditte Andersen med stærk faglig begejstring.

Vil du også vide mere om retslingvistikken?

Københavns Universitet udbyder til august 2021 kurset ”Retslingvistik – Når sprog er bevismateriale”, som du kan finde på Copenhagen Summer University’s kursusprogram.

At blive tolket er en tillidssag, og derfor er det i alles interesse, at den tolk, der ansættes til en tolkeopgave, er en dygtig tolk, der kender til tolkeetik, tolketeknik og ikke mindst, naturligvis, sit fremmedsprog og alle dets finesser.

Tolk

Tolk er ikke en beskyttet titel.

Der findes ikke nogen uddannelse i Danmark i dag, der på kandidatniveau giver de rette færdigheder som oversætter og tolk. Der gives i princippet ingen garantier for, at den tolk, du hyrer, kan det, du forventer. Og eftersom du har behov for en tolk, kan du heller ikke kontrollere alle tolkens evner, fordi du kun vil forstå halvdelen af det, tolken siger, nemlig når tolken tolker til dit modersmål. Det er klart, du kan få en fornemmelse af, om en tolk er nogenlunde kapabel ud fra det, der tolkes til på dit sprog, men du kan ikke vide, om vedkommende et stærk nok i dit fremmedsprog, agerer korrekt i henhold til tolkens rolle og opfylder sine etiske forpligtelser.

Derfor er det afgørende, at du stiller en række krav til din tolks baggrund og erfaring og udvælger med vågenhed og viden. For ikke nok med at tolken skal kunne sine sprog, du skal vide, at tolken oversætter præcis det, du siger; ikke fortolker det eller udelader vigtige pointer. Samtidig er det vigtigt, at tolken kender sin plads i kommunikationssituationen, indgår naturligt i samtalesituationen og gør det, en god tolk kan: gør samtalen smidig.

En statsautoriseret tolk

Indtil 2016 var translatører og tolke statsautoriserede. Det betød, at der fulgte en garanti for kvalitet og faglighed med, når du anvendte en tolk. Tolken havde bestået en række eksaminer, der sikrede indsigt i tolkeetik, tolketeknik og tolkens fremmedsprog inden for en række fagområder, så som jura, økonomi og teknik.

Men sådan er det ikke længere, da man fra statslig side har ophævet statsautorisationen og dermed tolkebrugernes mulighed for at være sikre på, at en tolk er uddannet tolk.

Hvad er tolkeetik hos Alpha-Lingua?
Tolkeetikken er altid i højsædet hos Alpha-Lingua. Det betyder blandet andet, at vores tolke har tavshedspligt, og den gælder uanset om vi tolker i retten, på et advokatkontor, ved et forretningsmøde eller i en hvilken som helst anden sammenhæng. Den viden, som vi opnår i forbindelse med en tolkning, viderebringes således aldrig til andre.

Tolkeetik handler også om at optræde anonymt og upartisk; vi lever os ind i rollen som den, vi tolker for, for at kunne gengive det talte ord så nøjagtigt som muligt, gengive vedkommendes toneleje og personlige kommunikationsform. Vi forholder os således ikke som sådan til det, der bliver sagt og byder ikke ind med egne holdninger eller indskydelser, medmindre de er nødvendige for at lette kommunikationen.

Tolkeetikken betyder også, at vi kan træde til med kort varsel og altid vægter rettidigt fremmøde højt.

Det er det tolkeetiske æreskodeks, som er altafgørende hos alle Alpha-Linguas tolke.

Hvad er tolketeknik hos Alpha-Lingua?

Tolketeknik er de redskaber, hvormed en tolk tilgår enhver tolkeopgave. Gennem træning og erfaring har tolkene hos Alpha-Lingua lært at indtage en diskret position og tolke hurtigt og præcist. Vi er uddannet i blandt andet tolkestrategier og korrekt tolkeadfærd. Vi har oparbejdet en særlig erfaring i at tolke inden for fagområderne jura, økonomi og teknik gennem vores tolkeopgaver for offentlige myndigheder, advokater og virksomheder – som altid foregår på et højt fagligt niveau.

Tolketeknik er med til at sikre, at vi altid leverer den ypperste tolkeservice. For at levere denne service, forbereder vi os grundigt op til hver enkelt tolkeopgave. Derfor beder vi om baggrundsmateriale og om at blive briefet før en tolkning, så vi er bekendt med parternes og mødets formål.

En kvalificeret tolk fra Alpha-Lingua

Translatørerne hos Alpha-Lingua, der tolker, har alle bestået den tidligere tolkeuddannelse, der før 2016 gav direkte adgang til en statsautorisation. De var alle statsautoriserede.
Derfor er en tolk fra Alpha-Lingua din garanti for en professionel, højt kvalificeret tolk, der vil gå gennem ild og vand for at håndhæve sin tavshedspligt, som vil sætte sin faglighed over enhver bekvemmelighed, som har indsigt i mange forskellige fagområder, og som vil gøre sit ypperste for at sikre, at det du siger, er det din modtager hører – på vedkommendes sprog.

Derfor kan du stole på, at en tolk fra Alpha-Lingua taler for dig.

Vi tolker til og fra engelsk, tysk, spansk, italiensk og polsk.

Translatører og tolke må til enhver tid være på jagt. Det hedder opkvalificering og er en nødvendighed for at holde sig ajour og på forkant med en profession, der aldrig står stille.

Translatører og tolke må til enhver tid være på jagt. Det hedder opkvalificering og er en nødvendighed for at holde sig ajour og på forkant med en profession, der aldrig står stille.

Vil du vide (bare lidt om), hvad en oversætter og tolk ved? I et kontorfællesskab som Alpha-Lingua, hvor der er repræsenteret mere end fem sprog, får du et godt indblik i, hvad det vil sige at dygtiggøre sig som translatør og tolk, og hvorfor du skal vælge netop en sproglig sparringspartner, der ikke hviler på laurbærrene.

Når det ene fører det andet med sig

Ordet retslingvistik er muligvis ikke nær så brugt som ordet corona, men for advokater og efterforskere er det det nye sort. Det handler kort fortalt om, når sproget bliver bevismateriale. Og når retslingvistik internationalt vinder indpas i retssystemet, bliver nysgerrigheden også vakt for translatørerne i Alpha-Lingua, der til daglig beskæftiger sig for hovedparten med juridiske tekster og tolkninger.

Ditte Andersen, Silvia Lariani og Anne Simonsen har fulgt retslingvistikken tæt gennem 2020. I januar 2021 har Anne planer om at deltage i endnu et retlingvistisk arrangement, nemlig online-konferencen Trusler, tavshed og tale: Hvad ved vi om truslers rolle i samfundet? Efter sin deltagelse i et kursus (også med fokus på trusler) på sommeruniversitetet sagde Anne: ”Det var ufatteligt spændende at være med til. Jeg fik helt lyst til at blive efterforsker.”

Det udpensler i al sin enkelthed meget præcist, hvorfor det er vigtigt at være i ”medbevægelse”, når man beskæftiger sig med sprog, og hvor stor forståelse af og indlevelse i et emne der kræves, når man beskæftiger sig med oversættelse på professionelt plan. Man er nødt til at få tilbundsgående indsigt.

Evnen til at sætte sig ind i nye fagområder er helt basalt en af de vigtigste egenskaber hos en god translatør og tolk.

Nye parallelle veje

Til trods for at hun i forvejen lægger noget nær et fuldtidsvirke som frivillig i Translatørforeningens tolkeudvalg, hvilket i sig selv gør, at Carina Graversen altid har fingeren på pulsen i sin branche, forfulgte Carina bevidst muligheden for at tage endnu en kasket på i 2020. Hun kastede sig over en coachuddannelse. Dermed forlader hun ikke sin profession, men udbygger den med et parallelt bierhverv, der i kombination med netop det sproglige virke giver Carina mulighed for at henvende sig til herboende italienere som italiensktalende coach – foruden tolk og translatør.

Evnen til at nytænke sit virke kommer altid kunden til gode.

Solid og støt nysgerrighed for en translatør

”Som translatør og tolk må man indstille sig på konstant at være i gang med at videreuddanne sig, for sproget står aldrig stille, og derfor kan professionen heller ikke tillade sig at hvile på en række ECTS-point”, siger Flemming Vogdrup, der bruger store dele af sin fritid på at begrave sig i tyske tidsskrifter og domme, der har relevans for netop hans fagområde. ”I går hed det måske fusentast, i dag hedder det narkobagmand på dansk. Som tysktranslatør er jeg nødt til at vide dette og kende de tilsvarende udtryk på tysk”.

Evnen til at gøre sig til ekspert inden for sit felt er grunden til, at alle burde og mange vælger at benytte en professionel translatør og tolk.

Bred faglighed hos Alpha-Lingua

Paletten af faglig indsigt, ekspertise og flerfacetterede profiler hos Anne Simonsen, Carina Graversen, Ditte Andersen, Flemming Vogdrup, Paulina Lundén og Silvia Lariani er langt bredere og længere end Kattesundet i indre København, hvor Alpha-Lingua har kontor.

Kursusbudgettet i 2020 er opbrugt for længst, til gengæld bugner kontoret af specialviden om syn og skøn, arveforhold, tolkning, GDPR, Domstolsstyrelsen, FN-byen, Cataloniens nuværende politiske situation og forhold til centralregeringen i Madrid, udlændinges syn på dansk kultur, engelsk oversættelse af tekster om hhv. forsikring samt fusioner og opkøb, som blot er nogle af de kurser og foredrag, som Alpha-Lingua har deltaget i, i år for at holde sig i konstant vidensbevægelse.

Engelsk, italiensk, polsk, spansk, tysk

Vil du drage nytte af de mange timers efteruddannelse?
… vi er eksperter i vores sprog, og det kommer både dig, dit budskab og din modtager til gode.

”Jeg skulle mange forskellige ting, mens jeg var i praktik hos Alpha-Lingua”, fortæller 14-årige Christina Montesu efter en uges erhvervspraktik.

Som erhvervspraktikant hos Alpha-Lingua får man ikke til opgave at tømme skraldespande, helt i overensstemmelse med vejledningerne for en god erhvervspraktik, som gerne skal motivere til uddannelse. Således fik Christina Montesu, der netop har afsluttet en uges erhvervspraktik som led i sin 9. klasse, mulighed for at indbinde en bekræftet oversættelse helt som formalia foreskriver (hvilket du kan læse mere om her), prøve kræfter med en oversættelse fra italiensk til dansk, notere nye ord under Carina Graversens tolkeopgaver i Københavns Byret, kigge translatøren over skulderen i hendes oversættelsesarbejde, lære af tolken ’in action’, og lave et interview med den tyske tolkekollega, Flemming Vogdrup, om hans virke som tolk.

Du kender det måske selv: Når du får lov at sidde med fingrene i konkrete arbejdsopgaver, bliver der mulighed for at opdage nye sider af dig selv, som kan indgyde lyst til at tage ansvaret for den opgave?

Nogle af de opgaver, der inspirerede 9. klasseseleven Christina Montesu allermest, var tolkeopgaverne i By- og Landsretten: ”Der var flere møder i Byretten, hvor jeg skulle med for at se, hvordan det foregik. Jeg vidste ikke, at en tolk kunne komme i retten og tolke, og det syntes jeg var overraskende”.

”Hvis jeg var tolk!”

Det er netop møderne i By- og Landsretten, der efter en uge som erhvervspraktikant, står øverst på listen over opgaver, Christina ville vælge til, hvis hun arbejdede som tolk, men også besøgene i dommervagten og i fængslerne. Christina fik ved selvsyn indsigt i, hvor mange forskellige steder, en tolk kan komme i spil ude i samfundet, og som sidegevinst lærte hun om de forskellige roller der dagligt udfyldes i by- og landsretten, såsom dommer, sekretær, retsbetjent osv.

Overraskende nok fik Christina også mod på at undervise andre i sprog. Og det til trods for, at noget at det, der kedede den nysgerrige teenager mest i ugen hos Alpha-Lingua, netop var at sidde med i en sprogundervisningstime og deltage i det indledende interview, Carina Graversen altid foretager, når en ny elev henvender sig, for at finde ud af, hvilket niveau der skal undervises i og inden for hvilke emner.

Tolkning er ikke til fortolkning hos Alpha-Lingua

Erhvervspraktikopholdet hos Alpha-Lingua gav Christina Montesu en lang liste af oplevelser og nyopdagelser. Christina ankom den første dag med overbevisningen om, at tolkning både betød direkte oversættelse, men også ’fortolkning’ af en given tekst. Hun tog fra Alpha-Lingua den sidste dag med en forståelse af, hvad både tolkning og oversættelse betyder. Og så fandt hun ud af, at det er sjovt at være på kontor.

Erhvervspraktik er en unik måde til at få indsigt i dagligdagen på en arbejdsplads. Hverdagen for en selvstændig translatør og tolk rummer dog andet end spændende besøg ude i byen. Der er også en administrativ side, som Christina Montesu også fik med sig tilbage til skolebænken, der gav hendes indblik i, hvordan man forhandler opgaver hjem med kunder, hvordan en arbejdsuge struktureres mellem oversættelsesopgaver og tolkeopgaver, og hvilket indtjeningsniveau en selvstændig translatør og tolk kan indbringe efter en uges fokuseret arbejde ude i felten og hjemme på kontoret.

Vi takker Christina Montesu for sin beretning.

Indtil loven om translatører og tolke blev ophævet den 1. januar 2016, var vi beskikket som translatører og måtte herefter anvende den dengang beskyttede titel translatør og føre krone i vores stempel.

I dag er verden en anden, og det er ikke længere kun folk med en videregående uddannelse i oversættelse og tolkning, som må kalde sig translatører. Men én ting er ikke ændret spor, og det er det store håndværksmæssige arbejde, som vi altid lægger i en bekræftet oversættelse. Ifølge gammel praksis anvendes til dette arbejde et ovalt stempel, segl, oblat eller signet med en krone i midten. I den øverste del læses de latinske ord INTERPRES REGIUS JURATUS for mandlige translatører og INTERPRES REGIA JURATA for kvindelige translatører.

En bekræftet oversættelse er en oversættelse, hvor translatøren med sit stempel, sin underskrift og en påtegning står inde for, at oversættelsen er en fuldstændig og nøjagtig gengivelse af kildeteksten.

Påtegning med krone og blåt blæk

Når oversættelsen er klar, produceres bekræftelsespåtegningen på tykt, måske endda præget papir. Denne side adskiller originalen fra oversættelsen.

På dette blad står der, afhængig af den udøvende translatør, følgende oplysninger: En klamamse, der binder de to dokumenter sammen og understreger paralleliteten – det kan være ved at benævne, at oversættelsens antal sider er en fuldstændig og nøjagtig gengivelse af originalens antal sider eller ved at benævne dokumenttypen (årsopgørelse, dåbsattest, dom el.lign.). Herefter anføres dato, sted og navn på translatøren samt titel. Endelig påføres translatørstemplet, og der underskrives med en anden farve end sort, typisk blå.

Nu er vi klar til den udøvende kunstneriske del af vores profession: selve indbindingen.

Indbinding med rygtape, snor og nitter

Den bekræftede oversættelse er på vej mod sin modtager, men først skal der ryddes et skrivebord, for denne del af rejsen kræver plads. Frem fra skufferne kommer hullemaskine, hæftemaskine, rygtape, nistret bomuldssnor, nitter, nitteværktøj, saks, oblater eller segl og eventuelt en kraftig stoppenål. Ingen af disse arbejdsmaterialer er uden betydning og værdi, og udvælges for at skabe det officielle udtryk, en professionel oversættelse forventes at have.

Enhver translatør vælger sin farve eller farvekombination, oftest er det dog rød eller mørkeblå der er de klassiske translatørfarver til rygtape og snor og oblater.

Sådan gør vi hos Alpha-Lingua!

Originalen findes frem fra sit beskyttende chartek, oversættelsen printes på kvalitetspapir, og de to dele samles med bekræftelsespåtegningen i en snorlige bunke, hvor bekræftelsespåtegningen for nogle danner forside, mens den for andre adskiller de to som midterste blad.

Der er forskellige fremgangsmåder, men ofte tapes ryggen sammen først. Dernæst skal ryggen have en række nitter. I de nittehuller sys en betragtelig længde snor, som hæftes i toppen og føres gennem den bekræftede oversættelse hen over påtegningssiden, hvor den hæftes med oblat, signet eller segl med translatørens latinske titel og navn midt på siden. Fælles for indbindingsproceduren er, at vi altid gør os umage, for der er kun ét forsøg, da originalen er med.

Nu er det op til den enkelte translatørs stil og smag, om snoren får lov at hænge ud forneden eller kortes af nedenfor oblaten.

Formålet med dette omstændelige arbejde handler om to ting: 1) at oversættelsen ikke kan adskilles fra originalen uden at det kan ses, således at 2) der er garanti for at oversættelsen er en den tro gengivelse af kildeteksten, som translatøren med sin bekræftelsespåtegning garanterer foreligger.

Herefter er den bekræftede oversættelse klar til at blive ekspederet videre til kunden. Nogle gange går turen dog via Dansk Erhverv og Udenrigsministeriet til legalisering, hvilket vi selvfølgelig gerne hjælper med.

En snedker kan ikke drive virksomhed uden en komplet værktøjskasse. Det samme gælder for os.