Den 1. september 2021 kan translatør i tysk, Flemming Vogdrup, se tilbage på sin 40 år lange karriere; en karriere, der hviler på et ubestrideligt erfaringsgrundlag og et anseeligt kundekartotek. Siden 1981 har Flemming Vogdrup blandt andet oversat og tolket for EU-domstolen i Luxemburg, Kongehuset og tidligere overborgmester i København, Egon Weidekamp, side om side med utallige myndigheder og private borgere.

Selv siger Flemming om sin hverdag som translatør i tysk: ”Jeg drømmer IKKE om at gå på pension. Jeg har jo et fleksibelt arbejdsliv, hvor jeg en dag har en deadline og andre dage kan tage fri. Jeg kunne sidde på månen, hvis jeg ville. Men jeg sidder på Alpha-Lingua, når jeg kan, og jeg stortrives med det.”

Flemming Vogdrup blev uddannet translatør i tysk og cand.ling.merc i tysk og engelsk fra Handelshøjskolen i København. I 1982, året efter, blev Flemming Vogdrup partner i translatørfællesskabet Alpha-Lingua. Og det er herfra Flemming Vogdrup servicerer sine offentlige og private kunder med professionel oversættelse og tolkning inden for juridisk og økonomisk sprog.

Kontrasterne skaber den nødvendige dynamik

Flemming Vogdrup spænder dog vidt i sine fagområder. Blandt andet leverer han under tiden kunstoversættelser til den danske installationskunstner Jeppe Hein: ”Kunstkatalogerne falder ikke ind under mine normale arbejdsopgaver. Det er blot en niche, der er opstået, blandt andet fordi jeg synes, Jeppes ting er meget spændende. Kataloget til kunstmuseet i Wolfsburg, hvor VW-fabrikkerne ligger, var en af mine første opgaver.”

Flemming er bevidst om, som enhver professionel translatør, at det kræver noget andet at oversætte kunstmaterialer: ”Det er lidt udfordrende. Kunstnere udtrykker sig meget floromvundet, og ikke særligt konkret, og det er vi ikke vant til fra juraen; så det er lidt sjovt at gå ind i,” siger Flemming med sit sædvanlige smil, og konkluderer for sig selv: ”Kunsten er en god ballast til den lidt ’grå’ oversætterverden, hvor der ikke er så meget kulør på opgaverne eller hverdagens arbejdsmiljø.”

Kunsten er ikke en tilfældighed i Flemming Vogdrups liv, der siden 2009 er anerkendt for sin post som næstformand for bestyrelsen for Skagens Kunstmuseer. Et arbejde, der i øvrigt er med til at bidrage med lidt kulør:

”Jeg kom ind i bestyrelsen i Skagen, fordi jeg er vokset op med Skagen og museet. Som voksen meldte jeg mig ind i Venneforeningen for Skagens Museum, og på et tidspunkt blev jeg valgt til bestyrelsen der – og blev formand. Den formandspost udløste en plads i bestyrelsen til museet. Og nu er Venneforeningen en del af museet, men jeg har bibeholdt min plads i bestyrelsen og er en af dem, der har siddet der længst,” fortæller Flemming begejstret. ”Det er noget, jeg gør ganske con amore, fordi det er lærerigt og gør mig glad at være sammen med nogle, der har en anden faglighed – og så giver det mig nogle skønne oplevelser.”

Tyskerne vil have det på tysk!

Begejstret skal man være, når man arbejder med sprog, for det er ikke altid, en sproglig karriere ser ud som Flemming Vogdrups.

Flemming runder afslutningsvis den aktuelle debat om tyskundervisning i de danske folkeskoler: ”Alle argumenterne for at bibeholde og øge tyskundervisningen i skolerne er der; vi handler med dem, og vi er bundet af hinanden som nabolande!”

Grunden, til at netop denne debat er vigtigt i jubilarens øjne, er ganske enkel: ”I de 40 år, jeg har været med, er sprog blevet nedprioriteret. Det er aldrig set som en kompetence, men tværtimod som en bikompetence på højde med en sekretær; og det er vi ikke. Vi er IKKE korrespondenter!” understreger Flemming, der modløst konstaterer, at han ikke tror, det vil ændre sig, samtidig med at han ved, at det må ændre sig: ”Tyskerne vil gerne have det på tysk! Tyskernes kultur ændrer sig ikke i morgen, så det nytter ikke noget, at folkeskolen piller det mere og mere væk,” siger Flemming slukøret, men fortsætter:

”Jeg er dog blevet meget positivt overrasket på det sidste i forbindelse med mine censoropgaver på universiteterne. Jeg ser nu bachelor- og masteropgaver, hvor jeg bliver imponeret. Årsag? Det er gået op for de studerende, at de skal til Tyskland eller andre tysksprogede lande og arbejde eller studere, inden de færdiggør deres uddannelse. At det er den måde, man lærer sprog på. Så der er lidt gode takter. Nu skal skolefolkene i folketinget blot råbes op; nogle der interesserer sig for tysk, og som har visionen ind i fremtiden for sproget.”

Med sin jubilæumserfaring har Flemming tydeligvis en vision for sit tyskkendskab, og han lægger ikke skjul på, at han trods alt ser frem til endnu et årti som en af Alpha-Linguas specialiserede oversættere og tolke – og som en del af landets stolte, men lille translatørstand.

Hvis du vil vide mere om Flemmings lange karriere og hans konkrete erfaringer som translatør og tolk, kan du læse eller genlæse dette indlæg om Flemming Vogdrup: Jeg kender en mand – Flemming Vogdrup

Hvisketolkning er en afart af konsekutiv tolkning og egner sig primært til situationer, hvor der er én modtager.

Definition

Ordet hviske er selvforklarende: tolken tolker med lav stemme (hvisker) sin oversættelse til sin modtager samtidigt med at tolken lytter til kildesproget (taleren). Det er en afart af konsekutiv tolkning, hvor tolken gengiver hovedindholdet af et oplæg eller en tale, men da der ikke holdes reelle tolkepauser, som ved konsekutiv tolkning, vil nogle passager i talerens ytring blive gengivet som resume.

Anvendelsessituationer

Hvisketolkning kan med fordel benyttes ved rundvisninger og mindre møder. Hvisketolkning anvendes desuden ofte i retssager, hvor det kun er én person, eller meget få, der har behov for tolkning (fx tiltalte). Tolken ”modtager” talen igennem rummet, hvor der også kan være andre forstyrrende lyde både udefra og i selve lokalet, så situationen fordrer, at kun én person taler ad gangen, og at alle andre i rummet er helt stille.

Alle de tilstedeværende skal samtidigt vide, at de konstant vil høre en ”hvisken” i rummet på et andet sprog. Inden mødestart skal det derfor gøres helt klart for alle parter, at tolkningen kan/vil have en forstyrrende lydpåvirkning for alle.

Parterne i hvisketolkning

Hvisketolkning kan overvejes, når der kun er en enkelt tilhører i en sammenhæng, der har behov for tolkning. Hvis der skal hvisketolkes for flere end en person, fordi nogle af de tilstedeværende har behov for tolkning, men ikke alle, anvender man et hvisketolkeanlæg, der – OBS! – ikke er det samme som simultantolkeanlæg. Se under udstyr nedenfor. (Hvis man ønsker, at tolken skal gengive alle informationer og detaljer, bør man engagere en simultantolk, der arbejder fra en lydisoleret tolkekabine med mikrofon og høretelefon til rådighed.)

Hensyn ved hvisketolkning

Når der hvisketolkes, bør der tages hensyn til at indlægget skal tolkes, dvs. at taleren bør tale langsommere og evt. holde pauseintervaller, så tolken har mulighed for at gengive mest muligt af det sagte. Det afhænger af talerens fremføring, tolken og emnet, der skal tolkes i, hvor ofte der bør være pauser. Dette bør aftales på forhånd med tolken.

Krav i forbindelse med hvisketolkning

Hvisketolkning er kun muligt, hvor der er få personer samlet, og der er helt stille i lokalet/omkring tolken.

Tolken skal briefes om samtalen eller situationen, inden tolkningen påbegyndes. Som en del af denne briefing, er det vigtigt at sikre sig, at der er sproglig forståelse mellem tolken og den fremmedsprogede part, da der kan være stor variation i lokale dialekter og udtale, i særdeleshed hvis der fx er tale om en italiener, der vælger at tale engelsk.

Det er nødvendigt, at tolken kan stå eller sidde ved siden af eller en anelse bag modtageren af tolkningen, så tolken kan hviske modtageren af tolkningen i øret. Dernæst skal tolken helst befinde sig nær taleren, så tolken har mulighed for at stille opklarende spørgsmål eller signalere behov for talepause.

Det er nødvendigt, at taleren taler langsommere end normalt og indlægger pauser, der gør det muligt for tolken at gengive så meget som muligt af det sagte.

Hvis man vælger at benytte hvisketolkning, kan det spare noget tid, da indlæg og taler ikke fremføres to gange, men til gengæld skal man gøre sig klart, at modtageren af tolkningen ikke vil få alle informationer gengivet 100 %. Dette ville kræve, at man enten vælger konsekutiv eller simultantolkning.

Udstyr til hvisketolkning

Hvisketolkning for flere personer kræver et særligt hvisketolkeanlæg med mikrofon og bærbare høretelefoner.

Et hvisketolkeanlæg er en kasse som indeholder trådløse mikrofoner og et antal headsets svarende til antallet af modtagere, der skal bruge tolkning. Et hvisketolkeanlæg er ikke det samme som et anlæg til simultantolkning. Sidstnævnte er en kabine, der skal være lydisoleret.

Det er op til dig som kunde at skaffe det fornødne udstyr. Der findes firmaer, som er specialiseret i levering af tolkeudstyr.

Tolkeetikette

Tolken har altid tavshedspligt. Det betyder også, at selvom vedkommende tager noter, så bliver de ikke delt med nogen.

Tolken vil typisk klæde sig neutralt og i henhold til situationen, således at vedkommendes fremtoning ikke tiltrækker opmærksomhed, da det er tolkens rolle at være det talende bindeled mellem samtaleparterne.

Det er også tolkens rolle at være neutral, og derfor blander tolken sig aldrig personligt i samtalen.

Grundlæggende generel indføring i tolketeknik

Tolken tager ved hvisketolkning relativt få notater, mens der tales.

Generelt bruger en tolk en notatteknik, der i de flestes øjne vil være uforståelig, da de anvender forkortelser, tegn og andre tillærte (og ofte personlige) teknikker til at huske afgørende oplysninger, det er vigtigt at gengive 100 % nøjagtigt. Det gælder særligt for tal og navne.

En dygtig hvisketolk skal, ud over at mestre konsekutiv tolkning og være flydende i sin sprogkombination samt kende til fagområdets terminologi og fundamentale principper, være i stand til at:

1. lytte aktivt (det vil sige lytte, for at huske – ikke for at kunne deltage i samtalen)
2. analysere, hvad taleren siger (det vil sige prioritere og systematisere informationerne og afkode talerens holdning på stedet)
3. kunne tage lynhurtige og gode notater til hjælp for hukommelsen. Hjernen husker bedre, når det går gennem hånden.
4. kunne gengive talen, idet der tales, som var den vedkommendes egen, dog på samme vis som taleren fremførte den med enslydende stemmeføring, mimik og intonation (dette kræver at tolken kan læne sig op ad sin korttidshukommelse, forstå sine notater og kommunikere spejlende).

Det siger sig selv …

… at alt, der kan tolkes, også kan fejltolkes.

Hos Alpha-Lingua er vi højtuddannede, professionelle tolke med en solid erfaring.

Send os en mail på info@alpha-lingua.dk og hør, om vi kan stille med en hvisketolk til netop dit sprogbehov.

Konsekutiv betyder ”efterfølgende”, hvilket er selvforklarende for denne tolkeform, hvor tolken først lytter til kildesproget (taleren) og derefter leverer sin oversættelse.

Anvendelsessituationer

Konsekutiv tolkning er den mest udbredte tolkeform ved bl.a. politiafhøringer, retssager, møder, foredrag, samtaler og i undervisningssituationer, og anvendes i erhvervslivet og den offentlige forvaltning (sundhedsvæsnet, retsvæsnet osv.).

Parterne ved tolkning

Hvis der er tilhørere, der skal modtage på et tredje sprog, kan der anvendes hvisketolkning. Er der behov for flere sprog, bør man anvende simultantolkning.

Krav til konsekutiv tolkning

Tolken skal briefes om samtalen eller situationen, inden tolkningen påbegyndes. Som en del af denne briefing, er det vigtigt at sikre sig, at der er sproglig forståelse mellem tolken og den fremmedsprogede part, da der kan være stor variation i lokale dialekter, i særdeleshed hvis der fx er tale om en franskmand, der vælger at tale engelsk.

1. Det er nødvendigt, at tolken kan stå eller sidde ganske nær samtaleparterne eller taleren, så tolken får mulighed for at stille opklarende spørgsmål eller signalere talepause.
2. Det er nødvendigt, at taleren indlægger pauser, der gør det muligt for tolken at gengive det sagte.
3. Det er vigtigt at holde sig for øje, at fordi alting skal fremføres to gange, vil en dialog eller tale, der skal tolkes, tage cirka dobbelt så lang tid at gennemføre, som samme dialog på èt sprog normalt ville tage.

Hensyn ved konsekutiv tolkning

De aftalte pauseintervaller bør overholdes stringent, så tolken har mulighed for at gengive det sagte uden at miste vigtige oplysninger eller nuancer, og for at tolken kan tolke fyldestgørende. Det afhænger af talerens fremføring, tolken og emnet, der skal tolkes i, hvor ofte der bør være pauser.

Udstyr ved tolkning

Såfremt tolken kan stå nær taleren og forsamlingen kan høre tolken, er der ikke behov for udstyr. Ved store forsamlinger kan det være hensigtsmæssigt, at tolken har en mikrofon.

Etikette for en tolk

Tolken har tavshedspligt. Tolken vil altid klæde sig neutralt og i henhold til situationen, således at vedkommendes fremtoning ikke springer nogen i øjnene, da det er tolkens rolle at være det talende bindeled mellem samtaleparterne. Det er også tolkens rolle at være neutral, og derfor blander tolken sig aldrig personligt i samtalen.

Grundlæggende indføring i tolketeknik

Tolken tager notater, mens der tales. Tolke bruger en notatteknik, der i de flestes øjne vil være uforståelig, da de anvender forkortelser, tegn og andre tillærte (og ofte personlige) teknikker til at huske afgørende oplysninger, det er vigtigt at gengive 100 % nøjagtigt. Det gælder særligt for tal og navne.

En dygtig konsekutivtolk skal, ud over at mestre sin sprogkombination og kende til fagområdets terminologi og fundamentale principper, være i stand til at:

• lytte aktivt (det vil sige lytte, for at huske – ikke for at kunne deltage i samtalen)
• analysere, hvad taleren siger (det vil sige prioritere og systematisere informationerne og afkode talerens holdning)
• tage gode notater, som hjælper hukommelsen (hvem, hvad, hvornår, hvor, hvordan)
• kunne gengive talen, som var den vedkommendes egen, dog på samme vis som taleren fremførte den med enslydende stemmeføring, mimik og intention (dette kræver at tolken kan læne sig op ad sin korttidshukommelse, forstå sine notater og kommunikere spejlende).

Det siger sig selv …

… at man ikke er tolk, blot fordi man kan tale mere end ét sprog.

Hos Alpha-Lingua er vi alle højtuddannede, professionelle tolke med en solid erfaring. Ring og hør, om vi kan stille med en konsekutivtolk til netop dit sprogbehov.

Nødvendigt med flere titler

Afskaffelsen af statsautorisationen var blot ét af de strukturelle forhold, der gjorde det bydende nødvendigt for Carina (og andre tolke og translatører i de små sprog) at kigge sig om efter en idérig løsning for at videreføre sin mangeårige faglige kunnen. Da Rigspolitiet desuden udliciterede hendes primære arbejdsområde som tolk til et IT-firma forrige år, måtte hun være opfindsom.

Carina Graversen tog derfor i 2020 en coachuddannelse hos Sofia Manning som life and business coach samt et masterspeciale i stress samme sted.

”Det har vist sig at være et perfekt samspil: Jeg kan som regel flytte en oversættelse nogle timer, hvis en klient har brug for en samtale. Dog må alt andet vige for tolkningen. Den fodnote har jeg altid måttet indsætte over for mine kursister og nu klienterne, for tolkninger kommer først. Dem kan jeg ikke kontrollere selv”.

Tolkning er og vil altid være en vigtig del af Carina Graversens profession, hvilket man ikke kan være et sekund i tvivl om; mens vi taler, tikker der en besked ind fra en norsk kollega, der fortæller, at de er sekunder fra at præsentere en tolkelov(!) for kongen, der pålægger myndighederne et ansvar. I Norge har man allerede indført en certificeringsordning og en uddannelse, som myndighederne nu bliver forpligtede til at benytte sig af. Det er så stort, at diktafonen et kort øjeblik sitrer af den højtidelige stilhed.

Carina Graversen: Tolk, translatør, underviser og coach

Carina Graversen driver sit virke som tolk og translatør hos Alpha-Lingua fra Kattesundet, hun fastholder sine undervisningsforløb på bl.a. Københavns Universitet og finder tid til sit frivillige lobbyistarbejde på Tolkelisten.dk. Derudover har hun indrettet sig med et dansk/italiensk ”Studio” på Amager, hvorfra hun tilbyder privatundervisning og coachingsessions. Det dansk-italienske har hun nemlig formået at videreføre i sin senest tilføjede titel.

”Jeg ved fra mit mangeårige arbejde i Danmark som tolk og translatør, at der bor en del italienere her til lands, der fra tid til anden har brug for at møde et menneske, der kender både det danske samfund og det italienske, så der kan bygges bro mellem de to. Derfor har jeg lavet et italiensk afsnit på min coaching-hjemmeside, hvor jeg naturligvis tilbyder coaching om trivsel og karriereskift på italiensk, men også det, jeg kalder ”assistenza sociale”, hvor jeg assisterer med kontakt til diverse myndigheder. Det kan være småting, der er en udfordring for udlændinge”.

Man tænker måske ikke lige over det, men en tolk kommer ind i de helligste maskinrum i et samfund, og således har Carina Graversen en enorm viden, hun kan omsætte til praksis for fx en pårørende til en varetægtsfængslet: Carina ved præcis, hvad man skal gøre, og hvem man skal i kontakt med i sådan en situation, og som hun siger: ”Man er jo næsten altid i en sårbar situation, når man skal i kontakt med myndighederne. Og der kan jeg spare folk en masse tid, besvær og ubehageligheder”.

Carina Graversen oplever, at det er en gave at kunne hjælpe andre mennesker og bruge af sine menneskelige kompetencer: ”Når man underviser og tolker, skal man acceptere præmissen, at man mere eller mindre udelukkende skal formidle det, der bliver sagt eller er formuleret. Det er en rolle, jeg føler mig utrolig privilegeret over at udfylde. Men begge jobfunktioner kræver, at personen, der er formidleren, ikke bringer sig selv i spil. Og det var en af grundene til, at jeg valgte det her skift … for at komme tættere på de mennesker, jeg står overfor”, fortæller Carina Graversen.

Den sproglige udfordring ved coaching

Carina Graversen er gået til sin nyeste overbygning med samme faglige grundighed som sit øvrige arbejde. For selvom hun mestrer italiensk som en italiener, så er coaching ikke kun et spørgsmål om at sætte sig ind i en terminologi. Det handler om at sætte ordene sammen, så de får den rette betydning. Det er det, uddannelsen handler om: At lære at stille spørgsmål, så ordene vender rigtigt og får klienten til at tænke på en ny måde.

Derfor købte Carina en italiensk bog om coaching, rådspurgte sit netværk og bad om feedback fra sine første klienter for at få fagudtrykkene på plads, men allermest for at få grebet om HVORDAN, man formulerer sig inden for coaching på italiensk, så spørgsmålene får den rette effekt: ”Det er ikke bare en glose som i en retssal, du skal kunne, det handler også om at få det formuleret med omsorg og kærlig opmærksomhed. Der skal kulturel nuancering ind over, så spørgsmålene opfattes, som det var intentionen”, uddyber Carina.

Coaching: Fra dansk til italiensk

Uddannelsen fra Sofia Manning er opbygget efter en dansk coachingmodel, som ikke findes på italiensk. Det skulle Carina også finde ud af at gebærde sig i som coach for italienere: ”De seks trin, som Manning introducerer, er min struktur, og den er på dansk. Jeg oversætter min opbygning af mine sessions til italiensk, mens jeg coacher. Samtidig sker der det, at jeg begynder at tænke på italiensk, for det gør jeg, og derfor begynder jeg at formulere mig på italiensk i hovedet, men udgangspunktet er stadig dansk”.

Det lyder komplekst, men som professionel tolk kan Carina være to steder på samme tid, for hun kan rejse mentalt i tid og rum. Fx kan hun stå i Københavns Byret og mangle en glose og så tage ned i sin fars køkken i Italien og hente den glose ud af den sammenhæng, hvor hun lærte den første gang, og i samme øjeblik er den tilgængelig i hendes vokabular i retssalen, uden at nogen lagde mærke til, at hun kortvarigt var væk. På samme måde er hun til stede parallelt, når hun coacher på italiensk ud fra en dansk struktur, hvor det ene sprog er der, selvom det er usynligt.

Coaching er allerede en usynlig kappe i Carinas garderobe, og uden at jeg ved det, er jeg blevet prikket på skulderen og coachet til at spørge mig selv, hvorfor jeg ikke vælger at drikke decaf-kaffe, når koffeinholdig kaffe får mig til at ryste efter blot to kopper … Ja, hvorfor gør jeg ikke det?

Apostille er et fransk ord, der oprindeligt kommer af latin og betyder: note, forklaring. Og det forklarer næsten begrebet ”en apostille”, der er et (juridisk) tillæg til et dokument, som verificerer gyldigheden af det pågældende dokument. I dag er en apostille en internationalt uundgåelig term i oversætterbranchen.

Apostillekonventionen

En række lande er tiltrådt Apostillekonventionen af 5. oktober 1961, der har til formål at sikre en enkel legalisering af offentlige dokumenter. Det kan være vielsesattester, dokumenter fra SKAT eller andre myndigheders dokumenter. Apostillekonventionen eller Apostilletraktaten er udarbejdet af den internationale privatretlige konference i Haag.
Danmark er et af de lande, der er tiltrådt konventionen. I Danmark er det Udenrigsministeriet, der står for at legalisere dokumenter med apostillen.

Selve apostillen er en fast formular, som er kendt for alle medlemslandene, uanset om de påtrykte sprog er officielle sprog i det enkelte land. En apostille er fortrykt på engelsk og i Danmark også på dansk.

Når et dansk dokument skal bruges i udlandet, fungerer apostillen altså som en bekræftelse af, at underskriften på det pågældende dokument er påført af en dansk myndighed og dermed at dokumentet er ægte.

Apostille hvor og hvornår?

Udenrigsministeriets legaliseringskontor udfylder apostillen (som ses på billedet) med oplysninger om sig selv og den myndighedsperson, som har underskrevet det dokument, apostillen skal legalisere. På apostillen står der desuden dato, og den har et unikt serienummer, der knytter sig til et fælles digitalt register, som alle medlemslandene kan slå op i for at verificere apostillen.

Udenlandske myndigheder kan både kræve, at der sættes en apostille på det danske originaldokument, men de kan også bede om en legalisering af oversættelsen.

Hvis en oversættelse skal til et land, der ikke er tiltrådt Apostillekonventionen, kan det stadig være en god idé med en apostille, da oversættelsen får en bekræftelsespåtegning fra en officiel myndighed i Danmark.

Men i sidste ende er det altid modtageren, der afgør, hvor der skal være apostille, og hvornår et dokument skal legaliseret. Om et dokument kan legaliseres, afgør konventionen og dermed Udenrigsministeriet.

Legalisering af en bekræftet oversættelse

I Danmark indebærer reglerne for legalisering, at en bekræftet oversættelse først skal legaliseres hos Dansk Erhverv eller hos en notar, før den kan blive legaliseret af Udenrigsministeriet med en apostille. Udenrigsministeriet kan nemlig udelukkende legalisere en dansk myndigheds underskrift, og siden afskaffelsen af translatørbeskikkelsen i 2016 er danske translatører ikke længere betragtet som en sådan myndighed.

Apostillen legaliserer således enten Dansk Erhverv eller notarens underskrift, der begge betragtes som myndigheder. Notaren eller Dansk Erhverv skal forinden bekræfte translatørens underskrift på den bekræftede oversættelse.

Dansk Erhverv eller notar

Det er som beskrevet kun bekræftede oversættelser, der har været forbi Dansk Erhverv eller en notar, der kan legaliseres af Udenrigsministeriet. Det er som oftest hurtigst og billigst at vælge løsningen med legalisering hos Dansk Erhverv. Desuden er påtegningen hos Dansk Erhverv mere vidtgående, idet den bekræfter, at translatøren er kendt af Dansk Erhverv og troværdig. Altså minder denne procedure mest om tiden, før statsautorisationen blev afskaffet.

Legalisering hos ambassaden

Hvis en oversættelse skal anvendes i et land, der ikke har tiltrådt Apostillekonventionen, er det også en mulighed at få dokumentet legaliseret på det pågældende lands konsulat eller ambassade. Enkelte lande, der er tiltrådt konventionen, tilbyder også legalisering på deres konsulat eller ambassade. Denne erstatter i så fald apostillen. Et af disse lande er Italien. På konsulatet i København kan translatøren få bekræftet sin påtegning direkte replica horloges. Denne procedure er desuden billigere.

Vil du kunne navigere bedre i legaliseringsjunglen, kan du gå til Translatørforeningens hjemmeside og læse op på denne indføring: Legalisering fra start til slut

Alpha-Lingua hjælper gerne

Vil du helst være fri for at sætte dig ind i rækkefølgen af legaliseringer, slippe for ventetiden og besværet, sørger Alpha-Lingua gerne for legalisering hos de relevante myndigheder. Kontakt os på tlf. 33 14 66 26 eller info@alpha-lingua.dk.