Kunsten at oversætte – og formidle den proces til jer

Det er et lille emne, der kunne skitseres ultrakort i fem-syv punkter. Og nok er emnet småt, men det fylder utrolig meget hos Alpha-Lingua, ikke mindst fordi, det er de færreste, der umiddelbart ved, hvad det kræver af forarbejde at aflevere en præcis og retvisende oversættelse af en given tekst.

Kunsten at oversætte - Alpha-Lingua

Manglen på kendskab til denne proces afføder dernæst det spørgsmål, vi alle får stillet oftest her på kontoret, nemlig: Hvad koster en oversættelse?

Så i håbet om at slå to kæmpefluer med ét smæk, får I her den mellemkorte udgave af kunsten at oversætte.

Forestil dig, du modtager en tekst om GDPR (du ved, de der hundredvis af e-mails, du modtog omkring den 25. maj om privatlivspolitik), som skal oversættes til dit fremmedsprog og afleveres som en bekræftet oversættelse. Måske er det ikke helt realistisk, men leg nu med.

GDPR – hvad er det nu, det står for og mere vigtigt, hvad er det nu, det helt præcist betyder?

Derfor starter enhver oversættelse med:

1) en gennemlæsning af teksten

Måske er der allerede noget nu, som vi ved, vi skal i dybden med for at kunne ende ud med en god og klar oversættelse, der ikke efterlader læseren i en blindgyde af sætninger, der faktisk er uforståelige, fordi de afspejler, at vi ikke forstod dele af udgangsteksten.

Og dermed er næste punkt klar:

2) emne- og gloseresearch

Vi skal have læst op på emnet, så vi forstår alle dele af helheden, og finde frem til, hvad de enkelte ord oversættes med på målsproget.

Måske lidt samtidig med gennemlæsningen/emneresearchen begynder vi at:

3) markere passager eller ord, vi skal være særligt opmærksomme på

Vanskelige ord, vi måske skal have slået op. Måske skal vi kontakte kunden for at få afklaret deres betydning eller række ud til andre fagpersoner. Det kan også være, at vi sidder med en tekst, hvor der er indført håndskrevne noter i marginen, der desuden er skrevet med en skrifttype som det på billedet ovenfor, og så kan vi blive nødt til at kontakte tekstforfatteren for at kunne tyde tilføjelserne, fordi kragetæer er og bliver ulæselige for de fleste andre end penneføreren.

Nu kan det godt være, at der sidder en kollega derude og tænker, ”Nej, sådan starter min oversættelsesproces ikke”. Og nej: selvfølgeligt ikke. Selv inden for Alpha-Linguas ordbogsprydede vægge hersker der forskellige arbejdsprocesser, men i grove træk indeholder enhver oversættelse de forgangne og følgende trin, bare i lidt forskellig rækkefølge.

Nåh, tilbage til fokus. Nu skal teksten igennem den første

4) grovoversættelse

Grovoversættelsen tager den tid, den tager. I denne fase finder den egentlige oversættelse af alle ord i udgangsteksten sted. Når vi så står med en nogenlunde færdig oversættelse, hvor alle manglende termer er indsat, går det næste essentielle trin ud på at

5) gøre oversættelsen mundret

Bare fordi teksten teknisk set nu er oversat til målsproget, så betyder det jo ikke, at den er mundret på det pågældende sprog. Særligt ved oversættelse til dansk fra germanske og romanske sprog vil det kræve en gennemgang og tilpasning af sætningsstrukturen, idet sprog som fx italiensk og tysk generelt anvender meget lange sætningskonstruktioner, som ved direkte oversættelse til dansk bliver lange og kluntede. Derfor skal disse deles op i mindre og mere mundrette bidder på dansk. Herefter står den på

6) opsætning af layout

Vi er stadig ikke ved vejs ende. Nu skal oversættelsen nemlig sættes op, så den ligner udgangsteksten.

Det kan i nogle tilfælde kræve timers opsætning med tekstbehandlingsværtøjer for at tilføje bokse og understregninger, linjer, små talkoder i marginen skrevet med skriftstørrelse 4, megetsmåt mv. Herefter indsætter vi oversætterens beskrivelse af logoer, underskrifter og smudsede stempler, hvor tryksværten med tiden er løbet ud, og de derfor fremstår ulæselige. Disse beskrivelser indføres ofte i en klamme som denne [forklaring], så det fremgår, at man må skele til udgangsteksten for at få den visuelle helhed med.

Endelig mangler der blot

7) første – og måske anden og tredje korrektur

I denne sidste fase tyer vi ofte til analoge midler og printer både oversættelsen og originalteksten ud på et godt gammeldags stykke papir (genbrugspapir, selvfølgeligt!), som vi så nøje gennemlæser for at fange de sidste slåfejl og evt. glemte passager. I denne fase får vi gerne en kollega til at kigge på oversættelsen med friske øjne, så vi til sidst har en fuldstændig og nøjagtig oversættelse af udgangsteksten, der er formuleret i et fejlfrit og mundret målsprog.

Og så er der translatørens bekræftelse, der er en side for sig. Hér står den på indbinding af den samlede oversættelse, der består af selve oversættelsen, bekræftelsespåtegninger og det originale dokument. Men det kan vi fortælle mere om en anden dag.

Sådan oversætter vi.

Og derfor koster en professionel oversættelse mere end den billige malerpensel i din lokale gør-det-selv-forretning.

Seneste indlæg