Alpha-Linguas syv translatører og tolke beskæftiger sig primært med oversættelse og tolkning?

Det er rigtigt, det er ikke helt sandt. En uddannet translatør og tolk ved lidt om alt, og ved i øvrigt, hvordan man sætter sig ind i ethvert fagområde. Det betyder også, at Alpha-Linguas syv kontorfæller lærer en hel del om de arbejdsgange, der vedrører de fagområder, de får opgaver inden for. Og den indsigt og erfaring bliver der ofte trukket på i mange af de oversættelsesopgaver, som lander hos Alpha-Lingua.  Men i form af andre typer opgaver end netop oversættelse og tolkning.

Måske læste du det forrige indlæg, hvor det blev en del af fortællingen, hvor ofte en translatør i stor grad må agere sparringspartner mere end oversætter? I hvert fald er det hverdagen hos disse syv translatører og tolke, som alle har deres historier at fortælle om finurlige, spændende eller krævende bi-opgaver, der er med til at skabe adspredelse, helhed og udfordring i det samlede daglige arbejde. Og som i sidste ende kommer slutkunden til gode. Dig!

Skal man forbi en dommer, når man laver en fuldmagt?

Nej – i hvert fald ikke i Danmark. For nyligt fik Silvia Lariani en forespørgsel om at oversætte en fuldmagt fra italiensk til dansk, som skulle bruges til at stifte en filial af et dansk selskab i Italien. Men Silvia kunne hurtigt se, at der var noget galt med fuldmagten, og at den aldrig ville kunne bruges i Danmark:

”Det skyldtes at den italienske fuldmagt – der jo var udfærdiget af en italiensk advokat og med udgangspunkt i det italienske retssystem og skik – var udfærdiget på en sådan måde, at den skulle forestille at være skrevet af en dansk dommer i første person; den italienske advokat var jo vant til, at det er en dommer (eller notar), der udfærdiger selve fuldmagtsteksten og berigtiger identiteten på fuldmagtsgiver,”

fortæller Silvia, som derfor tog fat i kunden og forklarede, at det slet ikke er sådan, man laver fuldmagter i Danmark. Så i stedet for at oversætte fuldmagten, fik Silvia derfor til opgave at tilrette dens indhold, så den lignede en dansk fuldmagt. Havde Silvia ikke delt sin indsigt og inddraget sin erfaring, men blot udført oversættelsen, var fuldmagten ikke blevet accepteret af den danske notar, der skulle påtegne den, og filialen var ikke blevet oprettet.

Kan en tolk være din billet tilbage til USA?

Ja. Det var i hvert fald tilfældet, da Anne Simonsen blev kontaktet af en kunde, der var bosat i USA på et green card.

Når man returnerer til sit hjemland, skal man opgive sit green card ved at udfylde en formular, hvori der bl.a. står beskrevet, hvad man giver afkald på. I et afsnit står der tilmed, man skal bruge en tolk, der skal læse dokumentet op og skrive under på, at indehaveren af green card’et har forstået indholdet og det, de giver afkald på. ”Selvom hun talte perfekt engelsk, skulle hun altså have mig til at læse indholdet op, ellers kunne hun ikke få lov at returnere til USA efterfølgende. Jeg skulle desuden udfylde, hvem jeg var. Så kunden måtte møde op her på vores kontor i Kattesundet, høre mig læse teksten op, hvorefter jeg skrev under med mit stempel.” Der var altså ikke tale om hverken en tolke- eller oversættelsesopgave, men en brug af tolkens tid, titel og underskrift.

Kan en translatør redde et ægteskab?

Måske ikke … men hun kan i hvert fald redde et bryllup!

I sommer oversatte Silvia nogle private dokumenter, som skulle bruges af et ungt dansk par i forbindelse med deres vielse i Italien. Få uger inden vielsen blev Silvia kontaktet af den kommende brud, der desperat fortalte, at den italienske vielseskommune ikke ville acceptere den oversatte ægteskabsattest, og at de krævede yderligere dokumenter fra Ambassaden i Rom, der dog havde svaret, at de ikke kunne være behjælpelige i sagen. Silvia har i de 10 år, hun har oversat bryllupsdokumenter, aldrig oplevet, at de oversatte dokumenter er blevet afvist, og hun lovede derfor kunden af komme til bunds i sagen:

”Efter diverse mails og opringninger til både det italienske konsulat, bryllupsplanlæggeren og den italienske civilstandsregisterfører fandt jeg ud af, at misforståelsen og kravet om yderligere dokumentation skyldtes (kort fortalt), at vielseskommunen ikke var klar over, at Danmark ikke har tiltrådt München-konventionen af 5. september 1980. Efter at have forklaret situationen for den italienske civilstandsregisterfører, indvilgede kommunen i at acceptere den fremsendte dokumentation og lade parret blive gift,” fortæller Silvia lettet. Og sådan gik det til, at en translatør faktisk reddede et bryllup ved at bistå med mere end blot en oversættelse.

Vores erfaring hos Alpha-Lingua er dit udbytte

Det kommer altså altid dig til gode som kunde, at Alpha-Linguas syv translatører og tolke har så bred en erfaring at trække på.

• Vi sparer dig for en masse besvær
• Du får en enestående service
• Du kommer nemmere i mål
• Du sparer i sidste ende ærlige penge, som ikke kommer til at føles helt så ærgerlige

– for sandheden er, at ofte er det jo ikke dit valg, når et dokument eller en tekst skal oversættes af en certificeret translatør, men når du skal have det gjort, må du give os ret i, at det optimale må være at bruge din tid og dine penge godt.

Før 2016 var der noget, der hed en beskikkelse. Den beskyttede hvervet som translatør og tolk. Man kan sige, den anerkendte den lange, videregående uddannelse, der var krævet for at kunne kalde sig statsautoriseret translatør. Med den uddannelse kom bl.a. stor indsigt i sit eller sine fremmedsprog, varierende samfundsrelevante emner og arbejdsgange, og så var der lagt stor vægt på indføring i teknisk, juridisk og økonomisk sprog, som stadig er de tre grundpiller inden for fagsproglig oversættelse og tolkning.

I dag er denne særstatus inden for oversættelse og tolkning ophævet, og der er således frit spil for alle, der ønsker at begive sig af med oversættelse og tolkning; der kræves ikke længere nogen uddannelse. Men hos Alpha-Lingua har vi holdt fast i kravene fra tiden med beskikkelse og statsautorisation. Fordi det sikrer vores kunder høj kvalitet og garanterer, at det arbejde vi udfører, udføres efter højeste standard af kvalificerede og erfarne translatører og tolke.

Kravene til viden og indsigten i sprog og oversættelse, som de var engang, betyder hos Alpha-Lingua i dag, at vi fortsat kan udføre en række opgaver, som ikke hvem som helst kan udføre.

Tekniske og juridiske dokumenter

Anne Simonsen, engelsktranslatør og -tolk hos Alpha-Lingua, har senest påtaget sig at lave bekræftede oversættelser af fem forskellige dokumenter for et bedemandsfirma i forbindelse med, at en afdød skulle transporteres til sit hjemland:

”Der var en dødsattest, en politirapport, en loddeattest, en balsameringsattest og et ligpas. Jeg har tidligere haft lignende sager, så jeg vidste, hvad det var for en type attester, jeg sad med … men den her dødsattest fyldte fire sider med tætskrevet tekst om dødsårsagerne mod de sædvanlige en eller to sider. Udfordringen er altid at finde de korrekte formelle termer på engelsk til den eksakte type attest og vide, hvad fx diagnosekoderne skal oversættes til.

Men derudover blev en stor del af min tid brugt på rådgivning, fordi myndighederne i den afdødes hjemland bl.a. krævede et dokument, vi ikke har i Danmark. De ønskede også, at der eksplicit blev skrevet, at den afdøde IKKE var død af covid-19. Igen en procedure man ikke anvender i Danmark. Endelig skulle jeg bruge min erfaring omkring selve det at få legaliseret bekræftede oversættelser på modtagerlandets ambassade – procedurer som i øvrigt er forskellige for forskellige lande.”

Anne fortæller, hvordan hun til selve oversættelsen i høj grad trækker på sin viden om, hvor hun kan finde de officielle fagtermer. Det handler i dybeste hemmelighed om at have google-skills på ekspertniveau, afslører Anne. Andre kolleger på Alpha-Lingua arbejder med sprog, hvor de kan komme ud for, at fagtermerne ikke har en officiel ækvivalent term på deres sprog, og så må de i gang med at opfinde forståelige termer. Men som engelsktranslatør er Anne ofte privilegeret på det punkt.

Sparringspartner og translatør hos Alpha-Lingua

Til gengæld kan Anne ikke læne sig op ad, at hun altid kender infrastrukturen i alle de lande, hun leverer oversættelser til. Det er ikke som med en italiensk tolk, der nogenlunde kender procedurerne i Italien; Anne kan blive bedt om at lave oversættelser til lande, der også blot accepterer engelsksprogede dokumenter, fx Filippinerne, Hongkong, Kina og andre fjerntliggende steder med ikke-europæiske forretningsgange.

”I denne konkrete sag havde bedemanden fået udfærdiget balsameringsattesten direkte på engelsk. I og for sig fint, der var bare den udfordring, at kapellets navn kun stod på dansk, altså kunne man ikke som ikke-danskkyndig modtager se, hvem der havde udformet den, og da dette var væsentligt, måtte jeg alligevel lave en oversættelse. Loddeattesten, der forsikrer, at (zink)kisten er forsvarligt loddet, var ikke den store udfordring.

Endelig var vi ikke kommet så hurtigt i mål, hvis ikke det var fordi, jeg kendte til ambassadens krav. Den pågældende ambassade vil nemlig have alle dokumenterne indbundet enkeltvis, som koster flere stempler. Havde jeg ikke kunnet rådgive min kunde om det, havde de risikeret at stå med en hjemtransport, som de måtte aflyse, fordi ambassaden ville have krævet at få dokumenterne indbundet én gang til som fem separate legaliseringssager. Det er ikke en hemmelighed, at størstedelen af min faktura på denne opgave ikke gik til oversættelse, men nærmere rådgivning og administrativt arbejde,” slutter Anne, der heldigvis synes, det er berigende at yde den ypperste kundeservice ved at agere sparringspartner for sine kunder.

Økonomiske dokumenter oversættes fra italiensk

Silvia Lariani, der er italiensktranslatør og tolk hos Alpha-Lingua, tager også ofte opgaver ind, der kræver, at hun trækker på sin basisviden fra faget økonomisk sprog, men også på sin erfaring. Erfaring som translatørerne hos Alpha-Lingua ofte vender til reelle besparelser for kunderne:

”Jeg er begyndt at få en del opgaver fra både danskere og italienere, der ønsker at optage lån i Italien. For at blive godkendt af bankerne i Italien skal de bl.a. have oversat årsopgørelser, lønsedler, kontrakter, eksisterende lånedokumenter og kontoudskrifter. Her støder jeg også på dokumenter, der fra dansk side allerede er udformet på engelsk, men det er faktisk ikke en hjælp … hverken for mig eller kunden, fordi de italienske banker oftest vil have alting oversat til italiensk. Så i disse tilfælde skal jeg henvise kunden til en engelsk-italiensk translatør i Italien, eller vi kan tilbyde en relæoversættelse in-house. Begge dele koster.

Den engelsk-italienske løsning tager desuden uhyre lang tid, hvis den skal bekræftes, fordi en italiensk translatør skal aflægge ed ved retten, hvor der i perioder kan være flere måneders ventetid. Alternativet kan være en notarbekræftelse, men den løsning kan løbe op i flere hundrede euro. I sådanne opgaver bliver min rolle, på samme måde som Annes, at agere rådgiver for mine kunder, ganske enkelt for at spare dem en masse besvær og ekstra udgifter,” fortæller Silvia, der ligefrem er stolt over at fortælle sine kunder, at hun næppe er billigst.

Til gengæld er hun en vidensbank uden sammenligning, når det kommer til, hvad kunderne skal og ikke behøver få oversat. ”Jeg rådgiver altid mine kunder om, hvad der er essentielt, og hvad der efter min erfaring kan udelades i en oversættelse. Således oversætter jeg aldrig den kolonne med afsendere af en opkrævning på et bankudtog. For det første oversætter man ikke virksomhedsnavne, heller ikke ”Blomsterhuset i Kolding”, vel vidende at italienerne jo ikke vil forstå, hvad det er. For det andet kan banken ikke gøre krav på at få den oplysning, og skulle de ønske at vide, hvem en afsender er, må de jo spørge kunden efterfølgende.

Alternativet er, at jeg skal bruge uhyre mange timer på at researche hver afsender og oversætte det. Nogle gange er sådanne kontoudtræk på 30 sider eller mere. I stedet råder jeg kunderne til at få lavet et udtræk, hvor man kan se typen af kontobevægelse, for så kan banken se, hvilken type kategori udgift, der er tale om. Og det oversætter jeg.”

Silvia ved, at oversættelser som disse hurtigt kan løbe op i pris, og hun ved også udmærket godt, at det særligt for privatpersoner kan være en stor udgift at skulle afholde blot for bureaukratiets skyld.

”Vi prøver altid at hjælpe vores kunder så godt som muligt, særligt hvis de kan spare penge derved. Derfor kan en løsning også være en ekstraktoversættelse, hvor vi kun oversætter det relevante. Jeg tjener mindre på de opgaver, men har gladere kunder. Det er i sidste ende altid kundens ansvar at beslutte – eller forhøre sig om – hvad der skal oversættes, og hvad der kan udelades. Et andet godt eksempel er de sammenskrevne resumér fra Erhvervsstyrelsen. Mange ved ikke, at de selv kan vælge hvilke og hvor mange sektioner, der skal fremgå af resuméet, og de italienske myndigheder ved jo ikke, hvilke oplysninger der kan eller skal fremgå at de danske resuméer, så der er ikke nødvendigvis nogen grund til at få udskrevet og oversat det fulde sammenskrevne resumé.

Så jeg siger altid til mine virksomhedskunder, at de skal overveje, HVAD der er nødvendigt for modtager at vide og dermed, at de skal tage stilling til, HVAD der skal oversættes. Når man laver sådanne ekstraktoversættelser er det selvfølgelig altid god kutyme at oversætte overskrifterne og gøre opmærksom på de passager, der er udeladt.”

Teknisk, økonomisk og juridisk oversættelse hos Alpha-Lingua

Nu ved du at …

• Du altid skal spørge modtageren, hvorledes en bekræftet oversættelse af flere dokumenter skal bindes ind: enkeltvis eller samlet. For det er modtageren der afgør det, og vi ved, det er forskelligt fra gang til gang
• Har du en kompleks opgave, hvor det er af største vigtighed, at oversættelsen også tager højde for forhold i modtagerlandet, eller en oversættelse der skal myndighedsvejen og derfor kræver legalisering, kan du trygt overlade opgaven til Alpha-Lingua
• Vi muligvis ikke er de billigste, men vi er højtuddannede, vi yder en tilsvarende høj kundeservice, og vi har mange års erfaring, som vi altid trækker på

Og så ved du også, at vi hos Alpha-Lingua repræsenterer fem fremmedsprog: Engelsk, tysk, spansk, italiensk og polsk.

Som noget ganske nyt tilbyder Alpha-Lingua relæoversættelser til og fra ukrainsk, fx via polsk. Det gør vi, fordi det er en oplagt og ganske nyttig model, når man ikke har en ukrainsk-dansk translatør i sit interne netværk. Ydelsen har vi beskrevet i dette korte indlæg, der forklarer, hvad relæoversættelse og -tolkning er for noget.

Ukrainsk oversættelse hos Alpha-Lingua

Eftersom ukrainsk og russisk tilhører den samme sprogstamme, nemlig den østslaviske, kunne man foranlediges til at tænke, at en russisk translatør måske kunne være behjælpelig med en oversættelse mellem ukrainsk og dansk. Men selvom de to sprog minder om hinanden, er det ikke meget anderledes end, at dansk og svensk minder om hinanden.

På grund af krigen i Ukraine har vi desuden erfaret, at det kan blive opfattet som problematisk, når en russer tager sig af en tolkning mellem en ukrainer og en dansker. Desuden har Ukraine gennem flere år iværksat en sproglov, der tager afstand fra russisk, for samtidig at styrke det ukrainske sprog.

I dette indlæg vil vi alligevel kort skitsere – for nysgerrighedens skyld – hvor det ukrainske sprog placerer sig i forhold til polsk og russisk, så du bliver klogere på, om du fx i en snæver vending kan benytte en anden oversætter eller tolk til det ukrainske – nu hvor der er mangel på ukrainske oversættere og tolke – helt uden at benytte et relæ, som vi gør hos Alpha-Lingua.

Er polsk sprog det samme som ukrainsk?

Paulina Lundén, polsk translatør og tolk hos Alpha-Lingua, udtaler her, hvorfor hun kun kan bistå med en relæoversættelse til og fra ukrainsk:

”Polsk og ukrainsk er lige så forskellige som dansk og hollandsk, så det ville ikke være muligt for mig at oversætte direkte til eller fra ukrainsk. Desuden benytter det ukrainske sprog sig af det kyrilliske alfabet, og det polske sprog af det latinske alfabet.

Jeg har godt nok haft russisk otte år i skolen, så jeg kan godt læse det kyrilliske alfabet, men da russisk på det tidspunkt blev opfattet som ”besættelsesmagtens og fjendens sprog”, har jeg aldrig fået et tæt forhold til sproget.”

Er russisk det samme som ukrainsk?

Der skelnes mellem tre hovedgrupper i den slaviske sprogfamilie:

1. Østslavisk, som bl.a. er russisk og ukrainsk.
2. Vestslavisk, som bl.a. er tjekkisk, slovakisk og polsk.
3. Sydslavisk, som bl.a. er bulgarsk, makedonsk, serbisk, kroatisk, bosnisk og slovensk

Som man kan se, er russisk og ukrainsk i hovedgruppe sammen. Men kan en russer så oversætte ukrainsk? Vores svar er nej. For selvom sprogene har visse ligheder (sådan cirka 2 % er lig eller næsten lig hinanden), så adskiller de sig på flere.

Der er fx kommet historier ud fra krigen om, hvorledes soldaterne tester hinandens nationalitet ved at bede om at få udtalt en shibbolet, som er et begreb for ord eller udtryk, som kun indfødte kan udtale rigtigt, for at kunne afgøre, om en person er fjende eller ven. En dansk shibbolet er fx sætningen: rødgrød med fløde.

Kyrillisk skriftsprog

En ting er udtalen, en anden skriften. Paulina Lundén var kort inde på, at man i Ukraine benytter det kyrilliske skriftsprog, mens man i andre af de slaviske sprog benytter fx det latinske alfabet, som vi kender det fra dansk. Årsagen til, at de slaviske sprog ikke alle benytter det samme skriftsprog, skal findes i, at der i de slaviske sprog er tæt sammenhæng mellem religion og alfabet.

Det slaviske skriftsprog ”kirkeslavisk” eller kyrillisk blev således skabt (af Kyrillos) for meget lang tid siden til den ortodokse kirkes mission. Og derfor benytter man i Polen, der er overvejende romerskkatolsk, det latinske alfabet, dog med en tilføjelse af et ”personligt” tilpasset system af diakritiske tegn og bogstavkombinationer til gengivelse af de særlige slaviske lyde.

Et eksempel fra polsk er bogstavkombinationen ”rz” eller det diakritiske tegn, som over bogstavet her: ”ż”. På samme måde anvender man i Ukraine det kyrilliske alfabet med særegne tilpasninger, der ikke ses i det russiske skriftsprog. Ergo kan de to heller ikke fuldstændig sidestilles, og man kan ikke forvente, at en russisk translatør vil være fortrolig med forskellene.

Relæoversættelse mellem ukrainsk og dansk hos Alpha-Lingua

Cirka 38 millioner mennesker har ukrainsk som modersmål. Mere end 2 millioner af disse bor i Rusland, Polen og andre nærtliggende lande. Nu bor en endnu større del af disse mennesker rundt omkring i Europa, hvorfor der er akut behov for translatørydelser til deres dokumenter og tolke til deres samtaler her til lands.

Derfor tilbyder vi relæoversættelser og relætolkninger, da vi således kan sikre den samme høje kvalitet og professionalisme, som Alpha-Lingua altid har været garant for. Og det gør vi via autoriserede translatører og tolke i og uden for Ukraine, der behersker ukrainsk og et af vores fremmedsprog.

Som noget ganske nyt tilbyder Alpha-Lingua relæoversættelser til og fra ukrainsk, fx via polsk. Det gør vi, fordi det er en oplagt og ganske nyttig model, når man ikke har en ukrainsk-dansk translatør i sit interne netværk. Ydelsen har vi beskrevet i dette korte indlæg, der forklarer, hvad relæoversættelse og -tolkning er for noget.

Ukrainsk oversættelse hos Alpha-Lingua

Eftersom ukrainsk og russisk tilhører den samme sprogstamme, nemlig den østslaviske, kunne man foranlediges til at tænke, at en russisk translatør måske kunne være behjælpelig med en oversættelse mellem ukrainsk og dansk. Men selvom de to sprog minder om hinanden, er det ikke meget anderledes end, at dansk og svensk minder om hinanden.

På grund af krigen i Ukraine har vi desuden erfaret, at det kan blive opfattet som problematisk, når en russer tager sig af en tolkning mellem en ukrainer og en dansker. Desuden har Ukraine gennem flere år iværksat en sproglov, der tager afstand fra russisk, for samtidig at styrke det ukrainske sprog.

I dette indlæg vil vi alligevel kort skitsere – for nysgerrighedens skyld – hvor det ukrainske sprog placerer sig i forhold til polsk og russisk, så du bliver klogere på, om du fx i en snæver vending kan benytte en anden oversætter eller tolk til det ukrainske – nu hvor der er mangel på ukrainske oversættere og tolke – helt uden at benytte et relæ, som vi gør hos Alpha-Lingua.

Er polsk sprog det samme som ukrainsk?

Paulina Lundén, polsk translatør og tolk hos Alpha-Lingua, udtaler her, hvorfor hun kun kan bistå med en relæoversættelse til og fra ukrainsk:

”Polsk og ukrainsk er lige så forskellige som dansk og hollandsk, så det ville ikke være muligt for mig at oversætte direkte til eller fra ukrainsk. Desuden benytter det ukrainske sprog sig af det kyrilliske alfabet, og det polske sprog af det latinske alfabet.

Jeg har godt nok haft russisk otte år i skolen, så jeg kan godt læse det kyrilliske alfabet, men da russisk på det tidspunkt blev opfattet som ”besættelsesmagtens og fjendens sprog”, har jeg aldrig fået et tæt forhold til sproget.”

Er russisk det samme som ukrainsk?

Der skelnes mellem tre hovedgrupper i den slaviske sprogfamilie:

1. Østslavisk, som bl.a. er russisk og ukrainsk.
2. Vestslavisk, som bl.a. er tjekkisk, slovakisk og polsk.
3. Sydslavisk, som bl.a. er bulgarsk, makedonsk, serbisk, kroatisk, bosnisk og slovensk

Som man kan se, er russisk og ukrainsk i hovedgruppe sammen. Men kan en russer så oversætte ukrainsk? Vores svar er nej. For selvom sprogene har visse ligheder (sådan cirka 2 % er lig eller næsten lig hinanden), så adskiller de sig på flere.

Der er fx kommet historier ud fra krigen om, hvorledes soldaterne tester hinandens nationalitet ved at bede om at få udtalt en shibbolet, som er et begreb for ord eller udtryk, som kun indfødte kan udtale rigtigt, for at kunne afgøre, om en person er fjende eller ven. En dansk shibbolet er fx sætningen: rødgrød med fløde.

Kyrillisk skriftsprog

En ting er udtalen, en anden skriften. Paulina Lundén var kort inde på, at man i Ukraine benytter det kyrilliske skriftsprog, mens man i andre af de slaviske sprog benytter fx det latinske alfabet, som vi kender det fra dansk. Årsagen til, at de slaviske sprog ikke alle benytter det samme skriftsprog, skal findes i, at der i de slaviske sprog er tæt sammenhæng mellem religion og alfabet.

Det slaviske skriftsprog ”kirkeslavisk” eller kyrillisk blev således skabt (af Kyrillos) for meget lang tid siden til den ortodokse kirkes mission. Og derfor benytter man i Polen, der er overvejende romerskkatolsk, det latinske alfabet, dog med en tilføjelse af et ”personligt” tilpasset system af diakritiske tegn og bogstavkombinationer til gengivelse af de særlige slaviske lyde.

Et eksempel fra polsk er bogstavkombinationen ”rz” eller det diakritiske tegn, som over bogstavet her: ”ż”. På samme måde anvender man i Ukraine det kyrilliske alfabet med særegne tilpasninger, der ikke ses i det russiske skriftsprog. Ergo kan de to heller ikke fuldstændig sidestilles, og man kan ikke forvente, at en russisk translatør vil være fortrolig med forskellene.

Relæoversættelse mellem ukrainsk og dansk hos Alpha-Lingua

Cirka 38 millioner mennesker har ukrainsk som modersmål. Mere end 2 millioner af disse bor i Rusland, Polen og andre nærtliggende lande. Nu bor en endnu større del af disse mennesker rundt omkring i Europa, hvorfor der er akut behov for translatørydelser til deres dokumenter og tolke til deres samtaler her til lands.

Derfor tilbyder vi relæoversættelser og relætolkninger, da vi således kan sikre den samme høje kvalitet og professionalisme, som Alpha-Lingua altid har været garant for. Og det gør vi via autoriserede translatører og tolke i og uden for Ukraine, der behersker ukrainsk og et af vores fremmedsprog.

Relætolkning

I ugerne efter talen har forskellige aktører benyttet denne løsning med relætolkning til at gøre opmærksom på, at der er mangel på tolke i Danmark. Det er en oplagt mulighed for at råbe vagt i gevær, som ikke bør forpasses. Det er faktisk en nødvendighed, fordi manglen på uddannede tolke har store samfundsmæssige konsekvenser, ikke mindst for retssikkerheden, men det har også – som man ofte hører om – stor betydning i sundhedsvæsnet og nu i forbindelse med, at vi modtager flygtninge fra Ukraine.

Ikke desto mindre er det også vigtigt at forstå, at relætolkning ikke er en nødløsning, men et arbejdsredskab, som fungerer rigtig fint i mange sammenhænge, fx når det drejer sig om tolkning til og fra mindre sprog fx i mange EU-sammenhænge. Ligeså er det ganske almindeligt at anvende RSI-tolkning (Remote Simultaneous Interpreting) – ikke mindst de seneste år – som en del af et tolkerelæ, som er det, den ukrainske tolk udførte foran Folketinget, i og med at hun skulle tolke for en taler, der befandt sig et andet sted. Forudsætningen for at relætolkning fungerer er dog, at man anvender dygtige og erfarne simultantolke. Derfor hentede Folketinget den ukrainsk-engelske tolk, der har tolket Zelenskyjs øvrige taler, til København fra Bruxelles.

Parentetisk skal det nævnes, at det naturligvis ikke løser problemstillingen med de manglende uddannelsesmuligheder og en reel certificeringsordning for tolke i Danmark, men det fungerer rigtig fint, fortæller Thomas Harder, som vi har talt med om hans live performance foran statsministeren, Folketinget og regeringsmedlemmerne og ikke mindst tv-seerne ude i stuerne.

Alpha-Lingua interviewer Thomas Harder

Thomas Harder befandt sig i sin tolkeboks på Christiansborg med blikket rettet mod skærmen, hvor Zelenskyj tonede frem lidt efter kl. 12:40, og med sin tolkekollega i en tolkekabine ved siden af. Talen var den 12. i rækken, som Ukraines præsident har leveret for at samle støtte til krigen mod Rusland, befæste sympatien for Ukraine og derved øge presset på Rusland.

Thomas Harder mærkede et andet pres forud for tolkningen, fordi det var en vigtig tolkning, som ville få stor opmærksomhed, og fordi en af simultantolkens fornemmeste opgaver er at bevare roen og fremstå selvsikker og rolig for at kunne formidle budskabet flydende og overbevisende samt efterligne patos og andre retoriske virkemidler fyldestgørende.

Vi har stillet en række spørgsmål til Thomas Harder for at høre om Zelenskyjs tale fra tolkens vinkel.

Hvordan forberedte du dig?

Jeg læste en artikel om Zelenskyjs taler til parlamenterne, der gjorde opmærksom på, at han og hans taleskriver havde sat sig grundigt ind i de lande, de henvendte sig til, og derfor var jeg forberedt, da han begyndte at tale om Janteloven, stearinlys, grøn energi og værfter. Dernæst lyttede jeg til den svenske tolkning af hans tale til Riksdagen for at få et indtryk af, hvad han plejede at sige og hvordan. Derved bundfældede nogle udtryk sig måske, som så dukkede op igen, da jeg skulle bruge dem. Men det er jo ikke kun udtryk, det er også meninger og holdninger, man forbereder sig på.

Tog du særlige strategier i brug undervejs?

Jeg forstod ikke et muk af, hvad Zelenskyj sagde, men jeg så på ham og hans udtryk og prøvede at fornemme den stemning, der var omkring ham. Det er altid vigtigt, når man tolker, at man lyder som om man ved, hvad man foretager sig. Men i en tale som Zelenskys er følelsen og patos lige så vigtig som det konkrete budskab. Mit job var altså at agere Zelenskyj, og ikke bare formidle, hvad han sagde, men også måden han sagde det på.

En anden meget almindelig tolkestrategi er kvalificeret gætteri, hvis det er svært at høre eller opfatte, hvad der bliver sagt. Jeg kunne fx ikke helt høre, hvad værftsbyen hed, men jeg ved, der har været en del zarer, der hed Nikolaj, så det var et kvalificeret gæt, at det navn som jeg næsten hørte, nok var Nikolajev. Da jeg senere så talen med danske undertekster og læste om den, konstaterede jeg, at byen hedder Mikolajev.

Mit gæt førte mig altså desværre et forkert sted hen, men det var ikke noget dårligt gæt. Hvis jeg havde vidst mere om Ukraines geografi, havde jeg ikke behøvet at gætte. Man kan også tænke: Hvad plejer sådan en taler at sige i sådan en situation? Det kan lyde respektløst i forhold til den aktuelle taler, men folk siger typisk det, som sådan nogle som dem plejer at sige i en given situation.

Somme tider har man brug for at vente på, at talerens sætning udvikler sig, før man kan begynde at gøre noget fornuftigt med den, og så skal man jo helst sige et eller andet, mens man venter. Så kan man træde vande ved at gentage variationer over indholdsløse, ufarlige fraser, indtil man har hørt så meget, at man kan lave en meningsfuld dansk sætning af det.

Måske omdanner man lange og komplicerede perioder til mere håndterlige, mere danske, sideordnede perioder, ved så at sige at sætte nogle flere punktummer i talerens tekst. Det gør det nemmere for tilhøreren at opfatte, hvad der bliver sagt, og tolken skal ikke anstrenge sig for at holde rede på omvendte ordstillinger og skal ikke bruge energi og koncentration på at huske, hvordan en eller anden kompliceret konstruktion hænger samen. Man sætter et punktum og går i gang med en ny overskuelig sætning.

Er du bevidst om dine strategier, mens du tolker?

Ikke altid. For et par år siden var vi til et selskab i Italien, hvor nogle jazzmusikere improviserede en lille koncert. Det slog mig, at det jeg så og hørte trommeslageren gøre, ligner det, jeg gør som simultantolk. Han arbejder inden for en ramme af en melodi, ligesom jeg arbejder inden for en given, mundtlig tekst. Inden for den ramme improviserer han, men ikke fuldstændigt frit.

Gennem sin karriere har han billedligt talt fyldt en stor rygsæk med akkorder og melodier og måder at gøre tingene på, som han har benyttet tidligere, og mens han spiller, kommer han, uden at det altid foregår særlig bevidst, i tanke om, ”aha, her kan jeg genbruge den eller den løsning eller en variation over den,” og så stikker han hånden ned i sin rygsæk med erfaringer og hiver noget op, som han kan gøre noget relevant og interessant med. Andre gange finder han på noget helt nyt, som han aldrig har gjort før, men det gør han naturligvis på grundlag af al sin tidligere erfaring, skoling, viden og musikalitet, og derefter ligger også den løsning parat i rygsækken.

Hvad var mest udfordrende?

De meget opmærksomme vil vide, at omtrent det allerførste Zelenskyj nævnte var antallet af missiler, der ramte hans land dagligt. Det nåede jeg ikke at høre, og derfor blev den allerførste sætning lidt rodet og ulogisk – da han kort efter nævnte det månedlige antal missilangreb, stemte tallene ikke i min udgave.

Det havde været bedre at få det rigtigt fra begyndelsen, men i netop denne tale, var det vigtigste ikke det nøjagtige antal. Jeg kunne have valgt slet ikke at nævne et tal, men bare have sagt ’mange’, men så skulle jeg lige fra begyndelsen have været mere opmærksom på, at jeg måske ikke havde hørt tallet rigtigt.

Der er også andre strategier. Og det er alt sammen en træningssag. Det er jo med tolkning i modsætning til skriftlig oversættelse sådan, at en del af kvalitetsbegrebet er, at der sker noget lige nu. Og sommetider er det bedre at gøre det næstbedste lige nu end at gøre det bedste om et kvarter, når folk er gået hjem.

I de fleste kontrakter, som litterære forlag indgår med oversættere, står der, at oversætteren står inde for, at oversættelsen er en indholdsmæssig og stilistisk gengivelse af originalen. Det er også det, man gerne vil, når man tolker. Man vil gerne levere en tolkning, der indholdsmæssigt og stilistisk svarer fuldstændigt til originalen; er taleren sjov eller højtidelig, vil man gerne have, at de samme virkemidler er til stede.

Det kan bare ikke altid lade sig gøre, fordi der er et tidspres, eller måske fordi lyden er dårlig. Man kan sige, at tolkning er oversættelse plus alle mulige forstyrrende omstændigheder, og derfor bliver en tolkning kun sommetider, lige som det ville have været, hvis man dikterede en oversættelse.

Tal og navne er altid svære. Når jeg tolker konsekutiv, tager jeg næsten altid noter. Men i simultantolkning har man ikke på samme måde brug for at huske noget i længere tid, så når jeg tolker simultant, tager jeg kun noter, hvis jeg fornemmer, at et bestemt udtryk måske vil komme tilbage senere. Bare det at skrive noget ned gør det nemmere at huske det, selvom man måske ikke bagefter ser på, hvad man skrev.

Man husker det bedre, når det går gennem hånden; jeg ved ikke hvorfor, men det er min erfaring. Hvis jeg sidder i en tolkekabine og opdager, jeg har glemt mine skriveredskaber, føles det forkert, selvom jeg altså egentlig ikke tager noter til simultantolkning.

Var der nogen overraskelser i tolkningen?

Nej, det var ikke nogen svær tale. Der var ingen overraskende sproglige billeder eller konstruktioner, jeg ikke forstod. Hovedvanskeligheden var al opmærksomheden og forventningspresset.

Jeg vidste naturligvis, at der var mange mennesker, der ville høre min tolkning: folketings- og regeringsmedlemmer og tv-seere. Og mange ville sikkert have en mening om det. Det er et ekstra pres, der har ikke noget at gøre med talen, men skyldes situationen.

Hvad mener du om den valgte tolkeløsning?

Det gode ved tolkning er, at den kan leveres lige på stedet. Den gør det muligt for folk at forstå, hvad der bliver sagt, mens det bliver sagt. Det er en liveversion, der er vigtig i en international sammenhæng som denne og i mange andre. Uden tolkning kunne Zelenskyj ikke have talt direkte til de danske politikere og borgere.

Selvfølgelig havde det været ideelt, hvis der havde været en dygtig ukrainsk-dansk simultantolk, men det er ikke mærkeligt, at sådan en ikke findes, og der er ikke noget usædvanligt i, at man løste problemet ved hjælp af relætolkning.

Hvis ens relæ er dygtigt og er bevidst om sin funktion, så kan det være nemmere at tolke fra et relæ end at tolke en taler direkte. Jeg er ofte relæ fra dansk eller italiensk til engelsk, og i de situationer gør jeg mig ekstra umage for at afslutte mine sætninger ordentligt og undgå spidsfindige idiomatiske udtryk og kulturelle indforståetheder, ligesom jeg prøver at forenkle sætningsstrukturerne lidt, så kollegaen får noget håndterligt at arbejde med og skal gætte så lidt som muligt. Det er ofte nemmere at tolke fra et dygtigt relæ end fra en mindre dygtig taler, der kommer i tanke om ting undervejs eller pludselig skifter retning midt i det hele. Men det kræver, at relæet er en dygtig tolk, og det var det i denne situation.

Hør Thomas Harders tolkning

Talen er siden den 29. marts blevet tekstet, så man kan høre Zelenskyjs stemme. Men hvis du vil høre Thomas Harders præstation, finder du den stadig på Folketingets hjemmeside.

Når du har lyttet til Thomas Harders tolkning, vil du sikkert give os ret i, at det er tankevækkende, præcis hvor roligt han formår at tolke talen til trods for, at det må kræve et enormt overblik at opfange den engelske oversættelse og videreformidle indholdet til dansk under den mediebevågenhed og til netop dette publikum så flydende.

Selv de små detaljer, han selv efterfølgende har tænkt kunne være gjort anderledes, lægger man ikke mærke til som modtager af hans tolkning, der lyder som en perfekt oversættelse af Zelenskyjs direkte tale til salen. En tilstræbt form for usynlighed, som aldrig bliver reel, fordi Zelenskyj taler dansk med Thomas Harders stemme.