Hos Alpha-Lingua er alle translatører og tolke certificerede gennem Translatørforeningen – foreningen er Danmarks ældste interesseorganisation for translatører og tolke.

Hvad indebærer certificeringen for tolke?

1. Kandidatuddannelse
   Medlemskab af Translatørforeningen kræver som minimum en kandidatuddannelse i et fremmedsprog og/eller en specialiseringsgrad inden for oversættelse og tolkning. Desuden skal vi som medlemmer af Translatørforeningen leve op til foreningens etiske regler, der skal sikre en høj faglig og etisk standard i oversættelses- og tolkearbejdet.
2. Etiske regler
   De etiske regler er opstillet på baggrund af den lovgivning, der indtil 1. januar 2016 var gældende for landets statsautoriserede translatører og tolke. Tolkeloven stillede bl.a. krav til kompetencer, ubestikkelighed, tavshedspligt og udførelsen af arbejdet; disse regler er implementeret i Alpha-Linguas forretningsgang.

Du finder Translatørforeningens etiske regler i deres fulde længde på foreningens hjemmeside: https://translatorforeningen.dk/certificerede-translatoerer-og-tolke/etiske-regler-og-faglige-forpligtelser/ 

Efteruddannelse

Translatørforeningen stiller også krav til vores kontinuerlige efteruddannelse, som vi hvert andet år skal kunne dokumentere. Siden dette indlæg blev udgivet i 2020 om vores fortsatte efteruddannelse i Alpha-Lingua, har vi bl.a. opkvalificeret os inden for udbudsret, erhvervsforsikring og pant samt cybersikkerhed og kontraktskrivning.

Hvad betyder certificeringen for vores kunder?

• Titel
  Certificeringen berettiger os til at kalde os certificeret i dansk og det fremmedsprog, vi hver især er optaget med. Den giver også mulighed for at underskrive os som ”Medlem af Translatørforeningen”. Da vi alle er certificeret af foreningen, kan man fremsøge os på Translatørforeningens hjemmeside: Find translatør.
• Stempel
  Som certificerede translatører kan vi desuden udforme bekræftede oversættelser til brug over for myndigheder i ind- og udland. I forbindelse med legalisering hos Dansk Erhverv tildeles vi i øvrigt et unikt stempel, der bekræfter vores faglighed og ikke blot vores identitet.
• Garanti
  Certificeringen er således vores kunders garanti for, at vi er højtuddannede og erfarne inden for juridisk, økonomisk og teknisk oversættelse og tolkning, samt at vi efterlever en række krav og regler, der i sidste ende garanterer høj faglighed og tilsvarende kvalitet.

Vil du vide mere om Translatørforeningen, kan du konsultere foreningens hjemmeside.

Vil du i øvrigt læse om vores erfaring og specialer, kan du læse om hvert enkelt medlem af Alpha-Lingua her.

I efteråret 2022 deltog Carina Graversen i to tolkekonferencer i Norden; den første i Tampere i Finland og den anden i Oslo, Norge. Ved begge konferencer repræsenterede hun Translatørforeningen, hvor hun som medstifter af tolkeudvalget skulle orientere sig om den seneste viden fra tolkeområdet i vores nabolande.

Carina Graversen uddyber indledningsvis en lille, men vigtig detalje: ”Konferencerne drejede sig kun om tolkning, ikke oversættelse. I flere af de nordiske lande skelner man mellem tolke og translatører som begreb og profession. Derfor er fx Translatørforeningens navn misvisende for vores nordiske naboer, da de tror, foreningens medlemmer kun oversætter.”

Egentlig stod Carina Graversen ikke på gæstelisten til det første seminar, der blev afholdt i Finland, men som Translatørforeningens talsperson for tolkeområdet og derigennem en stor synlighed omkring hendes profil, blev invitationen bogstaveligt talt stukket i hånden på Carina. Konferencen i Tampere henvender sig til tolkeforskere og tolkeundervisere, men da de savnede en repræsentant for Danmark, fandt invitationen vej til Alpha-Linguas postkasse.

Todagesseminaret NORDIC i Tampere, Finland

Seminaret blev afholdt på universitetet i Tampere med deltagelse af forskere, lektorer, ph.d.-studerende og undervisere i tolkning og tegnsprogstolkning fra Finland, Norge og Grønland. Fokus var præsentation af tolkeforskningsprojekter, digitaliseringstiltag inden for undervisning og brug af tolke og på hvordan man sikrer, at myndighederne bruger de bedst uddannede tolke.

Der var en deltagerdelegation fra Norge med embedsfolk fra IMDi, det ansvarlige direktorat for bl.a. den norske tolkelov og med repræsentanter fra universitetet OsloMet, der udbyder en af Norges tolkeuddannelser.

Med Den nye tolkelov i Norge tiltrak nordmændene stor opmærksomhed: OsloMet deltog med oplæg om, hvordan de tester deres kandidater med den såkaldte tosprogstest. Fra 2022 foregår testen udelukkende digitalt over tre dage. Den er en introduktion til tolkefaget og screener om kandidaterne har tolkepotentiale, og en bestået tosprogstest giver direkte adgang til tolkeuddannelsen. Det store spørgsmål i Norge er, om tosprogstesten bør give kandidaterne adgang til at figurere på den nationale tolkeliste, da den blot kræver at ansøgerne har norsk på B2-niveau, men ingen krav stiller til fremmedsproget. Det svarer til at rekruttere direkte fra gymnasiet, og den norske forsker, Hanne Skaaden, fremførte at det ikke er forsvarligt at kalde kandidater kvalificerede tolke, da det har vist sig, at de ikke er dygtige nok sprogligt eller har tilstrækkeligt med erfaring til at tolke. I 2021 var der kun 205 ud af 511, der bestod tosprogstesten og dermed fik grønt lys til at påbegynde en af landets tolkeuddannelser, NICE (Norwegian Interpreters Certification Exam).

Indtil 2014 var Danmark repræsenteret på NORDIC ved den danske tolkeforsker, Bente Jakobsen, men eftersom der ikke længere findes en tolkeuddannelse i Danmark, er store dele af forskergrundlaget borte. Resultatet var, at der var stor interesse i Tampere for den danske situation, og som følge deraf blev Carina Graversen opfordret til at give et oplæg på seminaret på engelsk om tolkesituationen i Danmark. Som translatør og tolk i italiensk henvendte Carina sig til sine engelsksprogede kolleger i Alpha-Lingua for sproglig assistance til at få budskabet til at flyde korrekt.

Hvorfor er det vigtigt for dig som tolk at deltage i sådan et seminar?

Carina svarer prompte: ”Selvfølgelig ville jeg gerne til en konference om tolkning i de nordiske lande, fordi jeg i årevis, som talsperson for Tolkeudvalget og som repræsentant for Translatørforeningen, har arbejdet benhårdt for en professionalisering af tolke. Og derfor har jeg brug for at vide, hvad man gør i nabolandene. Desuden peger Translatørforeningen på Norge som den model, vi gerne vil have indført i Danmark; så når de fortæller om modellen og udviklingen siden indførelsen af den norske tolkelov, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville med.”

Carina fortæller, at både i Norge, Sverige og Finland arbejder man på, at særligt retstolke skal være uddannede. Med tolkeloven i Norge blev det lovpligtigt, at tolke skal være kvalificeret, hvilket betyder, at de skal være uddannede på et af de officielle uddannelsestrin. De øvrige to lande har tolkelister over uddannede retstolke, som brugerne skal rekvirere tolkene fra. Og det fører os til konferencen i Oslo, hvor Carina Graversen var blandt de inviterede.

Tolkekonferensen i Oslo, Norge

I januar 2022 fik Norge sin første tolkelov. Den har været undervejs siden 2013, fra dengang Danmark var foregangsland. Det store spørgsmål på konferencen Tolkekonferensen lød: Hvordan er det gået med at få implementeret loven, der forpligter myndighederne til at benytte en kvalificeret tolk? Når man har en lov, er det nødvendigt at have et system, der understøtter den, heriblandt at have kvalificerede tolke.

Oplæggene i Oslo handlede derfor om, hvordan det er gået med implementeringen af loven i detaljer. Kan myndighederne finde ud af at rekvirere en kvalificeret tolk, og ved de, hvordan man anvender en uddannet tolk? Jo højere uddannet tolkene er, jo højere krav stilles der til myndighederne. Integrations- og mangfoldighedsdirektoratet, IMDI, der har det statslige ansvar for at sikre, at lovbestemmelserne kan lade sig gøre ude i virkeligheden, tilbyder derfor digitale løsninger til fx hospitaler og kommuner, så aftagerne er klar over, hvilke krav der stilles til dem; fx skal de have velfungerende IT-udstyr til fjerntolkning og helt lavpraktisk instrukser om, hvor og hvordan lægen og patienten skal sidde foran skærmen, så tolken kan se og høre dem begge. Konferencen kom i høj grad også til at handle om erfaringerne med de kvalificerede tolke.

Her er det essentielt at forklare begrebet kvalificeret tolk. Kvalificeret tolk betyder, at du står i det norske tolkeregister. Står du i registret, er du kvalificeret på et af fem forskellige niveauer. Det laveste niveau er tosprogtesten, som i bund og grund betyder, du er egnet til at starte på en tolkeuddannelse. De øvrige fire niveauer spænder over kurser, en egentlig bacheloruddannelse i tolkning, og certificeringer stykket sammen af det offentlige. Niveauerne tjener som incitament til at dygtiggøre sig løbende, da taksterne følger de fem niveauer.

Carina Graversen er fortaler for systemet: ”Det er bedre at have en ukrainsk tolk på niveau fem, end slet ikke at have en ukrainsk tolk. Til gengæld har Norge Nordens eneste tigriniatolk, der er uddannet på højeste niveau, hvilket må være bevis for, at det her er vejen frem, når de formår også at tilbyde uddannelse i de mere eksotiske sprog.” Carina fremhæver dog, at det kom frem på konferencen, at man i dag er ærgerlige over, at niveau fem med tosprogstesten blev kvalificerende til at komme på tolkelisten, fordi erfaringen har vist, at de ikke nødvendigvis kan tolke. ”Det er erfaringer, der er vigtige at tage til sig, hvis vi lykkes i Danmark med en lignende model,” fremhæver Carina.

Hvad skal du bruge denne viden til?

”Som repræsentant for Translatørforeningen sikrer vi os adgang til viden, som er guld værd den dag det Tværministerielle udvalg, der skal komme med anbefalinger til en tolkeuddannelse og en certificering i Danmark, begynder at røre på sig. Vi får adgang til de folk, der ligger inde med den seneste og nyeste viden om implementering, digitalisering og uddannelse inden for tolkning, og alt dette gør mig og foreningen til at vigtig partner i det videre arbejde for en national certificeringsordning og medfølgende uddannelsesmuligheder. Den viden har vi ikke i Danmark lige nu, men nu kan jeg bare ringe til vores nordiske naboer og få et svar – uden at skulle have en tolk med. Det understreger at Translatørforeningen er garant for professionalisme og saglighed i hele tolkediskursen,” fortæller Carina Graversen, der er kommet hjem med telefonbogen fuld af gode kontakter.

Carina Graversen opsummerer sit udbytte: ”Konferencerne har gjort mig skarpere på, hvilke systemer og erfaringer vores nabolande har, særligt Finland og Norge. Jeg var den eneste dansker i de her nordiske fora; det blev bemærket, og derfor kommer tolkeseminaret fra Finland nu til Danmark i 2023, fordi vores kolleger i nabolandene gerne vil hjælpe os med at skabe fokus på vigtigheden af dette område i Danmark – og i bedste fald sætter det skub under det arbejde, der lige nu foregår i det Tværministerielle udvalg,” afrunder Carina, der lige nu er i planlægningsfasen sammen med Københavns Universitet omkring afholdelsen af NORDIC på dansk grund. Og således tyder alt på, at Danmark atter står på gæstelisten til kommende tolkekonferencer i Norden.

Denne artikel er også bragt i en anden version på Translatørforeningens hjemmeside: translatorforeningen.dk/tolkekonference-kommer-til-danmark

Der er oversættelse og så er der faglige oversættelser, begået af certificerede translatører. Det sidste er det, translatørerne hos Alpha-Lingua bedriver hver eneste dag.

Hvad er så forskellen på de to typer oversættelse? Vi kunne kalde det sidste for haute couture-oversættelse. Det er nemlig oversættelser, som ikke kan udføres af en maskine eller endsige af en person, der nok er god til sprog, men som ikke har erfaring og kundskab om oversættelse som fag, for den type oversættelse forudsætter først og fremmest viden. Det er et fag på højde med jura eller flymekanik.

Anne Simonsen ligger inde med et godt eksempel på en opgave, der havde behov for en ”haute couture-oversætter”. Hun fik til opgave at oversætte forsikringsbetingelserne for et kunstmuseum. Det kræver viden om forsikringsterminologi OG museumsterminologi:

”Jeg kan ikke bare køre den tekst gennem en maskine, for det er to emner, der skal flettes snorlige sammen, og når jeg samtidig ikke har stor erfaring inden for nogen af terminologiområderne, må jeg sætte mig ind i stoffet. Du kan godt slå ordene op, men det giver dig ikke svar på, hvilken af de ti termer for et begreb, der er det korrekte i det givne fagområde,” forklarer Anne.

Sagen er den, at der i den virkelig verden sagtens kan være to eller flere betydninger inden for samme kontekst eller bare fagområde for et begreb, som ikke betyder det samme, og der er oversætteren nødt til at FORSTÅ forskellen; noget en maskine ikke har mulighed for at vurdere. På samme måde kan en sprogligt begavet jurist anvende synonymer, som til stadighed vil kunne udfordre i en maskinoversættelse. Derfor kræver den form for oversættelse, som Alpha-Lingua arbejder med, uddannelse og erfaring og en tillært, hvis ikke iboende impuls til, præcision.

Hvorfor er det faglige oversættelser, Alpha-Lingua bedriver?

Alpha-Lingua står som garant for alle de oversættelser, der går ud af huset i kraft af, at alle i virksomheden er højtuddannede inden for oversættelse, er certificerede oversættere og er erfarne inden for virksomhedens fremmedsprog. Carina Graversen plejer spøgefuldt at spørge: ”Du kan måske få en maler til at lave ’helligdage’ med vilje?”

Hvordan adskiller en faglig oversættelse sig fra almindelig oversættelse?

Utroligt mange typer tekst oversættes i dag. Man kunne snige sig til den påstand, at alt oversættes i dag. Og i den arbejdsproces, som konstant bliver presset i tid og i penge, sidder der en del ufaglærte oversættere, som skal være mere kreative end korrekte, mere effektive end engagerede. I den type oversættelsesarbejde sker det endda, at en oversætter bliver udfordret til at oversætte nye begreber (nye virksomheder er lig med innovation også inden for begrebsverdenen), men da processerne i oversættelsesbureauer er kringlede og for at forsøge at sikre kvaliteten går gennem mange ”hjerner”, sker det uanset, at et ord godtages for pålydende, selvom det faktisk strider mod grammatisk og leksikal fornuft for det givne sprog.

Når vi samtidig er vante til at læse engelsk, opstår der hyppigt anglicismer, som dog føles danske. Og der er opskriften på, at der ses begreber på oversatte virksomheders hjemmesider, som fx ikke er danske eller endda lyder danske, men når maskinerne kan crawle et ord på nettet, ja så findes det og så findes det i maskinoversættelsernes hukommelse, selvom det muligvis hverken er selvforklarende eller korrekt dansk sprogbrug. Den slags vil en ufaglært oversætter sandsynligvis have sværere ved at studse over, i særdeleshed hvis man arbejder ved at lade en maskine lave den første oversættelse; for lyder det nogenlunde, hvorfor så lave det om? Tid er penge.

Men en højtuddannet translatør opfanger de ord i kraft af sin viden og uddannelse. Og blandt andet deri ligger forskellen. Derfor bruger translatører ikke gængse maskiner til oversættelser, men nørder med hver eneste fagterm: Fordi det skal være korrekt og fungere perfekt på modtagersproget. Og det er haute couture-oversættelse, når det er bedst.

Skoleeksempel på en faglig oversættelse

Det italienske ord ”consigliere” er et glimrende eksempel på et begreb, der kræver sin oversætter. For en ordbog alene kan ikke gøre det. På dansk kan ”consigliere” bl.a. betyde: rådgiver, konsulent, byrådsmedlem og højesteretsdommer. I en almindelig italiensk-dansk ordbog får du muligvis de to første betydninger, og derfor er du nødt til at se på konteksten for at finde frem til, at ordet også har andre betydninger. Silvia Lariani forklarer: ”Jeg har siddet med en dårlig oversættelse, der skulle rettes, hvor oversætteren havde oversat ”consigliere” med byrådsmedlem. Men da der var tale om en domsafsigelse, ved jeg, at der tydeligvis er tale om en højesteretsdommer, da ordet her er en juridisk term.”

Hvordan sikrer man en oversættelses kvalitet?

Det gør man med viden. Som Anne Simonsen plejer at sige:

• man skal bruge sine ”google-skills”
• man skal bruge sin sans for og viden om, hvorvidt noget findes eller ej
• man skal kunne komponere kvalificerede gæt og dernæst søge på det gæt, til man finder en række officielle sider, man kan plukke viden fra og komme videre fra

Det er en del af opskriften på en kvalitetsoversættelse: ”Når vi arbejder med oversættelse hos Alpha-Lingua, kan vi ikke bare smide en tekst i en hvilken som helst oversættermaskine, uanset hvor velanset maskinen er. Det er ganske enkelt ikke muligt,” forklarer Anne Simonsen afslutningsvis.

Skal du have lavet en faglig kvalitetsoversættelse, kan Alpha-Lingua være behjælpelig på flere sprog. Kontakt os; vi hjælper dig nemlig meget gerne videre.

En notar er en embedsmand på et dommerkontor. Og så er notaren et glimrende eksempel på et begreb, der kræver tolken og translatørens fulde forståelse, fordi praksis og præmisser, beføjelser og bestemmelser kan være forskellige fra land til land. Endelig spiller notaren en aktiv rolle, når man 1) skal have oprettet bekræftede kopier, 2) til påtegning af underskrifter på et originaldokument, og 3) når translatøren skal have bekræftet sin underskrift på en oversættelse, der skal bruges i udlandet. I hvert fald for nogle lande og i nogle tilfælde.

Sagen er nemlig den, at det afhænger af modtagerlandets skikke. Og fx kan man i oversættelsesrelaterede sammenhænge ofte få bekræftet en oversættelse hos Dansk Erhverv eller via konsulaterne, som begge lige så ofte er nemmere og billigere løsninger. Men her skal det handle om notaren.

Du får derfor en kort gennemgang af nogle af de centrale områder, der adskiller sig fra de danske forhold for de fremmedsprog, som er repræsenteret i Alpha-Lingua.

Notar i Danmark vs verden

Før afskaffelsen af statsautorisationen i Danmark var det ikke nødvendigt for en dansk translatør at gå til notaren forud for indhentelse af en apostille, da deres underskrift var registreret hos Udenrigsministeriet, men sådan er det ikke længere. I dag kommer man ikke uden om notaren (eller alternativt Dansk Erhverv eller konsulaterne). Og særligt for lande uden for EU, der altid vil kræve en notarpåtegning, fordi notarsystemet er kendt praksis i store dele af verden.

Notar i Danmark vs Polen

En edsvoren translatør i Polen har nogle af de samme beføjelser som en dansk notar, når det angår bekræftelse af dokumenter. Således kan Paulina Lundén, der netop er taget i ed i Warszawa, lave bekræftede kopier af originaldokumenter til brug i Polen – helt uden en notars medvirken. Hun kan også lave bekræftede oversættelser, der ikke behøver yderligere notarstempler, når dokumenterne skal anvendes i Polen. Dermed sparer Paulina tid og besvær, og kunderne sparer penge i forhold til punkt 1 og 3 ovenfor.

Notar i Danmark vs Italien

I forhold til Italien er forskellene primært relevante i forhold til punkt 1 og 2 ovenfor, da Dansk Erhverv eller Konsulatet næsten altid er det bedste alternativ til punkt 3. Men sammenholder man det at få udformet fx en fuldmagt i Danmark med Italien, er der visse forskelle, der er vigtige at kende til.

I Danmark forfatter man nemlig selv sin fuldmagt og er afsender af den: Jeg, X, giver hermed Y fuldmagt til at … Notarens rolle er i dette tilfælde at bekræfte fuldmagtsgivers identitet gennem en analog tofaktorgodkendelse: fysisk, våd underskrift og identitetskort. Og i visse tilfælde vil en dansk notar insistere på kun at notarpåtegne noget, vedkommende selv kan læse, for at sikre, at han/hun ikke bekræfter en persons underskrift på noget, underskriver ikke forstår, hvad er. Men grundprincippet i notarens virke er at bekræfte underskrivers identitet, hvorfor man altid skal møde personligt op foran notaren.

I Italien er notaren derimod en del af hele fuldmagtsprocessen, idet notaren selv udfærdiger fuldmagten. Det vil sige, at notaren skriver sig selv ind i fuldmagtens ramme, ved at gøre sig til afsender: Foran undertegnede notar står her i dag x og y …, hvorefter notaren påtegner fuldmagten sammen med fuldmagtens parter. En erfaren italiensk translatør ved derfor, at man ikke bare kan oversætte en fuldmagt, der er udfærdiget efter italiensk skik, hvis den skal påtegnes af en notar i Danmark og omvendt, da de to landes måder at formulere og opstille en fuldmagt simpelthen ikke er forenelige med det andet lands notarpraksis.

Og dette gælder faktisk for de fleste såkaldte notaroprettede dokumenter; termen ’notaroprettet’ dokument er i virkeligheden meget sigende for italienske forhold, eftersom den italienske notar i langt de fleste tilfælde er den, der udfærdiger selve teksten til dokumenterne, og ikke blot den myndighed, foran hvilken man efterfølgende underskriver dokumenterne. I øvrigt er en notarpåtegning meget dyrere i Italien i forhold til Danmark.

Fællesnævnerne er derimod to: 1) Translatøren har i ingen af de to lande status af myndighed og kan i mange situationer derfor ikke omgå notarens underskrift. 2) Herudover kan der både i Danmark og Italien være flere ugers ventetid på at få en tid hos notaren.

Notar i Danmark vs Tyskland

I Tyskland varetager notaren som hovedregel de samme opgaver som en dansk notar. Det, der adskiller begreberne i Tyskland og Danmark, drejer sig om selve notaren og de krav, der stilles til en tysk notar. Måske ikke helt uventet, er der langt større kvalifikationskrav til en notar i Tyskland til sammenligning. Med andre ord drejer det sig om indsigt og viden, som translatøren og tolken skal besidde; og det gør Flemming Vogdrup, der er tysk translatør og tolk hos Alpha-Lingua.

Engelsk notarius publicus

For engelsk kan der ikke opstilles nogle enkle eksempler, da engelsk er hovedsprog i så tilpas mange lande, at vi ville skulle begå et opslagsværk af encyklopædiske dimensioner. Men spørg os, for som regel kan vi rådgive dig eller fortælle dig, hvor du kan finde svar på dine spørgsmål.

Kort om Dansk Erhverv

Ved afskaffelsen af statsautorisationen i Danmark tildelte man translatørernes autoritet til Dansk Erhverv. Dansk Erhverv har ofte ingen ventetid og koster mindre end en notar, men nogle lande sværger til notarsystemet og er derfor ufleksible på det punkt

Hos Alpha-Lingua ved vi ofte, om du kan nøjes med en bekræftelse fra Dansk Erhverv, konsulaterne eller skal gå via en notar ­– eller kan nøjes med vores påtegning.
Du kan læse mere om legalisering ved Dansk Erhverv her.

Paulina Lundén er translatør og tolk i polsk. Indtil september i år certificeret i Danmark, men efter den 30. september dobbeltcertificeret, idet Paulina er blevet taget i ed som translatør og tolk ved det polske justitsministerium. Paulina fortæller her, hvad det indebærer at være edsvoren translatør i Polen, for hende personligt, men i særdeleshed for hendes danske kunder.

Dobbelt statsborgerskab: Dansk og polsk

Paulina Lundén kommer oprindeligt fra Polen, men er uddannet og tidligere beskikket translatør og tolk i Danmark. Hun har stiftet familie i Danmark, men har stadig tætte og stærke bånd til Polen. Af personlige årsager og i lyset af den politiske situation i Polen, da højrenationalisterne kom til magten i Polen, fik hun dobbelt statsborgerskab – ”Jeg ville være sikker på, jeg ikke en dag stod uden statsborgerskab, og så synes jeg, det er sejt,” fortæller Paulina med sin altid smilende stemme.

I lyset af Paulinas seneste dobbelt-anskaffelse er ”sejt” måske endda et lidt for beskedent ordvalg, for det er næsten ekstravagant at være dobbeltcertificeret translatør i det land, der var først i verden med en tolkelov, men hvor al pompen og pragten omkring translatørprofessionen siden er trevlet op og blevet nedgraderet efter afviklingen af statsautorisationen i 2016. Året efter at Paulina opnåede sin danske beskikkelse.

Dobbelt certificering: Danmark og Polen

”Jeg ansøgte om at blive edsvoren i Polen, fordi beskikkelsen er afskaffet i Danmark, og jeg synes, autorisationen er et vigtigt signal. I Polen tager man professionen og sprogkundskab alvorligt, hvilket jeg klart kunne mærke, da jeg kom til Warszawa for at aflægge ed,” fortæller Paulina over telefonen. Hendes mand sidder ved rattet, mens vi taler sammen. Der er dog ingen tvivl om, at det er Paulina, der tager føringen, når det gælder hendes egen faglighed.

Paulina ansøgte i 2021 om at få overført sine kvalifikationer: ”Jeg fremsendte mine diplomer, der beviser, at jeg har gennemført en række fag, der opfylder kravene i Polen. Desuden fremsendte jeg en polsk oversættelse af mit certifikat fra Translatørforeningen, som beviser jeg er certificeret i Danmark, sammen med et bevis for, at jeg er på listen over godkendte translatører hos den polske ambassade i København.”

Taget i ed i Justitsministeriet i Warszawa

Myndighederne i Polen er strikse med at anerkende udenlandske kompetencer. Det tog da også sin tid, men Paulinas dokumenter blev godkendt. Paulina skulle nu personligt rejse til Warszawa for at blive taget i ed.

Selve ceremonien og rammerne for den efterlader et klart indtryk af, hvor alvorligt man ser på det at være edsvoren translatør og tolk i Polen. ”Det foregik i Justitsministeriet, og eden skulle aflægges over for statssekretæren på fuldmagt fra selveste justitsministeren,” refererer Paulina.

Den 30. september blev 55 translatører og tolke taget i ed i alt fra norsk til bulgarsk. Ceremonien fandt sted på kontoret for edsvorne translatører på bonede gulve og foran statelige rækker af flag. Afdeling for Edsvorne Translatører hos det polske justitsministerium hører under Departement for Juridiske Professioner sammen med bl.a. Afdelingen for Advokater og Afdelingen for Notarer. Selvfølgelig tager man sit fineste tøj på sådan en dag, hvor vicedepartementschefen bød velkommen, før de 55 kunne tages i ed en efter en:

”Man tager det her alvorligt. Man ved, det ikke er et medfødt talent at mestre forskellige sprog og dermed at blive translatør. Man ved, det kræver en stor indsats, og at det er en vigtig samfundsmæssig funktion,” fortæller Paulina med tilfredshed i stemmen. Stoltheden oser unægtelig ud af det foto, der blev taget af Paulina, da hun endelig stod med resultatet af sin ihærdige indsats for at blive anerkendt for sine kvalifikationer.

Ansvar, beføjelser og pligter – og fordele for Alpha-Linguas kunder

I Polen kommer titlen som edsvorne translatør med ansvar, beføjelser og pligter: ”Fordi jeg er på justitsministeriets liste over edsvorne translatører, kan en modtager i Polen nu verificere mit navn ud fra mit autorisationsnummer TP/99/22 hos de polske myndigheder. Når jeg derfor udfærdiger en bekræftet oversættelse, behøver der ikke længere komme en dansk apostille på min påtegning, hvis jeg anvender det polske stempel,” fortæller Paulina. Det er således lige blevet billigere og mindre bøvlet at bestille en bekræftet oversættelse til polsk fra Alpha-Lingua.

Paulina har også fået beføjelser, der betyder, at hun kan lave bekræftede kopier på samme måde som en dansk notar eller en konsul kan. Rettigheder, som en dansk translatør ikke har: ”I Polen er det her en tillidsfuld profession. Derfor følger der også ansvar – og pligter med.”

De pligter, Paulina omtaler, er fx pligten til kontinuerlig efteruddannelse; de polske myndigheder har tilsynspligt, hvorfor de kan fratage titlen fra dem, der ikke længere praktiserer professionen. Der er dog ikke fare for, at Paulina opgiver sin profession lige foreløbigt:

”Helt personligt er der flere grunde til, at jeg gerne ville opnå denne titel, men den vigtigste er, at jeg som edsvoren translatør nyder stor respekt i Polen, og det synes jeg alle translatører og tolke, der har gennemført en lang videregående uddannelse fortjener, for man kommer ikke sovende til vores erhverv. Det kræver en stor kontinuerlig indsats at udføre oversættelse og tolkning af så høj kvalitet og med så stor præcision, som vi fx tilbyder her hos Alpha-Lingua.”

Polsk oversættelse hos Alpha-Lingua

Paulina Lundéns kunder vil fra og med den 30. september 2022:

• spare en apostilleudgift på oversættelser til polsk
• undgå bekymringen for, om oversættelsen bliver godtaget i Polen
• i princippet kunne beholde deres originaldokumenter, hvor det ikke ellers er muligt