Alpha-Lingua indirekte involveret i succesfuld afvikling af 12th Nordic Seminar of Interpreter Trainers: I to døgn sad opskriften på uddannelsesforløb, praktiske løsninger og lovgivning udfoldet syv minutter fra Christiansborg.

Sidst Danmark deltog i Nordic Seminar er mere end 10 år siden. Derfor var det en gave til et Danmark i tolkenød, at blandt andet Carina Graversen fra Alpha-Lingua, i tæt samarbejde med Translatørforeningen, Tolkesamfundet og Københavns Universitet, i slutningen af november 2023 afviklede det nordiske tolkeseminar for 12. gang, denne gang i København.

Tolkeseminar i København

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) på Københavns Universitet lagde mere end lokaler til, da der torsdag den 30. november og fredag den 1. december mødte flere end 65 tolkeforskere, tolkeundervisere, sprogeksperter, myndighedsrepræsentanter og brancheforeninger op for at vidensdele og diskutere det seneste års milepæle inden for tolkning fra henholdsvis Norge, Sverige, Island, Finland, Grønland – og Danmark.

Almindeligvis er Nordic Seminar et lukket forum for tolkeforskere. Men i anledning af det danske nødråb til sidste års seminar i Finland, hvor tolk i italiensk, Carina Graversen, undtagelsesvis kom med, havde deltagerne fra Tampere åbnet op for, at det denne gang i lige så høj grad skulle handle om status quo i norden således, at Danmark kunne sidde med i kulissen og tage vigtige noter. Situationen i Danmark er nemlig den, at siden translatørernes statsautorisation blev afviklet pr. januar 2016 er forskerne, tolkeuddannelserne og lovgivning på området langsomt forsvundet. Danmark sad dog ikke blot med i kulissen.

Det 12. nordiske seminar om tolkning

Efter måneders forberedelse med nerverne på højkant og energien fokuseret tog kræfterne bag organiseringen Carina Graversen, Lone Myltoft, Martha Sif Karrebæk og Niels Block Köser imod i lokale 15A på KU torsdag morgen, da deltagerne entrerede på trods af sne og kulde samt florerende influenza.

Programmet bød på mere end 20 oplæg, hvoraf det med danske øjne er væsentligt at understrege vigtigheden af, at Leonardo Doria de Souza og Antonio Spagnolo, begge fra Direktoratet for Integration og Diversitet, IMDi, i Norge, indtog talerstolen og fortalte om Den Norske Model for tolkning i den offentlige sektor og den norske tolkelovs indhold.

Carina Graversen fortæller: ”Det er helt essentielt at de nordiske myndigheder fortæller Danmark om, hvordan en certificeringsordning kan oprettes og administreres. En national certificeringsordning i Danmark er et af tolkenes største ønsker og har været det i snart 15 år”.

Der var mange nævneværdige navne og instanser på podiet i lokale 15, og særligt nævneværdige – ud over IMDi – var desuden bidraget fra The Finnish Agency for Education, som deltog og delagtiggjorde deltagerne i det finske register over retstolke, som råder over 156 autoriserede tolke, der tilbyder 28 fremmedsprog, og Kammarkollegiet fra Sverige, der er ansvarlig myndighed og forvalter af et misundelsesværdigt register over flere hundrede svenske rets- og sundhedstolke.

På en mere kuriøs (og meget oplysende) note, var reaktionen ikke til at ignorere, da Laila Hedegaard og Helle Vrønning Dam fra Grønlands Universitet delte deres observationer om problemerne og fremtidsudsigterne for tolkning i Grønland. Og der var ingen tvivl om, at deltagerne lyttede aktivt med, for der gik et sus gennem de 65 deltagere, da Helle Vrønning Dam fortalte, hvordan de dygtigste freelancetolke i Grønland selv kan bestemme deres tolkesatser…

Hvor længe skal Danmark befinde sig i tolkningens mørke?

Seminaret affødte nye kontakter og gode ideer, men det store spørgsmål forbliver: Hvad vil Danmark? Hvor længe skal professionen tolkning forblive et ”mørkeland”? I lyset af Lars Løkke Rasmussens efterlysning i sommer frem mod det Europæiske Formandskab i 2025, er det tankevækkende at måtte konkludere, at ikke en eneste politiker eller journalist bed på den fornemme invitation og greb chancen for at udnytte denne guldgrube af opdateret viden om, hvordan vores nordiske naboer griber emnet og udfordringerne an inden for tolkning. Her sad opskriften på uddannelsesforløb, praktiske løsninger og lovgivning udfoldet side om side i hele to døgn.

Stor applaus til arrangørerne, som Alpha-Lingua var en del af

The Nordic Seminar blev afrundet fredag med en fællesdiskussion, hvor applausen til det danske hold, Carina Graversen, Lone Myltoft, Niels Block Köser og Martha Sif Karrebæk, ingen ende ville tage over fremmødet og den vellykkede afvikling.

Selv siger Carina Graversen følgende om afviklingen: ”Det er rørende at mærke opbakningen fra vores nordiske kolleger, der så gerne vil dele viden og erfaringer med os i Danmark. Vi står som regel alene med vores krav til beslutningstagerne på Christiansborg, men nu ved vi, at der er støtte og råd fra nabolandenes myndigheder. De er kun et opkald eller en e-mail væk. Det er dét, seminaret har givet os: Tættere bånd og et topprofessionelt netværk”.

Næste år samles 13th Nordic Seminar i Stockholm, og forhåbentlig kan Danmark deltage igen, eftersom der i hvert fald er ét kendt dansk forskningsprojekt på området: Yao Zhang fra KU fremlagde sine foreløbige forskningsresultater om ”Problem Source in Consecutive Interpreting”. Og hvis det lykkes at få de danske myndigheder involveret, bliver de også inviteret med.

Bliv endnu klogere på 12th Nordic Seminar

Hvis du er nysgerrig efter flere detaljer fra det vellykkede seminar, har Jørgen Christian Wind Nielsen, der blandt andet er medlem af Translatørforeningen og Tolkesamfundet, sammenfattet dette righoldige bidrag om Nordic Seminar, som er lagt ud på Tolkelistens presseomtale-arkiv:/www.tolkelisten.dk/presseomtale/presseomtale2023

Lovteksten er klar, men ikke nødvendigvis toiletlæsning for flertallet. Derfor kommer denne korte gennemgang af artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som tilmed forklarer, hvorfor en såkaldt artikel 53-attest skal oversættes.

Hvad er en artikel 53-attest?

Det er en attest – hvis fulde navn er Bilag I. attest angående en retsafgørelse på det civil- og handelsretlige område – der fungerer som et bilag, der skal udfyldes, når en privatperson eller virksomhed ønsker at gøre en dansk retsafgørelse på det civilretlige eller handelsretlige område gældende i et andet EU-medlemsland.

Uddrag af lovteksten lyder:

”1. For i en medlemsstat at få fuldbyrdet en retsafgørelse, der er truffet i en anden medlemsstat, skal den, der fremsætter anmodningen herom, fremlægge følgende for den kompetente fuldbyrdelsesmyndighed:

a) en kopi af retsafgørelsen, der opfylder de nødvendige betingelser for at fastslå dens ægthed, og
b) en attest udstedt i medfør af artikel 53, som bekræfter, at retsafgørelsen er eksigibel, og som indeholder et uddrag af retsafgørelsen og alt efter omstændighederne de relevante oplysninger om, hvilke sagsomkostninger der kan tilbagesøges, og oplysninger om beregning af renter.”

Hvem har brug for en artikel 53-attest?

Det har privatpersoner eller virksomheder i Danmark, der har brug for at kræve en dom fuldbyrdet i et andet EU-medlemsland. Det kan fx være en privatperson, som er blevet skilt fra en ægtefælle med bopæl i fx Italien, og som ønsker at få tvangsfuldbyrdet bodelingen. Det kan også være en dansk virksomhed, der ikke har fået betaling for sine ydelser fra en udenlandsk virksomhed, og derfor skal have retsafgørelsen, hvormed retten giver den danske virksomhed medhold, fuldbyrdet i udlandet.

Hvem udfylder en artikel 53-attest?

Det er den oprindelige ret i Danmark, der udsteder en artikel 53-attest på begæring af den part, der måtte have brug for at kræve en dom fuldbyrdet i et andet EU-medlemsland. Den oprindelige ret skal her forstås som den domstol, der har afsagt den retsafgørelse, som ønskes fuldbyrdet.

Hvorfor skal Alpha-Lingua oversætte artikel 53-attesten?

Fordi vi har erfaring med at oversætte artikel 53-attester. Hovedreglen er i øvrigt, at det er tilstrækkeligt at få oversat attesten, som er udstedt på dansk, når den bekræftede oversættelse er vedlagt den originale retsafgørelse. Dog sker det, at en domstol i et andet land alligevel kræver at få den originale retsafgørelse oversat jf. art. 55 stk. 2:

”Såfremt retten eller den kompetente myndighed kræver det, skal der foretages en oversættelse af dokumenterne. Oversættelsen skal bekræftes af en person, der er bemyndiget hertil i en af konventionsstaterne”. Alpha-Lingua består udelukkende af certificerede translatører, der dermed lever op til kravene om ”en person, der er bemyndiget hertil i en af konventionsstaterne”.

Som med alle andre danske dokumenter, der skal anvendes i officielt regi i et andet EU-medlemsland, kan der være krav om legalisering af originalen og oversættelsen, men teknisk set skal disse dokumenter ikke legaliseres, jf. art. 56: ”Der kræves ingen legalisering eller opfyldelse af tilsvarende formalitet med hensyn til de i artikel 53 og artikel 55, stk. 2, nævnte dokumenter eller eventuelle procesfuldmagter”.

Det er dog altid en god idé at sikre sig, at netop modtagermyndigheden af din artikel 53-attest er klar over dette og derfor ikke forventer dokumenterne legaliseret.

Se i øvrigt hele konventionen her i en PDF-fil: eur-lex.europa.eu/legal-content/

Kontakt Alpha-Lingua for en oversættelse

Har du brug for en oversættelse af en artikel 53-attest til et givent sprog, er du altid velkommen til at kontakte Alpha-Lingua, der vil sætte dig i kontakt med en translatør, der kan hjælpe dig med den pågældende oversættelse.

Hos Alpha-Lingua kan du nu rekvirere en skrivetolk, idet det seneste medlem af kontorfællesskabet, Vinni E. von Benzon, er uddannet skrivetolk.

Skrivetolkning er en anderledes tolkeform end for eksempel konsekutiv tolkning og de andre former for tolkning, som Alpha-Lingua tilbyder, idet der her er tale om at formidle tale til tekst. Skrivetolkning henvender sig primært til døve eller personer med en hørenedsættelse og kan anvendes i alle tænkelige formidlingssituationer, hvor tale skal omsættes til tekst. Det kan være et bryllup, en retssag, et uddannelsesforløb osv. Vil du vide mere om skrivetolkning, kan du kontakte Vinni og i øvrigt læse videre.

Skrivetolkning henvender sig primært til døve eller hørehæmmede eller personer, der af andre grunde har brug for at kunne læse fremfor at lytte. En skrivetolk skriver nemlig en mundtligt fremført præstation ind i et elektronisk tekstningsformat på samme sprog, som præsentationen bliver fremført. Derfor hedder skrivetolkning på engelsk ”from speech to text”.

Tekstningen bliver straks læsbar for brugeren, der skrivetolkes for. Man kan sige, det er en form for live-tekstnings-transskribering, som kræver, at skrivetolken kan taste ubegribeligt hurtigt og træffe lynhurtige valg omkring den fremførte præsentation. Hvordan det foregår, kommer vi nærmere ind på nedenfor, men først skal vi lige have skrivetolkning placeret helt rigtigt.

Man kan tænke ordet tolkning som en formidlingsfunktion, hvormed én slags formidling omformes til en anden. Man har valgt ordet “skrivetolkning” på dansk, da denne disciplin omformer det talte ord til tekst, næsten ligesom hvis der var undertekster under personen, der står og taler. Men i modsætning til underteksterne på den italienske serie, du ser på Netflix, foregår skrivetolkning hyppigst inden for ét sprog, og har derfor ikke en oversættende funktion, men en omsættende funktion.

Skrivetolkning i praksis

Forestil dig en undervisningssituation. Læreren tegner på tavlen og taler samtidig. Skrivetolkebrugeren sidder og læser på sin skærm og forsøger at følge med på tavlen, mens skrivetolken sidder og skriver alt det bedste, vedkommende har lært på en anden skærm, hvorfra teksten formidles via et link til brugerens skærm. Skrivetolkebrugeren kan ikke gøre noget ved den tekst, vedkommende får op, og lige så snart det kommer forbi skærmen, er det væk. Som med tekster på en film. De kan ikke gemmes, redigeres og må ikke deles til andre eller anvendes til videre brug. Derfor må brugeren heller ikke tage billeder af skærmen. Kun skrive noter, som alle andre.

Brugeren skal med andre ord læse det tolkede, så hurtigt som det skrives, og kunne sortere efter relevans mellem det og lærerens anvisninger på tavlen. Vinni forklarer: ”Vi er en form for høreapparat. Vi sørger for, brugeren kan følge med på nogenlunde samme grundlag som de øvrige elever. Vores typiske bruger kan ikke høre, så i stedet får de præsentationen på tekst, men vilkårene er derefter de samme. Det handler om eleven og derfor også brugerens egne forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, hvilket skrivetolken ikke skal kunne ændre ved.”

Vinni oplyser dog, at en skrivetolkebruger kan ansætte en sekretær, der kan tage noter fra tavlen, hvis brugeren ikke både kan læse teksten på tavlen og skærmen på samme tid. Det kan være aktuelt for en hørehæmmet, der også er udfordret på synet. Når en skrivetolkebruger også har nedsat synsfunktion, findes der i øvrigt forskellige hjælpemidler, der kan forstørre tekst eller gøre teksten mere synlig gennem brug af sort/hvide kontraster eller ved at omforme det tekstede til blindskrift. Men det er en anden – og også virkelig sej – historie.

Skrivetolkning mellem to sprog

Som vi kort var inde på, foregår der ikke en egentlig oversættelse inden for skrivetolkning, for det foregår oftest fra dansk til dansk. Men lige i tilfældet Vinni E. von Benzon kan der også skrivetolkes engelsk tale til engelsk tekst, og hvis der findes en skrivetolkemakker, der, som Vinni, behersker engelsk og dansk, kan der i princippet også tolkes i oversættende forstand fra dansk til engelsk og omvendt.

Skrivetolkning kræver næsten altid to skrivetolke, for ligesom med simultantolkning har tolken brug for hyppige pauser for at hjernen kan følge med. Faktisk skifter tolkene med et 15-minutters interval. Hvis en skrivetolk er afsted alene, er det helt acceptabelt at tage en mindre pause, selvom præsentationen, der tolkes, fortsætter.

Når der så også skal udføres en oversættende tolkning, er den menneskelige kapacitet ekstra udfordret. Og her er det ikke nok, at Vinni er uddannet professionel translatør og tolk i engelsk, for der foregår i skrivetolkning en dobbeltproces, sammenlignet med almindelig tolkning, idet skrivetolken ikke bare skal kunne lytte og skrive samtidig; vedkommende skal lytte, sortere, oversætte og skrive med så lille en forsinkelse som muligt – ellers misser skrivetolken den næste oplysning, der ytres.

Desuden er der nogle etiske hensyn, som Vinni altid tager med i sine overvejelser, før hun siger ja til at skrivetolke mellem to sprog: ”Jeg skrivetolker ofte i forbindelse med et uddannelsesforløb, og fx på medicinalkemi, hvor undervisningen indeholder tungt fagstof fremført på et meget højt niveau, og underviserne ofte underviser på engelsk, så kan tolkebrugeren finde på at spørge, om jeg vil oversætte det til dansk.

Men det er min professionelle holdning, at jeg gør eleven en bjørnetjeneste, hvis jeg fx oversætter, mens jeg skrivetolker, fordi hvis undervisningen foregår på engelsk, skal eleven også kunne forklare stoffet til eksamen på engelsk, og så nytter det ikke noget, jeg har hjulpet dem lidt i undervisningen ved at oversætte stoffet. Men der har været situationer, hvor det var et ønske, og hvor jeg gjorde en undtagelse.”

Skrivetolkning er for de hurtige

En af årsagerne til, at Vinni helst holder sig til at skrivetolke på dansk, er alt det, hjernen skal nå at kapere i en skrivetolkesession. Og ja, der findes rekorder inden for denne profession, og blot for at bestå eksamen skal man kunne taste 300-400 anslag i minuttet. Det er hurtigt, og alligevel ikke nær nok til at skrive alt ned, der bliver sagt i en almindelig talestrøm – slet ikke i en verden, hvor vi taler hurtigere og hurtigere.

Og på den måde minder skrivetolkning om andre former for tolkning, fx simultantolkning, hvor tolken også kan og nogle gange må ty til at opsummere hovedpointerne af det sagte.
I skrivetolkningen er tolken dog nødt til at smide lidt mere væk: ”Jeg resumerer mere som skrivetolk, fordi underviserne taler mere end 350 anslag i minuttet. Når en underviser har helt styr på sit stof, så leveres det tilsvarende hurtigt. Og halvdelen er måske ikke engang dansk, når det fx er et uddannelsesforløb inden for kemi; det kan være stofnavne eller udstyr i laboratoriet eller formler.

Der var også dengang, jeg skrivetolkede på Veterinærstudiet, og de nærmest talte mere latin end dansk i undervisningen. I de situationer er jeg glad for mine mange års tværfaglige erfaring, der betyder, at jeg har en solid terminologisk bagage og en grundlæggende forståelse af mange fagområder. For ellers kan klappen godt gå ned. Man sidder og skriver og skriver uden at ane, hvad man skriver. Og prøver at følge med, mens underviseren når at gå i gang med den tredje sætning, man ikke har fået skrevet ned, før man kommer omkring at forstå den første. Det er ikke for alle, det er i hvert fald sikkert.”

Som skrivetolk skal man nemlig også kunne stave ord, selv de færreste translatører kender. Vinni fortsætter sit forsøg på at udfolde skrivetolkningens kompleksitet: ”Hvis brugeren samtidig gerne vil have et emne oversat fra dansk til engelsk (eller omvendt), så kan hjernen snart ikke flere simultane processer. Men det kan lade sig gøre i nogle sammenhænge; det forudsætter dog at emnet er let tilgængeligt.”

Skrivetolkens redskaber

Der findes redskaber, som i mange andre erhverv, der kan hjælpe det hele lidt på vej. Fx forkortelser. ”Vi kan lave genveje i funktionen erstatninger. Så vi opbygger vores egne forkortelser, som skrives ud, når vi taster vores ’kode’. Personligt bruger jeg få erstatningsord, fordi erfaringen har vist mig, at jeg glemmer dem fra gang til gang. Men når jeg kan se, en underviser bruger et bestemt ord meget, smider jeg det ind i min pause, og sparer så tid efter pausen. Nogle af mine kolleger har mange forkortelser, særligt for gængse sammensatte ord, ” forklarer Vinni.

Som perfektionist bruger Vinni derimod sine erstatningsord til de småord, hun ved, hun ofte får skrevet forkert, fordi fingrene bare lander skævt på tastaturet, som fx ”ikke”. Det bliver tit til ”ikle”. Så den ligger fast i Vinnis tastatur. Som hun siger, ”der er ikke tid til at gå tilbage og rette. Og det er irriterende, når man gerne vil servere det korrekt og letlæseligt for brugeren”.

Der er også andre former for hjælp at hente. Ligesom en translatør kan benytte sig af fodnoter, kan skrivetolken benytte sig af at skrive ”(ORD?)”, for at signalere til brugeren, at skrivetolken antager et ord, eller ikke kan den korrekte stavemåde, fordi det fx er et latinsk ord for en edderkoppefamilie, eller præsentationen gik for hurtigt.

Det kræver en vis kodning i hjernen at kunne skrivetolke, når man skal kunne lytte, taste hurtigt og resumere samtidig uden at vide, hvad det er, man formidler, hvad der kommer som det næste, og hvad endemålet for en præsentation er. ”Ofte får jeg ikke det hele med eller givet det resumé, jeg gerne ville. I de situationer kan min perfektionist læne sig op ad, at tolkebrugeren allerede ved lidt om emnet, så ved for eksempel en uddannelsestolkning kan tolkebrugeren selv fylde mange af hullerne ud. Så det hele afhænger ikke kun af mig og mine færdigheder,” tilføjer Vinni lettet.

Vinni fortæller, at når hun skal lave et resumé – uden at tænke videre over det – griber hun fat i det, hun tror, der er den vigtigste information, og forsøger at formidle essensen af det. Dog uden at vide, hvad der kommer, og velvidende at hun skal have essensen kogt ned på et minut løbende.

”Det er udfordrende, og jeg kan ikke sidde og tænke på noget andet. Jeg lytter. Jeg skriver. Og sorteringen sker bare, for skal jeg tænke over den, kommer jeg bagud. Jeg må bare håbe på, at jeg satser på det rigtige. I begyndelsen tabte jeg mange sætninger på jorden, fordi jeg startede på en sætning og glemte resten, fordi jeg skulle lytte til den næste sætning. Men nu kører det,” siger den erfarne skrivetolk, der har mere end ni års erfaring bag sig.

Skrivetolkning til alle sammenhænge

Vinni har primært erfaring med at skrivetolke i forbindelse med undervisningsforløb og socialtolkning. Skrivetolke anvendes dog til alle tænkelige situationer, hvor en bruger har brug for assistance, således kan Vinni også rekvireres til museumsrundvisninger, fødselsdage, bestyrelsesmøder eller kirkehandlinger.

Allerhelst ville Vinni gerne kombinere sine kompetencer, så hun også kunne skrivetolke retsmøder. Men for at skrivetolke i en retssag, ligesom man før 2016 skulle være statsautoriseret som tolk, skal man have gennemført et retstolkekursus for skrivetolke. ”Der udbydes bare ikke disse kurser lige nu. Men da jeg jo har en profil, hvor jeg allerede tolker i retten, burde jeg kunne få lov. Men det afventer jeg at få svar på, om det nu også forholder sig sådan,” fortæller Vinni afsluttende.

Kontakt Alpha-Lingua og Vinni E. von Benzon på benzon@alpha-lingua.dk, hvis du har brug for en skrivetolk.

1. april 2023 indgik Vinni E. von Benzon partnerskab med Alpha-Lingua, der således atter har to engelsktranslatører i sin sprogstærke stab af certificerede translatører og tolke.

Siden 1978 har Alpha-Lingua leveret sproglige ydelser inden for oversættelse og tolkning med et primært fokus på juridisk sprog; og derfor er Vinni E. von Benzon et perfekt match, fordi hun samtidig med at have en stærk juridisk baggrund også bidrager til Alpha-Linguas kompetenceområder med disciplinen skrivetolkning.

Engelsktranslatør og tolk med sideprofil som skrivetolk

Vinni E. von Benzon er uddannet translatør og tolk i engelsk fra Copenhagen Business School i 2013. Samme år blev hun statsautoriseret og i 2016 certificeret af Translatørforeningen. Siden sin studietid har hun dedikeret sit virke til det juridiske sprog, og det er med den profilering, hun i dag oversætter og tolker for myndigheder, virksomheder og private i Alpha-Lingua-regi. Vinni arbejder desuden som skrivetolk for døve og hørehæmmede personer.

Mangefacetteret sprogprofil

Vinni bygger naturligt bro mellem sine nicheområder; gennem skrivetolkning deltager hun i en række uddannelsesforløb og får på den måde udbygget sit repertoire af fagområder og terminologi, der ikke kun kommer hende til gavn i selve skrivetolkningen, men også som translatør og tolk. Således har Vinni, foruden at kende sin vej rundt i den juridiske urskov, indgående viden om en række emner, der bl.a. dækker medicinalkemi, psykologi, bygningsingeniørfaget og veterinærfaget. Dermed er medicinsk sprog også et felt, som Vinni påtager sig opgaver indenfor.

Vinni E. von Benzon er Anne Simonsens nye engelskkollega

Anne Simonsen, der bliver Vinnis nærmeste kollega i Alpha-Lingua, er begejstret for sin nye engelskmakker: ”Det ér nu engang bedst at være to om engelsk-opgaverne her på kontoret, så derfor er jeg rigtig glad for, at jeg har fået Vinni med i engelsk-teamet. Vi er allerede godt i gang med opgaverne, og det er skønt at nørde juridiske udtryk med Vinni.”

Mette Davies, der har været Annes engelskpartner siden november 2021, er per marts 2023 tiltrådt en fast stilling i EU-Kommissionen i Luxembourg. Det er derfor glædeligt at kunne annoncere, at engelskområdet i Alpha-Lingua atter har to translatører og tolke, eftersom den tomme plads er blevet besat af Vinni E. von Benzon.

Med et EU-Sprogbilag behøver du ikke få oversat visse personlige attester, hvis de skal anvendes i et andet EU-land. EU-Sprogbilaget ledsager den originale attest og fungerer som en miniparlør for modtageren, der bliver i stand til at ”læse” den danske attest.

EU-Sprogbilaget kort forklaret

Sprogbilaget blev indført i forbindelse med legaliseringsforordningen i 2019, og ideen med EU-Sprogbilag er, at man ikke behøver at få oversat eksempelvis en dåbsattest, hvis den skal bruges i et andet EU-land, da den i stedet ledsages af et sprogbilag, hvor modtagerne kan slå ordene op i.

EU-Sprogbilaget er helt enkelt en flersproget standardformular, som supplerer din originale attest. Sprogbilaget erstatter samtidig ethvert krav om oversættelse og legalisering. Dermed er følgende danske attester fritaget for oversættelse, hvis og når de skal anvendes i et andet EU-land:

• Borgerligt udstedt vielsesattest
• Dåbsattest
• Folkekirkelig vielsesattest
• Fødsels- og dåbsattest
• Personattest
• Velsignelsesattest
• Du bestiller sprogbilaget samtidig med, at du rekvirerer den attest, det skal ledsage. Du kan kun bestille attesten og sprogbilaget ved at ringe eller skrive til et kirkekontor i Danmark. Bemærk, at borgerligt udstedt vielsesattest skal indhentes fra Borgerservice.

Når du henvender dig, skal du oplyse, hvilken attest, det drejer sig om, og hvilket EU-sprog, sprogbilaget skal udstedes på. Du skal altså eksempelvis oplyse ”dansk og fransk”.

Se i øvrigt vores svar på, om din attest i forvejen findes på engelsk eller et andet sprog. Nogle attester kan man nemlig rekvirere selv, det gælder bl.a. straffeattester.