Hos Alpha-Lingua kan du nu rekvirere en skrivetolk, idet det seneste medlem af kontorfællesskabet, Vinni E. von Benzon, er uddannet skrivetolk.

Skrivetolkning er en anderledes tolkeform end for eksempel konsekutiv tolkning og de andre former for tolkning, som Alpha-Lingua tilbyder, idet der her er tale om at formidle tale til tekst. Skrivetolkning henvender sig primært til døve eller personer med en hørenedsættelse og kan anvendes i alle tænkelige formidlingssituationer, hvor tale skal omsættes til tekst. Det kan være et bryllup, en retssag, et uddannelsesforløb osv. Vil du vide mere om skrivetolkning, kan du kontakte Vinni og i øvrigt læse videre.

Skrivetolkning henvender sig primært til døve eller hørehæmmede eller personer, der af andre grunde har brug for at kunne læse fremfor at lytte. En skrivetolk skriver nemlig en mundtligt fremført præstation ind i et elektronisk tekstningsformat på samme sprog, som præsentationen bliver fremført. Derfor hedder skrivetolkning på engelsk ”from speech to text”.

Tekstningen bliver straks læsbar for brugeren, der skrivetolkes for. Man kan sige, det er en form for live-tekstnings-transskribering, som kræver, at skrivetolken kan taste ubegribeligt hurtigt og træffe lynhurtige valg omkring den fremførte præsentation. Hvordan det foregår, kommer vi nærmere ind på nedenfor, men først skal vi lige have skrivetolkning placeret helt rigtigt.

Man kan tænke ordet tolkning som en formidlingsfunktion, hvormed én slags formidling omformes til en anden. Man har valgt ordet “skrivetolkning” på dansk, da denne disciplin omformer det talte ord til tekst, næsten ligesom hvis der var undertekster under personen, der står og taler. Men i modsætning til underteksterne på den italienske serie, du ser på Netflix, foregår skrivetolkning hyppigst inden for ét sprog, og har derfor ikke en oversættende funktion, men en omsættende funktion.

Skrivetolkning i praksis

Forestil dig en undervisningssituation. Læreren tegner på tavlen og taler samtidig. Skrivetolkebrugeren sidder og læser på sin skærm og forsøger at følge med på tavlen, mens skrivetolken sidder og skriver alt det bedste, vedkommende har lært på en anden skærm, hvorfra teksten formidles via et link til brugerens skærm. Skrivetolkebrugeren kan ikke gøre noget ved den tekst, vedkommende får op, og lige så snart det kommer forbi skærmen, er det væk. Som med tekster på en film. De kan ikke gemmes, redigeres og må ikke deles til andre eller anvendes til videre brug. Derfor må brugeren heller ikke tage billeder af skærmen. Kun skrive noter, som alle andre.

Brugeren skal med andre ord læse det tolkede, så hurtigt som det skrives, og kunne sortere efter relevans mellem det og lærerens anvisninger på tavlen. Vinni forklarer: ”Vi er en form for høreapparat. Vi sørger for, brugeren kan følge med på nogenlunde samme grundlag som de øvrige elever. Vores typiske bruger kan ikke høre, så i stedet får de præsentationen på tekst, men vilkårene er derefter de samme. Det handler om eleven og derfor også brugerens egne forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, hvilket skrivetolken ikke skal kunne ændre ved.”

Vinni oplyser dog, at en skrivetolkebruger kan ansætte en sekretær, der kan tage noter fra tavlen, hvis brugeren ikke både kan læse teksten på tavlen og skærmen på samme tid. Det kan være aktuelt for en hørehæmmet, der også er udfordret på synet. Når en skrivetolkebruger også har nedsat synsfunktion, findes der i øvrigt forskellige hjælpemidler, der kan forstørre tekst eller gøre teksten mere synlig gennem brug af sort/hvide kontraster eller ved at omforme det tekstede til blindskrift. Men det er en anden – og også virkelig sej – historie.

Skrivetolkning mellem to sprog

Som vi kort var inde på, foregår der ikke en egentlig oversættelse inden for skrivetolkning, for det foregår oftest fra dansk til dansk. Men lige i tilfældet Vinni E. von Benzon kan der også skrivetolkes engelsk tale til engelsk tekst, og hvis der findes en skrivetolkemakker, der, som Vinni, behersker engelsk og dansk, kan der i princippet også tolkes i oversættende forstand fra dansk til engelsk og omvendt.

Skrivetolkning kræver næsten altid to skrivetolke, for ligesom med simultantolkning har tolken brug for hyppige pauser for at hjernen kan følge med. Faktisk skifter tolkene med et 15-minutters interval. Hvis en skrivetolk er afsted alene, er det helt acceptabelt at tage en mindre pause, selvom præsentationen, der tolkes, fortsætter.

Når der så også skal udføres en oversættende tolkning, er den menneskelige kapacitet ekstra udfordret. Og her er det ikke nok, at Vinni er uddannet professionel translatør og tolk i engelsk, for der foregår i skrivetolkning en dobbeltproces, sammenlignet med almindelig tolkning, idet skrivetolken ikke bare skal kunne lytte og skrive samtidig; vedkommende skal lytte, sortere, oversætte og skrive med så lille en forsinkelse som muligt – ellers misser skrivetolken den næste oplysning, der ytres.

Desuden er der nogle etiske hensyn, som Vinni altid tager med i sine overvejelser, før hun siger ja til at skrivetolke mellem to sprog: ”Jeg skrivetolker ofte i forbindelse med et uddannelsesforløb, og fx på medicinalkemi, hvor undervisningen indeholder tungt fagstof fremført på et meget højt niveau, og underviserne ofte underviser på engelsk, så kan tolkebrugeren finde på at spørge, om jeg vil oversætte det til dansk.

Men det er min professionelle holdning, at jeg gør eleven en bjørnetjeneste, hvis jeg fx oversætter, mens jeg skrivetolker, fordi hvis undervisningen foregår på engelsk, skal eleven også kunne forklare stoffet til eksamen på engelsk, og så nytter det ikke noget, jeg har hjulpet dem lidt i undervisningen ved at oversætte stoffet. Men der har været situationer, hvor det var et ønske, og hvor jeg gjorde en undtagelse.”

Skrivetolkning er for de hurtige

En af årsagerne til, at Vinni helst holder sig til at skrivetolke på dansk, er alt det, hjernen skal nå at kapere i en skrivetolkesession. Og ja, der findes rekorder inden for denne profession, og blot for at bestå eksamen skal man kunne taste 300-400 anslag i minuttet. Det er hurtigt, og alligevel ikke nær nok til at skrive alt ned, der bliver sagt i en almindelig talestrøm – slet ikke i en verden, hvor vi taler hurtigere og hurtigere.

Og på den måde minder skrivetolkning om andre former for tolkning, fx simultantolkning, hvor tolken også kan og nogle gange må ty til at opsummere hovedpointerne af det sagte.
I skrivetolkningen er tolken dog nødt til at smide lidt mere væk: ”Jeg resumerer mere som skrivetolk, fordi underviserne taler mere end 350 anslag i minuttet. Når en underviser har helt styr på sit stof, så leveres det tilsvarende hurtigt. Og halvdelen er måske ikke engang dansk, når det fx er et uddannelsesforløb inden for kemi; det kan være stofnavne eller udstyr i laboratoriet eller formler.

Der var også dengang, jeg skrivetolkede på Veterinærstudiet, og de nærmest talte mere latin end dansk i undervisningen. I de situationer er jeg glad for mine mange års tværfaglige erfaring, der betyder, at jeg har en solid terminologisk bagage og en grundlæggende forståelse af mange fagområder. For ellers kan klappen godt gå ned. Man sidder og skriver og skriver uden at ane, hvad man skriver. Og prøver at følge med, mens underviseren når at gå i gang med den tredje sætning, man ikke har fået skrevet ned, før man kommer omkring at forstå den første. Det er ikke for alle, det er i hvert fald sikkert.”

Som skrivetolk skal man nemlig også kunne stave ord, selv de færreste translatører kender. Vinni fortsætter sit forsøg på at udfolde skrivetolkningens kompleksitet: ”Hvis brugeren samtidig gerne vil have et emne oversat fra dansk til engelsk (eller omvendt), så kan hjernen snart ikke flere simultane processer. Men det kan lade sig gøre i nogle sammenhænge; det forudsætter dog at emnet er let tilgængeligt.”

Skrivetolkens redskaber

Der findes redskaber, som i mange andre erhverv, der kan hjælpe det hele lidt på vej. Fx forkortelser. ”Vi kan lave genveje i funktionen erstatninger. Så vi opbygger vores egne forkortelser, som skrives ud, når vi taster vores ’kode’. Personligt bruger jeg få erstatningsord, fordi erfaringen har vist mig, at jeg glemmer dem fra gang til gang. Men når jeg kan se, en underviser bruger et bestemt ord meget, smider jeg det ind i min pause, og sparer så tid efter pausen. Nogle af mine kolleger har mange forkortelser, særligt for gængse sammensatte ord, ” forklarer Vinni.

Som perfektionist bruger Vinni derimod sine erstatningsord til de småord, hun ved, hun ofte får skrevet forkert, fordi fingrene bare lander skævt på tastaturet, som fx ”ikke”. Det bliver tit til ”ikle”. Så den ligger fast i Vinnis tastatur. Som hun siger, ”der er ikke tid til at gå tilbage og rette. Og det er irriterende, når man gerne vil servere det korrekt og letlæseligt for brugeren”.

Der er også andre former for hjælp at hente. Ligesom en translatør kan benytte sig af fodnoter, kan skrivetolken benytte sig af at skrive ”(ORD?)”, for at signalere til brugeren, at skrivetolken antager et ord, eller ikke kan den korrekte stavemåde, fordi det fx er et latinsk ord for en edderkoppefamilie, eller præsentationen gik for hurtigt.

Det kræver en vis kodning i hjernen at kunne skrivetolke, når man skal kunne lytte, taste hurtigt og resumere samtidig uden at vide, hvad det er, man formidler, hvad der kommer som det næste, og hvad endemålet for en præsentation er. ”Ofte får jeg ikke det hele med eller givet det resumé, jeg gerne ville. I de situationer kan min perfektionist læne sig op ad, at tolkebrugeren allerede ved lidt om emnet, så ved for eksempel en uddannelsestolkning kan tolkebrugeren selv fylde mange af hullerne ud. Så det hele afhænger ikke kun af mig og mine færdigheder,” tilføjer Vinni lettet.

Vinni fortæller, at når hun skal lave et resumé – uden at tænke videre over det – griber hun fat i det, hun tror, der er den vigtigste information, og forsøger at formidle essensen af det. Dog uden at vide, hvad der kommer, og velvidende at hun skal have essensen kogt ned på et minut løbende.

”Det er udfordrende, og jeg kan ikke sidde og tænke på noget andet. Jeg lytter. Jeg skriver. Og sorteringen sker bare, for skal jeg tænke over den, kommer jeg bagud. Jeg må bare håbe på, at jeg satser på det rigtige. I begyndelsen tabte jeg mange sætninger på jorden, fordi jeg startede på en sætning og glemte resten, fordi jeg skulle lytte til den næste sætning. Men nu kører det,” siger den erfarne skrivetolk, der har mere end ni års erfaring bag sig.

Skrivetolkning til alle sammenhænge

Vinni har primært erfaring med at skrivetolke i forbindelse med undervisningsforløb og socialtolkning. Skrivetolke anvendes dog til alle tænkelige situationer, hvor en bruger har brug for assistance, således kan Vinni også rekvireres til museumsrundvisninger, fødselsdage, bestyrelsesmøder eller kirkehandlinger.

Allerhelst ville Vinni gerne kombinere sine kompetencer, så hun også kunne skrivetolke retsmøder. Men for at skrivetolke i en retssag, ligesom man før 2016 skulle være statsautoriseret som tolk, skal man have gennemført et retstolkekursus for skrivetolke. ”Der udbydes bare ikke disse kurser lige nu. Men da jeg jo har en profil, hvor jeg allerede tolker i retten, burde jeg kunne få lov. Men det afventer jeg at få svar på, om det nu også forholder sig sådan,” fortæller Vinni afsluttende.

Kontakt Alpha-Lingua og Vinni E. von Benzon på benzon@alpha-lingua.dk, hvis du har brug for en skrivetolk.

1. april 2023 indgik Vinni E. von Benzon partnerskab med Alpha-Lingua, der således atter har to engelsktranslatører i sin sprogstærke stab af certificerede translatører og tolke.

Siden 1978 har Alpha-Lingua leveret sproglige ydelser inden for oversættelse og tolkning med et primært fokus på juridisk sprog; og derfor er Vinni E. von Benzon et perfekt match, fordi hun samtidig med at have en stærk juridisk baggrund også bidrager til Alpha-Linguas kompetenceområder med disciplinen skrivetolkning.

Engelsktranslatør og tolk med sideprofil som skrivetolk

Vinni E. von Benzon er uddannet translatør og tolk i engelsk fra Copenhagen Business School i 2013. Samme år blev hun statsautoriseret og i 2016 certificeret af Translatørforeningen. Siden sin studietid har hun dedikeret sit virke til det juridiske sprog, og det er med den profilering, hun i dag oversætter og tolker for myndigheder, virksomheder og private i Alpha-Lingua-regi. Vinni arbejder desuden som skrivetolk for døve og hørehæmmede personer.

Mangefacetteret sprogprofil

Vinni bygger naturligt bro mellem sine nicheområder; gennem skrivetolkning deltager hun i en række uddannelsesforløb og får på den måde udbygget sit repertoire af fagområder og terminologi, der ikke kun kommer hende til gavn i selve skrivetolkningen, men også som translatør og tolk. Således har Vinni, foruden at kende sin vej rundt i den juridiske urskov, indgående viden om en række emner, der bl.a. dækker medicinalkemi, psykologi, bygningsingeniørfaget og veterinærfaget. Dermed er medicinsk sprog også et felt, som Vinni påtager sig opgaver indenfor.

Vinni E. von Benzon er Anne Simonsens nye engelskkollega

Anne Simonsen, der bliver Vinnis nærmeste kollega i Alpha-Lingua, er begejstret for sin nye engelskmakker: ”Det ér nu engang bedst at være to om engelsk-opgaverne her på kontoret, så derfor er jeg rigtig glad for, at jeg har fået Vinni med i engelsk-teamet. Vi er allerede godt i gang med opgaverne, og det er skønt at nørde juridiske udtryk med Vinni.”

Mette Davies, der har været Annes engelskpartner siden november 2021, er per marts 2023 tiltrådt en fast stilling i EU-Kommissionen i Luxembourg. Det er derfor glædeligt at kunne annoncere, at engelskområdet i Alpha-Lingua atter har to translatører og tolke, eftersom den tomme plads er blevet besat af Vinni E. von Benzon.

Med et EU-Sprogbilag behøver du ikke få oversat visse personlige attester, hvis de skal anvendes i et andet EU-land. EU-Sprogbilaget ledsager den originale attest og fungerer som en miniparlør for modtageren, der bliver i stand til at ”læse” den danske attest.

EU-Sprogbilaget kort forklaret

Sprogbilaget blev indført i forbindelse med legaliseringsforordningen i 2019, og ideen med EU-Sprogbilag er, at man ikke behøver at få oversat eksempelvis en dåbsattest, hvis den skal bruges i et andet EU-land, da den i stedet ledsages af et sprogbilag, hvor modtagerne kan slå ordene op i.

EU-Sprogbilaget er helt enkelt en flersproget standardformular, som supplerer din originale attest. Sprogbilaget erstatter samtidig ethvert krav om oversættelse og legalisering. Dermed er følgende danske attester fritaget for oversættelse, hvis og når de skal anvendes i et andet EU-land:

• Borgerligt udstedt vielsesattest
• Dåbsattest
• Folkekirkelig vielsesattest
• Fødsels- og dåbsattest
• Personattest
• Velsignelsesattest
• Du bestiller sprogbilaget samtidig med, at du rekvirerer den attest, det skal ledsage. Du kan kun bestille attesten og sprogbilaget ved at ringe eller skrive til et kirkekontor i Danmark. Bemærk, at borgerligt udstedt vielsesattest skal indhentes fra Borgerservice.

Når du henvender dig, skal du oplyse, hvilken attest, det drejer sig om, og hvilket EU-sprog, sprogbilaget skal udstedes på. Du skal altså eksempelvis oplyse ”dansk og fransk”.

Se i øvrigt vores svar på, om din attest i forvejen findes på engelsk eller et andet sprog. Nogle attester kan man nemlig rekvirere selv, det gælder bl.a. straffeattester.

Hos Alpha-Lingua er alle translatører og tolke certificerede gennem Translatørforeningen – foreningen er Danmarks ældste interesseorganisation for translatører og tolke.

Hvad indebærer certificeringen for tolke?

1. Kandidatuddannelse
   Medlemskab af Translatørforeningen kræver som minimum en kandidatuddannelse i et fremmedsprog og/eller en specialiseringsgrad inden for oversættelse og tolkning. Desuden skal vi som medlemmer af Translatørforeningen leve op til foreningens etiske regler, der skal sikre en høj faglig og etisk standard i oversættelses- og tolkearbejdet.
2. Etiske regler
   De etiske regler er opstillet på baggrund af den lovgivning, der indtil 1. januar 2016 var gældende for landets statsautoriserede translatører og tolke. Tolkeloven stillede bl.a. krav til kompetencer, ubestikkelighed, tavshedspligt og udførelsen af arbejdet; disse regler er implementeret i Alpha-Linguas forretningsgang.

Du finder Translatørforeningens etiske regler i deres fulde længde på foreningens hjemmeside: https://translatorforeningen.dk/certificerede-translatoerer-og-tolke/etiske-regler-og-faglige-forpligtelser/ 

Efteruddannelse

Translatørforeningen stiller også krav til vores kontinuerlige efteruddannelse, som vi hvert andet år skal kunne dokumentere. Siden dette indlæg blev udgivet i 2020 om vores fortsatte efteruddannelse i Alpha-Lingua, har vi bl.a. opkvalificeret os inden for udbudsret, erhvervsforsikring og pant samt cybersikkerhed og kontraktskrivning.

Hvad betyder certificeringen for vores kunder?

• Titel
  Certificeringen berettiger os til at kalde os certificeret i dansk og det fremmedsprog, vi hver især er optaget med. Den giver også mulighed for at underskrive os som ”Medlem af Translatørforeningen”. Da vi alle er certificeret af foreningen, kan man fremsøge os på Translatørforeningens hjemmeside: Find translatør.
• Stempel
  Som certificerede translatører kan vi desuden udforme bekræftede oversættelser til brug over for myndigheder i ind- og udland. I forbindelse med legalisering hos Dansk Erhverv tildeles vi i øvrigt et unikt stempel, der bekræfter vores faglighed og ikke blot vores identitet.
• Garanti
  Certificeringen er således vores kunders garanti for, at vi er højtuddannede og erfarne inden for juridisk, økonomisk og teknisk oversættelse og tolkning, samt at vi efterlever en række krav og regler, der i sidste ende garanterer høj faglighed og tilsvarende kvalitet.

Vil du vide mere om Translatørforeningen, kan du konsultere foreningens hjemmeside.

Vil du i øvrigt læse om vores erfaring og specialer, kan du læse om hvert enkelt medlem af Alpha-Lingua her.

I efteråret 2022 deltog Carina Graversen i to tolkekonferencer i Norden; den første i Tampere i Finland og den anden i Oslo, Norge. Ved begge konferencer repræsenterede hun Translatørforeningen, hvor hun som medstifter af tolkeudvalget skulle orientere sig om den seneste viden fra tolkeområdet i vores nabolande.

Carina Graversen uddyber indledningsvis en lille, men vigtig detalje: ”Konferencerne drejede sig kun om tolkning, ikke oversættelse. I flere af de nordiske lande skelner man mellem tolke og translatører som begreb og profession. Derfor er fx Translatørforeningens navn misvisende for vores nordiske naboer, da de tror, foreningens medlemmer kun oversætter.”

Egentlig stod Carina Graversen ikke på gæstelisten til det første seminar, der blev afholdt i Finland, men som Translatørforeningens talsperson for tolkeområdet og derigennem en stor synlighed omkring hendes profil, blev invitationen bogstaveligt talt stukket i hånden på Carina. Konferencen i Tampere henvender sig til tolkeforskere og tolkeundervisere, men da de savnede en repræsentant for Danmark, fandt invitationen vej til Alpha-Linguas postkasse.

Todagesseminaret NORDIC i Tampere, Finland

Seminaret blev afholdt på universitetet i Tampere med deltagelse af forskere, lektorer, ph.d.-studerende og undervisere i tolkning og tegnsprogstolkning fra Finland, Norge og Grønland. Fokus var præsentation af tolkeforskningsprojekter, digitaliseringstiltag inden for undervisning og brug af tolke og på hvordan man sikrer, at myndighederne bruger de bedst uddannede tolke.

Der var en deltagerdelegation fra Norge med embedsfolk fra IMDi, det ansvarlige direktorat for bl.a. den norske tolkelov og med repræsentanter fra universitetet OsloMet, der udbyder en af Norges tolkeuddannelser.

Med Den nye tolkelov i Norge tiltrak nordmændene stor opmærksomhed: OsloMet deltog med oplæg om, hvordan de tester deres kandidater med den såkaldte tosprogstest. Fra 2022 foregår testen udelukkende digitalt over tre dage. Den er en introduktion til tolkefaget og screener om kandidaterne har tolkepotentiale, og en bestået tosprogstest giver direkte adgang til tolkeuddannelsen. Det store spørgsmål i Norge er, om tosprogstesten bør give kandidaterne adgang til at figurere på den nationale tolkeliste, da den blot kræver at ansøgerne har norsk på B2-niveau, men ingen krav stiller til fremmedsproget. Det svarer til at rekruttere direkte fra gymnasiet, og den norske forsker, Hanne Skaaden, fremførte at det ikke er forsvarligt at kalde kandidater kvalificerede tolke, da det har vist sig, at de ikke er dygtige nok sprogligt eller har tilstrækkeligt med erfaring til at tolke. I 2021 var der kun 205 ud af 511, der bestod tosprogstesten og dermed fik grønt lys til at påbegynde en af landets tolkeuddannelser, NICE (Norwegian Interpreters Certification Exam).

Indtil 2014 var Danmark repræsenteret på NORDIC ved den danske tolkeforsker, Bente Jakobsen, men eftersom der ikke længere findes en tolkeuddannelse i Danmark, er store dele af forskergrundlaget borte. Resultatet var, at der var stor interesse i Tampere for den danske situation, og som følge deraf blev Carina Graversen opfordret til at give et oplæg på seminaret på engelsk om tolkesituationen i Danmark. Som translatør og tolk i italiensk henvendte Carina sig til sine engelsksprogede kolleger i Alpha-Lingua for sproglig assistance til at få budskabet til at flyde korrekt.

Hvorfor er det vigtigt for dig som tolk at deltage i sådan et seminar?

Carina svarer prompte: ”Selvfølgelig ville jeg gerne til en konference om tolkning i de nordiske lande, fordi jeg i årevis, som talsperson for Tolkeudvalget og som repræsentant for Translatørforeningen, har arbejdet benhårdt for en professionalisering af tolke. Og derfor har jeg brug for at vide, hvad man gør i nabolandene. Desuden peger Translatørforeningen på Norge som den model, vi gerne vil have indført i Danmark; så når de fortæller om modellen og udviklingen siden indførelsen af den norske tolkelov, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville med.”

Carina fortæller, at både i Norge, Sverige og Finland arbejder man på, at særligt retstolke skal være uddannede. Med tolkeloven i Norge blev det lovpligtigt, at tolke skal være kvalificeret, hvilket betyder, at de skal være uddannede på et af de officielle uddannelsestrin. De øvrige to lande har tolkelister over uddannede retstolke, som brugerne skal rekvirere tolkene fra. Og det fører os til konferencen i Oslo, hvor Carina Graversen var blandt de inviterede.

Tolkekonferensen i Oslo, Norge

I januar 2022 fik Norge sin første tolkelov. Den har været undervejs siden 2013, fra dengang Danmark var foregangsland. Det store spørgsmål på konferencen Tolkekonferensen lød: Hvordan er det gået med at få implementeret loven, der forpligter myndighederne til at benytte en kvalificeret tolk? Når man har en lov, er det nødvendigt at have et system, der understøtter den, heriblandt at have kvalificerede tolke.

Oplæggene i Oslo handlede derfor om, hvordan det er gået med implementeringen af loven i detaljer. Kan myndighederne finde ud af at rekvirere en kvalificeret tolk, og ved de, hvordan man anvender en uddannet tolk? Jo højere uddannet tolkene er, jo højere krav stilles der til myndighederne. Integrations- og mangfoldighedsdirektoratet, IMDI, der har det statslige ansvar for at sikre, at lovbestemmelserne kan lade sig gøre ude i virkeligheden, tilbyder derfor digitale løsninger til fx hospitaler og kommuner, så aftagerne er klar over, hvilke krav der stilles til dem; fx skal de have velfungerende IT-udstyr til fjerntolkning og helt lavpraktisk instrukser om, hvor og hvordan lægen og patienten skal sidde foran skærmen, så tolken kan se og høre dem begge. Konferencen kom i høj grad også til at handle om erfaringerne med de kvalificerede tolke.

Her er det essentielt at forklare begrebet kvalificeret tolk. Kvalificeret tolk betyder, at du står i det norske tolkeregister. Står du i registret, er du kvalificeret på et af fem forskellige niveauer. Det laveste niveau er tosprogtesten, som i bund og grund betyder, du er egnet til at starte på en tolkeuddannelse. De øvrige fire niveauer spænder over kurser, en egentlig bacheloruddannelse i tolkning, og certificeringer stykket sammen af det offentlige. Niveauerne tjener som incitament til at dygtiggøre sig løbende, da taksterne følger de fem niveauer.

Carina Graversen er fortaler for systemet: ”Det er bedre at have en ukrainsk tolk på niveau fem, end slet ikke at have en ukrainsk tolk. Til gengæld har Norge Nordens eneste tigriniatolk, der er uddannet på højeste niveau, hvilket må være bevis for, at det her er vejen frem, når de formår også at tilbyde uddannelse i de mere eksotiske sprog.” Carina fremhæver dog, at det kom frem på konferencen, at man i dag er ærgerlige over, at niveau fem med tosprogstesten blev kvalificerende til at komme på tolkelisten, fordi erfaringen har vist, at de ikke nødvendigvis kan tolke. ”Det er erfaringer, der er vigtige at tage til sig, hvis vi lykkes i Danmark med en lignende model,” fremhæver Carina.

Hvad skal du bruge denne viden til?

”Som repræsentant for Translatørforeningen sikrer vi os adgang til viden, som er guld værd den dag det Tværministerielle udvalg, der skal komme med anbefalinger til en tolkeuddannelse og en certificering i Danmark, begynder at røre på sig. Vi får adgang til de folk, der ligger inde med den seneste og nyeste viden om implementering, digitalisering og uddannelse inden for tolkning, og alt dette gør mig og foreningen til at vigtig partner i det videre arbejde for en national certificeringsordning og medfølgende uddannelsesmuligheder. Den viden har vi ikke i Danmark lige nu, men nu kan jeg bare ringe til vores nordiske naboer og få et svar – uden at skulle have en tolk med. Det understreger at Translatørforeningen er garant for professionalisme og saglighed i hele tolkediskursen,” fortæller Carina Graversen, der er kommet hjem med telefonbogen fuld af gode kontakter.

Carina Graversen opsummerer sit udbytte: ”Konferencerne har gjort mig skarpere på, hvilke systemer og erfaringer vores nabolande har, særligt Finland og Norge. Jeg var den eneste dansker i de her nordiske fora; det blev bemærket, og derfor kommer tolkeseminaret fra Finland nu til Danmark i 2023, fordi vores kolleger i nabolandene gerne vil hjælpe os med at skabe fokus på vigtigheden af dette område i Danmark – og i bedste fald sætter det skub under det arbejde, der lige nu foregår i det Tværministerielle udvalg,” afrunder Carina, der lige nu er i planlægningsfasen sammen med Københavns Universitet omkring afholdelsen af NORDIC på dansk grund. Og således tyder alt på, at Danmark atter står på gæstelisten til kommende tolkekonferencer i Norden.

Denne artikel er også bragt i en anden version på Translatørforeningens hjemmeside: translatorforeningen.dk/tolkekonference-kommer-til-danmark