Står I i din virksomhed og skal flytte en produktion til udlandet? Har I et indgående samarbejde med en international forretningspartner? Skal I have rykket vigtig knowhow, fundamental viden og en ikke-nedfældet virksomhedskultur til fremmede himmelstrøg?

Mange før jer har forsøgt sig på et fælles fremmedsprog som engelsk, og i nogle sammenhænge giver det tilfredsstillende resultater. Maskiner kommer som regel med en manual, processerne er ens på alle sprog, men kultur, opfattelsen af etisk korrekt og menneskelig kontakt – og den usikkerhed, der kan opstå, hvis man ikke føler sig forstået – den kræver dygtig kommunikation, hvis ikke kløften skal blive for stor, alt imens formålet var at udligne den.
Og så er det, I kunne overveje at leje en tolk for en periode og selv måle og mærke forskellen, inden I træffer den endelige beslutning.

Én tolk, ét projekt

Det gør ikke den store forskel, om I er en stor international virksomhed eller et mindre foretagende. Den professionelle tolk vil altid gøre sit forarbejde, før vedkommende tilgår opgaven. Og med den rette tolk vil udgiften hurtigt være sparet målt på andre parametre som fx kvalitet og tilfredshed. Hvordan det, spørger du måske.

En dygtig tolk vil have kendskab til den rette terminologi, vedkommende vil have studeret jeres processer, men vedkommende bliver først og fremmest en del af fællesskabet, og dét nedbryder alle barrierer i mødet mellem de to parter, der skal tolkes for. Hvis du forestiller dig to parter, der begge kommunikerer via et fremmedsprog, så vil der naturligt opstå usikkerhed om, hvorvidt modtageren nu har forstået budskabet. I begge lejre. Den usikkerhed elimineres med en dygtig tolk. Den usikkerhed, vi alle kan føle, når vi ikke ved, hvordan vi bliver mødt. Den forsvinder som dug for solen, når der står en dygtig, smilende og professionel tolk i midten og udstråler tryghed og via sine kommunikationsevner får sikret, at alle parter føler sig tilpas i mødet gennem kulturformidling – som også er et vigtigt redskab, der følger med i pakken hos en uddannet tolk.

En dygtig tolk formår desuden at formidle essensen af en virksomhed til en anden uden om eventuelle kulturbarrierer. Det er nemt nok at flytte maskiner og lokaler, men det kræver indsigt at flytte knowhow, viden og virksomhedskulturer samt etiske kompasser.

Derfor bør det hurtigt kunne måles i tilfredshed alene, i forhold til det tiltag I har sat jer for at realisere, at udgiften til tolken er marginal. Ikke mindst fordi tolkens kvalitet afspejler sig i formidlingens kvalitet og dermed i succesraten for foretagendet – indadtil og udadtil.

Resultaterne taler for sig selv

Alpha-Linguas polske tolk, Paulina Lundén, har flere gange haft fornøjelsen af at tolke i større internationale sammenhænge, hvor en produktion fx skulle flyttes fra Danmark til Polen. Kort sagt bidrager hun til at give arbejdet videre på en måde så kvaliteten er intakt og virksomhedens viden samt ry fortsat består efter overdragelsen.

”Når et velrenommeret firma har eksisteret i lang tid, kendetegnes det fx ved, at medarbejderne bliver i mange år. Det betyder ofte, at de ligger inde med store mængder knowhow, som er inde i medarbejdernes hoveder, men ikke ligger beskrevet noget sted. Medarbejderne er virksomhedens virksomhedskultur, som fx for Danmark viser sig ved, at vi som medarbejdere tænker selvstændigt og er i stand til at løse problemer på grundniveau uden om chefen. Det kan ikke bare overføres til en anden kultur, der er topstyret, og hvor kutymen er, at man får slag over fingrene for at gøre netop som danskerne. Men det kan lade sig gøre med en god tolk, der kender begge sprog indgående, og som kan tolke kulturen og etikken ikke kun til medarbejderne, men også forbi cheferne”, forklarer Paulina med et smittende gåpåmod.

Det samme gælder for etiske forhold. Måske er det grundlæggende for en virksomheds identitet, at alt, der foregår i virksomheden, bliver i virksomheden. Det ved og forstår en god tolk og kan assistere med at få videreformidlet, så det bliver en tilsvarende værdi hos de nye modtagere.

En ubetalelig hjælp

En udflytning af et produktionsled er en dyr beslutning. Meget står sandsynligvis beskrevet i tykke manualer, der er oversat. Men alt det, der ikke lader sig nedfælde på papir, det vil en professionel tolk kunne formidle, så modtagerkulturen kan fortsætte det gode arbejde.

Paulina opsummerer: ”Det giver ro til både de danske og polske medarbejdere, jeg tolker mellem, når de også forstår, at alt de siger, bliver oversat korrekt. Jeg står måske med en håndfuld danskere, der har mistet deres job pga. den her udflytning og derfor møder op med en vis utilfredshed, mens polakkerne har det med at virke lidt tilbageholdende, fordi de føler sig usikre på, hvordan de bliver modtaget. Lige dér opstår en spænding i starten, som helt forsvinder, når en god tolk tager ansvar for kommunikationen. Og når de slapper af, kan de fokusere på at videregive og modtage viden”.

Mange virksomheder har helt styr på kulturforskellene, ikke desto mindre kan det være betryggende at vide, at tolken kan træde til med sin indsigt og viden, skulle noget glippe. For sådan kan en professionel tolk også benyttes: Som sparringspartner, der indledningsvis og løbende tager medansvar for kommunikationen, uden at træde ud af rollen som tolk.

Lutter fordele

Alpha-Lingua har erfaring med virksomheder, der indledningsvis forsøgte sig uden tolk. Men det virkede ikke optimalt, da begge parter blev usikre på, om de blev forstået. Efter nogen tid blev vi kontaktet og tilknyttet for en prøveperiode på fx en uge. Efter den uge skulle indsatsten evalueres: Ændrede det noget? Bidrog det tilstrækkeligt?

Vi ved, det virker. Kvaliteten af vores ydelser bliver endnu højere, jo bedre vi kender hinanden.

Og vi lover ikke guld og grønne skove, medmindre vi kan levere det.

Skal du have indhentet, oversat og legaliseret en virksomhedsrapport fra Erhvervsstyrelsen? Læs dette indlæg, og bliv samtidig klogere på forskellen mellem en almindelig pdf, en digitalt signeret pdf og en fysisk papirversion med segl, samt på forskellen mellem legalisering af en oversættelse og af et originaldokument.

Gentagelse fremmer forståelsen

I vores øjne er denne slags indlæg altid relevante, fordi det besvarer nogle af de spørgsmål, som vi ofte hjælper vores kunder med at blive klogere på.
Et eksempel på et spørgsmål, som vores kunder altid er i tvivl om, er, hvordan det kan være, at én apostille ikke er nok, hvis den udenlandske modtager kræver, at både det originale dokument og oversættelsen legaliseres. Og svaret på dette er ganske enkelt, at der skal en apostille på hver underskrift, der skal legaliseres (originaldokumentets underskrift og i dette tilfælde også translatørens underskrift).

Reglen er altså: én apostille per underskrift

Endelig synes vi, at det er relevant at behandle emnet legalisering igen, da der er kommet nye procedurer for indhentning af virksomhedsrapporter fra Erhvervsstyrelsen (tidligere kaldet tegningsudskrift, selskabsudskrift eller sammenskrevet resumé), der netop er et af de dokumenter, vores kunder ofte har brug for at få oversat og legaliseret.

Den nye måde at indhente virksomhedsrapporter på

Til forskel fra tidligere har du i dag mulighed for at gå ind på virk.dk og downloade en virksomhedsrapport fra Erhvervsstyrelsen, hvor det kun er de sektioner, der er aktuelle for netop dig, der medtages i udskriften. Nu findes der nemlig en ’fold-ud-funktion’, der betyder, du kan selv kan/skal vælge, hvilke oplysninger/sektioner du vil have med i din virksomhedsrapport.

Dette har den fordel, at hvis din modtager i udlandet ikke har brug for alle eksisterende virksomhedsoplysninger, så kan du faktisk sammensætte en relativt kort rapport – og mindre tekst betyder jo lavere omkostninger til oversættelse. Dermed er hele proceduren blevet noget mere fleksibel – både hvad angår indhold og pris.
På virk.dk er der en overskuelig gennemgang af, hvordan man sammensætter og indhenter en virksomhedsrapport. Det er ret enkelt, og du finder vejledningen lige her.

Når du så har sammensat din virksomhedsrapport, som du vil have den, skal du huske at vælge, om du vil modtage virksomhedsrapporten som

• simpel pdf (downloades med det samme)
• pdf med digital signatur (modtages på mail eller i e-Boks)
• papirudskrift med fysisk/våd underskrift og segl (modtages med post eller afhentes direkte hos Erhvervsstyrelsen)

Vi anbefaler, at du vælger enten en virksomhedsrapport med digital signatur eller med fysisk/våd underskrift, da originaldokumentet (i dette tilfælde virksomhedsrapporten) kun kan legaliseres med apostille, hvis det er påført en gyldig underskrift, og det finder du ikke på en simpel pdf-version. Hvis der ikke er krav om legalisering af originaldokumentet, kan du vælge frit mellem de tre muligheder, hvis modtageren af dokumentet ikke stiller nogen yderligere formkrav.

Legalisering af oversættelse og originaldokument – det er to forskellige ting

Når du så har fået en bekræftet oversættelse af din virksomhedsrapport – hvilket vi med glæde hjælper med hos Alpha-Lingua – så vil mange udenlandske myndigheder både kræve, at du får legaliseret:

1. Selve oversættelsen, idet dette er myndighedernes garanti for, at oversættelsen er udført af en anerkendt/kvalificeret translatør.
2. Originaldokumentet, idet dette er deres garanti for, at dokumentet er ægte og juridisk gyldigt.

I det første tilfælde, dvs. legalisering at oversættelsen, skal du være opmærksom på, at dette efter ny lovgivning kræver en to-trins-legalisering, hvor translatørens underskrift først legaliseres af Dansk Erhverv eller en notar, og så derefter får en apostille fra Udenrigsministeriet.

I det andet tilfælde, dvs. legalisering af originaldokumentet, er det selve underskriften fra den pågældende offentlige medarbejder, der har udstedt og underskrevet dokumentet (hér virksomhedsrapporten), som legaliseres. Underskrifter fra danske, offentlige myndigheder kan legaliseres direkte ved indhentning af apostille.

Og eftersom der skal én apostille/legalisering pr. underskrift, så afhænger dine samlede udgifter til legaliseringen af, hvor mange forskellige oversættelser og originaldokumenter – eller rettere sagt underskrifter – der skal legaliseres.

Derfor skal du altid henvende dig til modtager for at få at vide, hvad de forventer at modtage

Vil du læse mere om regler for legalisering af oversatte dokumenter, så har Udenrigsministeriet lavet en kort beskrivelse herfor, som du finder her.

Nye legaliseringsydelser hos Alpha-Lingua

Vi går ikke kun op i at besvare dine spørgsmål, vi går også op i at gøre det overskueligt for dig at være kunde hos os.

Derfor har vi udarbejdet nye legaliseringsvejledninger og -pakker for de forskellige sprog/lande, vi tilbyder oversættelser i, som du kan få tilsendt. Du skal blot skrive til os:
info@alpha-lingua.dk

”Jeg fulgte min mavefornemmelse”, siger Anne Simonsen, engelsk translatør og tolk hos Alpha-Lingua, om den oversættelsesopgave, der fyldte arbejdskalenderen i halvdelen af 2019. 500 sider inden for et område, der ikke har en direkte engelsk pendant.

Resultatet af disse seks måneders intense arbejde og utallige timers research blev til en termliste på små 400 nye ord. Og så naturligvis en gennemarbejdet engelsk oversættelse af e-nettet A/S’ tre clearinghåndbøger.

e-nettet A/S: Prinsen på den hvide hest

e-nettet arbejder blandt andet sammen med de danske banker og Nets. De forvalter og vedligeholder de it-systemer, der ligger bag enhver dansk bankoverførsel. Det gælder almindelige pengeoverførsler, overførsler via MobilePay, indbetalingskort og dankortbetalinger.

Hver gang der foregår en transaktion mellem to personer eller virksomheder, er der et system, der skal formidle ønsket om at overføre x-antal kroner fra én bankkonto til en anden via Danmarks Nationalbank og med hvilken rettidig omhu det skal ske. Blandt andet. Det system holder e-nettet styr på.

Sådanne systemer kræver brugsanvisninger. e-nettets danske system er formuleret i tre store clearinghåndbøger på dansk – som nu er oversat til engelsk takket være samarbejdet mellem e-nettet og Alpha-Lingua.

Kunden var klar over, at det ikke kunne være hvem som helst, der påtog sig denne opgave. De var bevidste om, at der nok ikke fandtes en oversætter, der på forhånd var ekspert i netop dette emne, da clearing sædvanligvis ikke er et beskrevet blad i almindelige menneskers bevidsthed, og at det derfor var afgørende at finde en professionel translatør med en solid erfaring i at sætte sig ind i komplekse emneområder.

Terminologien: Simsalabim og alle de andre løsener

Det stod fra starten af klart for Anne, at det her ikke blev nogen nem opgave, og at den ville kræve en del research efter korrekt terminologi:

”Mange af gloserne kunne jeg ikke finde, fordi de ikke findes som etableret terminologi. e-nettets system er unikt, og derfor var der ikke en masse parallelle tekster online at læne sig op ad. Der er dog en masse EU-regler og internationale regler om udveksling af finansielle ydelser, og i den forbindelse fandt jeg internationale håndbøger og ordlister, som jeg til dels kunne trække på.”

Anne havde dog ikke fulgt sin mavefornemmelse helt ud af det blå. Til et indledende møde om oversættelsesopgaven stod det klart for hende, at kunden både havde sproglig forståelse og – endnu mere vigtigt – var klar over, at der lå nogle udfordringer med at oversætte flere af nøgleordene i clearinghåndbøgerne, og at de bedst selv kunne være behjælpelige med den del. Og dermed blev samarbejdet med kunden den afgørende faktor i det enorme oversættelses- og researcharbejde, som Anne havde kastet sig ud i:

”Vi lavede en ordliste, som vi begge kunne tilgå, hvor jeg lagde termer ind løbende og noterede, hvor jeg var i tvivl om noget, og så gik kunden løbende ind og kommenterede, forklarede eller godkendte mine forslag. Min kontakt kom med både brugbare og fornuftige input. Jeg kunne også stille spørgsmål til, hvad de enkelte termer reelt betød for processen.”

Samarbejdet: En for alle og alle for en

Samarbejde var afgørende for resultatet. Anne forklarer: ”Hvis jeg ikke forstår processerne, kan jeg ikke finde en engelsk oversættelse, jeg er sikker på, er dækkende for den danske term.”

Uden mulighed for at søge på nettet efter paralleltekster på engelsk for i sidste ende at søge efter den rette terminologi, er man som translatør prisgivet. Derfor var samarbejdet med e-nettet essentielt for resultatet: e-nettet må formodes at kende sit produkt allerbedst.

I nogle tilfælde fandt Anne brugbare paralleltekster om lignende processer, men det var som at lede efter den nok så omtalte nål i høstakken. De gloser, Anne kunne finde fra tilsvarende internationalt anvendte systemer, stadfæstede kun nogle af de gængse engelske ord for en lille andel af ordene på termlisten, mens hun for den resterende del af gloserne måtte ty til andre translatør-greb:

”Nogle gange fandtes der ikke en egentlig fagterm, men det skulle oversættes. Jeg kunne ikke slå ordene op nogen steder, så jeg måtte selv konstruere og finde på passende oversættelser – og turde stå på mål for mine beslutninger. Heldigvis kunne jeg diskutere disse glosevalg med kunden, og sammen fandt vi frem til de rigtige valg, uanset om det var et spørgsmål om at vælge mellem eksisterende gloser eller mine bud.”

Drømmestunder findes ikke kun i eventyr: Og de levede lykkeligt …

Som professionelle translatører oftest gør, så holder Anne meget af at sætte sig ind i nye fagområder: ”Det var sjovt at sætte sig ind i et emne, som jeg knap nok vidste fandtes. Og nogen skal jo. Så da jeg tilmed havde forudsætningerne, fordi jeg faktisk kender lidt til bankernes clearing af betalinger fra cand.ling.merc-studiet, så kunne det jo passende være mig.”

Oversættelsesopgaver af denne kaliber er i overkanten af, hvad man normalt ville takke ja til ene og alene. Kun forvisset om, at kunden havde Annes ryg, fulgte hun sin gut feeling og brugte sin erfaring til at vurdere, hvorvidt emnet var tilgængeligt for hende: ”Med denne kunde ville det ikke være risikabelt, men faktisk realiserbart”, konkluderer Anne. Ikke mindst takket være drømmeomstændighederne som talte: lang deadline, god kundekontakt, godt samarbejde og rette arbejdsvilkår.

Siden 1. april 2019 er vores profession blevet mere omtalt i medierne end sædvanligt. Normalt er vi blot en stemme i kundens ører, de, der ikke – og ikke skal – lægges mærke til. Men nu har du sandsynligvis hørt om tolkene, og det skyldes Rigspolitiets udbud på tolkeområdet, som et privat IT-bureau vandt og har haft til opgave at løfte siden foråret.

Alpha-Lingua har i mere end 40 år i de danske retssale assisteret med netop tolkning og oversættelse, da juridisk terminologi og strafferet på dansk og fremmedsprog er fundamentet under vores kontorfællesskabs opståen. Det er derfor oplagt at tænke, at det er alt, hvad vi beskæftiger os med.

Det er da også en fællesnævner hos alle translatørerne i Alpha-Lingua – det juridiske sprog og forkærligheden for at kunne knække koden i enhver lovtekst, uanset hvor krakilsk og snørklet den er formuleret, at kunne tolke selv den mest snøvlende forklaring fra et af vores fremmedsprog, selve professionens kodeks for korrekt og usynlig sproglig mediation samt fagindsigt i alle aspekter af sagsforløb, der i sidste instans kan ende i en retssal.

Men som enkeltpersoner har vi også andre interesseområder, der åbner op for helt andre opgaver. Desuden har vi en værktøjskasse, som giver os mulighed for at gennembore enhver sproglig udfordring.

En ganske almindelig arbejdsuge hos Alpha-Lingua

Hos Alpha-Lingua er vi syv tolke, der dagligt arbejder med tolkning og oversættelse mellem dansk og vores fremmedsprog. Vi har sjældent to dage, der ligner hinanden, og vi står altid klar til at slippe oversætterværktøjerne, hvis der melder sig en tolkning her og nu.

I overgangen fra sommertid til vintertid har Carina Graversen, italiensk tolk og translatør hos Alpha-Lingua, primært været engageret i sit virke som tolk. På lidt over en uge blev hun engageret til en række meget forskelligartede tolkeopgaver, der udbyggede hendes terminologiske årsværk med gloser inden for kunst, pædagogiske grundprincipper og sikkerhed på byggepladser.

Tolkning for Det Italienske Kulturinstitut IIC

I slutningen af oktober blev Den Internationale Uge for Italiensk Sprog i Verden. fejret I Danmark blev det italienske sprog hyldet med en række foredrag, udstillinger og kulturelle arrangementer på Det Italienske Kulturinstitut IIC i København.

Et af hyldestindslagene var udstillingsåbningen af Felice Levinis udstilling ITALIA X INCOGNITA, og i den forbindelse blev der afholdt en rundbordskonference om det italienske sprog i kunsten.

Carina Graversen gjorde samtalen mellem de danske og italienske bidragsydere forståelig for alle i sin egenskab af tolk.

Italiens udbredelse i Danmark gik gennem kunsten

Med fokus på Italien drejede rundbordssamtalen sig om, hvorledes italiensk kunst og sprog siden midten af 1800-tallet har inspireret danske kunstnere. De bosatte sig, lod sig inspirere og malede billeder af stemninger, hændelser og gadestrøg med ord og pensel. Og så tog de deres værker med hjem og udbredte historien om støvlelandet Italien. Det var ad den vej, vores forkærlighed for og viden om Italien blev så stor.

Erfaringen gør hele forskellen ved tolkning

Denne type tolkeopgave kræver en mindre historisk oplæsning for at høste brugbare begreber på begge sprog for ord som guldaldermalere, impressionisme og andre kunstepokers navne og kunstteknikker. Men som det ofte er tilfældet i den kulturelle verden, opstår der gerne noget uventet.

Carina Graversen har med sine knapt 20 års praktiske erfaring som italiensk tolk prøvet det meste, så hun kan trække på erfaringen, når hun skal tolke selve kunstneren Felice Levini og hans abstrakte bidrag til samtalen. Hvis du spørger de herboende italienere blandt publikum, der taler begge sprog, vil de sige, hun klarede det utrolig flot. Hvis du spørger Carina Graversen, vil hun sige, hun trak på sin erfaring – og havde det været hendes første tolkeopgave nogensinde, havde hun nok ikke været tolk bagefter …

Desuden var det ikke Carinas første engagement som tolk på kulturinstituttet, så hun var forberedt på det umulige … hun glemmer sent dengang, hun skulle tolke for en italiensk kvinde, der som den eneste og sidste person i verden stadig dykker ned på havets bund og henter muslingetråde, som hun væver tekstiler af.

Til det næste job på instituttet skal Carina grave sin samfundshistorie frem, når hun skal tolke et seminar om antimafiakampen på Sicilien.

Tolkning ved færøsk pædagogseminar

Umiddelbart efter jobbet på kulturinstituttet var Carina engageret til en tolkeopgave på Færøerne. I to dage skulle hun følge en mindre delegation fra den italienske by Reggio-Emilia, der var inviteret til Thorshavn for at fortælle om deres helt særlige pædagogiske syn på vuggestue- og børnehavebørn.

Reggio-Emilia hedder byen, og den deler navn med en særlig pædagogisk tilgang, der opstod i byen i 1970’erne. I korte træk går overbevisningen ud på, at man bedst styrker børns faglige og sociale kompetencer ved at lære dem at indgå i relationer fra de er helt små. Relationer til både mennesker, materialer og samfund.

Tolkning om samfundsuddannelse i børnehøjde

Som eksempel fortalte delegationen om et projekt i en børnehave, der handlede om hospitaler. Indledningsvis talte de med børnene i mindre grupper, så børnene bedre havde mulighed for at blive hørt enkeltvis om deres forestillinger af hospitaler. Det gjorde de for at sætte tankerne i gang hos børnene, og dernæst nedfældede de så tankerne i form af tegninger. Næste skridt var at tage børnene samlet hen på et hospital og der lade børnene snakke og tegne og tage billeder af deres observationer på hospitalet. Hjemme i børnehaven igen samlede de materialet på nogle plancher, der til slut blev udstillet på hospitalet.

Processen førte børnene fra idéen om, at et hospital betyder smerte, sygdom og død, til en viden om, at et hospital også rummer raske mennesker og mødre, der føder børn, og glæde. Begrebet hospital blev med andre ord afdramatiseret gennem denne pædagogiske tilgang.

Forberedelse er afgørende ved tolkning

En tolk bliver altid taknemmelig for at få fremsendt alt tilgængeligt materiale forud, så forberedelsen bliver fokuseret. Forud for opgaven på Færøerne havde Carina modtaget delegationens power point-præsentationer, så hun kunne slå specifikke fagudtryk op.

Carina blev klar over, at italienerne bruger begreber som ”lærere” og ”undervisning” i deres pædagogiske princip, men da det ikke er begreber, vi benytter i Norden for børn i alderen 0-6 år, blev det en del af forberedelsen at gøre italienerne opmærksomme på, at det var begreber, de burde uddybe for kursusdeltagerne.

Billedet er fra et besøg hos en lille færøsk børnehave, der lå på en vindblæst bakkeside lige nord for Thorshavn. Som en del af den færøske pædagogik holdt de høns og får, som de med tiden slagtede og tilberedte over bål sammen med børnene.

Billedet er fra et besøg hos en lille færøsk børnehave, der lå på en vindblæst bakkeside lige nord for Thorshavn. Som en del af den færøske pædagogik holdt de høns og får, som de med tiden slagtede og tilberedte over bål sammen med børnene.

Metroselskabet og tolkning: Sikkerhed på rette spor

Som direkte lærdom af arbejdet med Cityringen har Metroselskabet besluttet at indføre et obligatorisk sikkerhedskursus for alle, der opholder sig på byggepladserne for de kommende Sydhavns- og Nordhavnsmetrofingre. Kurset hedder Sikkerhed på rette spor.

Carina Graversen har i mange år assisteret metrobyggerierne, da flere af underleverandørerne er italienere og dermed også mange af de ansatte. Hun har således allerede et grundigt greb på terminologien. Men der skal også en vis stemmestyrke til, når et helt hold kursister skal have mulighed for at få alt med.

Simultantolkning er en krævende stafet

I dette tilfælde, som i tilfældet på Færøerne, hvor forsamlingen er stor, og man ikke kan forvente at kunne råbe den op, foregår tolkningen med hvisketolkeanlæg – som er et headset, der er forbundet med individuelle hørebøffer eller fælles højttalere, afhængig af om hele forsamlingen har brug for tolken/det tolkede sprog. Således kan tolken tage noter, samtidig med at hun tolker, hvilket er essentielt under en simultantolkning, som i øvrigt er en disciplin i sig selv.

Opgaven for Metroselskabet foregår simultant og derfor er det en tolkeopgave, der varetages af to italienske tolke samtidigt. Simultantolkning er en yderst krævende stafet, der kun kan gennemføres i samme tempo, som afviklingen af et kursus normalt foregår i, hvis tolkene skiftes til at tolke i ca. 20-30 minutter ad gangen.

For selvom en tolks hjerne er i yderste beredskab under en tolkning, og tolken har lært sig at mestre langt flere input og output, end mennesker sædvanligvis kan og gør med deres hjerner, så er der menneskelige grænser.

Derfor er det også ren rutine for Carina Graversen efter hvert et job at gå hjem og slette ”harddisken”, så der er plads til de gloser, det næste job kræver af hende.

Har du en opgave, der kræver en tolk? Du finder os her på hjemmesiden.

Vi støder ofte på sjove udfordringer i hverdagen som translatører og tolke.

Alpha-Linguas polske translatør Paulina Lundén har netop været på overarbejde, da hun skulle oversætte en række beskeder, der indgik i en kampagne, hvor hver besked maksimalt måtte fylde et vist antal anslag.

Polskfødte polsktolk Paulina Lundén har netop afsluttet en omfattende opgave, hvor hun skulle oversætte en række danske småtekster, der skulle fungere som led i en kampagne.

Det var et krav fra kunden, at udgangssproget – dansk – skulle oversættes så nøjagtigt og nærtbeslægtet som overhovedet muligt, med præcis samme ordstilling og i samme kønsneutrale tone til polsk. Desuden måtte hver enkelt oversatte tekst ikke overstige et bestemt antal anslag, og de oprindelige tekster lå i forvejen tæt på maksimalgrænsen.

Det lyder umiddelbart nemt nok på dansk

Men det viste sig at være nær en umulighed pga. kravene til formatet. Og det gælder ikke kun mellem polsk og dansk, men vil også gøre sig gældende mellem dansk og andre fremmedsprog, der opfører sig markant anderledes end dansk.

Forskellen mellem polsk og dansk

Det man er nødt til at vide om polsk er nemlig, at det skrevne sprog som tommelfingerregel fylder 25 % MERE end dansk. Allerede der er der enorme udfordringer i at holde sig inden for den anviste maksimale længde af hver tekst.

Dernæst bøjes polske verber i køn. Ergo var det nær håbløst at holde teksterne kønsneutrale uden samtidig at ændre i ordlyden og overstige den maksimale længde på hver tekst.

Endelig har polsk ikke samme grad af sammensatte korte substantiver som på dansk, så simple ord som tandbørste, der fx fylder 10 anslag på dansk, skal oversættes med szczoteczka do zębów, der fylder hele 20 anslag. På samme vis er det med verberne; ofte anvendes to verber på polsk (et såkaldt aspektpar bestående af et imperfektum og et perfektum) over for ét verbum på dansk.

Tandbørste. Oversæt polsk til dansk. Alpha-lingua.

Polsk er konstrueret anderledes end dansk

Polsk er ganske enkelt konstrueret anderledes end dansk og bygger med sine slaviske sprogrødder på et kompliceret bøjningssystem, hvor de syv kasusformer og tre køn afgør bøjningsformen af substantiver, adjektiver og pronominer.

Polsk har ingen bestemte og ubestemte artikler (den, en), og de anvender ikke personlige pronominer i samme grad som på dansk (jeg, du), fordi informationen om afsender/modtager af en handling ligger i selve verbet: jeg spiser– (ja) jem, du spiser– (ty) jesz, I spiser – (wy) jecie.

En anden nuance i polsk er, at det polske sprog bøjer sig efter om situationen, der beskrives, er en uafsluttet eller en afsluttet handling. Og så er vi slet ikke kommet til de 11 specialtegn, som fuldender det latinske alfabet til polsk.

ą – ć – dź – dż – ę – ł – ń – ó – ś – ż – ź

Opremsningen kunne fortsætte, og som rosinen i pølseenden er der de finkornede, kulturelle forskelle, som fx at det på polsk kan opfattes som både nedsættende og stødende, når et substantiv er gentaget flere gange i samme tekst, hvor det på dansk kan tjene som et pædagogisk og sprogligt virkemiddel at benytte gentagelsens kunst.

Den konkrete oversættelsesopgave fra dansk til polsk

Kunden havde sine udfordringer med at komme i mål, fordi fokus var på det ønskede resultat, fremfor det muliges kunst. Derfor indebar denne konkrete oversættelsesopgave en lang indledende dialog med kunden om, hvad der var muligt og umuligt. Heldigvis talte Paulina og kunden samme ”sprog”.

Paulina løste opgaven. Selvfølgelig gjorde hun det. Men ikke helt, som hun normalt ville gøre per automatik, nemlig en 1:1 oversættelse. For det var ikke muligt. I stedet gjorde hun det, en god litterær oversætter ofte må gøre: hun omskrev teksten, lavede andre ordstillinger og anvendte andre sproglige virkemidler for at opnå et oversat resultat, der kunne det samme som udgangsteksten, og som opfyldte de grundlæggende krav til længden.

Dér har du gevinsten ved at benytte en professionel translatør.