”Jeg fulgte min mavefornemmelse”, siger Anne Simonsen, engelsk translatør og tolk hos Alpha-Lingua, om den oversættelsesopgave, der fyldte arbejdskalenderen i halvdelen af 2019. 500 sider inden for et område, der ikke har en direkte engelsk pendant.

Resultatet af disse seks måneders intense arbejde og utallige timers research blev til en termliste på små 400 nye ord. Og så naturligvis en gennemarbejdet engelsk oversættelse af e-nettet A/S’ tre clearinghåndbøger.

e-nettet A/S: Prinsen på den hvide hest

e-nettet arbejder blandt andet sammen med de danske banker og Nets. De forvalter og vedligeholder de it-systemer, der ligger bag enhver dansk bankoverførsel. Det gælder almindelige pengeoverførsler, overførsler via MobilePay, indbetalingskort og dankortbetalinger.

Hver gang der foregår en transaktion mellem to personer eller virksomheder, er der et system, der skal formidle ønsket om at overføre x-antal kroner fra én bankkonto til en anden via Danmarks Nationalbank og med hvilken rettidig omhu det skal ske. Blandt andet. Det system holder e-nettet styr på.

Sådanne systemer kræver brugsanvisninger. e-nettets danske system er formuleret i tre store clearinghåndbøger på dansk – som nu er oversat til engelsk takket være samarbejdet mellem e-nettet og Alpha-Lingua.

Kunden var klar over, at det ikke kunne være hvem som helst, der påtog sig denne opgave. De var bevidste om, at der nok ikke fandtes en oversætter, der på forhånd var ekspert i netop dette emne, da clearing sædvanligvis ikke er et beskrevet blad i almindelige menneskers bevidsthed, og at det derfor var afgørende at finde en professionel translatør med en solid erfaring i at sætte sig ind i komplekse emneområder.

Terminologien: Simsalabim og alle de andre løsener

Det stod fra starten af klart for Anne, at det her ikke blev nogen nem opgave, og at den ville kræve en del research efter korrekt terminologi:

”Mange af gloserne kunne jeg ikke finde, fordi de ikke findes som etableret terminologi. e-nettets system er unikt, og derfor var der ikke en masse parallelle tekster online at læne sig op ad. Der er dog en masse EU-regler og internationale regler om udveksling af finansielle ydelser, og i den forbindelse fandt jeg internationale håndbøger og ordlister, som jeg til dels kunne trække på.”

Anne havde dog ikke fulgt sin mavefornemmelse helt ud af det blå. Til et indledende møde om oversættelsesopgaven stod det klart for hende, at kunden både havde sproglig forståelse og – endnu mere vigtigt – var klar over, at der lå nogle udfordringer med at oversætte flere af nøgleordene i clearinghåndbøgerne, og at de bedst selv kunne være behjælpelige med den del. Og dermed blev samarbejdet med kunden den afgørende faktor i det enorme oversættelses- og researcharbejde, som Anne havde kastet sig ud i:

”Vi lavede en ordliste, som vi begge kunne tilgå, hvor jeg lagde termer ind løbende og noterede, hvor jeg var i tvivl om noget, og så gik kunden løbende ind og kommenterede, forklarede eller godkendte mine forslag. Min kontakt kom med både brugbare og fornuftige input. Jeg kunne også stille spørgsmål til, hvad de enkelte termer reelt betød for processen.”

Samarbejdet: En for alle og alle for en

Samarbejde var afgørende for resultatet. Anne forklarer: ”Hvis jeg ikke forstår processerne, kan jeg ikke finde en engelsk oversættelse, jeg er sikker på, er dækkende for den danske term.”

Uden mulighed for at søge på nettet efter paralleltekster på engelsk for i sidste ende at søge efter den rette terminologi, er man som translatør prisgivet. Derfor var samarbejdet med e-nettet essentielt for resultatet: e-nettet må formodes at kende sit produkt allerbedst.

I nogle tilfælde fandt Anne brugbare paralleltekster om lignende processer, men det var som at lede efter den nok så omtalte nål i høstakken. De gloser, Anne kunne finde fra tilsvarende internationalt anvendte systemer, stadfæstede kun nogle af de gængse engelske ord for en lille andel af ordene på termlisten, mens hun for den resterende del af gloserne måtte ty til andre translatør-greb:

”Nogle gange fandtes der ikke en egentlig fagterm, men det skulle oversættes. Jeg kunne ikke slå ordene op nogen steder, så jeg måtte selv konstruere og finde på passende oversættelser – og turde stå på mål for mine beslutninger. Heldigvis kunne jeg diskutere disse glosevalg med kunden, og sammen fandt vi frem til de rigtige valg, uanset om det var et spørgsmål om at vælge mellem eksisterende gloser eller mine bud.”

Drømmestunder findes ikke kun i eventyr: Og de levede lykkeligt …

Som professionelle translatører oftest gør, så holder Anne meget af at sætte sig ind i nye fagområder: ”Det var sjovt at sætte sig ind i et emne, som jeg knap nok vidste fandtes. Og nogen skal jo. Så da jeg tilmed havde forudsætningerne, fordi jeg faktisk kender lidt til bankernes clearing af betalinger fra cand.ling.merc-studiet, så kunne det jo passende være mig.”

Oversættelsesopgaver af denne kaliber er i overkanten af, hvad man normalt ville takke ja til ene og alene. Kun forvisset om, at kunden havde Annes ryg, fulgte hun sin gut feeling og brugte sin erfaring til at vurdere, hvorvidt emnet var tilgængeligt for hende: ”Med denne kunde ville det ikke være risikabelt, men faktisk realiserbart”, konkluderer Anne. Ikke mindst takket være drømmeomstændighederne som talte: lang deadline, god kundekontakt, godt samarbejde og rette arbejdsvilkår.

Siden 1. april 2019 er vores profession blevet mere omtalt i medierne end sædvanligt. Normalt er vi blot en stemme i kundens ører, de, der ikke – og ikke skal – lægges mærke til. Men nu har du sandsynligvis hørt om tolkene, og det skyldes Rigspolitiets udbud på tolkeområdet, som et privat IT-bureau vandt og har haft til opgave at løfte siden foråret.

Alpha-Lingua har i mere end 40 år i de danske retssale assisteret med netop tolkning og oversættelse, da juridisk terminologi og strafferet på dansk og fremmedsprog er fundamentet under vores kontorfællesskabs opståen. Det er derfor oplagt at tænke, at det er alt, hvad vi beskæftiger os med.

Det er da også en fællesnævner hos alle translatørerne i Alpha-Lingua – det juridiske sprog og forkærligheden for at kunne knække koden i enhver lovtekst, uanset hvor krakilsk og snørklet den er formuleret, at kunne tolke selv den mest snøvlende forklaring fra et af vores fremmedsprog, selve professionens kodeks for korrekt og usynlig sproglig mediation samt fagindsigt i alle aspekter af sagsforløb, der i sidste instans kan ende i en retssal.

Men som enkeltpersoner har vi også andre interesseområder, der åbner op for helt andre opgaver. Desuden har vi en værktøjskasse, som giver os mulighed for at gennembore enhver sproglig udfordring.

En ganske almindelig arbejdsuge hos Alpha-Lingua

Hos Alpha-Lingua er vi syv tolke, der dagligt arbejder med tolkning og oversættelse mellem dansk og vores fremmedsprog. Vi har sjældent to dage, der ligner hinanden, og vi står altid klar til at slippe oversætterværktøjerne, hvis der melder sig en tolkning her og nu.

I overgangen fra sommertid til vintertid har Carina Graversen, italiensk tolk og translatør hos Alpha-Lingua, primært været engageret i sit virke som tolk. På lidt over en uge blev hun engageret til en række meget forskelligartede tolkeopgaver, der udbyggede hendes terminologiske årsværk med gloser inden for kunst, pædagogiske grundprincipper og sikkerhed på byggepladser.

Tolkning for Det Italienske Kulturinstitut IIC

I slutningen af oktober blev Den Internationale Uge for Italiensk Sprog i Verden. fejret I Danmark blev det italienske sprog hyldet med en række foredrag, udstillinger og kulturelle arrangementer på Det Italienske Kulturinstitut IIC i København.

Et af hyldestindslagene var udstillingsåbningen af Felice Levinis udstilling ITALIA X INCOGNITA, og i den forbindelse blev der afholdt en rundbordskonference om det italienske sprog i kunsten.

Carina Graversen gjorde samtalen mellem de danske og italienske bidragsydere forståelig for alle i sin egenskab af tolk.

Italiens udbredelse i Danmark gik gennem kunsten

Med fokus på Italien drejede rundbordssamtalen sig om, hvorledes italiensk kunst og sprog siden midten af 1800-tallet har inspireret danske kunstnere. De bosatte sig, lod sig inspirere og malede billeder af stemninger, hændelser og gadestrøg med ord og pensel. Og så tog de deres værker med hjem og udbredte historien om støvlelandet Italien. Det var ad den vej, vores forkærlighed for og viden om Italien blev så stor.

Erfaringen gør hele forskellen ved tolkning

Denne type tolkeopgave kræver en mindre historisk oplæsning for at høste brugbare begreber på begge sprog for ord som guldaldermalere, impressionisme og andre kunstepokers navne og kunstteknikker. Men som det ofte er tilfældet i den kulturelle verden, opstår der gerne noget uventet.

Carina Graversen har med sine knapt 20 års praktiske erfaring som italiensk tolk prøvet det meste, så hun kan trække på erfaringen, når hun skal tolke selve kunstneren Felice Levini og hans abstrakte bidrag til samtalen. Hvis du spørger de herboende italienere blandt publikum, der taler begge sprog, vil de sige, hun klarede det utrolig flot. Hvis du spørger Carina Graversen, vil hun sige, hun trak på sin erfaring – og havde det været hendes første tolkeopgave nogensinde, havde hun nok ikke været tolk bagefter …

Desuden var det ikke Carinas første engagement som tolk på kulturinstituttet, så hun var forberedt på det umulige … hun glemmer sent dengang, hun skulle tolke for en italiensk kvinde, der som den eneste og sidste person i verden stadig dykker ned på havets bund og henter muslingetråde, som hun væver tekstiler af.

Til det næste job på instituttet skal Carina grave sin samfundshistorie frem, når hun skal tolke et seminar om antimafiakampen på Sicilien.

Tolkning ved færøsk pædagogseminar

Umiddelbart efter jobbet på kulturinstituttet var Carina engageret til en tolkeopgave på Færøerne. I to dage skulle hun følge en mindre delegation fra den italienske by Reggio-Emilia, der var inviteret til Thorshavn for at fortælle om deres helt særlige pædagogiske syn på vuggestue- og børnehavebørn.

Reggio-Emilia hedder byen, og den deler navn med en særlig pædagogisk tilgang, der opstod i byen i 1970’erne. I korte træk går overbevisningen ud på, at man bedst styrker børns faglige og sociale kompetencer ved at lære dem at indgå i relationer fra de er helt små. Relationer til både mennesker, materialer og samfund.

Tolkning om samfundsuddannelse i børnehøjde

Som eksempel fortalte delegationen om et projekt i en børnehave, der handlede om hospitaler. Indledningsvis talte de med børnene i mindre grupper, så børnene bedre havde mulighed for at blive hørt enkeltvis om deres forestillinger af hospitaler. Det gjorde de for at sætte tankerne i gang hos børnene, og dernæst nedfældede de så tankerne i form af tegninger. Næste skridt var at tage børnene samlet hen på et hospital og der lade børnene snakke og tegne og tage billeder af deres observationer på hospitalet. Hjemme i børnehaven igen samlede de materialet på nogle plancher, der til slut blev udstillet på hospitalet.

Processen førte børnene fra idéen om, at et hospital betyder smerte, sygdom og død, til en viden om, at et hospital også rummer raske mennesker og mødre, der føder børn, og glæde. Begrebet hospital blev med andre ord afdramatiseret gennem denne pædagogiske tilgang.

Forberedelse er afgørende ved tolkning

En tolk bliver altid taknemmelig for at få fremsendt alt tilgængeligt materiale forud, så forberedelsen bliver fokuseret. Forud for opgaven på Færøerne havde Carina modtaget delegationens power point-præsentationer, så hun kunne slå specifikke fagudtryk op.

Carina blev klar over, at italienerne bruger begreber som ”lærere” og ”undervisning” i deres pædagogiske princip, men da det ikke er begreber, vi benytter i Norden for børn i alderen 0-6 år, blev det en del af forberedelsen at gøre italienerne opmærksomme på, at det var begreber, de burde uddybe for kursusdeltagerne.

Billedet er fra et besøg hos en lille færøsk børnehave, der lå på en vindblæst bakkeside lige nord for Thorshavn. Som en del af den færøske pædagogik holdt de høns og får, som de med tiden slagtede og tilberedte over bål sammen med børnene.

Billedet er fra et besøg hos en lille færøsk børnehave, der lå på en vindblæst bakkeside lige nord for Thorshavn. Som en del af den færøske pædagogik holdt de høns og får, som de med tiden slagtede og tilberedte over bål sammen med børnene.

Metroselskabet og tolkning: Sikkerhed på rette spor

Som direkte lærdom af arbejdet med Cityringen har Metroselskabet besluttet at indføre et obligatorisk sikkerhedskursus for alle, der opholder sig på byggepladserne for de kommende Sydhavns- og Nordhavnsmetrofingre. Kurset hedder Sikkerhed på rette spor.

Carina Graversen har i mange år assisteret metrobyggerierne, da flere af underleverandørerne er italienere og dermed også mange af de ansatte. Hun har således allerede et grundigt greb på terminologien. Men der skal også en vis stemmestyrke til, når et helt hold kursister skal have mulighed for at få alt med.

Simultantolkning er en krævende stafet

I dette tilfælde, som i tilfældet på Færøerne, hvor forsamlingen er stor, og man ikke kan forvente at kunne råbe den op, foregår tolkningen med hvisketolkeanlæg – som er et headset, der er forbundet med individuelle hørebøffer eller fælles højttalere, afhængig af om hele forsamlingen har brug for tolken/det tolkede sprog. Således kan tolken tage noter, samtidig med at hun tolker, hvilket er essentielt under en simultantolkning, som i øvrigt er en disciplin i sig selv.

Opgaven for Metroselskabet foregår simultant og derfor er det en tolkeopgave, der varetages af to italienske tolke samtidigt. Simultantolkning er en yderst krævende stafet, der kun kan gennemføres i samme tempo, som afviklingen af et kursus normalt foregår i, hvis tolkene skiftes til at tolke i ca. 20-30 minutter ad gangen.

For selvom en tolks hjerne er i yderste beredskab under en tolkning, og tolken har lært sig at mestre langt flere input og output, end mennesker sædvanligvis kan og gør med deres hjerner, så er der menneskelige grænser.

Derfor er det også ren rutine for Carina Graversen efter hvert et job at gå hjem og slette ”harddisken”, så der er plads til de gloser, det næste job kræver af hende.

Har du en opgave, der kræver en tolk? Du finder os her på hjemmesiden.

Vi støder ofte på sjove udfordringer i hverdagen som translatører og tolke.

Alpha-Linguas polske translatør Paulina Lundén har netop været på overarbejde, da hun skulle oversætte en række beskeder, der indgik i en kampagne, hvor hver besked maksimalt måtte fylde et vist antal anslag.

Polskfødte polsktolk Paulina Lundén har netop afsluttet en omfattende opgave, hvor hun skulle oversætte en række danske småtekster, der skulle fungere som led i en kampagne.

Det var et krav fra kunden, at udgangssproget – dansk – skulle oversættes så nøjagtigt og nærtbeslægtet som overhovedet muligt, med præcis samme ordstilling og i samme kønsneutrale tone til polsk. Desuden måtte hver enkelt oversatte tekst ikke overstige et bestemt antal anslag, og de oprindelige tekster lå i forvejen tæt på maksimalgrænsen.

Det lyder umiddelbart nemt nok på dansk

Men det viste sig at være nær en umulighed pga. kravene til formatet. Og det gælder ikke kun mellem polsk og dansk, men vil også gøre sig gældende mellem dansk og andre fremmedsprog, der opfører sig markant anderledes end dansk.

Forskellen mellem polsk og dansk

Det man er nødt til at vide om polsk er nemlig, at det skrevne sprog som tommelfingerregel fylder 25 % MERE end dansk. Allerede der er der enorme udfordringer i at holde sig inden for den anviste maksimale længde af hver tekst.

Dernæst bøjes polske verber i køn. Ergo var det nær håbløst at holde teksterne kønsneutrale uden samtidig at ændre i ordlyden og overstige den maksimale længde på hver tekst.

Endelig har polsk ikke samme grad af sammensatte korte substantiver som på dansk, så simple ord som tandbørste, der fx fylder 10 anslag på dansk, skal oversættes med szczoteczka do zębów, der fylder hele 20 anslag. På samme vis er det med verberne; ofte anvendes to verber på polsk (et såkaldt aspektpar bestående af et imperfektum og et perfektum) over for ét verbum på dansk.

Tandbørste. Oversæt polsk til dansk. Alpha-lingua.

Polsk er konstrueret anderledes end dansk

Polsk er ganske enkelt konstrueret anderledes end dansk og bygger med sine slaviske sprogrødder på et kompliceret bøjningssystem, hvor de syv kasusformer og tre køn afgør bøjningsformen af substantiver, adjektiver og pronominer.

Polsk har ingen bestemte og ubestemte artikler (den, en), og de anvender ikke personlige pronominer i samme grad som på dansk (jeg, du), fordi informationen om afsender/modtager af en handling ligger i selve verbet: jeg spiser– (ja) jem, du spiser– (ty) jesz, I spiser – (wy) jecie.

En anden nuance i polsk er, at det polske sprog bøjer sig efter om situationen, der beskrives, er en uafsluttet eller en afsluttet handling. Og så er vi slet ikke kommet til de 11 specialtegn, som fuldender det latinske alfabet til polsk.

ą – ć – dź – dż – ę – ł – ń – ó – ś – ż – ź

Opremsningen kunne fortsætte, og som rosinen i pølseenden er der de finkornede, kulturelle forskelle, som fx at det på polsk kan opfattes som både nedsættende og stødende, når et substantiv er gentaget flere gange i samme tekst, hvor det på dansk kan tjene som et pædagogisk og sprogligt virkemiddel at benytte gentagelsens kunst.

Den konkrete oversættelsesopgave fra dansk til polsk

Kunden havde sine udfordringer med at komme i mål, fordi fokus var på det ønskede resultat, fremfor det muliges kunst. Derfor indebar denne konkrete oversættelsesopgave en lang indledende dialog med kunden om, hvad der var muligt og umuligt. Heldigvis talte Paulina og kunden samme ”sprog”.

Paulina løste opgaven. Selvfølgelig gjorde hun det. Men ikke helt, som hun normalt ville gøre per automatik, nemlig en 1:1 oversættelse. For det var ikke muligt. I stedet gjorde hun det, en god litterær oversætter ofte må gøre: hun omskrev teksten, lavede andre ordstillinger og anvendte andre sproglige virkemidler for at opnå et oversat resultat, der kunne det samme som udgangsteksten, og som opfyldte de grundlæggende krav til længden.

Dér har du gevinsten ved at benytte en professionel translatør.

Vil du kunne begå dig i attest-skoven og kende forskel på det nye og det gamle? Vi har lavet en lille gennemgang, så der ikke skulle herske yderligere tvivl om, hvad der er ”hot or not”.

Fra EU’s side besluttede man i 2018 at strømline attesterne i medlemslandene. Det betød, at man i Danmark afskaffede fødsels-/navneattesten og erstattede den med personattesten. Men vi har stadig den gode gamle fødsels-/dåbsattest. Her er, hvad du skal vide.

Fødsels-/navneattesten bruges ikke mere

Førhen kunne du rekvirere en fødsels-/navneattest. Den dokumenterede dine civile oplysninger:

• Navn
• Fødselsdato
• Fødested
• Oplysningerne om din herkomst.

Du kunne endda vælge at få en fødsels-/navneattest, selvom du var døbt, hvis du ikke ville skilte med det.

Den attest er i dag erstattet af personattesten og fungerer på samme måde.

Fødsels-/dåbsattesten er stadig hot

Som parallel til fødsels-/navneattesten kunne du få udleveret en fødsels-/dåbsattest. Attesten indeholdt som fødsels-/navneattesten de grundlæggende oplysninger om herkomst og fødselsdato, men i tilgift portrætterede den dig med:

• Dåbsdato
• Benævnelse af kirke/sogn for dåben.

Denne attest kan du stadig rekvirere, hvis du skal dokumentere din dåb. Den forudsætter naturligvis, at du er døbt i den danske folkekirke og knyttet til folkekirken.

I dag har du således fortsat to muligheder for at identificere dig – med en fødsels- /dåbsattest eller med personattesten.

Personattesten tager det hele med

Den moderne attest, personattesten, bekræfter oplysninger om dig af civil karakter, i takt med at du foretager officielle handlinger, der registreres i Personregistret og i CPR. Det er med andre ord en skildring af dit borgerlige liv fra fødsel over civilstand til død.

Det vil sige, at attesten indeholder flere og flere oplysninger om dig, efterhånden som du tilføjer mærkedage til bogen som borger, men den undlader at nævne din dåb, selvom du måtte være døbt. Du kan ligesom med den gamle, arkiverede fødsels-/navneattest få udleveret en personattest, selvom du er døbt, hvoraf det ikke vil fremgå, at du er døbt.

Den digitale og den analoge version

Attesterne fås i digitale versioner, der bestilles online med NemID til levering til din e-Boks på www.borger.dk. De kan også bestilles online til afhentning eller fremsendelse. Du kan endda møde op på kirkekontoret i dit sogn med billed-ID – du finder dit lokale sogn på portalen sogn.dk.

Vær opmærksom på, at de digitale versioner ikke bærer stempel og underskrift samt vandmærke, hvilket i nogle sammenhænge ikke har betydning, mens det i andre gør en forskel. Der kan for eksempel være lande, som forlanger stempel og underskrift for at godtage dokumentet.

Kan jeg få den på andre sprog end dansk?

Attesterne fås på dansk eller på dansk/engelsk.

Skal du have oversat en attest til et andet fremmedsprog end engelsk, skal du undersøge, hvorvidt modtagerlandet går op i, om der er originale stempler og den slags klenodier på attesten, eller om de er helt tilfredse med en moderne, digital udgave i oversat version.

Du kan læse mere om oversættelse af attester her: alpha-lingua.dk/skal-du-have-oversat-en-attest/ og her: alpha-lingua.dk/italienere-vil-have-det-rigtige-det-originale-og-det-nyeste/

Døds-/begravelsesattesten

Som en lille krølle på attest-gennemgangen skal du vide, at samtidig med at EU fik afskaffet fødsels-/navneattesten, tog de døds-/begravelsesattesten med i graven. I dag fremgår de sidste markeringer af en persons liv også af personattesten.

Læs mere om personattesten her: www.personregistrering.dk/personattest.html

Det kunne måske lyde som starten på en artikel om italienernes shoppevaner, men det handler faktisk om noget lidt mindre spændende – om end vigtigt – nemlig de dokumenter, der skal oversættes og afleveres til italienske myndigheder.

I dette indlæg får du svar på, hvilke dokumenter vi skal bruge, når du skal have oversat dine personlige dokumenter til italiensk. Det virker lige til, alligevel er det vores erfaring, at der kan opstå forvirring – og med god grund. Det er ærgerligt for begge parter, når en oversættelsesproces trækker ud, fordi der skal fremsendes dokumenter med posten unødigt mange gange.

Har du sendt os den rigtige attest?

Når du skal have oversat din ægteskabsattest eller dåbsattest til italiensk, er det vigtigt, at vi får det rigtige dokument fremsendt, både for at afgøre hvad prisen bliver for oversættelsen, men ikke mindst for at du får den rigtige oversættelse med dig videre. Og hvis dokumenterne skal bruges i Italien, så er det (stort set) altid det originale dokument, vi skal bruge.

Nogle gange opstår der forvirring omkring, hvad der skal fremsendes. I forbindelse med at du fx rekvirerer en ægteskabsattest på nettet, får du en side med ved fremsendelsen, som egentlig blot er en kvittering eller et følgebrev, og ikke den egentlige ægteskabsattest. Dem skal vi ikke bruge, og de skal ikke oversættes. Det skal du lige være opmærksom på, så du ikke sender os det forkerte dokument til oversættelse. Det er virkelig ærgerligt at have fået sin oversættelse og bagefter finde ud af, at dokumentet, der blev oversat, ikke var det rigtige.

Attesten skal være original

Ikke nok med at det skal være det rigtige dokument, du får oversat, det er ­– særligt over for italienske myndigheder – vigtigt, at det dokument, du afleverer til os, er et originalt dokument, dvs. ikke blot en fotokopi eller en udskrift eller en pdf. Originaler kendetegnes ved, at de er påført en original underskrift og/eller et stempel eller et segl fra en myndighed. Til oversættelser, der skal bekræftes og måske efterfølgende behæftes med apostiller eller andre former for legalisering, er det (stort set) altid det originale dokument, der skal oversættes og bindes fysisk ind med oversættelsen. Dette kaldes en bekræftet oversættelse og er umuligt at gøre om. Hvis vi derfor ikke har modtaget det rigtige dokument – originalen – kan du risikere at skulle bede om yderligere en oversættelse.

Nogle attester må ikke være for gamle

Ikke nok med at du skal have fat i det rigtige dokument, og at det skal være originalt, de italienske myndigheder – fx det Italienske Konsulat – stiller krav om, at fx dåbsattester ikke må være mere end et vist antal måneder gamle. Spørg derfor altid modtageren, om der er krav til attestens gyldighed.

Du får ikke din originale attest igen

Oftest når man afleverer den bekræftede oversættelse til de italienske myndigheder, fx en italiensk kommune i forbindelse med en vielse i Italien, vil de beholde den fysiske oversættelse, hvilket betyder, at du ikke får din originale attest igen. Derfor råder vi dig til at indhente en ekstra original attest, som du selv kan beholde. Dette er særligt vigtigt for fx dåbsattester, som man jo gerne vil have liggende i skuffen derhjemme.

Derfor: Kontakt den respektive myndighed, der udsteder den enkelte attest og forsikr dig om, at du sidder med det originale dokument, før du sender det til os. Det er nemlig dit ansvar at fremsende det rette dokument.

Internationale attester – nej tak

Både på kirkekontoret og vielseskontoret kan du få attester, der er dobbeltsproget. Det vil sige, de står på dansk og engelsk. Når du skal have oversat en attest fra dansk til et andet sprog end engelsk, skal vi bruge den attest, der UDELUKKENDE står på dansk, da en translatør i italiensk og dansk KUN må oversætte fra dansk til italiensk.

Vil du være helt med? Forestil dig, at den italienske myndighed ikke forstår engelsk … en bekræftet oversættelse skal nemlig være en præcis gengivelse af originalen, og der vil en italiensk myndighed kunne sammenligne originalen og oversættelsen og mene, at oversættelsen ikke er en gengivelse af originalen, hvis det engelske ikke også er oversat. Og det må den italienske translatør ikke. Derfor skal vi altid blot have attesten på dansk.

Her skal du henvende dig, hvis du skal bruge:

• Vielsesattest: Ved kirkelig vielse kan attesten udstedes på dit sogns kirkekontor. Ved borgerlige vielser udstedes attesten altid på kommunens vielseskontor.
• Ægteskabsattest: Kommunens vielseskontor.
• Omsorgs- og ansvarserklæringer: Familieretshuset (tidl. Statsforvaltningen)
• Personattest/Fødselsattest: Kirkekontoret

OBS: Borgerservice og derunder Folkeregistret håndterer kun attester fra udlandet.

Og husk, at hvis du skal have oversat et personligt dokument til engelsk, fransk, polsk, spansk eller tysk, så skal du ALTID kontakt den modtagende myndighed og spørge, hvilke dokumenter de vil godtage, da det varierer fra kommune til kommune og fra land til land.

God fornøjelse.