10 år uden lov om translatører
– et kig tilbage, og et håbefuldt blik fremad.
Lov om translatører blev ophævet
Den 1. januar 2026 markerede ti år siden, at lov om translatører blev ophævet. Dermed forsvandt en veletableret ordning, som siden 1966 havde sikret, at titlen translatør var beskyttet, og at borgere, virksomheder og myndigheder kunne identificere fagpersoner med dokumenterede sproglige og juridiske kvalifikationer. Afskaffelsen blev begrundet fra regeringens side med ønsket om mindre regulering og mere konkurrence. Ti år senere er det værd at spørge, om de forventede gevinster faktisk er blevet realiseret – og om de problemer, som kritikerne advarede imod, i stedet er blevet til en dystopisk virkelighed.
I de seneste år har medier og fagfolk nemlig gentagne gange beskrevet problemer med mangelfuld tolkning og oversættelse i retsvæsenet og har udtrykt bekymring for konsekvenserne heraf for retssikkerheden. I 2026 har JustitsMonitor bragt en række artikler om mangelfuld retstolkning og de retssikkerhedsmæssige udfordringer ved det nuværende system, der tillader enhver, der kan sikkerhedsgodkendes, at agere som tolk i de danske retssale. Den aktuelle toldedebat har kastet fornyet lys på problemet, og flere og flere faglige aktører efterlyser nu en national certificeringsordning for tolke. Retsordførere fra en række partier (S, SF, DF og Moderaterne) kræver markant skærpet kontrol og højere faglige krav til tolke i det danske retssystem.
En principiel deregulering
Lovændringen var en del af Vækstpakke 2014 og indgik i et bredere politisk ønske om at reducere erhvervsregulering. Regeringens argument var, at beskikkelsesordningen udgjorde en adgangsbegrænsning og konkurrenceforvridning, og at markedet lige så godt selv kunne sikre kvaliteten af oversættelses- og tolkeydelser. Kunderne kunne ifølge lovbemærkningerne selv vurdere oversætterens uddannelse, erfaring og kompetencer, og staten havde derfor ikke længere behov for at beskytte titlen eller opretholde en autorisationsordning.
Når man læser lovforslaget og høringsmaterialet, er det imidlertid tydeligt, at argumentationen bag er bemærkelsesværdigt tynd og kortfattet. Regeringen fremlagde nemlig ingen dokumentation for, at den daværende beskikkelsesordning rent faktisk havde skabt væsentlige konkurrenceproblemer eller samfundsøkonomiske omkostninger.
En usædvanlig massiv kritik
Et høringsnotat i forbindelse med regeringens forslag viser samtidig, at størstedelen af høringssvarene var kritiske over for forslaget.
Kritikken kom ikke alene fra translatørerne selv, men også fra universiteter, advokater, brancheorganisationer og andre professionelle brugere af juridiske oversættelser. Mange pegede på, at beskikkelsen fungerede som en enkel og troværdig garanti for uddannelse, faglige kvalifikationer, tavshedspligt og professionel etik.
Ti år senere efter afskaffelsen af autorisationen
Ti år efter afskaffelsen af autorisationen er der fortsat behov for højt kvalificerede oversættere og tolke hos domstolene, hos politiet, i erhvervslivet og i den offentlige administration. Paradoksalt nok fremgik det også af lovforarbejderne, at domstolene fortsat så vidt muligt skal anvende personer med kvalifikationer svarende til de tidligere beskikkede translatørers. Behovet for kompetencerne er langt fra forsvundet, men staten har fraskrevet sig ansvaret for kvalitetssikringen, på trods af at offentlige instanser er de største forbrugere af oversættelses- og tolkeydelser. En kendt forsvarsadvokat kalder tolkene for ’akilleshælen’ i danske retssale, og mange aktører påpeger, at dårlig tolkning er en direkte trussel for retten til retfærdig rettergang.
Så hvordan kommer vi videre med tolkning herfra?
Hos Alpha-Lingua er vi ikke i tvivl: Det er på tide at genåbne den principielle diskussion: Hvornår er en autorisations- eller certificeringsordning en unødig byrde for markedet – og hvornår er den en nødvendig investering i kvalitet, tillid og retssikkerhed?
For den debat er næppe mindre relevant i 2026, end den var i 2015.
Kilder:
JustitsMonitor: www.justitsmonitor.dk
Tolkelisten: www.tolkelisten.dk
Skrevet af uddannet og certificeret translatør og tolk i italiensk Silvia J. Lariani
Seneste indlæg
Oversættelse og tolkning af taler og festsange
Få din tale eller festsang oversat og/eller tolket. Vi sørger for, at dine gæster får hvert et ord med.
Hvordan er det nu med genitiv og navne
Hvornår skal der genitiv ”-s” eller apostrof på navne som Kamala Harris og Tim Walz?
Polske arveregler – find hjælp her
Står du til at arve i Polen? Alpha-Lingua har erfaring og kan guide dig.
Skal du købe hus i Italien?
Vi er ikke ejendomsmæglere, men derimod kan vi hjælpe dig med at få oversat den nødvendige dokumentation.
Hvad har Enneagrammet med Alpha-Lingua at gøre?
Enneagrammet er et redskab til personlig udvikling, der beskriver ni personlighedstyper, som mennesker kan relatere til. Også i et tolkefællesskab.
Erhvervspraktik hos Alpha-Lingua i tolkning og oversættelse
Atter engang har Alpha-Lingua haft en skoleelev i erhvervspraktik i kontorfællesskabet for translatører og tolke.
Dødsattest udland – tips om oversættelse og legalisering
Man kan som efterladt bestille en ”legaliseret dødsattest” fra Sundhedsdatastyrelsen, hvis man skal føre en skiftesag i udlandet.
12th Nordic Seminar of Interpreter Trainers
Alpha-Lingua indirekte involveret i succesfuld afvikling af 12th Nordic Seminar of Interpreter Trainers.
Vi oversætter en artikel 53-attest
Lovteksten er klar, men ikke nødvendigvis toiletlæsning for flertallet. Her er en kort gennemgang af artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).
Genveje
Kontakt os
Kattesundet 12A
1458 København K
Danmark
Tlf: +45 33 14 66 26
E-mail: info@alpha-lingua.dk
Alpha-Lingua® er et registreret varemærke tilhørende Alpha-Lingua / Alpha-Lingua® is a registered trademark of Alpha-Lingua
Genveje
Kontakt os
Alpha-Lingua
Kattesundet 12A
1458 København K
Danmark
Tlf: +45 33 14 66 26
E-mail: info@alpha-lingua.dk
Send sikker mail her
Alpha-Lingua® er et registreret varemærke tilhørende Alpha-Lingua / Alpha-Lingua® is a registered trademark of Alpha-Lingua