På polsk overarbejde

Vi støder ofte på sjove udfordringer i hverdagen som translatører og tolke.

Alpha-Linguas polske translatør Paulina Lundén har netop været på overarbejde, da hun skulle oversætte en række beskeder, der indgik i en kampagne, hvor hver besked maksimalt måtte fylde et vist antal anslag.

Polskfødte polsktolk Paulina Lundén har netop afsluttet en omfattende opgave, hvor hun skulle oversætte en række danske småtekster, der skulle fungere som led i en kampagne.

Det var et krav fra kunden, at udgangssproget – dansk – skulle oversættes så nøjagtigt og nærtbeslægtet som overhovedet muligt, med præcis samme ordstilling og i samme kønsneutrale tone til polsk. Desuden måtte hver enkelt oversatte tekst ikke overstige et bestemt antal anslag, og de oprindelige tekster lå i forvejen tæt på maksimalgrænsen.

Det lyder umiddelbart nemt nok på dansk

Men det viste sig at være nær en umulighed pga. kravene til formatet. Og det gælder ikke kun mellem polsk og dansk, men vil også gøre sig gældende mellem dansk og andre fremmedsprog, der opfører sig markant anderledes end dansk.

Forskellen mellem polsk og dansk

Det man er nødt til at vide om polsk er nemlig, at det skrevne sprog som tommelfingerregel fylder 25 % MERE end dansk. Allerede der er der enorme udfordringer i at holde sig inden for den anviste maksimale længde af hver tekst.

Dernæst bøjes polske verber i køn. Ergo var det nær håbløst at holde teksterne kønsneutrale uden samtidig at ændre i ordlyden og overstige den maksimale længde på hver tekst.

Endelig har polsk ikke samme grad af sammensatte korte substantiver som på dansk, så simple ord som tandbørste, der fx fylder 10 anslag på dansk, skal oversættes med szczoteczka do zębów, der fylder hele 20 anslag. På samme vis er det med verberne; ofte anvendes to verber på polsk (et såkaldt aspektpar bestående af et imperfektum og et perfektum) over for ét verbum på dansk.

Tandbørste. Oversæt polsk til dansk. Alpha-lingua.

Polsk er konstrueret anderledes end dansk

Polsk er ganske enkelt konstrueret anderledes end dansk og bygger med sine slaviske sprogrødder på et kompliceret bøjningssystem, hvor de syv kasusformer og tre køn afgør bøjningsformen af substantiver, adjektiver og pronominer.

Polsk har ingen bestemte og ubestemte artikler (den, en), og de anvender ikke personlige pronominer i samme grad som på dansk (jeg, du), fordi informationen om afsender/modtager af en handling ligger i selve verbet: jeg spiser– (ja) jem, du spiser– (ty) jesz, I spiser – (wy) jecie.

En anden nuance i polsk er, at det polske sprog bøjer sig efter om situationen, der beskrives, er en uafsluttet eller en afsluttet handling. Og så er vi slet ikke kommet til de 11 specialtegn, som fuldender det latinske alfabet til polsk.

ą – ć – dź – dż – ę – ł – ń – ó – ś – ż – ź

Opremsningen kunne fortsætte, og som rosinen i pølseenden er der de finkornede, kulturelle forskelle, som fx at det på polsk kan opfattes som både nedsættende og stødende, når et substantiv er gentaget flere gange i samme tekst, hvor det på dansk kan tjene som et pædagogisk og sprogligt virkemiddel at benytte gentagelsens kunst.

Den konkrete oversættelsesopgave fra dansk til polsk

Kunden havde sine udfordringer med at komme i mål, fordi fokus var på det ønskede resultat, fremfor det muliges kunst. Derfor indebar denne konkrete oversættelsesopgave en lang indledende dialog med kunden om, hvad der var muligt og umuligt. Heldigvis talte Paulina og kunden samme ”sprog”.

Paulina løste opgaven. Selvfølgelig gjorde hun det. Men ikke helt, som hun normalt ville gøre per automatik, nemlig en 1:1 oversættelse. For det var ikke muligt. I stedet gjorde hun det, en god litterær oversætter ofte må gøre: hun omskrev teksten, lavede andre ordstillinger og anvendte andre sproglige virkemidler for at opnå et oversat resultat, der kunne det samme som udgangsteksten, og som opfyldte de grundlæggende krav til længden.

Dér har du gevinsten ved at benytte en professionel translatør.