Hvorfor er en fagligt specialiseret oversætter eller tolk ofte den bedste investering?
Sproglige kompetencer alene er ikke altid nok.
Forleden blev vi kontaktet af en kunde, der skulle bruge en tolk til et meget teknisk kursus inden for jernbanebranchen. Kunden oplyste selv, at de faktisk havde valgt at kontakte Alpha-Lingua, fordi de havde taget sig tid til at lave grundig research på, om der fandtes en italiensk tolk i Danmark, der var specialiseret inden for netop jernbaneterminologi. Og sådan en har vi faktisk hos Alpha-Lingua. Som sproglige specialister, der har brugt mange år på at specialisere os hver især inden for bestemte brancher og fagsprog, var det virkelig en fornøjelse at høre, at en kunde havde henvendt sig specifik til os. Kunden kunne se, at vi havde den fornødne fagsproglige specialisering inden for netop den terminologiske og fagtekniske niche, som de skulle bruge en tolk til.
Ofte når virksomheder skal bruge en oversætter til fx en kontrakt, en teknisk manual eller et processkrift, eller en tolk til en retssag eller et kursus, så vil de som det første have fokus på pris og leveringstid, så hvad gør de? – De sender samme forespørgsel ud til en masse vilkårlige oversættelsesbureauer, bare fordi disse reklamerer med, at de kan tolke/oversætte til det pågældende sprog. Men der er et andet aspekt, der er mindst lige så vigtigt:
Har oversætteren eller tolken den nødvendige faglige indsigt?
Det at kunne et sprog er kun den ene halvdel af opgaven; den anden halvdel består i at mestre og have kendskab til netop det fagområde, oversættelsen eller tolkeopgaven handler om.
Sprogkundskaber er ikke det samme som fagkundskaber
Forestil dig, at en virksomhed skal oversætte dokumentation til et nyt signalsystem på jernbanen.
En dygtig oversætter vil kunne skrive et korrekt og flydende sprog, men hvis oversætteren ikke kender jernbanesektoren, kan det være vanskeligt at skelne mellem begreber, der ved første øjekast virker ens, men som har forskellige tekniske betydninger. For ikke at tale om alle de begreber, der benævnes med forskellige termer (= ord), afhængigt af hvilken fagperson der omtaler dem.
Terminologi handler om mere end ord
Professionelle translatører arbejder ikke blot med ord. Vi arbejder med begreber.
Et teknisk udtryk skal ikke nødvendigvis oversættes ordret. Det skal gengives med den betegnelse, som fagfolkene faktisk anvender. Og hvad med begreber, der fx beskriver jernbanekonstruktioner, som slet ikke findes i Danmark eller omvendt? Der skal man som oversætter have den fornødne tekniske indsigt i emnet til at kunne opfinde en forklarende term.
Derfor trækker vi som specialiserede translatører og tolke blandt andet på følgende ressourcer:
- termbaser
- kundespecifikke ordlister
- internationale standarder
- tidligere godkendte oversættelser
- dialog med kundens fageksperter.
Resultatet bliver en tekst, der opleves som skrevet af en person med indsigt i området – ikke blot oversat.
Jernbaneteknologi som eksempel
Jernbanesektoren illustrerer problemstillingen godt.
Her anvendes et omfattende teknisk fagsprog med begreber inden for blandt andet:
- signalteknologi
- sikkerhedssystemer
- infrastruktur
- vedligeholdelse
- interoperabilitet
- EU-regulering
En oversætter, der arbejder med disse emner til daglig, vil typisk kende terminologien, de relevante standarder og den måde, branchen kommunikerer på. Dette mindsker risikoen for misforståelser og sparer ofte kunden for tid i den efterfølgende kvalitetssikring.
Det samme gælder tolkning
Specialisering er ikke kun vigtig ved skriftlige oversættelser. En tolk skal kunne følge komplekse tekniske diskussioner i realtid. Hvis deltagerne taler om sikkerhedssystemer, komponenter eller procedurer, er der sjældent tid til at slå begreber op under tolkningen. Særligt ved tolkninger mellem fagfolk kan det heller ikke nytte noget, at man som tolk klamrer sig til den term, man har fundet frem til på nettet eller i en fagordbog, hvis de fagfolk, man tolker for, bliver ved med at bruge en anden term for det givne begreb. Jo bedre tolken kender fagområdet, desto mere naturlig og præcis bliver kommunikationen.
Den rigtige specialist til den rigtige opgave
Ingen translatør er specialist i alt. Derfor arbejder vi som professionelle translatører og tolke i netværk, hvor hver enkelt har sine egne fagområder. Ofte er det ikke os selv, der vælger, hvad vi bliver specialiseret inden for – det er fagområderne, der vælger os. Vores italienske translatør Silvia J. Lariani valgte fx ikke bevidst at blive specialiseret inden for jernbanesektoren; det, der startede som en enkeltstående oversættelse af udbudsmateriale inden for jernbanefornyelse, udviklede sig til et mangeårigt arbejdsforhold på et større jernbaneprojekt.
Denne specialiseringsproces betyder, at en juridisk kontrakt kan blive håndteret af en juridisk specialist, mens en teknisk manual eller et jernbaneprojekt varetages af en oversætter med erfaring inden for netop dette område.
For kunden giver dette større sikkerhed for, at både sproget og det faglige indhold bliver korrekt formidlet.
Konklusion
Når en tekst handler om et specialiseret område, er sproglige kompetencer alene ikke nok.
Den bedste løsning er ofte at vælge en translatør eller tolk, som både behersker sprogene og forstår det fagområde, teksten eller mødet handler om. Det giver mere præcise oversættelser, færre misforståelser og en mere effektiv proces – især når dokumentationen er teknisk, juridisk eller på anden måde kræver indgående faglig indsigt.
Skrevet af uddannet og certificeret translatør og tolk i italiensk Silvia J. Lariani
Seneste indlæg
Tolkens fornemmeste opgave
Tolkning er ikke blot et spørgsmål om at tolke det sagte mellem to parter. Det er mindst lige så vigtigt at tage ansvar for den ikke-sproglige forbindelse.
Foreigner in Denmark?
If you need a translation of your personal papers, your university diploma, your job contract, your child’s birth certificate or any other documents, we have the experience and the skills to assist you.
Kunsten at oversætte – og formidle den proces til jer
Det er de færreste, der umiddelbart ved, hvad det kræver af forarbejde at aflevere en præcis og retvisende oversættelse af en given tekst.
Skal I giftes i Italien?
Vi får mange henvendelser fra kunder, som skal giftes i Italien, og der er mange praktiske og bureaukratiske ting, man lige skal have styr på for at blive viet i Italien. Vi guider her.
Anne tør, hvor andre må takke nej
Hvad er det, denne Anne tør, spørger du måske dig selv? Hun tør være så tør, at selv det mest knastørre blæk liver op, når der skal oversættes ufatteligt tørre sætninger til eller fra engelsk.
Alpha-Lingua repræsenteret ved EULITA
Engelsk translatør Anne Simonsen deltog i den årlige EULITA-konference, som i år blev afholdt i Bulgarien.
Kender du en stjernetolk?
Mød translatør og tolk i italiensk, Silvia Lariani, der til trods for sit perfekte ydre og yderst professionelle tilgang til sit virke, har oplevet at blive starstruck på jobbet.
Den gode historie om, hvordan frivilligt arbejde betaler sig
– mød Carina Graversen, der motiveres af udsigten til bedre tolkning i den offentlige sektor.
Danmark er en meget populær destination for giftelystne par fra hele verden
Det er let at blive gift i Danmark for udlændige.
Genveje
Kontakt os
Kattesundet 12A
1458 København K
Danmark
Tlf: +45 33 14 66 26
E-mail: info@alpha-lingua.dk
Alpha-Lingua® er et registreret varemærke tilhørende Alpha-Lingua / Alpha-Lingua® is a registered trademark of Alpha-Lingua
Genveje
Kontakt os
Alpha-Lingua
Kattesundet 12A
1458 København K
Danmark
Tlf: +45 33 14 66 26
E-mail: info@alpha-lingua.dk
Send sikker mail her
Alpha-Lingua® er et registreret varemærke tilhørende Alpha-Lingua / Alpha-Lingua® is a registered trademark of Alpha-Lingua