ERHVERVSPRATIK HOS Alpha-Lingua
Sara var i erhvervspraktik og beretter
Alpha-Lingua har efterhånden mange gode erfaringer med at tage erhvervspraktikanter ind. Der er to motivationsfaktorer, der står øverst på listen, når de tager imod en praktikant. Den første er, at det giver kontorfællesskabet mulighed for at udbrede deres fag, hvilket er uhyre vigtigt i en tid, hvor man ikke kan studere til både translatør og tolk på kandidatniveau i Danmark. Den anden er, at det er utroligt givende at nørde sprog og oversættelse, tolkning og terminologi med et ungt menneske, der brænder for det samme som Ditte, Flemming, Carina, Silvia, Anne, Paulina og Vinni gør.
I uge 46 2024 havde Alpha-Lingua atter en erhvervspraktikant, og her kan du læse Saras beretning fra det, hun kalder: En spændende uge i tolkens og oversætterens verden:
I praktik som tolk og oversætter
“I uge 46 var jeg i erhvervspraktik hos Alpha-Lingua, et firma der arbejder med tolkning og oversættelse. Jeg hedder Sara, er 15 år og går i 9. klasse. Det var en virkelig fed oplevelse, hvor jeg både lærte en masse og fik et nyt indblik i, hvad det vil sige at arbejde som tolk og oversætter.
Noget af det første, jeg fandt ud af, var forskellen på tolkning og oversættelse. Tolkning handler om at oversætte tale på stedet, fx til møder eller retssager, mens oversættelse går ud på at arbejde med tekster. Det var spændende at se, hvor forskellige de to ting er, og hvor meget koncentration der kræves for at gøre det godt.
I løbet af ugen lavede jeg hukommelsesøvelser, som er supervigtige for tolke. Jeg var også med til at overvære både et grundlovsforhør og en lille retssag, hvor jeg så, hvordan tolkene arbejdede.
Derudover fik jeg lov til at være med til legaliseringen af et testamente, og jeg prøvede også selv at oversætte et anklageskrift. Det var udfordrende, men virkelig spændende at se, hvor vigtigt præcision er i sådan en tekst.
Medarbejderne hos Alpha-Lingua var også bare megasøde og hjælpsomme. De tog sig tid til at forklare tingene for mig og give mig tips til, hvordan man kan blive bedre til både sprog og tolkning. Jeg lærte virkelig meget af dem og følte mig som en del af teamet, selvom jeg kun var der en uge. Alt i alt var det en virkelig fed oplevelse, og jeg er blevet meget inspireret af at se, hvor vigtigt og spændende det her arbejde er. Det kunne sagtens være noget, jeg ville overveje som en fremtidig karriere!”
*
Alpha-Lingua deler ud af sin ekspertise
På vores hjemmeside finder du beskrivelser, svar og forklaringer til mange af de emner, vi også forsøgte at videreformidle til Sara under hendes erhvervspraktik. Står du derimod med et spørgsmål, der ikke er besvaret, står vi altid klar til at hjælpe dig videre.
Kontakt os på info@alpha-lingua.dk eller ring til os: 33 14 66 26.
Vi glæder os til at høre fra dig
Skrevet af: Caroline Qvist Abel
Seneste indlæg
Personattesten
Vil du kunne begå dig i attest-skoven og kende forskel på det nye og det gamle? Vi har lavet en lille gennemgang.
Italienere vil have det rigtige, det originale og det nyeste
Italienere vil have det rigtige, det originale og det nyeste. Det kunne måske lyde som starten på en artikel om italienernes shoppevaner, men det handler faktisk om noget lidt mindre spændende – om end vigtigt – nemlig de dokumenter, der skal oversættes og afleveres til italienske myndigheder.
Det uoversættelige
Hvad er uoversættelige ord? Nogle gange hænder det, at vi støder på ord, der ikke KAN oversættes.
Nysgerrig, nørdet og næsten næsvist ydmyg over for viden
Mød Ditte Andersen, Alpha-Linguas spanske translatør og tolk, der har tolket helt tilbage til dengang, hvor kriteriet for en plads blandt de bedste var gode ben.
JUBIIII – vi har JUBILÆUM!
Imens Alpha-Lingua® fejrer sit jubilæum, vil du så vide, hvordan et kontorfællesskab klarer den i 40 år?
De skjulte kulturforskelle i sproget
Hvordan forklarer man vigtigheden af noget vigtigt, når det vigtige i en professionel sammenhæng ofte er usynligt for de fleste?
Fra første til sidste åndedrag
Translatøren er med ved alle livets store og mindre begivenheden og står dig bi gennem oversættelse af alle dit livs attester.
Jeg kender en mand – Flemming Vogdrup
Jeg kender en mand, der ikke har brug for at bryste sig af sin viden, sine oplevelser og utallige erfaringer, selvom mængden er larmende imponerende.
Alpha-Linguas bogliste
Und dig selv at dykke ned i denne liste over romaner og en enkelt tegneserie, der helt eller delvist omhandler vores virke som tolke og translatører.
Genveje
Kontakt os
Alpha-Lingua
Kattesundet 12A
1458 København K
Danmark
Tlf: +45 33 14 66 26
E-mail: info@alpha-lingua.dk
Alpha-Lingua® er et registreret varemærke tilhørende Alpha-Lingua / Alpha-Lingua® is a registered trademark of Alpha-Lingua