Silvia J. Lariani: “På relativt kort tid er jeg blevet kastet ud i fire MEGET forskellige tolkeopgaver, hvor jeg roligt kan sige, at jeg INTET kunne genbruge af min terminologiske research”.

De sidste par uger har været nogle af de mere begivenhedsrige i min karriere som tolk. På relativt kort tid er jeg blevet kastet ud i fire MEGET forskellige tolkeopgaver, hvor jeg roligt kan sige, at jeg INTET kunne genbruge af min terminologiske research (eller generelle viden om verden) fra den ene opgave til den anden.

Tolkning 1: Rytmik for pædagoger

Den første tolkning foregik i den helt anden ende af landet og inden for et for mig uvant fagområde, nemlig pædagogik; noget som jeg hverken har berørt på mit eget studie, og som jeg ej heller har lært at mestre i min omgang med mennesker generelt. Her skulle jeg så bistå en italiensk delegation af pædagogisk personale og ledere fra et netværk af private dagtilbud under deres besøg på en dansk uddannelsesinstitution, hvor de skulle udveksle erfaringer med danske pædagogstuderende. Dagen startede – helt uventet – med en lektion i rytmik, hvor både de studerende og delegationen skulle lære at optræde med en rytmisk dans, der krævede en (ifølge tolken) utrolig koordinationsevne. Der var også tilhørende lyde. Jep. Og så talte vi om musik som kommunikations- og udtryksform og levn fra urtiden.

Tolkens tilbageværende neuroner takkede pænt nej til at være med i dansen, da de i forvejen kæmpede en brav kamp for at tolke alle humanistiske indslag og interessante udvekslinger i et pædagogisk korrekt lingo uden at lade CBS-stivheden skinne for meget igennem. Herefter var der fællessang på trappen i forhallen med alle pædagogstuderende, hvor Gasolins ’Sirenesangen’ blev projiceret op på storskærm – tolken måtte meddele, at prima vista-oversættelse heraf desværre ikke var en mulighed (findes der noget mere tåkrummende og antilyrisk end direkte oversatte sangtekster taget ud af kontekst?!). Men altså: stemningen var til at tage og føle på, og alle med pædagogisk baggrund blev grebet af det, uanset oprindelsesland.

Anden del af dagen gik med præsentationer fra de italienske pædagoger om deres pædagogiske værdigrundlag og tilgang. Den selvkritiske tolk følte sig noget på udebane, men alle tilhørere nikkede meget entusiastisk til hinandens bidrag og lod til at forstå hinandens fagsprog på trods af tolkens improviserede mellemkomst. Maria Montessori, hende havde jeg da hørt om. I løbet af de afsluttende spørgsmål kom deltagerne ind på bl.a. normeringer (hot topic i vores lille land), og til de danske studerendes absolutte chok kom det frem, at man i italienske børnehaver faktisk har en officiel standardnormering på blot én uddannet pædagog (plus en evt. medhjælper) til 28 børn!

Tolkning 2: Den enes skrald, den andens guld

Anden tolkning bød på besøg på et affaldsforbrændingsanlæg, hvor emnet – logisk nok – var affald. Her lærte jeg, at der er mange typer affald (fraktioner), og de har hver deres EAK-kode. Til min store overraskelse lærte jeg også, at der er virksomheder, der er specialiseret i at få penge for at aftage skrald for så derefter at SÆLGE skraldet videre til fx fjernvarmeanlæg. Når man bruger affald som brændsel til at lave fjernvarme, så er der også en masse egenskaber, som skrald skal have for at opretholde en effektiv varmeproduktion, bl.a. den såkaldte ’nedre brændværdi’. I den forbindelse kan jeg oplyse, at der er omkring 100.000 rotter i sådan en affaldssilo … men de har desværre ikke en god brændværdi, fik jeg at vide. Vi fik en guidet rundtur på anlægget, og da jeg kiggede ind i den store ovn, kunne jeg ikke tænke på andet end svitset rottekebab – beklager!

Tolkning 3: Tys-tys-tv

Den tredje tolkning bestod i at bistå italiensk statsfjernsyn med at foretage diverse interviews i forbindelse med et indslag, som er blevet vist i italiensk tv i maj. Det kan jeg desværre ikke gå i yderligere detaljer med (for man har jo tavshedspligt som tolk), men lad mig bare sige, at det var hardcore terminologi inden for medicin og patienterstatning. Den sværeste opgave viste sig dog ikke at være selve tolkningen men at håndtere italiensk bureaukrati i forbindelse med fakturering af opgaven.

Tolkning 4: Mere tolke tys-tys

Fjerde tolkning var for et museum, som jeg vil lade være unavngivent, i forbindelse med et nyt, spændende og hemmeligt projekt (der var tavshedspligten igen), hvor emnet var marinbiologi. Også her kom CBS’eren på gyngende grund, men jeg lykkedes dog med at holde hovedet oven vande. Det mest tilfredsstillende ved denne opgave var ikke så meget at kunne kaste om sig med diverse marintekniske termer men derimod at se, hvordan et projekt, der har været præget af misforståelser, kulturelle forskelle og ineffektiv kommunikation, pludselig fik fornyet drivkraft, fordi man endelig har besluttet at benytte en tolk til møderne.

Tavshedspligt og et utal af gloselister er tolkens hverdag

Så hvis man lægger vejen forbi mit skrivebord i disse dage, så vil man finde et utal af gloselister, der rummer begreber lige fra højdensitetspolyethylen og europæisk lægemiddelovervågning til barder, erfaringsbaseret læring og computational thinking.

Skrevet af uddannet og certificeret translatør og tolk i italiensk Silvia J. Lariani

Alpha-Linguas grand old man Flemming Vogdrup er til daglig en toperfaren statsautoriseret translatør og tolk i tysk. Men bag de mange tyske begreber indenfor jura og økonomi samt uomtvistelige kasserollebøjninger gemmer der sig også en stor kunstelsker.

Flemming Vogdrup har altid haft en stor forkærlighed for skagensmalerne og har været næstforperson for Skagens Museum siden 2010. Så da Skagens Museum fusionerede med kunstnerhjemmene Anchers Hus og Drachmanns Hus i 2014 var han også med. Nu sidder han ved roret og kan hilse på tre nye medlemmer i bestyrelsen, som samtidig er indtrådt.

Flemming udtaler:

“Det har været en meget stor fornøjelse at være med i museets bestyrelse som næstforperson siden 2010. Det har været og er en spændende tid, især med udvidelsen af museet og inddragelse af kunstnerhjemmene i museet. Der vil også ske meget i den kommende periode, og mit fokus vil ligge på vores kommende strategiproces og vores 100-års jubilæum i 2028. Øvrige vigtige punkter for mig er en fastholdelse og udvidelse af de glimrende arrangementer for børn og unge, som vi allerede gennemfører, og som er med til at sikre interessen for skagensmalerne for eftertiden. Endelig vil mit fokus også ligge på et stadigt større internationalt samarbejde med andre museer.”

Ny strategi for museet og 100-års jubilæum

Sammen med resten af bestyrelsen skal Flemming lede museet igennem formuleringen af en ny strategi 2027-2030 samt fejre 100-års jubilæet for museet. Flemming overtog posten efter Bjarne Kvist den 30. marts 2026., som var bestyrelsesmedlem fra 2010 og forperson fra 2018 til 2026.

Alpha-Lingua ønsker Flemming tillykke! Hvis du vil læse mere om Flemmings baggrund, så hop til dette ældre blog-indlæg: Jeg kender en mand – Flemming Vogdrup.

Kilder:
Skagens Museums mangeårige forperson for bestyrelsen takker af

Certificeret translatør og tolk i tysk Flemming Vogdrup

Foto: Martin Simonsen

Skrevet af Kamilla Thirstrup Hasen

”Jeg forstår ikke, at domstolene tør risikere at der potentielt afsiges forkerte domme, hvis der tolkes forkert” – Carina Graversen

Antallet af kvalificerede tolke til de danske domstole er faldet drastisk fra omkring 3.000 i 2015 til anslået 120 i dag.

Jurister og andre fagfolk har længe påpeget, at manglen på kvalificerede tolke i Danmark giver problemer i retssystemet. Her er vores opsummering på en artikel fra justitsmonitor.dk fra den 9. april 2026, hvor vores certificerede tolk og translatør Carina Graversen har udtalt sig. Carina er også talsperson for tolkene i Translatørforeningen og har længe gået forrest i kampen for at certificere danske tolke. Hun peger blandt andet på en langt mere professionel model fra Norge.

Afskaffelse af lovkrav til tolkes kompetencer og manglende uddannelser er problematisk

Ifølge Translatørforeningen skyldes faldet af kvalificerede tolke især afskaffelsen af lovkrav til tolkes kompetencer og nedlæggelsen af tolkeuddannelser, hvilket har presset priserne og fået mange højtuddannede tolke til at forlade branchen.

Carina Graversen udtaler:

”Fordi der ikke længere er et krav om, at det skal være en kvalificeret tolk, der skal tolke for politi og domstole, så kommer de enkelte myndigheder, den enkelte politikreds og den enkelte retskreds til at fokusere på taksterne. Og så vælger man de ufaglærte tolke med den laveste takst for at spare penge, og så bliver de uddannede og kvalificerede tolke presset ud af markedet og fravalgt, selvom vores takst i forvejen er meget lav”.

Brug af ufaglærte tolke kan resultere i fatale misforståelser

Manglen på uddannede tolke skaber konkrete problemer i retssystemet, hvor der ofte anvendes ufaglærte tolke. Det kan føre til misforståelser og i værste fald fejlagtige domme. Eksempler viser, at retssager må afbrydes på grund af utilstrækkelig tolkning.

”Som uddannede fagfolk fungerer vi som advokaternes og dommernes sproglige pendant, fordi vi mestrer deres fagsprog og ved præcis, hvor vi er i det juridiske system. Det er denne faglighed, der sikrer, at vi undgår de fatale misforståelser, som ellers kan true retssikkerheden for både ofre og tiltalte,” siger Carina Graversen.

Translatørforeningen efterlyser derfor en national certificeringsordning og et offentligt tolkeregister – inspireret af Norge – for at sikre kvalitet og gennemsigtighed. Kritikken går også på, at myndighederne i dag prioriterer lave priser frem for faglige kvalifikationer, hvilket ifølge eksperter udgør en risiko for retssikkerheden.

Carina Graversen understreger: ”Jeg forstår ikke, at systemet kan leve med risikoen for, at der afsiges domme på tvivlsomt grundlag, hvis tolken oversætter forkert. Især fordi det er ret nemt at lave en tilsvarende model, som den vi kender fra Norge”.

Kilder:
Tvivlsom tolkning: Fra 3.000 til 120 – det sidste faglige bolværk af uddannede tolke er ved at uddø – Thomas G. Svaneborg (NB: Artikel ligger bag en betalingsmur)

Certificeret translatør og tolk i italiensk Carina Graversen

Foto: Martin Simonsen

Skrevet af Kamilla Thirstrup Hasen

Udover de klassiske oversættelses- og tolkeopgaver, hvad kan man så bruge en translatør til nu om dage? Vi giver fem hurtige bud, som I måske ikke havde overvejet:

Alpha-Linguas fem bud

1) Afstem kravsspecifikationer med leverandøren

I skal have leveret et højt specialiseret produkt eller ydelse af en udenlandsk leverandør, men efter at have set leverandørens svar og prototype er I nu kommet i tvivl om, hvorvidt de har forstået jeres kravsspecifikation rigtigt – her kan I med fordel få en translatør til at kontakte leverandøren mundtligt eller på skrift efter jeres instrukser for få klare linjer med leverandøren – det kan bare noget, når man taler den udenlandske samarbejdspartners eget sprog.

2) Vi kan rede trådene ud på tværs af sprog og kulturer

I har i længere tid samarbejdet med en udenlandsk samarbejdspartner (måske en kunde eller leverandør), og I har klaret den nogenlunde fint med engelsk som lingua franca, men efter sidste samtale med jeres partner oplever I, at stemningen har ændret sig, og I er i tvivl om, hvorvidt jeres partner har misforstået noget – vi reder gerne trådene ud på tværs af sprog og kulturer.

3) Få en professionel tolk til at ringe til jeres udenlandske leverandør

Jeres ellers stabile og trofaste udenlandske leverandør begynder pludseligt ikke at levere til tiden, men I kan ikke få dem til at forklare hvorfor – få en professionel tolk til at ringe til jeres leverandør i jeres nærvær, så I kan have en ærlig samtale med leverandøren på et sprog, som de føler sig tryg ved.

4) Indledende gennemgang af udbudsdokumentation

I vil gerne byde på en opgave i udlandet, men I synes, at udbudsdokumentationen er omfattende og/eller uforståelig – få en professionel og erfaren translatør til at hjælpe jer med at gennemgå den omfattende dokumentation sammen med jer, så I kan finde lige præcis de oplysninger, I mangler for at komme videre i tilbudsprocessen uden at skulle oversætte det hele.

5) Opsummering af teknisk og juridisk dokumentation

I har modtaget en masse teknisk eller juridisk dokumentation på et fremmedsprog, og I har ikke råd til at få oversat det hele, før I ved, hvad der overhovedet står i dokumenterne, men jeres AI-oversættelse er det rene hallucinationsvolapyk – vi hjælper gerne med en gennemgang af dokumenterne og opsummering på dansk.

Skrevet af Silvia J. Lariani

– Et kursus om tolkning for advokater

Certificeret tolk og translatør Carina Graversen og seniorrådgiver og policy maker Leonardo Doria de Souza udbyder kursus om “AI og tolkning – begrænsninger og muligheder”.

Mange fejltolkninger i de danske retssale

I efteråret 2025 bragte magasinet Advokaten en række artikler om kvaliteten af tolkning i danske retssale. Advokatsamfundets medie belyste, at flersprogede forsvarsadvokater i flere sager har været nødt til at afbryde retsmøder, fordi tolkningen var så skæv, at den kunne have ført til en fejlagtig dom. Det har vi også omtalt i blogindlægget ”Fejltolkning i de danske retssale udfordrer retssikkerheden”.

Som opfølgning på artiklerne afholdes der nu et kursus via Danske Advokater, som giver advokater praksisnær viden om professionel brug af tolk og indsigt i, hvordan AI og ny teknologi kan påvirke kommunikation via tolk i juridiske sammenhænge.

Advokater er utrygge ved at bruge ufaglærte tolke

Cirka ni ud af ti af de praktiserende politi- og retstolke i Danmark er ikke uddannede i sprog eller tolkning, og mange advokater giver udtryk for utryghed ved at bruge ufaglærte tolke. Derfor har Carina Graversen og Leonardo Doria de Souza udarbejdet dette kursus om tolkning for advokater og andre tolkebrugere på retsområdet. Kurset vil give tolkebrugere et fagligt og solidt grundlag for at arbejde professionelt og effektivt med tolke i klientsamtaler og i retten.

Kurset giver redskaber til tolkede samtaler

På kurset får advokaten indsigt i den kompleksitet, der kendetegner tolkens arbejde, samt konkrete redskaber til at planlægge, gennemføre og følge op på tolkede samtaler med fokus på kvalitet, etik og retssikkerhed.

Carina Graversen udtaler: ”Advokater, anklagere og andre tolkebrugere i retsvæsenet er afhængige af tolk, når klienten ikke taler dansk. Advokatens arbejde og indsats bliver ikke bedre, end det, tolken formår at kommunikere, og derfor er det vigtigt, at advokaten har metoder, så han/hun kan arbejde retssikkerhedsmæssigt forsvarligt med både faglærte og ufaglærte tolke. Vi har sammensat et kursus, der giver advokaten mulighed for at tage kontrol med tolkesituationen og således sikre at det juridiske arbejde bliver korrekt videreformidlet til klienten eller retten. Tolken er en samarbejdspartner, ikke en ”ordmaskine” og jo bedre tolkebrugerne er klædt på til en tolket samtale – med eller uden brug af AI – jo større sikkerhed er der for, at samtaler, afhøringer og vidneforklaringer kommunikeres præcist, korrekt og neutralt.”

Mere om kurset og tilmelding

Undervisningen er praksisorienteret og veksler mellem oplæg, cases, drøftelser og rollespil, så kursusdeltagerne kan gå fra kurset med konkrete metoder, tjeklister og værktøjer, som kan anvendes direkte i daglig sagsbehandling. Læs mere om kursets indhold samt tilmelding hos Danske Advokater. 

Kurset udbydes af LC Interpreting og afholdes 16. marts 2026 i København. Indholdet af kurset kan tilpasses og udbydes til andre organisationer og aktører med behov for kvalificeret viden om tolkning og retssikkerhed.

Skrevet af Kamilla Thirstrup Hasen