Kunstig intelligens kan oversætte tekst på få sekunder. Derfor spørger flere og flere:
Kan jeg bruge AI, hvis jeg skal have en bekræftet oversættelse? Det korte svar er:
Nej.

En AI kan hjælpe med at oversætte teksten, men den kan ikke udstede en bekræftet oversættelse.

Hvad er en bekræftet oversættelse?.

En bekræftet oversættelse er ikke blot en oversættelse til et andet sprog: Den ledsages af en erklæring (translatørpåtegning) fra translatøren om, at oversættelsen er en korrekt gengivelse af originaldokumentet. Det betyder, at der er en identificerbar fagperson, som står inde for oversættelsens rigtighed, og som ikke er blevet påvirket af fx kunden til at ændre oversættelsen på en sådan måde, at den

• giver kunden en uberettiget fordel
• indeholder urigtige oplysninger
• udelader væsentlige oplysninger.

Det er netop denne erklæring, som mange myndigheder, uddannelsesinstitutioner, domstole og virksomheder efterspørger.

AI kan ikke afgive en erklæring

En AI-model har ingen juridisk identitet, og den kan derfor ikke:

• bekræfte en oversættelses rigtighed,
• underskrive en erklæring,
• stemple et dokument,
• påtage sig et professionelt ansvar,
• udbetale et erstatningsbeløb,
• dokumentere sine faglige kvalifikationer.

Selv hvis en AI-oversættelse er sprogligt god, opfylder den altså ikke de krav, der stilles til en bekræftet oversættelse.

Hvornår kræves en bekræftet oversættelse

Det afhænger af den myndighed eller organisation, som skal modtage dokumentet.

Det gælder ofte for eksempel:

• eksamensbeviser (ifm. optagelse på et studie)
• vielsesattester (ifm. registrering af et indgået ægteskab)
• skilsmissepapirer (ifm. registrering af en skilsmisse i udlandet)
• straffeattester (ifm. jobansøgninger eller ansøgninger om statsborgerskab)
• selskabsdokumenter (ifm. oprettelse af filialer i udlandet)
• domme (ifm. fuldbyrdelse af straffe- eller civilretlige afgørelser)
• notarpåtegnede dokumenter
• fuldmagter.

Nogle myndigheder – hvad enten de er danske eller udenlandske – accepterer ’almindelige’ oversættelser, mens andre kræver en bekræftet oversættelse. Derfor er det en god idé at undersøge kravene, inden arbejdet sættes i gang.

Dokumentation skaber tillid

Når en myndighed eller en virksomhed kræver en bekræftet oversættelse, handler det således ikke kun om sproget – det handler om dokumentation, sikkerhed og ansvar. Modtageren skal kunne se, hvem der har udført oversættelsen, og hvem der dermed står inde for, at den er korrekt. Det er denne form for dokumentation, som gør en bekræftet oversættelse til noget andet end en almindelig maskinoversættelse.

AI og professionelle oversættere har forskellige roller

AI kan være et nyttigt værktøj til mange typer tekster, men når oversættelsen skal kunne dokumenteres og ledsages af en professionel erklæring, er det fortsat den menneskelige translatør, der gør forskellen.

Det er ikke et spørgsmål om, hvor hurtigt eller billigt teksten kan oversættes: Det er et spørgsmål om, hvem der kan stå inde for resultatet.

Skrevet af uddannet og certificeret translatør og tolk i italiensk Silvia J. Lariani

Sproglige kompetencer alene er ikke altid nok.

Forleden blev vi kontaktet af en kunde, der skulle bruge en tolk til et meget teknisk kursus inden for jernbanebranchen. Kunden oplyste selv, at de faktisk havde valgt at kontakte Alpha-Lingua, fordi de havde taget sig tid til at lave grundig research på, om der fandtes en italiensk tolk i Danmark, der var specialiseret inden for netop jernbaneterminologi. Og sådan en har vi faktisk hos Alpha-Lingua. Som sproglige specialister, der har brugt mange år på at specialisere os hver især inden for bestemte brancher og fagsprog, var det virkelig en fornøjelse at høre, at en kunde havde henvendt sig specifik til os. Kunden kunne se, at vi havde den fornødne fagsproglige specialisering inden for netop den terminologiske og fagtekniske niche, som de skulle bruge en tolk til.

Ofte når virksomheder skal bruge en oversætter til fx en kontrakt, en teknisk manual eller et processkrift, eller en tolk til en retssag eller et kursus, så vil de som det første have fokus på pris og leveringstid, så hvad gør de? – De sender samme forespørgsel ud til en masse vilkårlige oversættelsesbureauer, bare fordi disse reklamerer med, at de kan tolke/oversætte til det pågældende sprog. Men der er et andet aspekt, der er mindst lige så vigtigt:

Har oversætteren eller tolken den nødvendige faglige indsigt?

Det at kunne et sprog er kun den ene halvdel af opgaven; den anden halvdel består i at mestre og have kendskab til netop det fagområde, oversættelsen eller tolkeopgaven handler om.

Sprogkundskaber er ikke det samme som fagkundskaber

Forestil dig, at en virksomhed skal oversætte dokumentation til et nyt signalsystem på jernbanen.
En dygtig oversætter vil kunne skrive et korrekt og flydende sprog, men hvis oversætteren ikke kender jernbanesektoren, kan det være vanskeligt at skelne mellem begreber, der ved første øjekast virker ens, men som har forskellige tekniske betydninger. For ikke at tale om alle de begreber, der benævnes med forskellige termer (= ord), afhængigt af hvilken fagperson der omtaler dem.

Terminologi handler om mere end ord

Professionelle translatører arbejder ikke blot med ord. Vi arbejder med begreber.

Et teknisk udtryk skal ikke nødvendigvis oversættes ordret. Det skal gengives med den betegnelse, som fagfolkene faktisk anvender. Og hvad med begreber, der fx beskriver jernbanekonstruktioner, som slet ikke findes i Danmark eller omvendt? Der skal man som oversætter have den fornødne tekniske indsigt i emnet til at kunne opfinde en forklarende term.

Derfor trækker vi som specialiserede translatører og tolke blandt andet på følgende ressourcer:

• termbaser
• kundespecifikke ordlister
• internationale standarder
• tidligere godkendte oversættelser
• dialog med kundens fageksperter.

Resultatet bliver en tekst, der opleves som skrevet af en person med indsigt i området – ikke blot oversat.

Jernbaneteknologi som eksempel

Jernbanesektoren illustrerer problemstillingen godt.

Her anvendes et omfattende teknisk fagsprog med begreber inden for blandt andet:

• signalteknologi
• sikkerhedssystemer
• infrastruktur
• vedligeholdelse
• interoperabilitet
• EU-regulering

En oversætter, der arbejder med disse emner til daglig, vil typisk kende terminologien, de relevante standarder og den måde, branchen kommunikerer på. Dette mindsker risikoen for misforståelser og sparer ofte kunden for tid i den efterfølgende kvalitetssikring.

Det samme gælder tolkning

Specialisering er ikke kun vigtig ved skriftlige oversættelser. En tolk skal kunne følge komplekse tekniske diskussioner i realtid. Hvis deltagerne taler om sikkerhedssystemer, komponenter eller procedurer, er der sjældent tid til at slå begreber op under tolkningen. Særligt ved tolkninger mellem fagfolk kan det heller ikke nytte noget, at man som tolk klamrer sig til den term, man har fundet frem til på nettet eller i en fagordbog, hvis de fagfolk, man tolker for, bliver ved med at bruge en anden term for det givne begreb. Jo bedre tolken kender fagområdet, desto mere naturlig og præcis bliver kommunikationen.

Den rigtige specialist til den rigtige opgave

Ingen translatør er specialist i alt. Derfor arbejder vi som professionelle translatører og tolke i netværk, hvor hver enkelt har sine egne fagområder. Ofte er det ikke os selv, der vælger, hvad vi bliver specialiseret inden for – det er fagområderne, der vælger os. Vores italienske translatør Silvia J. Lariani valgte fx ikke bevidst at blive specialiseret inden for jernbanesektoren; det, der startede som en enkeltstående oversættelse af udbudsmateriale inden for jernbanefornyelse, udviklede sig til et mangeårigt arbejdsforhold på et større jernbaneprojekt.

Denne specialiseringsproces betyder, at en juridisk kontrakt kan blive håndteret af en juridisk specialist, mens en teknisk manual eller et jernbaneprojekt varetages af en oversætter med erfaring inden for netop dette område.

For kunden giver dette større sikkerhed for, at både sproget og det faglige indhold bliver korrekt formidlet.

Konklusion

Når en tekst handler om et specialiseret område, er sproglige kompetencer alene ikke nok.

Den bedste løsning er ofte at vælge en translatør eller tolk, som både behersker sprogene og forstår det fagområde, teksten eller mødet handler om. Det giver mere præcise oversættelser, færre misforståelser og en mere effektiv proces – især når dokumentationen er teknisk, juridisk eller på anden måde kræver indgående faglig indsigt.

Skrevet af uddannet og certificeret translatør og tolk i italiensk Silvia J. Lariani

– et kig tilbage, og et håbefuldt blik fremad.

Lov om translatører blev ophævet

Den 1. januar 2026 markerede ti år siden, at lov om translatører blev ophævet. Dermed forsvandt en veletableret ordning, som siden 1966 havde sikret, at titlen translatør var beskyttet, og at borgere, virksomheder og myndigheder kunne identificere fagpersoner med dokumenterede sproglige og juridiske kvalifikationer. Afskaffelsen blev begrundet fra regeringens side med ønsket om mindre regulering og mere konkurrence. Ti år senere er det værd at spørge, om de forventede gevinster faktisk er blevet realiseret – og om de problemer, som kritikerne advarede imod, i stedet er blevet til en dystopisk virkelighed.

I de seneste år har medier og fagfolk nemlig gentagne gange beskrevet problemer med mangelfuld tolkning og oversættelse i retsvæsenet og har udtrykt bekymring for konsekvenserne heraf for retssikkerheden. I 2026 har JustitsMonitor bragt en række artikler om mangelfuld retstolkning og de retssikkerhedsmæssige udfordringer ved det nuværende system, der tillader enhver, der kan sikkerhedsgodkendes, at agere som tolk i de danske retssale. Den aktuelle toldedebat har kastet fornyet lys på problemet, og flere og flere faglige aktører efterlyser nu en national certificeringsordning for tolke. Retsordførere fra en række partier (S, SF, DF og Moderaterne) kræver markant skærpet kontrol og højere faglige krav til tolke i det danske retssystem.

En principiel deregulering

Lovændringen var en del af Vækstpakke 2014 og indgik i et bredere politisk ønske om at reducere erhvervsregulering. Regeringens argument var, at beskikkelsesordningen udgjorde en adgangsbegrænsning og konkurrenceforvridning, og at markedet lige så godt selv kunne sikre kvaliteten af oversættelses- og tolkeydelser. Kunderne kunne ifølge lovbemærkningerne selv vurdere oversætterens uddannelse, erfaring og kompetencer, og staten havde derfor ikke længere behov for at beskytte titlen eller opretholde en autorisationsordning.
Når man læser lovforslaget og høringsmaterialet, er det imidlertid tydeligt, at argumentationen bag er bemærkelsesværdigt tynd og kortfattet. Regeringen fremlagde nemlig ingen dokumentation for, at den daværende beskikkelsesordning rent faktisk havde skabt væsentlige konkurrenceproblemer eller samfundsøkonomiske omkostninger.

En usædvanlig massiv kritik

Et høringsnotat i forbindelse med regeringens forslag viser samtidig, at størstedelen af høringssvarene var kritiske over for forslaget.
Kritikken kom ikke alene fra translatørerne selv, men også fra universiteter, advokater, brancheorganisationer og andre professionelle brugere af juridiske oversættelser. Mange pegede på, at beskikkelsen fungerede som en enkel og troværdig garanti for uddannelse, faglige kvalifikationer, tavshedspligt og professionel etik.

Ti år senere efter afskaffelsen af autorisationen

Ti år efter afskaffelsen af autorisationen er der fortsat behov for højt kvalificerede oversættere og tolke hos domstolene, hos politiet, i erhvervslivet og i den offentlige administration. Paradoksalt nok fremgik det også af lovforarbejderne, at domstolene fortsat så vidt muligt skal anvende personer med kvalifikationer svarende til de tidligere beskikkede translatørers. Behovet for kompetencerne er langt fra forsvundet, men staten har fraskrevet sig ansvaret for kvalitetssikringen, på trods af at offentlige instanser er de største forbrugere af oversættelses- og tolkeydelser. En kendt forsvarsadvokat kalder tolkene for ’akilleshælen’ i danske retssale, og mange aktører påpeger, at dårlig tolkning er en direkte trussel for retten til retfærdig rettergang.

Så hvordan kommer vi videre med tolkning herfra?

Hos Alpha-Lingua er vi ikke i tvivl: Det er på tide at genåbne den principielle diskussion: Hvornår er en autorisations- eller certificeringsordning en unødig byrde for markedet – og hvornår er den en nødvendig investering i kvalitet, tillid og retssikkerhed?
For den debat er næppe mindre relevant i 2026, end den var i 2015.

Kilder:

JustitsMonitor: www.justitsmonitor.dk

Tolkelisten: www.tolkelisten.dk

Skrevet af uddannet og certificeret translatør og tolk i italiensk Silvia J. Lariani

Silvia J. Lariani: “På relativt kort tid er jeg blevet kastet ud i fire MEGET forskellige tolkeopgaver, hvor jeg roligt kan sige, at jeg INTET kunne genbruge af min terminologiske research”.

De sidste par uger har været nogle af de mere begivenhedsrige i min karriere som tolk. På relativt kort tid er jeg blevet kastet ud i fire MEGET forskellige tolkeopgaver, hvor jeg roligt kan sige, at jeg INTET kunne genbruge af min terminologiske research (eller generelle viden om verden) fra den ene opgave til den anden.

Tolkning 1: Rytmik for pædagoger

Den første tolkning foregik i den helt anden ende af landet og inden for et for mig uvant fagområde, nemlig pædagogik; noget som jeg hverken har berørt på mit eget studie, og som jeg ej heller har lært at mestre i min omgang med mennesker generelt. Her skulle jeg så bistå en italiensk delegation af pædagogisk personale og ledere fra et netværk af private dagtilbud under deres besøg på en dansk uddannelsesinstitution, hvor de skulle udveksle erfaringer med danske pædagogstuderende. Dagen startede – helt uventet – med en lektion i rytmik, hvor både de studerende og delegationen skulle lære at optræde med en rytmisk dans, der krævede en (ifølge tolken) utrolig koordinationsevne. Der var også tilhørende lyde. Jep. Og så talte vi om musik som kommunikations- og udtryksform og levn fra urtiden.

Tolkens tilbageværende neuroner takkede pænt nej til at være med i dansen, da de i forvejen kæmpede en brav kamp for at tolke alle humanistiske indslag og interessante udvekslinger i et pædagogisk korrekt lingo uden at lade CBS-stivheden skinne for meget igennem. Herefter var der fællessang på trappen i forhallen med alle pædagogstuderende, hvor Gasolins ’Sirenesangen’ blev projiceret op på storskærm – tolken måtte meddele, at prima vista-oversættelse heraf desværre ikke var en mulighed (findes der noget mere tåkrummende og antilyrisk end direkte oversatte sangtekster taget ud af kontekst?!). Men altså: stemningen var til at tage og føle på, og alle med pædagogisk baggrund blev grebet af det, uanset oprindelsesland.

Anden del af dagen gik med præsentationer fra de italienske pædagoger om deres pædagogiske værdigrundlag og tilgang. Den selvkritiske tolk følte sig noget på udebane, men alle tilhørere nikkede meget entusiastisk til hinandens bidrag og lod til at forstå hinandens fagsprog på trods af tolkens improviserede mellemkomst. Maria Montessori, hende havde jeg da hørt om. I løbet af de afsluttende spørgsmål kom deltagerne ind på bl.a. normeringer (hot topic i vores lille land), og til de danske studerendes absolutte chok kom det frem, at man i italienske børnehaver faktisk har en officiel standardnormering på blot én uddannet pædagog (plus en evt. medhjælper) til 28 børn!

Tolkning 2: Den enes skrald, den andens guld

Anden tolkning bød på besøg på et affaldsforbrændingsanlæg, hvor emnet – logisk nok – var affald. Her lærte jeg, at der er mange typer affald (fraktioner), og de har hver deres EAK-kode. Til min store overraskelse lærte jeg også, at der er virksomheder, der er specialiseret i at få penge for at aftage skrald for så derefter at SÆLGE skraldet videre til fx fjernvarmeanlæg. Når man bruger affald som brændsel til at lave fjernvarme, så er der også en masse egenskaber, som skrald skal have for at opretholde en effektiv varmeproduktion, bl.a. den såkaldte ’nedre brændværdi’. I den forbindelse kan jeg oplyse, at der er omkring 100.000 rotter i sådan en affaldssilo … men de har desværre ikke en god brændværdi, fik jeg at vide. Vi fik en guidet rundtur på anlægget, og da jeg kiggede ind i den store ovn, kunne jeg ikke tænke på andet end svitset rottekebab – beklager!

Tolkning 3: Tys-tys-tv

Den tredje tolkning bestod i at bistå italiensk statsfjernsyn med at foretage diverse interviews i forbindelse med et indslag, som er blevet vist i italiensk tv i maj. Det kan jeg desværre ikke gå i yderligere detaljer med (for man har jo tavshedspligt som tolk), men lad mig bare sige, at det var hardcore terminologi inden for medicin og patienterstatning. Den sværeste opgave viste sig dog ikke at være selve tolkningen men at håndtere italiensk bureaukrati i forbindelse med fakturering af opgaven.

Tolkning 4: Mere tolke tys-tys

Fjerde tolkning var for et museum, som jeg vil lade være unavngivent, i forbindelse med et nyt, spændende og hemmeligt projekt (der var tavshedspligten igen), hvor emnet var marinbiologi. Også her kom CBS’eren på gyngende grund, men jeg lykkedes dog med at holde hovedet oven vande. Det mest tilfredsstillende ved denne opgave var ikke så meget at kunne kaste om sig med diverse marintekniske termer men derimod at se, hvordan et projekt, der har været præget af misforståelser, kulturelle forskelle og ineffektiv kommunikation, pludselig fik fornyet drivkraft, fordi man endelig har besluttet at benytte en tolk til møderne.

Tavshedspligt og et utal af gloselister er tolkens hverdag

Så hvis man lægger vejen forbi mit skrivebord i disse dage, så vil man finde et utal af gloselister, der rummer begreber lige fra højdensitetspolyethylen og europæisk lægemiddelovervågning til barder, erfaringsbaseret læring og computational thinking.

Skrevet af uddannet og certificeret translatør og tolk i italiensk Silvia J. Lariani

Alpha-Linguas grand old man Flemming Vogdrup er til daglig en toperfaren statsautoriseret translatør og tolk i tysk. Men bag de mange tyske begreber indenfor jura og økonomi samt uomtvistelige kasserollebøjninger gemmer der sig også en stor kunstelsker.

Flemming Vogdrup har altid haft en stor forkærlighed for skagensmalerne og har været næstforperson for Skagens Museum siden 2010. Så da Skagens Museum fusionerede med kunstnerhjemmene Anchers Hus og Drachmanns Hus i 2014 var han også med. Nu sidder han ved roret og kan hilse på tre nye medlemmer i bestyrelsen, som samtidig er indtrådt.

Flemming udtaler:

“Det har været en meget stor fornøjelse at være med i museets bestyrelse som næstforperson siden 2010. Det har været og er en spændende tid, især med udvidelsen af museet og inddragelse af kunstnerhjemmene i museet. Der vil også ske meget i den kommende periode, og mit fokus vil ligge på vores kommende strategiproces og vores 100-års jubilæum i 2028. Øvrige vigtige punkter for mig er en fastholdelse og udvidelse af de glimrende arrangementer for børn og unge, som vi allerede gennemfører, og som er med til at sikre interessen for skagensmalerne for eftertiden. Endelig vil mit fokus også ligge på et stadigt større internationalt samarbejde med andre museer.”

Ny strategi for museet og 100-års jubilæum

Sammen med resten af bestyrelsen skal Flemming lede museet igennem formuleringen af en ny strategi 2027-2030 samt fejre 100-års jubilæet for museet. Flemming overtog posten efter Bjarne Kvist den 30. marts 2026., som var bestyrelsesmedlem fra 2010 og forperson fra 2018 til 2026.

Alpha-Lingua ønsker Flemming tillykke! Hvis du vil læse mere om Flemmings baggrund, så hop til dette ældre blog-indlæg: Jeg kender en mand – Flemming Vogdrup.

Kilder:
Skagens Museums mangeårige forperson for bestyrelsen takker af

Certificeret translatør og tolk i tysk Flemming Vogdrup

Foto: Martin Simonsen

Skrevet af Kamilla Thirstrup Hasen