Tolkeområdet bør professionaliseres

Advokatsamfundet udgav i september 2025 en artikelserie om tolkeproblemer i de danske retssale, hvor de uddybede de mange fejltolkninger, der gør, at retssikkerheden i visse tilfælde kan være truet. På baggrund af artiklerne bringer Alpha-Lingua her et overblik over tematikken.

”Advokater, dommere, anklagere, politi og fængselsbetjente har alle en faglig baggrund og en uddannelse, der klæder dem på til deres rolle. Det har mange tolke ikke. Alligevel har de en direkte indflydelse på sager, der kan afgøre menneskers fremtid” siger advokat Erbil Kaya og kalder dem for ”retssalens eneste løsgående missiler”.

Tolkningen i det danske retssystem lider under alvorlige svagheder, der kan true retssikkerheden for tiltalte ­– særligt i straffesager. Problemet består af flere parametre: Dårlig kvalitet i tolkning, manglende uddannelse af tolke og manglende politisk opbakning til certificering af tolke. Det placerer Danmark langt bagefter andre europæiske lande.

Mangel på kendskab til dansk retssprog

I retslokalerne viser det sig gang på gang, at tolkens gengivelse kan være fejlagtig, upræcis eller direkte misvisende. Tolke oversætter nogle gange vigtige juridiske begreber forkert. Ord udelades, byttes ud, eller tolken “bearbejder” det sagte, frem for at gengive det nøjagtigt. Der kan være store sproglige forskelle mellem tolken og den, der tolkes for, da mange ikke-certificerede tolke ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk retssprog eller juridiske termer.

Disse mangler betyder, at forklaringer, der er essentielle for afgørelsen i en sag, kan gå tabt eller forvrænges. Det rejser reelle spørgsmål om, hvorvidt nogle domme er afsagt på et forkert grundlag.

Advokater mener, at tolkeområdet bør professionaliseres

Ifølge flersprogede forsvarsadvokater har de i flere sager måttet afbryde retsmødet, fordi tolkningen var så skæv, at den kunne have ført til en fejlagtig dom. I et konkret eksempel blev centrale termer som “årsopgørelser” og “lønsedler” tolket til det simple ord “papirer”, hvilket ændrede tiltaltes forklaring radikalt. Da fejlen, efter advokatens indgriben, blev rettet førte det til, at sagen blev genoptaget og tiltalte til sidst frifundet.

Tolke oversætter ikke altid nuancerne, og det kan få alvorlige konsekvenser; eksempelvis er vendinger som “jeg giver dig en lærestreg” blevet tolket til “jeg dræber dig”. Mange advokater mener derfor, at tolkeområdet bør professionaliseres med krav om uddannelse og certificering, så tolke ikke længere fremstår som et uforudsigeligt og svagt led i retssystemet.

Krav om tolkeuddannelse findes i skandinaviske lande, men ikke længere i Danmark

Samtidig halter Danmark bagud sammenlignet med andre europæiske lande, når det gælder kvalitetssikring af tolke. I lande som Sverige, Norge og Finland er der klare krav om uddannelse, godkendelse og nationale tolkeregistre, som sikrer, at retstolke reelt er kvalificerede. Danmark afskaffede statsautorisation af tolke i 2016 og har ikke genindført et tilsvarende krav om certificering. Der er desuden ingen garanti for, at retssalens tolke har dokumenterede kompetencer i sprog og/eller tolkning, og regeringen har ikke fulgt op på anbefalinger om en national tolkeordning.

Behov for politisk handling

Den manglende kvalitet i tolkningen har konsekvenser ­– ikke blot for retssikkerheden. Den kan også være økonomisk urentabel. Når tolke er ukvalificerede, risikerer man for eksempel at sager bliver udsat, fordi tolken ikke møder op, kommer for sent eller ikke magter opgaven. Så en investering i at uddanne tolke kan faktisk være billigere end de konsekvenser, som tolkefejl skaber i retssystemet.

Vi er alle certificerede hos Alpha-Lingua

Alle tolke og translatører hos Alpha-Lingua har mindst en 5-årig, specifik tolkeuddannelse i juridisk sprog og terminologi på dansk og fremmedsproget, og de er certificerede i deres respektive fremmedsprog via Translatørforeningen.
Læs mere om certificeringen her: hvad-betyder-certificeringen

Kilder:

En uskyldig kan være dømt ­– Magd Said Hawran
Frifundet efter rettelse ­– Magd Said Hawran
Danmark halter efter i Europa ­– Magd Said Hawran

Foto: Pressefoto af Advokaternes Hus fra Advokatsamfundet

Skrevet af Kamilla Thirstrup Hasen

“Vi forstår hinanden ikke!”

Sætningen stammer fra den berømte sketch Danskerne forstår hinanden ikke fra Uti vår hage (NRK, 2003). Man skulle tro, at professionelle oversættere primært arbejder med at få to parter, der taler hver sit sprog, til at forstå hinanden. Men vores partner, translatør og begrebskonsulent Silvia J. Lariani oplever ofte, at de største misforståelser handler om danske begreber – brugt af danske fagfolk.

Terminologi er velkendt for alle oversættere og tolke. Vi arbejder dagligt med at forstå nye begreber, finde ækvivalente termer på målsproget og udarbejde termlister. Men den form for terminologiarbejde – også kaldet begrebsarbejde eller begrebsafklaring – som Silvia udfører, er en beslægtet, men selvstændig disciplin, der ikke nødvendigvis har noget med oversættelse at gøre.

Kernebegreber skal defineres for at skabe konsekvent termbrug

Som begrebskonsulent har Silvia i mange år hjulpet både private virksomheder og offentlige myndigheder med at definere deres kernebegreber. Formålet er enkelt: at reducere misforståelser og skabe konsekvent termbrug.

Vi oversættere er vant til, at udfordringen ligger i at finde den rette term på et fremmedsprog – men kun efter at have forstået det underliggende begreb (for ’term’ og ’begreb’ er ikke det samme!). Når Silvia arbejder som begrebskonsulent, er der slet ikke et fremmedsprog involveret. Problemet er, at danske organisationer ofte bruger:

• forskellige termer om samme begreb, eller endnu værre
• den samme term om flere forskellige begreber.

I sidstnævnte tilfælde må organisationen igennem en proces, hvor begreberne afgrænses og defineres entydigt. Det bliver særligt kritisk, når begreberne ligger til grund for lovgivning: Hvis et begreb ikke er klart defineret, risikerer man både over- og underregulering.

Fælles definitioner af tværgående begreber er altafgørende

Det er netop denne proces, en begrebskonsulent faciliterer. Arbejdet tager udgangspunkt i principperne fra ISO 704:2022 og har rødder i klassifikationsteori. Tidligere var det især virksomheder med store produktsortimenter, der havde brug for struktureret begrebsarbejde. I de senere år har offentlige organisationer haft stort behov for fælles definitioner af tværgående begreber, som fx borger, bruger, patient, sted, ydelse, bygning, etage og personfølsom oplysning. Disse er komplekse, ikke-håndgribelige fænomener, som ofte forstås forskelligt afhængigt af formål og faglig vinkel.

I en verden i hastig udvikling opstår der løbende nye fænomener, der kræver afklaring – lige fra nye teknologier til nye reguleringsområder (fx bankdirektiver, GDPR, AI m.m.). Hvis man ikke ved præcis, hvad man regulerer, risikerer man at ramme ved siden af.

Når Silvia påtager sig en begrebsafklaringsopgave, fungerer hun både som faglig specialist – ved at anvende ISO 704-metoderne – og som facilitator. Hun leder møderne, stiller de nødvendige spørgsmål, stopper når snakken løber af sporet, dokumenterer beslutningerne og guider gruppen sikkert igennem processen.

Oplever I, at I taler forbi hinanden? Opstår der misforståelser pga. inkonsekvent termbrug? Er jeres datamodeller svære at blive enige om, fordi kernebegreberne ikke er klart defineret?
Så er det måske tid til at booke et møde med Silvia.

Silvias baggrund:

Silvia er uddannet cand.ling.merc. fra CBS, hvor hun efterfølgende også har undervist i faget ‘Videnstrukturering og videndeling’ på EOK. Hun har fungeret som ekstern begrebskonsulent for region Hovedstaden, Danske Bank, Socialstyrelsen og senest (Social- og) Boligstyrelsen.

Skrevet af Silvia J. Lariani