Kan du følge med, når de unge bruger slang? Ved du, hvad ’bruh’, ’oha’, ‘etlags’ samt ’salt og peber’ betyder? Eller lyder det som det rene volapyk i dine ører? Det er gadesprog. Og disse tre er blot nogle af de udtryk, de unge mestrer på samme niveau, som du (måske) kender og bruger udtrykkene ’min ven’, et overrasket ’hvad’ og ’klap lige hesten’. 

Du behøver ikke kunne følge med, men det skal en dygtig translatør og tolk kunne, for bandeord og gadesprog er blot nogle af de nicher, som vi skal kunne navigere i for at udføre vores erhverv.

Bandeord i sproget er altid i forandring

Her hos Alpha-Lingua udgav vi i januar et indlæg om, hvorvidt tolken må svovle for at belyse vanskelighederne ved at oversætte og tolke den side af sproget, som altid er i forandring, nemlig bandeordene, og som ikke bruges på samme måde ned eller op gennem generationerne og på tværs af sprog. En sproglig niche som for en professionel translatør og tolk udfordrer i hverdagen, når man fx skal udføre en opgave for politiet. Det er nemlig her, vi oftest møder sproget, som det bruges fra høj til lav, ikke i virksomhedsrapporterne eller de tekniske manualer.

At bande på polsk, italiensk, tysk, engelsk eller spansk er aldrig det samme

Denne gang bygger vi lige en etage mere på, for gadeslang er en helt anden dimension end kraftudtryk. Og vi skal tilmed kunne oversætte det til vores fremmedsprog og gøre det forståeligt for modtageren, som kunne være en advokat i Polen, en diplomat i Italien, en dommer i Spanien, en embedsmand i Tyskland eller en politibetjent i Storbritannien. En oversættelse af ’salt og peber’ vil blot forvirre og skabe en komplet usammenhængende oversættelse, hvis vi ikke gjorde vores forarbejde og fandt frem til den egentlige bagvedliggende betydning og dernæst omsatte det til vores modtagers sprog. Og hvad det så skal hedde, er en helt anden sag, som vi må dykke ned i en anden dag.

Alpha-Lingua spørger: Hvor kommer gadesproget fra?

For at kunne oversætte og tolke slangudtryk er vi nødt til at identificere dem, kende oprindelsen af dem (etymologien) og have indsigt i konteksten. Selvom mange slangudtryk stammer fra netop et fremmedsprog, så kommer de afhængig af vores sprogkombinationer ofte fra andre sprog end dansk og ofte fra sprog, som vi ikke helt forstår eller har inde under huden. Og selvom de kommer fra dansk, som fx udtrykket ’salt og peber’, så betyder de sandsynligvis noget helt andet, som netop dette udtryk, der betyder at have pyntet på tingene. Og for at finde frem til intentionen med udtrykkene, skal vi til at udføre det detektivarbejde, som det er at oversætte og tolke.

Men opgaven bliver lige lidt mere udfordrende af, at hvad der betyder et i Odense, måske betyder noget andet på Indre Nørrebro. Og hvad der for Hassan betyder et, betyder måske noget andet for Gustav. For sådan er det med gadeslang. Og sådan er vores hverdag; vi bliver nemlig engageret til at tolke og oversætte for hele landets domstole og politikredse, så det er ikke nok at være ’med på noderne’ med den københavnske lingo.

Sproget fra ungdomsjargon til mainstream

Desuden flytter betydningerne sig over tid, men til alt held sker der ofte også det, at ungdomsjargonen bliver optaget af mainstreamkulturen. Ligesom undergrundskulturer bliver højeste mode og efterlignet af masserne.

Herhjemme læner slang og gadesprog sig i høj grad op ad tyrkisk og arabiske slangudtryk, men som urbankulturen har udviklet sig via musik og nye streaming-platforme, er de unges ordforråd også blevet udvidet og påvirket. Blandt andet ser man i dag en stor grad af påvirkning fra helt andre fremmedsprog, som kurdisk, farsi, albansk, urdu, somali, etiopisk, fransk og i stadigt stigende omfang fra engelsk. Ungdomskulturen er blevet mere farverig og åben, de unge skal ikke lære det, de får det ind med madpakken i frikvarteret eller under bruseren i omklædningsrummet nede i hallen, og dermed er der blevet plads til flere sprog og flere kulturer i dansk slang. Og mere at lære for alle os over 25.

Hjælpen er somme tider at finde i en bog

– for det er fordelen ved, at det marginale bliver allemandseje. Således kom hjælpen til os i 2021 i form af ’Gadedansk Ordbogen’. Socialpædagog og forfatter Tobis Cadin og rapperen Ali Sufi har i denne bog samlet 1.200 slangudtryk fra det danske gademiljø. Og den står nu sammen med Alpha-Linguas øvrige uundværlige ordbogsværker, så vi kan være på forkant med de kommende oversætter- og tolkeopgaver.

For som Tobias Cadin har udtalt til Heartbeats.dk: ”Gadesproget er et fletværk af forskellige sprog og kulturer, der er enormt afhængigt af kontekst og udtale.” Og vi er afhængige af værker som dette. Og nu har du altså også mulighed for at gøre dig på gadesprog. Så længe betydningerne ikke flytter sig … igen.

Og ja, det må de; for det skal de, når udgangsteksten eller samtalen, der skal tolkes, indeholder ukvemsord. Og umiddelbart lyder det jo som en enkelt opgave, fuck er vel fuck? Men så enkelt er det ikke. Det er derimod lidt af en udfordring, som polsk translatør og tolk, Paulina Lundén, ofte har skullet tackle i forbindelse med oversættelser for politiet.

”Polsk er et rigt sprog med mange bandeord, som ofte har noget med seksualitet at gøre. Polske bandeord rimer ofte på luder, pik og fuck. Som man kan forestille sig, anses det for ganske skamfuldt af den katolske kirke, som jo er stor i Polen. Det er muligt, kirken ville foretrække de gamle danske bandeord, der sviner Satan og Fanden til,” tilføjer Paulina humoristisk.

Således opsummerer Paulina samtidig kort de to grundlæggende forskelle mellem polske og danske bandeord. Og selvom der er tale om forskelle i skældsordenes udspring, er den type kraftudtryk ikke nødvendigvis en udfordring, hvis der blot var tale om 1-1 oversættelse. Men når man er professionel oversætter, er konteksten afgørende, fordi den kan fordreje betydningen af et (bande)ord. For med kontekst bliver “luder” måske brugt som “sgu”! Hvilket vi vender tilbage til.

Når man derfor som translatør desuden skal oversætte nøjagtigt det, der står i udgangsteksten, uden at det mister betydning, så bliver selv bandeord lidt af en opgave.

De polske skældsord

En kendt polsk lingvist, Jerzy Bralczyk, har studeret sig frem til, at der findes fem grundlæggende bandeord på polsk: chuj – hvis direkte betydning er “pik”, pizda – som bogstaveligt betyder “kusse” eller “fisse”, jebać – der betyder “fuck” eller “at knalde”, pierdolić – som kommer af det ”at slå store prutter” og sidst, men ikke mindst ordet kurwa – der direkte oversat betyder “luder”. Det sidste har de fleste, der har deres gang på en byggeplads med polske arbejdsmænd, hørt før eller siden, for kraftudtryk som kurwa-mursten og kurwa-dit og -dat er hverdagskost i omgang med tungt arbejde. Det betyder “luder”, men når det bruges blandt mænd, benyttes det næsten som det danske sgu!

”En dag stødte jeg på det i en sag,” fortæller Paulina Lundén, ”hvor en kvinde sagde om ex-manden, at han havde undertrykt hende og kaldt hende kurwa, altså luder, og dertil svarede manden, jamen, jeg brugte det i betydningen ’sgu’. Og det er vældig brugt blandt mænd, så da begge betydninger er lige korrekte, er det svært at bevise og oversætte i en retssal, om det havde den ene eller den anden betydning, da det blev ytret”.

Det er offentligt kendt blandt polakker, at det hyppigt anvendte kurwa lige så ofte bliver brugt som en slags ”komma”, hvor det egentlig udtrykker overraskelse, fx i sætningen: „Kurwa, jak to, kurwa, usłyszałem, to mnie, kurwa, z zawiasów wypierdoliło” (Fuck, da jeg hørte det, for fanden, så blev jeg fucking overrasket), men udskifter du de første to (“fuck” og “for fanden”) med “luder” i en dansk oversættelse, ja, så er det nemt at misforstå hinanden, hvis modtageren af den ytring samtidig er en kvinde.

Og så er der de øvrige skældsord, som chuj, der også bruges meget stødende og nedsættende om en mand, ligesom det bliver brugt som en slags udråb, når noget går galt. Det betyder altså mere og andet end ”pik”. Mens pierdolić kan have betydningen at ignorere, at tale usandt og sige noget dumt. Ligesom det kan bruges som et udtryksfuldt verbum, der viser vantro og overraskelse. Det kan betyde, at man har taget fejl, at man har sex med nogen, og dermed som synonym til “fuck”, men også at man er langsom eller noget er gået i stykker. Og en anelse bøjet betyder pierdolisz: “du lyver”.

Til sidst er der jebać, som også bliver brugt adjektivisk (bøjet zajebisty) og som det danske “sgu” for at styrke et udtryk: „W ogóle przystojny, zajebisty, kurwa, koleś” (Sgu i det hele taget en good looking, sej gut). Faktisk har jebać cirka 795 former/bøjninger på polsk! Polsk er med andre ord et meget rigt sprog, som det er utroligt udfordrende helt at oversætte til dansk.

Bandeord er ikke bare bandeord under tolkning

Paulina fortæller, at opgaver for politiet ofte indebærer skældsord, fx når det drejer sig om en vidneafhøring. Og det var i forbindelse med oversættelse af en sådan, at Paulina for nyligt igen måtte sande, at noget, der virker ligetil, ikke nødvendigvis er det, når det skal være helt korrekt på alle parametre.

Som oversætter skal man, ligesom i markedsføring, tænke på, hvem man henvender sig til: ”Selvom jeg er rimeligt god til nutidig dansk slang – jeg har to børn, der er født og opvokset i Danmark – er det tit ikke brugbart, fordi målgruppen af den her type oversættelse typisk er en række ældre advokater eller dommere, som ikke nødvendigvis kender de unges slang. Og hvis de ikke forstår betydningen af et slangudtryk, så nytter det ikke noget, jeg kan det. Så skal jeg i stedet finde andre ukvemsord for at sikre, at dommeren eller advokaten faktisk forstår den trussel, der ligger gemt i det enkelte bandeord.”

Og således får Paulina belyst endnu to forhold, der gør oversættelse af bandeord til en mere kompleks opgave, end man lige skulle tro: modtagerhensyn og dybdegående kendskab til synonymer. Hun belyser ligefrem, hvordan det i hendes øjne er sværere at oversætte eder end at oversætte jura: ”For når man oversætter jura, ved man, hvor man er, og ordene har ofte blot én betydning, men her er det en anden sag,” konkluderer hun.

En mulig arbejdsmetode for en translatør

Paulina kan derfor ikke bare oversætte en ed med en tilsvarende, for der skal tages hensyn til kontekst og modtager, og hun skal være korrekt i forhold til ordenes betydning, men også deres bagvedliggende intention.

Her er et konkret eksempel: “Jeg smadrer dig”. Det kan betyde, at jeg slår dig, eller at jeg skælder dig ud. Det kan altså være både fysisk og verbalt. Og når det står i en tekst, er det umuligt at vide, hvad der var intentionen bag dundertalen. I den slags situationer er det Paulinas bedste råd at følge sin fornemmelse for sprog. Og når det ikke er nok, er det godt at kende sine gloser til bunds.

Paulina oversatte det med ”wypierdole Ci”, som betyder “jeg smadrer dig” (fysisk), fordi der med dette valg er taget højde for modtageren, for synonymmulighederne, og det afspejler den betydning, Paulinas fornemmelse for sprog tillagde det danske udsagn ud fra konteksten: der var tale om en reel trussel om bank.

Når det så drejer sig om de danske eder, er det nødvendigt for en translatør med et andet modersmål end dansk at have et godt netværk: ”Jeg prøver altid at finde ud af, hvad det enkelt udtryk betyder på dansk, og dernæst spørger jeg nogle modersmålstalere om, hvordan mine forslag lyder, og om de kan bruges.

En dag fandt jeg på den måde ud af, at ordet ‘skøge’ er delvist forældet og altså ikke altid vil fungere som oversættelse af fx ‘kurwa’, fordi der vil være delte meninger om, hvorvidt det ville blive opfattet, som om man tilsviner nogen.” Derfor er bandeord svære at oversætte. Især når det skal gå lynstærkt under en tolkning.

Foruden at bruge sit netværk og sin fornemmelse for sprog, så nærstuderer Paulina sin slangordbog og forskellige polske hjemmesider, der kan være behjælpelige til den slags research (www.miejski.pl/ og www.slangu.pl/). Men hvis hun befinder sig i en tolkesituation, og nogen udspyer danske nederdrægtigheder som skidespræller, fister løgsovs, pikansjos, abemås, bøllefrø, jubeltorsk, kvajpande, kæltring, lemmedasker, lusepuster, løjser, misdæder, møgdyr, slambert, svumpukkel eller stymper, så må hun i sin egenskab af tolk spørge nogen i lokalet til råds eller indføre en verbal fodnote. Og bemærkninger både under en tolkning og i en oversættelse er ganske almindeligt, og kan være et brugbart kneb for at tydeliggøre, at betydningen er tvetydig og derfor ikke kan vises klart via en hurtig oversættelse.

Skal du have oversat en række eder, er du således varslet; det er ikke så ligetil, som det måske synes, og det kan være, du er nødt til at uddybe, hvad den oprindelige intention var. Til gengæld er du altid velkommen til at kontakte Alpha-Lingua, der både kan oversætte bandeord mellem dansk og engelsk, italiensk, spansk, tysk og ja – polsk.

Mandag den 6. december 2021 var Paulina Lundén, polsk tolk hos Alpha-Lingua, engageret til at tolke under arrangementet ’Retsstaten under pres’, der var arrangeret af DJØF og FORSEA og omhandlede retsstaten i Europa, retsprincippet og domstolenes rolle, retsstatens betydning for borgerne, menneskerettigheder og risici ved lovgivning i krisetider. Blandt de inviterede var en lang række profilerede danske dommere, advokater og politikere – og fra Polen, dommer Bogdan Jedrys.

Polsk dommer på besøg i Danmark

Bogdan Jedrys var inviteret i sin egenskab af frivillig dommer, fordi retsstaten i Polen kritiseres internt og eksternt for at sætte retsstaten ud af spil. Bogdan Jedrys præsenterede den politiske situation i Polen som indledning til en gennemgang af, hvor let det er at miste retsvæsnets uafhængighed i, hvad Jedrys kalder uvenlige omgivelser.

Tolken under pres

Paulina Lundéns opgave bestod i at tolke spørgsmål fra salen og diskussionerne i den forbindelse og i øvrigt tolke programmets øvrige indslag fra dansk til polsk for Bogdan Jedrys, men ikke Jedrys’ egen præsentation, da han gav den på engelsk.

Paulina Lundén var spændt, som de fleste af os kender det, som op til eksamen. For selvom man har arbejdet som professionel tolk i en lang årrække, kan man i sin egenskab af tolk aldrig helt vide, hvilke emner og dermed hvilke præcise termer, der bliver behov for at have indsigt i:
”Når man tolker i Folketinget for nogle af Danmarks største kapaciteter inden for jura, kan man nok ikke undgå en vis præstationsangst. Samtidig er det meget befriende at tolke for personer med så enorm en viden og erfaring, fordi de hviler i sig selv og kan forklare de komplicerede emner på en forståelig måde og formår at se begivenhederne i et helikopterperspektiv.”

Tolkning i Folketinget

Arrangementet ’Retsstaten under pres’ fandt sted i Fællessalen på Christiansborg, og Paulina sad både med på scenen under Jedrys’ tale for at kunne assistere ved spørgsmål fra salen, men også efterfølgende flankerede hun Bogdan Jedrys i en niche i salen, hvor hun hvisketolkede alle de øvrige indlæg og diskussioner fra dansk til polsk.

Da programmet var slut kl. 16, var der ros fra arrangørerne. Paulina Lundén siger selv om mødet med Bogdan Jedrys: ”Det var en fornøjelse at møde Bogdan Jedrys og tolke for ham, han er meget vidende og samtidig en varm og venlig person. ”

Alpha-Linguas tolkestab

Alpha-Linguas tolke benyttes både ved tolkninger i de danske retssale, hvor de altid er den uafhængige part og har fuld tavshedspligt, men også ved statsbesøg, konferencer og møder.

Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud; vi kan bestilles til en time, en halv eller hel dag eller til længerevarende engagementer.

”Hej, mit navn er Emma, og jeg har været i erhvervspraktik hos Alpha-Lingua i uge 46.”

Alpha-Lingua har før haft erhvervspraktikanter og behøvede derfor ikke læse op på lektien om, hvordan man bedst sammensætter en udbytterig erhvervspraktikuge for en 9. klasseselev

På programmet stod bl.a. ’Test dit engelskniveau. Særlige udfordringer på engelsk? Ønsker til grammatik, andre sproglige udfordringer? Tal engelsk med Mette Davies.’ Senere samme dag skulle Emma læse en folder om Danmarks domstole.

Emma tog godt imod sine opgaver: ”Jeg har haft en sjov og hård uge på samme tid. Jeg kunne godt lide de mennesker, som jeg kunne kalde kollegaer i den uge. Samtidig synes jeg, at noget af arbejdet var megasvært, men det hele var det hele værd.”

Et føl i Dommervagten ved professionel tolkning

Tirsdag skulle Emma se en film om Københavns Byret og med på et besøg i Dommervagten: ”Jeg er glad for, at jeg fik den mulighed. Nu ved jeg så meget mere om, hvad det vil sige at være tolk,” har Emma skrevet i sin evaluering af ugen hos Alpha-Lingua.

Emma fik også lov at overvære en tolkning i byretten, hvilket var en stor øjenåbner for den spirende tolkeaspirant: ”Før tænkte jeg, at det måtte være nemt at oversætte og tolke til retssager og den slags, men der er så meget mere gemt under titlen ’tolk’. Havde det ikke været for Flemming, Mette, Ditte, Anne og Carina havde jeg aldrig fundet ud af, hvor svært, sjovt og kompliceret det er at være tolk,” fortæller Emma glad og taknemmelig efter sin uge som tolkepraktikant.

Hun løfter i samme sætning sløret endnu mere for sin begejstring og sine egne opdagelser: ”Selvom det lyder nemt at tale et andet sprog flydende efter mange års træning, så glemmer folk, at bare fordi at man kan klare sig gennem en ferie med det engelsk, man kan, så er det overhovedet ikke nok til at kalde sig selv for tolk. Det, mange folk glemmer, inklusive mig selv, er, at som tolk skal man også kunne det juridiske sprog, og det kan være ret svært, fordi det ikke er nogle ord, man normalt hører.”

Oversættelse er ikke ren Netflix hos Alpha-Lingua

I løbet af ugen fik Emma en fritidsopfordring; nemlig at se Netflix-serien ’The Crown’ med engelske undertekster, da den repræsenterer et smukt britisk engelsk og samtidig er en god indføring i hele dronning Elizabeths regeringsperiode, den britiske kongefamilie og britisk historie i de sidste 70-80 år. Den og andre af ugens opgaver fik Emma til at fundere over det at oversætte:

”Mange tænker nok, at det er nemt at oversætte, men det er faktisk svært. Jeg sad i lang tid for at prøve at finde ordet ’anklagerfuldmægtig’ på engelsk, og jeg havde aldrig i mit liv hørt det ord før, hverken på dansk eller engelsk. Det at skulle oversætte er megasvært, for mange af ordene kender jeg ikke engang på dansk.”

At så et frø og se det spire hos Alpha-Lingua

Og det er sød musik i ørerne på den danske translatørstand, fordi Danmark står foran en situation, hvor professionen er presset, efter at beskikkelsen som statsautoriseret translatør og tolk i 2016 blev afskaffet, og hvor de translatør- og tolkespecifikke studier som konsekvens langsomt er svundet ind til et begrænset udvalg i de fire største europæiske sprog: Tysk, fransk, engelsk og spansk.

Den 18.-19. september 2021 afholdt interesseorganisationen Translatørforeningen medlemskonference i Fredericia. Konferencen var tiltænkt som en revitaliseringsindsprøjtning til en profession, som ligesom mange andre, har lidt store afsavn under COVID-19.

Konferencen tilbød et fagligt stærkt program, hvor der også var afsat tid til at vække netværksmulighederne til live igen. Således formåede konferencen med en indirekte hovedoverskrift at styrke translatørernes og tolkenes fælles faglige stolthed. Og det var tiltrængt.

Danmarks livline til at forstå og kommunikere med resten af verden

Ditte Andersen, der er spansktranslatør og nyudnævnt næstformand i Translatørforeningen samt en del af konferenceudvalget, der stod bag initiativet, er meget tilfreds med udfaldet af konferencen:

”Det var en stor glæde, at konferencen blev til et arrangement, der bragte Translatørforeningens medlemmer sammen fra hele landet på tværs af sprog og interesser. Der var begejstring i luften fra første minut, og alle deltog ivrigt i de planlagte oplæg og debatter. Sammen fik vi udforsket nye aspekter af vores arbejde som tolke og translatører og samtidigt sat fokus på, at vi faktisk er Danmarks livline til at forstå og kommunikere med resten af verden.

Foreningens medlemmer udfører hver og en af deres opgaver med største alvor, professionalisme og omhu, men eftersom vi oftest arbejder i kulisserne, er det sjældent noget vi skilter med, endsige taler om. Alt dette kom i centrum på konferencen. Netværk og faglige kompetencer blev dyrket, næret og udvidet, der blev udviklet og udvekslet nye ideer og tanker, og jeg er sikker på, at ingen af deltagerne gik fra konferencen uden at føle sig beriget både fagligt og menneskeligt.”

Faglighed er en del af Alpha-Linguas DNA

Det ligger i Alpha-Linguas DNA at deltage og bidrage til en så fagspecifik konference, der netop er tiltænkt at styrke branchen. En branche som har lagt sig i selen for at finde ud af, hvordan den skal blive set og anerkendt for sin faglighed, eftersom statsautorisationen blev fjernet i 2016, og der som resultat ikke længere findes nogen egentlig måde at skelne mellem en professionel og en ufaglært oversætter eller tolk. Desuden passer det perfekt ind i kontorfællesskabets overbevisning om, at efteruddannelse er en kerneforpligtelse som professionel translatør og tolk.

Fire af Alpha-Linguas translatører deltog derfor på konferencen. Heriblandt Ditte Andersen, men også hendes kollegaer engelsktranslatør Anne Simonsen, der er tidligere formand i Translatørforeningen, italiensktranslatør Carina Graversen, der er medlem af og talskvinde for Tolkeudvalget, og polsktranslatør Paulina Lundén.

”Selvfølgelig skulle vi være med!” Siger Carina Graversen og fortsætter: ”Translatørforeningens konference bestyrkede min professionelle identitet som tolk og oversætter på højeste niveau. Det var dybt inspirerende at være omgivet af landets ypperste fremmedsprogeksperter, og det var tydeligt at se, hvor afgørende det er for en branche og et fag at mødes personligt og udveksle erfaringer og oplevelser.

Vi talte hinanden op og den faglige stolthed lyste ud af kollegernes øjne. Nu skal vi have formidlet vores værd og viden ud i samfundet, så man får øje på os og genskabt respekten for den hårde kompetence, vi besidder.”

Med eller uden accent?

For at ramme bredt og favne konkret, var blandt andre professor, dr.phil., Ocke-Schwen Bohn fra Aarhus Universitet inviteret til at tale om sin forskning i fremmed accent. Foredraget gav en yderst interessant forståelse af, hvilke virkninger og påvirkninger accent har på fx vores indlæringsevne, vores forståelse af hinanden og derved placering af personer med accent i faglige og sociale sammenhænge.

Paulina Lundén havde set frem til Ocke-Schwen Bohns foredrag om fremmed accent: ”Jeg blev bestemt ikke skuffet. Mange brikker faldt på plads under det foredrag. Jeg er født i Polen og taler selv med lidt accent, så jeg fik også bekræftet mine egne observationer om indlæring og udtale med fremmed accent.

De præsenterede forskningsresultater er dog ret deprimerende – personer med fremmed accent bliver næsten på alle parametre vurderet dårligere end modersmålstalende i Danmark. Vi ser det ofte i den danske tolkeverden, at de danske tolkebrugere giver højere karakterer til de tolke, som har dansk som modersmål, end os, der taler dansk med accent, mens udenlandske tolkebrugere er meget mere tilfredse med tolke, hvis modersmål svarer til deres eget.”

Europa-Kommissionen kiggede ind

Efter disse berigende forskningsresultater inviterede konferencen inden for i Europa-Kommissionen, hvor Jens Johansen, der er repræsentant for Kommissionen i Danmark, bidrog med en fortælling om livet som oversætter i Europa-Kommissionen. Et indblik som er relevant for mange i branchen, eftersom Europa-Kommissionen fremover kommer til at udlicitere flere af sine oversættelsesopgaver til freelancere.

Konferencen var desuden bygget op om en række netværksaktiviteter, der blev sparket i gang af to erhvervspsykologer, Lasse Ljungholm og Michael Munch-Hansen, mens eftermiddagen bød på seks forskellige workshops om fagrelevante emner, bl.a. om legalisering, Europas nye digitale oversættelsesværktøj eTranslation og prissætning af oversættelser.

Anne Simonsen afholdt selv en workshop om bekræftede oversættelser og sagde afslutningsvis: ”De forskellige workshops var velbesøgte, og der var livlige snakke om de faglige oplæg. Jeg var medvært på en workshop om bekræftede oversættelser, og mit indtryk var, at mine kolleger fik en masse nyttigt input med sig.”

Det bliver spændende at se, hvad der sker herfra. Men ét er sikkert. Alpha-Lingua er med, hvor det sker.