Relætolkning

I ugerne efter talen har forskellige aktører benyttet denne løsning med relætolkning til at gøre opmærksom på, at der er mangel på tolke i Danmark. Det er en oplagt mulighed for at råbe vagt i gevær, som ikke bør forpasses. Det er faktisk en nødvendighed, fordi manglen på uddannede tolke har store samfundsmæssige konsekvenser, ikke mindst for retssikkerheden, men det har også – som man ofte hører om – stor betydning i sundhedsvæsnet og nu i forbindelse med, at vi modtager flygtninge fra Ukraine.

Ikke desto mindre er det også vigtigt at forstå, at relætolkning ikke er en nødløsning, men et arbejdsredskab, som fungerer rigtig fint i mange sammenhænge, fx når det drejer sig om tolkning til og fra mindre sprog fx i mange EU-sammenhænge. Ligeså er det ganske almindeligt at anvende RSI-tolkning (Remote Simultaneous Interpreting) – ikke mindst de seneste år – som en del af et tolkerelæ, som er det, den ukrainske tolk udførte foran Folketinget, i og med at hun skulle tolke for en taler, der befandt sig et andet sted. Forudsætningen for at relætolkning fungerer er dog, at man anvender dygtige og erfarne simultantolke. Derfor hentede Folketinget den ukrainsk-engelske tolk, der har tolket Zelenskyjs øvrige taler, til København fra Bruxelles.

Parentetisk skal det nævnes, at det naturligvis ikke løser problemstillingen med de manglende uddannelsesmuligheder og en reel certificeringsordning for tolke i Danmark, men det fungerer rigtig fint, fortæller Thomas Harder, som vi har talt med om hans live performance foran statsministeren, Folketinget og regeringsmedlemmerne og ikke mindst tv-seerne ude i stuerne.

Alpha-Lingua interviewer Thomas Harder

Thomas Harder befandt sig i sin tolkeboks på Christiansborg med blikket rettet mod skærmen, hvor Zelenskyj tonede frem lidt efter kl. 12:40, og med sin tolkekollega i en tolkekabine ved siden af. Talen var den 12. i rækken, som Ukraines præsident har leveret for at samle støtte til krigen mod Rusland, befæste sympatien for Ukraine og derved øge presset på Rusland.

Thomas Harder mærkede et andet pres forud for tolkningen, fordi det var en vigtig tolkning, som ville få stor opmærksomhed, og fordi en af simultantolkens fornemmeste opgaver er at bevare roen og fremstå selvsikker og rolig for at kunne formidle budskabet flydende og overbevisende samt efterligne patos og andre retoriske virkemidler fyldestgørende.

Vi har stillet en række spørgsmål til Thomas Harder for at høre om Zelenskyjs tale fra tolkens vinkel.

Hvordan forberedte du dig?

Jeg læste en artikel om Zelenskyjs taler til parlamenterne, der gjorde opmærksom på, at han og hans taleskriver havde sat sig grundigt ind i de lande, de henvendte sig til, og derfor var jeg forberedt, da han begyndte at tale om Janteloven, stearinlys, grøn energi og værfter. Dernæst lyttede jeg til den svenske tolkning af hans tale til Riksdagen for at få et indtryk af, hvad han plejede at sige og hvordan. Derved bundfældede nogle udtryk sig måske, som så dukkede op igen, da jeg skulle bruge dem. Men det er jo ikke kun udtryk, det er også meninger og holdninger, man forbereder sig på.

Tog du særlige strategier i brug undervejs?

Jeg forstod ikke et muk af, hvad Zelenskyj sagde, men jeg så på ham og hans udtryk og prøvede at fornemme den stemning, der var omkring ham. Det er altid vigtigt, når man tolker, at man lyder som om man ved, hvad man foretager sig. Men i en tale som Zelenskys er følelsen og patos lige så vigtig som det konkrete budskab. Mit job var altså at agere Zelenskyj, og ikke bare formidle, hvad han sagde, men også måden han sagde det på.

En anden meget almindelig tolkestrategi er kvalificeret gætteri, hvis det er svært at høre eller opfatte, hvad der bliver sagt. Jeg kunne fx ikke helt høre, hvad værftsbyen hed, men jeg ved, der har været en del zarer, der hed Nikolaj, så det var et kvalificeret gæt, at det navn som jeg næsten hørte, nok var Nikolajev. Da jeg senere så talen med danske undertekster og læste om den, konstaterede jeg, at byen hedder Mikolajev.

Mit gæt førte mig altså desværre et forkert sted hen, men det var ikke noget dårligt gæt. Hvis jeg havde vidst mere om Ukraines geografi, havde jeg ikke behøvet at gætte. Man kan også tænke: Hvad plejer sådan en taler at sige i sådan en situation? Det kan lyde respektløst i forhold til den aktuelle taler, men folk siger typisk det, som sådan nogle som dem plejer at sige i en given situation.

Somme tider har man brug for at vente på, at talerens sætning udvikler sig, før man kan begynde at gøre noget fornuftigt med den, og så skal man jo helst sige et eller andet, mens man venter. Så kan man træde vande ved at gentage variationer over indholdsløse, ufarlige fraser, indtil man har hørt så meget, at man kan lave en meningsfuld dansk sætning af det.

Måske omdanner man lange og komplicerede perioder til mere håndterlige, mere danske, sideordnede perioder, ved så at sige at sætte nogle flere punktummer i talerens tekst. Det gør det nemmere for tilhøreren at opfatte, hvad der bliver sagt, og tolken skal ikke anstrenge sig for at holde rede på omvendte ordstillinger og skal ikke bruge energi og koncentration på at huske, hvordan en eller anden kompliceret konstruktion hænger samen. Man sætter et punktum og går i gang med en ny overskuelig sætning.

Er du bevidst om dine strategier, mens du tolker?

Ikke altid. For et par år siden var vi til et selskab i Italien, hvor nogle jazzmusikere improviserede en lille koncert. Det slog mig, at det jeg så og hørte trommeslageren gøre, ligner det, jeg gør som simultantolk. Han arbejder inden for en ramme af en melodi, ligesom jeg arbejder inden for en given, mundtlig tekst. Inden for den ramme improviserer han, men ikke fuldstændigt frit.

Gennem sin karriere har han billedligt talt fyldt en stor rygsæk med akkorder og melodier og måder at gøre tingene på, som han har benyttet tidligere, og mens han spiller, kommer han, uden at det altid foregår særlig bevidst, i tanke om, ”aha, her kan jeg genbruge den eller den løsning eller en variation over den,” og så stikker han hånden ned i sin rygsæk med erfaringer og hiver noget op, som han kan gøre noget relevant og interessant med. Andre gange finder han på noget helt nyt, som han aldrig har gjort før, men det gør han naturligvis på grundlag af al sin tidligere erfaring, skoling, viden og musikalitet, og derefter ligger også den løsning parat i rygsækken.

Hvad var mest udfordrende?

De meget opmærksomme vil vide, at omtrent det allerførste Zelenskyj nævnte var antallet af missiler, der ramte hans land dagligt. Det nåede jeg ikke at høre, og derfor blev den allerførste sætning lidt rodet og ulogisk – da han kort efter nævnte det månedlige antal missilangreb, stemte tallene ikke i min udgave.

Det havde været bedre at få det rigtigt fra begyndelsen, men i netop denne tale, var det vigtigste ikke det nøjagtige antal. Jeg kunne have valgt slet ikke at nævne et tal, men bare have sagt ’mange’, men så skulle jeg lige fra begyndelsen have været mere opmærksom på, at jeg måske ikke havde hørt tallet rigtigt.

Der er også andre strategier. Og det er alt sammen en træningssag. Det er jo med tolkning i modsætning til skriftlig oversættelse sådan, at en del af kvalitetsbegrebet er, at der sker noget lige nu. Og sommetider er det bedre at gøre det næstbedste lige nu end at gøre det bedste om et kvarter, når folk er gået hjem.

I de fleste kontrakter, som litterære forlag indgår med oversættere, står der, at oversætteren står inde for, at oversættelsen er en indholdsmæssig og stilistisk gengivelse af originalen. Det er også det, man gerne vil, når man tolker. Man vil gerne levere en tolkning, der indholdsmæssigt og stilistisk svarer fuldstændigt til originalen; er taleren sjov eller højtidelig, vil man gerne have, at de samme virkemidler er til stede.

Det kan bare ikke altid lade sig gøre, fordi der er et tidspres, eller måske fordi lyden er dårlig. Man kan sige, at tolkning er oversættelse plus alle mulige forstyrrende omstændigheder, og derfor bliver en tolkning kun sommetider, lige som det ville have været, hvis man dikterede en oversættelse.

Tal og navne er altid svære. Når jeg tolker konsekutiv, tager jeg næsten altid noter. Men i simultantolkning har man ikke på samme måde brug for at huske noget i længere tid, så når jeg tolker simultant, tager jeg kun noter, hvis jeg fornemmer, at et bestemt udtryk måske vil komme tilbage senere. Bare det at skrive noget ned gør det nemmere at huske det, selvom man måske ikke bagefter ser på, hvad man skrev.

Man husker det bedre, når det går gennem hånden; jeg ved ikke hvorfor, men det er min erfaring. Hvis jeg sidder i en tolkekabine og opdager, jeg har glemt mine skriveredskaber, føles det forkert, selvom jeg altså egentlig ikke tager noter til simultantolkning.

Var der nogen overraskelser i tolkningen?

Nej, det var ikke nogen svær tale. Der var ingen overraskende sproglige billeder eller konstruktioner, jeg ikke forstod. Hovedvanskeligheden var al opmærksomheden og forventningspresset.

Jeg vidste naturligvis, at der var mange mennesker, der ville høre min tolkning: folketings- og regeringsmedlemmer og tv-seere. Og mange ville sikkert have en mening om det. Det er et ekstra pres, der har ikke noget at gøre med talen, men skyldes situationen.

Hvad mener du om den valgte tolkeløsning?

Det gode ved tolkning er, at den kan leveres lige på stedet. Den gør det muligt for folk at forstå, hvad der bliver sagt, mens det bliver sagt. Det er en liveversion, der er vigtig i en international sammenhæng som denne og i mange andre. Uden tolkning kunne Zelenskyj ikke have talt direkte til de danske politikere og borgere.

Selvfølgelig havde det været ideelt, hvis der havde været en dygtig ukrainsk-dansk simultantolk, men det er ikke mærkeligt, at sådan en ikke findes, og der er ikke noget usædvanligt i, at man løste problemet ved hjælp af relætolkning.

Hvis ens relæ er dygtigt og er bevidst om sin funktion, så kan det være nemmere at tolke fra et relæ end at tolke en taler direkte. Jeg er ofte relæ fra dansk eller italiensk til engelsk, og i de situationer gør jeg mig ekstra umage for at afslutte mine sætninger ordentligt og undgå spidsfindige idiomatiske udtryk og kulturelle indforståetheder, ligesom jeg prøver at forenkle sætningsstrukturerne lidt, så kollegaen får noget håndterligt at arbejde med og skal gætte så lidt som muligt. Det er ofte nemmere at tolke fra et dygtigt relæ end fra en mindre dygtig taler, der kommer i tanke om ting undervejs eller pludselig skifter retning midt i det hele. Men det kræver, at relæet er en dygtig tolk, og det var det i denne situation.

Hør Thomas Harders tolkning

Talen er siden den 29. marts blevet tekstet, så man kan høre Zelenskyjs stemme. Men hvis du vil høre Thomas Harders præstation, finder du den stadig på Folketingets hjemmeside.

Når du har lyttet til Thomas Harders tolkning, vil du sikkert give os ret i, at det er tankevækkende, præcis hvor roligt han formår at tolke talen til trods for, at det må kræve et enormt overblik at opfange den engelske oversættelse og videreformidle indholdet til dansk under den mediebevågenhed og til netop dette publikum så flydende.

Selv de små detaljer, han selv efterfølgende har tænkt kunne være gjort anderledes, lægger man ikke mærke til som modtager af hans tolkning, der lyder som en perfekt oversættelse af Zelenskyjs direkte tale til salen. En tilstræbt form for usynlighed, som aldrig bliver reel, fordi Zelenskyj taler dansk med Thomas Harders stemme.

Kan du følge med, når de unge bruger slang? Ved du, hvad ’bruh’, ’oha’, ‘etlags’ samt ’salt og peber’ betyder? Eller lyder det som det rene volapyk i dine ører? Det er gadesprog. Og disse tre er blot nogle af de udtryk, de unge mestrer på samme niveau, som du (måske) kender og bruger udtrykkene ’min ven’, et overrasket ’hvad’ og ’klap lige hesten’. 

Du behøver ikke kunne følge med, men det skal en dygtig translatør og tolk kunne, for bandeord og gadesprog er blot nogle af de nicher, som vi skal kunne navigere i for at udføre vores erhverv.

Bandeord i sproget er altid i forandring

Her hos Alpha-Lingua udgav vi i januar et indlæg om, hvorvidt tolken må svovle for at belyse vanskelighederne ved at oversætte og tolke den side af sproget, som altid er i forandring, nemlig bandeordene, og som ikke bruges på samme måde ned eller op gennem generationerne og på tværs af sprog. En sproglig niche som for en professionel translatør og tolk udfordrer i hverdagen, når man fx skal udføre en opgave for politiet. Det er nemlig her, vi oftest møder sproget, som det bruges fra høj til lav, ikke i virksomhedsrapporterne eller de tekniske manualer.

At bande på polsk, italiensk, tysk, engelsk eller spansk er aldrig det samme

Denne gang bygger vi lige en etage mere på, for gadeslang er en helt anden dimension end kraftudtryk. Og vi skal tilmed kunne oversætte det til vores fremmedsprog og gøre det forståeligt for modtageren, som kunne være en advokat i Polen, en diplomat i Italien, en dommer i Spanien, en embedsmand i Tyskland eller en politibetjent i Storbritannien. En oversættelse af ’salt og peber’ vil blot forvirre og skabe en komplet usammenhængende oversættelse, hvis vi ikke gjorde vores forarbejde og fandt frem til den egentlige bagvedliggende betydning og dernæst omsatte det til vores modtagers sprog. Og hvad det så skal hedde, er en helt anden sag, som vi må dykke ned i en anden dag.

Alpha-Lingua spørger: Hvor kommer gadesproget fra?

For at kunne oversætte og tolke slangudtryk er vi nødt til at identificere dem, kende oprindelsen af dem (etymologien) og have indsigt i konteksten. Selvom mange slangudtryk stammer fra netop et fremmedsprog, så kommer de afhængig af vores sprogkombinationer ofte fra andre sprog end dansk og ofte fra sprog, som vi ikke helt forstår eller har inde under huden. Og selvom de kommer fra dansk, som fx udtrykket ’salt og peber’, så betyder de sandsynligvis noget helt andet, som netop dette udtryk, der betyder at have pyntet på tingene. Og for at finde frem til intentionen med udtrykkene, skal vi til at udføre det detektivarbejde, som det er at oversætte og tolke.

Men opgaven bliver lige lidt mere udfordrende af, at hvad der betyder et i Odense, måske betyder noget andet på Indre Nørrebro. Og hvad der for Hassan betyder et, betyder måske noget andet for Gustav. For sådan er det med gadeslang. Og sådan er vores hverdag; vi bliver nemlig engageret til at tolke og oversætte for hele landets domstole og politikredse, så det er ikke nok at være ’med på noderne’ med den københavnske lingo.

Sproget fra ungdomsjargon til mainstream

Desuden flytter betydningerne sig over tid, men til alt held sker der ofte også det, at ungdomsjargonen bliver optaget af mainstreamkulturen. Ligesom undergrundskulturer bliver højeste mode og efterlignet af masserne.

Herhjemme læner slang og gadesprog sig i høj grad op ad tyrkisk og arabiske slangudtryk, men som urbankulturen har udviklet sig via musik og nye streaming-platforme, er de unges ordforråd også blevet udvidet og påvirket. Blandt andet ser man i dag en stor grad af påvirkning fra helt andre fremmedsprog, som kurdisk, farsi, albansk, urdu, somali, etiopisk, fransk og i stadigt stigende omfang fra engelsk. Ungdomskulturen er blevet mere farverig og åben, de unge skal ikke lære det, de får det ind med madpakken i frikvarteret eller under bruseren i omklædningsrummet nede i hallen, og dermed er der blevet plads til flere sprog og flere kulturer i dansk slang. Og mere at lære for alle os over 25.

Hjælpen er somme tider at finde i en bog

– for det er fordelen ved, at det marginale bliver allemandseje. Således kom hjælpen til os i 2021 i form af ’Gadedansk Ordbogen’. Socialpædagog og forfatter Tobis Cadin og rapperen Ali Sufi har i denne bog samlet 1.200 slangudtryk fra det danske gademiljø. Og den står nu sammen med Alpha-Linguas øvrige uundværlige ordbogsværker, så vi kan være på forkant med de kommende oversætter- og tolkeopgaver.

For som Tobias Cadin har udtalt til Heartbeats.dk: ”Gadesproget er et fletværk af forskellige sprog og kulturer, der er enormt afhængigt af kontekst og udtale.” Og vi er afhængige af værker som dette. Og nu har du altså også mulighed for at gøre dig på gadesprog. Så længe betydningerne ikke flytter sig … igen.

Og ja, det må de; for det skal de, når udgangsteksten eller samtalen, der skal tolkes, indeholder ukvemsord. Og umiddelbart lyder det jo som en enkelt opgave, fuck er vel fuck? Men så enkelt er det ikke. Det er derimod lidt af en udfordring, som polsk translatør og tolk, Paulina Lundén, ofte har skullet tackle i forbindelse med oversættelser for politiet.

”Polsk er et rigt sprog med mange bandeord, som ofte har noget med seksualitet at gøre. Polske bandeord rimer ofte på luder, pik og fuck. Som man kan forestille sig, anses det for ganske skamfuldt af den katolske kirke, som jo er stor i Polen. Det er muligt, kirken ville foretrække de gamle danske bandeord, der sviner Satan og Fanden til,” tilføjer Paulina humoristisk.

Således opsummerer Paulina samtidig kort de to grundlæggende forskelle mellem polske og danske bandeord. Og selvom der er tale om forskelle i skældsordenes udspring, er den type kraftudtryk ikke nødvendigvis en udfordring, hvis der blot var tale om 1-1 oversættelse. Men når man er professionel oversætter, er konteksten afgørende, fordi den kan fordreje betydningen af et (bande)ord. For med kontekst bliver “luder” måske brugt som “sgu”! Hvilket vi vender tilbage til.

Når man derfor som translatør desuden skal oversætte nøjagtigt det, der står i udgangsteksten, uden at det mister betydning, så bliver selv bandeord lidt af en opgave.

De polske skældsord

En kendt polsk lingvist, Jerzy Bralczyk, har studeret sig frem til, at der findes fem grundlæggende bandeord på polsk: chuj – hvis direkte betydning er “pik”, pizda – som bogstaveligt betyder “kusse” eller “fisse”, jebać – der betyder “fuck” eller “at knalde”, pierdolić – som kommer af det ”at slå store prutter” og sidst, men ikke mindst ordet kurwa – der direkte oversat betyder “luder”. Det sidste har de fleste, der har deres gang på en byggeplads med polske arbejdsmænd, hørt før eller siden, for kraftudtryk som kurwa-mursten og kurwa-dit og -dat er hverdagskost i omgang med tungt arbejde. Det betyder “luder”, men når det bruges blandt mænd, benyttes det næsten som det danske sgu!

”En dag stødte jeg på det i en sag,” fortæller Paulina Lundén, ”hvor en kvinde sagde om ex-manden, at han havde undertrykt hende og kaldt hende kurwa, altså luder, og dertil svarede manden, jamen, jeg brugte det i betydningen ’sgu’. Og det er vældig brugt blandt mænd, så da begge betydninger er lige korrekte, er det svært at bevise og oversætte i en retssal, om det havde den ene eller den anden betydning, da det blev ytret”.

Det er offentligt kendt blandt polakker, at det hyppigt anvendte kurwa lige så ofte bliver brugt som en slags ”komma”, hvor det egentlig udtrykker overraskelse, fx i sætningen: „Kurwa, jak to, kurwa, usłyszałem, to mnie, kurwa, z zawiasów wypierdoliło” (Fuck, da jeg hørte det, for fanden, så blev jeg fucking overrasket), men udskifter du de første to (“fuck” og “for fanden”) med “luder” i en dansk oversættelse, ja, så er det nemt at misforstå hinanden, hvis modtageren af den ytring samtidig er en kvinde.

Og så er der de øvrige skældsord, som chuj, der også bruges meget stødende og nedsættende om en mand, ligesom det bliver brugt som en slags udråb, når noget går galt. Det betyder altså mere og andet end ”pik”. Mens pierdolić kan have betydningen at ignorere, at tale usandt og sige noget dumt. Ligesom det kan bruges som et udtryksfuldt verbum, der viser vantro og overraskelse. Det kan betyde, at man har taget fejl, at man har sex med nogen, og dermed som synonym til “fuck”, men også at man er langsom eller noget er gået i stykker. Og en anelse bøjet betyder pierdolisz: “du lyver”.

Til sidst er der jebać, som også bliver brugt adjektivisk (bøjet zajebisty) og som det danske “sgu” for at styrke et udtryk: „W ogóle przystojny, zajebisty, kurwa, koleś” (Sgu i det hele taget en good looking, sej gut). Faktisk har jebać cirka 795 former/bøjninger på polsk! Polsk er med andre ord et meget rigt sprog, som det er utroligt udfordrende helt at oversætte til dansk.

Bandeord er ikke bare bandeord under tolkning

Paulina fortæller, at opgaver for politiet ofte indebærer skældsord, fx når det drejer sig om en vidneafhøring. Og det var i forbindelse med oversættelse af en sådan, at Paulina for nyligt igen måtte sande, at noget, der virker ligetil, ikke nødvendigvis er det, når det skal være helt korrekt på alle parametre.

Som oversætter skal man, ligesom i markedsføring, tænke på, hvem man henvender sig til: ”Selvom jeg er rimeligt god til nutidig dansk slang – jeg har to børn, der er født og opvokset i Danmark – er det tit ikke brugbart, fordi målgruppen af den her type oversættelse typisk er en række ældre advokater eller dommere, som ikke nødvendigvis kender de unges slang. Og hvis de ikke forstår betydningen af et slangudtryk, så nytter det ikke noget, jeg kan det. Så skal jeg i stedet finde andre ukvemsord for at sikre, at dommeren eller advokaten faktisk forstår den trussel, der ligger gemt i det enkelte bandeord.”

Og således får Paulina belyst endnu to forhold, der gør oversættelse af bandeord til en mere kompleks opgave, end man lige skulle tro: modtagerhensyn og dybdegående kendskab til synonymer. Hun belyser ligefrem, hvordan det i hendes øjne er sværere at oversætte eder end at oversætte jura: ”For når man oversætter jura, ved man, hvor man er, og ordene har ofte blot én betydning, men her er det en anden sag,” konkluderer hun.

En mulig arbejdsmetode for en translatør

Paulina kan derfor ikke bare oversætte en ed med en tilsvarende, for der skal tages hensyn til kontekst og modtager, og hun skal være korrekt i forhold til ordenes betydning, men også deres bagvedliggende intention.

Her er et konkret eksempel: “Jeg smadrer dig”. Det kan betyde, at jeg slår dig, eller at jeg skælder dig ud. Det kan altså være både fysisk og verbalt. Og når det står i en tekst, er det umuligt at vide, hvad der var intentionen bag dundertalen. I den slags situationer er det Paulinas bedste råd at følge sin fornemmelse for sprog. Og når det ikke er nok, er det godt at kende sine gloser til bunds.

Paulina oversatte det med ”wypierdole Ci”, som betyder “jeg smadrer dig” (fysisk), fordi der med dette valg er taget højde for modtageren, for synonymmulighederne, og det afspejler den betydning, Paulinas fornemmelse for sprog tillagde det danske udsagn ud fra konteksten: der var tale om en reel trussel om bank.

Når det så drejer sig om de danske eder, er det nødvendigt for en translatør med et andet modersmål end dansk at have et godt netværk: ”Jeg prøver altid at finde ud af, hvad det enkelt udtryk betyder på dansk, og dernæst spørger jeg nogle modersmålstalere om, hvordan mine forslag lyder, og om de kan bruges.

En dag fandt jeg på den måde ud af, at ordet ‘skøge’ er delvist forældet og altså ikke altid vil fungere som oversættelse af fx ‘kurwa’, fordi der vil være delte meninger om, hvorvidt det ville blive opfattet, som om man tilsviner nogen.” Derfor er bandeord svære at oversætte. Især når det skal gå lynstærkt under en tolkning.

Foruden at bruge sit netværk og sin fornemmelse for sprog, så nærstuderer Paulina sin slangordbog og forskellige polske hjemmesider, der kan være behjælpelige til den slags research (www.miejski.pl/ og www.slangu.pl/). Men hvis hun befinder sig i en tolkesituation, og nogen udspyer danske nederdrægtigheder som skidespræller, fister løgsovs, pikansjos, abemås, bøllefrø, jubeltorsk, kvajpande, kæltring, lemmedasker, lusepuster, løjser, misdæder, møgdyr, slambert, svumpukkel eller stymper, så må hun i sin egenskab af tolk spørge nogen i lokalet til råds eller indføre en verbal fodnote. Og bemærkninger både under en tolkning og i en oversættelse er ganske almindeligt, og kan være et brugbart kneb for at tydeliggøre, at betydningen er tvetydig og derfor ikke kan vises klart via en hurtig oversættelse.

Skal du have oversat en række eder, er du således varslet; det er ikke så ligetil, som det måske synes, og det kan være, du er nødt til at uddybe, hvad den oprindelige intention var. Til gengæld er du altid velkommen til at kontakte Alpha-Lingua, der både kan oversætte bandeord mellem dansk og engelsk, italiensk, spansk, tysk og ja – polsk.

Mandag den 6. december 2021 var Paulina Lundén, polsk tolk hos Alpha-Lingua, engageret til at tolke under arrangementet ’Retsstaten under pres’, der var arrangeret af DJØF og FORSEA og omhandlede retsstaten i Europa, retsprincippet og domstolenes rolle, retsstatens betydning for borgerne, menneskerettigheder og risici ved lovgivning i krisetider. Blandt de inviterede var en lang række profilerede danske dommere, advokater og politikere – og fra Polen, dommer Bogdan Jedrys.

Polsk dommer på besøg i Danmark

Bogdan Jedrys var inviteret i sin egenskab af frivillig dommer, fordi retsstaten i Polen kritiseres internt og eksternt for at sætte retsstaten ud af spil. Bogdan Jedrys præsenterede den politiske situation i Polen som indledning til en gennemgang af, hvor let det er at miste retsvæsnets uafhængighed i, hvad Jedrys kalder uvenlige omgivelser.

Tolken under pres

Paulina Lundéns opgave bestod i at tolke spørgsmål fra salen og diskussionerne i den forbindelse og i øvrigt tolke programmets øvrige indslag fra dansk til polsk for Bogdan Jedrys, men ikke Jedrys’ egen præsentation, da han gav den på engelsk.

Paulina Lundén var spændt, som de fleste af os kender det, som op til eksamen. For selvom man har arbejdet som professionel tolk i en lang årrække, kan man i sin egenskab af tolk aldrig helt vide, hvilke emner og dermed hvilke præcise termer, der bliver behov for at have indsigt i:
”Når man tolker i Folketinget for nogle af Danmarks største kapaciteter inden for jura, kan man nok ikke undgå en vis præstationsangst. Samtidig er det meget befriende at tolke for personer med så enorm en viden og erfaring, fordi de hviler i sig selv og kan forklare de komplicerede emner på en forståelig måde og formår at se begivenhederne i et helikopterperspektiv.”

Tolkning i Folketinget

Arrangementet ’Retsstaten under pres’ fandt sted i Fællessalen på Christiansborg, og Paulina sad både med på scenen under Jedrys’ tale for at kunne assistere ved spørgsmål fra salen, men også efterfølgende flankerede hun Bogdan Jedrys i en niche i salen, hvor hun hvisketolkede alle de øvrige indlæg og diskussioner fra dansk til polsk.

Da programmet var slut kl. 16, var der ros fra arrangørerne. Paulina Lundén siger selv om mødet med Bogdan Jedrys: ”Det var en fornøjelse at møde Bogdan Jedrys og tolke for ham, han er meget vidende og samtidig en varm og venlig person. ”

Alpha-Linguas tolkestab

Alpha-Linguas tolke benyttes både ved tolkninger i de danske retssale, hvor de altid er den uafhængige part og har fuld tavshedspligt, men også ved statsbesøg, konferencer og møder.

Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud; vi kan bestilles til en time, en halv eller hel dag eller til længerevarende engagementer.

”Hej, mit navn er Emma, og jeg har været i erhvervspraktik hos Alpha-Lingua i uge 46.”

Alpha-Lingua har før haft erhvervspraktikanter og behøvede derfor ikke læse op på lektien om, hvordan man bedst sammensætter en udbytterig erhvervspraktikuge for en 9. klasseselev

På programmet stod bl.a. ’Test dit engelskniveau. Særlige udfordringer på engelsk? Ønsker til grammatik, andre sproglige udfordringer? Tal engelsk med Mette Davies.’ Senere samme dag skulle Emma læse en folder om Danmarks domstole.

Emma tog godt imod sine opgaver: ”Jeg har haft en sjov og hård uge på samme tid. Jeg kunne godt lide de mennesker, som jeg kunne kalde kollegaer i den uge. Samtidig synes jeg, at noget af arbejdet var megasvært, men det hele var det hele værd.”

Et føl i Dommervagten ved professionel tolkning

Tirsdag skulle Emma se en film om Københavns Byret og med på et besøg i Dommervagten: ”Jeg er glad for, at jeg fik den mulighed. Nu ved jeg så meget mere om, hvad det vil sige at være tolk,” har Emma skrevet i sin evaluering af ugen hos Alpha-Lingua.

Emma fik også lov at overvære en tolkning i byretten, hvilket var en stor øjenåbner for den spirende tolkeaspirant: ”Før tænkte jeg, at det måtte være nemt at oversætte og tolke til retssager og den slags, men der er så meget mere gemt under titlen ’tolk’. Havde det ikke været for Flemming, Mette, Ditte, Anne og Carina havde jeg aldrig fundet ud af, hvor svært, sjovt og kompliceret det er at være tolk,” fortæller Emma glad og taknemmelig efter sin uge som tolkepraktikant.

Hun løfter i samme sætning sløret endnu mere for sin begejstring og sine egne opdagelser: ”Selvom det lyder nemt at tale et andet sprog flydende efter mange års træning, så glemmer folk, at bare fordi at man kan klare sig gennem en ferie med det engelsk, man kan, så er det overhovedet ikke nok til at kalde sig selv for tolk. Det, mange folk glemmer, inklusive mig selv, er, at som tolk skal man også kunne det juridiske sprog, og det kan være ret svært, fordi det ikke er nogle ord, man normalt hører.”

Oversættelse er ikke ren Netflix hos Alpha-Lingua

I løbet af ugen fik Emma en fritidsopfordring; nemlig at se Netflix-serien ’The Crown’ med engelske undertekster, da den repræsenterer et smukt britisk engelsk og samtidig er en god indføring i hele dronning Elizabeths regeringsperiode, den britiske kongefamilie og britisk historie i de sidste 70-80 år. Den og andre af ugens opgaver fik Emma til at fundere over det at oversætte:

”Mange tænker nok, at det er nemt at oversætte, men det er faktisk svært. Jeg sad i lang tid for at prøve at finde ordet ’anklagerfuldmægtig’ på engelsk, og jeg havde aldrig i mit liv hørt det ord før, hverken på dansk eller engelsk. Det at skulle oversætte er megasvært, for mange af ordene kender jeg ikke engang på dansk.”

At så et frø og se det spire hos Alpha-Lingua

Og det er sød musik i ørerne på den danske translatørstand, fordi Danmark står foran en situation, hvor professionen er presset, efter at beskikkelsen som statsautoriseret translatør og tolk i 2016 blev afskaffet, og hvor de translatør- og tolkespecifikke studier som konsekvens langsomt er svundet ind til et begrænset udvalg i de fire største europæiske sprog: Tysk, fransk, engelsk og spansk.