Mandag den 6. december 2021 var Paulina Lundén, polsk tolk hos Alpha-Lingua, engageret til at tolke under arrangementet ’Retsstaten under pres’, der var arrangeret af DJØF og FORSEA og omhandlede retsstaten i Europa, retsprincippet og domstolenes rolle, retsstatens betydning for borgerne, menneskerettigheder og risici ved lovgivning i krisetider. Blandt de inviterede var en lang række profilerede danske dommere, advokater og politikere – og fra Polen, dommer Bogdan Jedrys.

Polsk dommer på besøg i Danmark

Bogdan Jedrys var inviteret i sin egenskab af frivillig dommer, fordi retsstaten i Polen kritiseres internt og eksternt for at sætte retsstaten ud af spil. Bogdan Jedrys præsenterede den politiske situation i Polen som indledning til en gennemgang af, hvor let det er at miste retsvæsnets uafhængighed i, hvad Jedrys kalder uvenlige omgivelser.

Tolken under pres

Paulina Lundéns opgave bestod i at tolke spørgsmål fra salen og diskussionerne i den forbindelse og i øvrigt tolke programmets øvrige indslag fra dansk til polsk for Bogdan Jedrys, men ikke Jedrys’ egen præsentation, da han gav den på engelsk.

Paulina Lundén var spændt, som de fleste af os kender det, som op til eksamen. For selvom man har arbejdet som professionel tolk i en lang årrække, kan man i sin egenskab af tolk aldrig helt vide, hvilke emner og dermed hvilke præcise termer, der bliver behov for at have indsigt i:
”Når man tolker i Folketinget for nogle af Danmarks største kapaciteter inden for jura, kan man nok ikke undgå en vis præstationsangst. Samtidig er det meget befriende at tolke for personer med så enorm en viden og erfaring, fordi de hviler i sig selv og kan forklare de komplicerede emner på en forståelig måde og formår at se begivenhederne i et helikopterperspektiv.”

Tolkning i Folketinget

Arrangementet ’Retsstaten under pres’ fandt sted i Fællessalen på Christiansborg, og Paulina sad både med på scenen under Jedrys’ tale for at kunne assistere ved spørgsmål fra salen, men også efterfølgende flankerede hun Bogdan Jedrys i en niche i salen, hvor hun hvisketolkede alle de øvrige indlæg og diskussioner fra dansk til polsk.

Da programmet var slut kl. 16, var der ros fra arrangørerne. Paulina Lundén siger selv om mødet med Bogdan Jedrys: ”Det var en fornøjelse at møde Bogdan Jedrys og tolke for ham, han er meget vidende og samtidig en varm og venlig person. ”

Alpha-Linguas tolkestab

Alpha-Linguas tolke benyttes både ved tolkninger i de danske retssale, hvor de altid er den uafhængige part og har fuld tavshedspligt, men også ved statsbesøg, konferencer og møder.

Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud; vi kan bestilles til en time, en halv eller hel dag eller til længerevarende engagementer.

”Hej, mit navn er Emma, og jeg har været i erhvervspraktik hos Alpha-Lingua i uge 46.”

Alpha-Lingua har før haft erhvervspraktikanter og behøvede derfor ikke læse op på lektien om, hvordan man bedst sammensætter en udbytterig erhvervspraktikuge for en 9. klasseselev

På programmet stod bl.a. ’Test dit engelskniveau. Særlige udfordringer på engelsk? Ønsker til grammatik, andre sproglige udfordringer? Tal engelsk med Mette Davies.’ Senere samme dag skulle Emma læse en folder om Danmarks domstole.

Emma tog godt imod sine opgaver: ”Jeg har haft en sjov og hård uge på samme tid. Jeg kunne godt lide de mennesker, som jeg kunne kalde kollegaer i den uge. Samtidig synes jeg, at noget af arbejdet var megasvært, men det hele var det hele værd.”

Et føl i Dommervagten ved professionel tolkning

Tirsdag skulle Emma se en film om Københavns Byret og med på et besøg i Dommervagten: ”Jeg er glad for, at jeg fik den mulighed. Nu ved jeg så meget mere om, hvad det vil sige at være tolk,” har Emma skrevet i sin evaluering af ugen hos Alpha-Lingua.

Emma fik også lov at overvære en tolkning i byretten, hvilket var en stor øjenåbner for den spirende tolkeaspirant: ”Før tænkte jeg, at det måtte være nemt at oversætte og tolke til retssager og den slags, men der er så meget mere gemt under titlen ’tolk’. Havde det ikke været for Flemming, Mette, Ditte, Anne og Carina havde jeg aldrig fundet ud af, hvor svært, sjovt og kompliceret det er at være tolk,” fortæller Emma glad og taknemmelig efter sin uge som tolkepraktikant.

Hun løfter i samme sætning sløret endnu mere for sin begejstring og sine egne opdagelser: ”Selvom det lyder nemt at tale et andet sprog flydende efter mange års træning, så glemmer folk, at bare fordi at man kan klare sig gennem en ferie med det engelsk, man kan, så er det overhovedet ikke nok til at kalde sig selv for tolk. Det, mange folk glemmer, inklusive mig selv, er, at som tolk skal man også kunne det juridiske sprog, og det kan være ret svært, fordi det ikke er nogle ord, man normalt hører.”

Oversættelse er ikke ren Netflix hos Alpha-Lingua

I løbet af ugen fik Emma en fritidsopfordring; nemlig at se Netflix-serien ’The Crown’ med engelske undertekster, da den repræsenterer et smukt britisk engelsk og samtidig er en god indføring i hele dronning Elizabeths regeringsperiode, den britiske kongefamilie og britisk historie i de sidste 70-80 år. Den og andre af ugens opgaver fik Emma til at fundere over det at oversætte:

”Mange tænker nok, at det er nemt at oversætte, men det er faktisk svært. Jeg sad i lang tid for at prøve at finde ordet ’anklagerfuldmægtig’ på engelsk, og jeg havde aldrig i mit liv hørt det ord før, hverken på dansk eller engelsk. Det at skulle oversætte er megasvært, for mange af ordene kender jeg ikke engang på dansk.”

At så et frø og se det spire hos Alpha-Lingua

Og det er sød musik i ørerne på den danske translatørstand, fordi Danmark står foran en situation, hvor professionen er presset, efter at beskikkelsen som statsautoriseret translatør og tolk i 2016 blev afskaffet, og hvor de translatør- og tolkespecifikke studier som konsekvens langsomt er svundet ind til et begrænset udvalg i de fire største europæiske sprog: Tysk, fransk, engelsk og spansk.

Den 18.-19. september 2021 afholdt interesseorganisationen Translatørforeningen medlemskonference i Fredericia. Konferencen var tiltænkt som en revitaliseringsindsprøjtning til en profession, som ligesom mange andre, har lidt store afsavn under COVID-19.

Konferencen tilbød et fagligt stærkt program, hvor der også var afsat tid til at vække netværksmulighederne til live igen. Således formåede konferencen med en indirekte hovedoverskrift at styrke translatørernes og tolkenes fælles faglige stolthed. Og det var tiltrængt.

Danmarks livline til at forstå og kommunikere med resten af verden

Ditte Andersen, der er spansktranslatør og nyudnævnt næstformand i Translatørforeningen samt en del af konferenceudvalget, der stod bag initiativet, er meget tilfreds med udfaldet af konferencen:

”Det var en stor glæde, at konferencen blev til et arrangement, der bragte Translatørforeningens medlemmer sammen fra hele landet på tværs af sprog og interesser. Der var begejstring i luften fra første minut, og alle deltog ivrigt i de planlagte oplæg og debatter. Sammen fik vi udforsket nye aspekter af vores arbejde som tolke og translatører og samtidigt sat fokus på, at vi faktisk er Danmarks livline til at forstå og kommunikere med resten af verden.

Foreningens medlemmer udfører hver og en af deres opgaver med største alvor, professionalisme og omhu, men eftersom vi oftest arbejder i kulisserne, er det sjældent noget vi skilter med, endsige taler om. Alt dette kom i centrum på konferencen. Netværk og faglige kompetencer blev dyrket, næret og udvidet, der blev udviklet og udvekslet nye ideer og tanker, og jeg er sikker på, at ingen af deltagerne gik fra konferencen uden at føle sig beriget både fagligt og menneskeligt.”

Faglighed er en del af Alpha-Linguas DNA

Det ligger i Alpha-Linguas DNA at deltage og bidrage til en så fagspecifik konference, der netop er tiltænkt at styrke branchen. En branche som har lagt sig i selen for at finde ud af, hvordan den skal blive set og anerkendt for sin faglighed, eftersom statsautorisationen blev fjernet i 2016, og der som resultat ikke længere findes nogen egentlig måde at skelne mellem en professionel og en ufaglært oversætter eller tolk. Desuden passer det perfekt ind i kontorfællesskabets overbevisning om, at efteruddannelse er en kerneforpligtelse som professionel translatør og tolk.

Fire af Alpha-Linguas translatører deltog derfor på konferencen. Heriblandt Ditte Andersen, men også hendes kollegaer engelsktranslatør Anne Simonsen, der er tidligere formand i Translatørforeningen, italiensktranslatør Carina Graversen, der er medlem af og talskvinde for Tolkeudvalget, og polsktranslatør Paulina Lundén.

”Selvfølgelig skulle vi være med!” Siger Carina Graversen og fortsætter: ”Translatørforeningens konference bestyrkede min professionelle identitet som tolk og oversætter på højeste niveau. Det var dybt inspirerende at være omgivet af landets ypperste fremmedsprogeksperter, og det var tydeligt at se, hvor afgørende det er for en branche og et fag at mødes personligt og udveksle erfaringer og oplevelser.

Vi talte hinanden op og den faglige stolthed lyste ud af kollegernes øjne. Nu skal vi have formidlet vores værd og viden ud i samfundet, så man får øje på os og genskabt respekten for den hårde kompetence, vi besidder.”

Med eller uden accent?

For at ramme bredt og favne konkret, var blandt andre professor, dr.phil., Ocke-Schwen Bohn fra Aarhus Universitet inviteret til at tale om sin forskning i fremmed accent. Foredraget gav en yderst interessant forståelse af, hvilke virkninger og påvirkninger accent har på fx vores indlæringsevne, vores forståelse af hinanden og derved placering af personer med accent i faglige og sociale sammenhænge.

Paulina Lundén havde set frem til Ocke-Schwen Bohns foredrag om fremmed accent: ”Jeg blev bestemt ikke skuffet. Mange brikker faldt på plads under det foredrag. Jeg er født i Polen og taler selv med lidt accent, så jeg fik også bekræftet mine egne observationer om indlæring og udtale med fremmed accent.

De præsenterede forskningsresultater er dog ret deprimerende – personer med fremmed accent bliver næsten på alle parametre vurderet dårligere end modersmålstalende i Danmark. Vi ser det ofte i den danske tolkeverden, at de danske tolkebrugere giver højere karakterer til de tolke, som har dansk som modersmål, end os, der taler dansk med accent, mens udenlandske tolkebrugere er meget mere tilfredse med tolke, hvis modersmål svarer til deres eget.”

Europa-Kommissionen kiggede ind

Efter disse berigende forskningsresultater inviterede konferencen inden for i Europa-Kommissionen, hvor Jens Johansen, der er repræsentant for Kommissionen i Danmark, bidrog med en fortælling om livet som oversætter i Europa-Kommissionen. Et indblik som er relevant for mange i branchen, eftersom Europa-Kommissionen fremover kommer til at udlicitere flere af sine oversættelsesopgaver til freelancere.

Konferencen var desuden bygget op om en række netværksaktiviteter, der blev sparket i gang af to erhvervspsykologer, Lasse Ljungholm og Michael Munch-Hansen, mens eftermiddagen bød på seks forskellige workshops om fagrelevante emner, bl.a. om legalisering, Europas nye digitale oversættelsesværktøj eTranslation og prissætning af oversættelser.

Anne Simonsen afholdt selv en workshop om bekræftede oversættelser og sagde afslutningsvis: ”De forskellige workshops var velbesøgte, og der var livlige snakke om de faglige oplæg. Jeg var medvært på en workshop om bekræftede oversættelser, og mit indtryk var, at mine kolleger fik en masse nyttigt input med sig.”

Det bliver spændende at se, hvad der sker herfra. Men ét er sikkert. Alpha-Lingua er med, hvor det sker.

Den 1. september 2021 kan translatør i tysk, Flemming Vogdrup, se tilbage på sin 40 år lange karriere; en karriere, der hviler på et ubestrideligt erfaringsgrundlag og et anseeligt kundekartotek. Siden 1981 har Flemming Vogdrup blandt andet oversat og tolket for EU-domstolen i Luxemburg, Kongehuset og tidligere overborgmester i København, Egon Weidekamp, side om side med utallige myndigheder og private borgere.

Selv siger Flemming om sin hverdag som translatør i tysk: ”Jeg drømmer IKKE om at gå på pension. Jeg har jo et fleksibelt arbejdsliv, hvor jeg en dag har en deadline og andre dage kan tage fri. Jeg kunne sidde på månen, hvis jeg ville. Men jeg sidder på Alpha-Lingua, når jeg kan, og jeg stortrives med det.”

Flemming Vogdrup blev uddannet translatør i tysk og cand.ling.merc i tysk og engelsk fra Handelshøjskolen i København. I 1982, året efter, blev Flemming Vogdrup partner i translatørfællesskabet Alpha-Lingua. Og det er herfra Flemming Vogdrup servicerer sine offentlige og private kunder med professionel oversættelse og tolkning inden for juridisk og økonomisk sprog.

Kontrasterne skaber den nødvendige dynamik

Flemming Vogdrup spænder dog vidt i sine fagområder. Blandt andet leverer han under tiden kunstoversættelser til den danske installationskunstner Jeppe Hein: ”Kunstkatalogerne falder ikke ind under mine normale arbejdsopgaver. Det er blot en niche, der er opstået, blandt andet fordi jeg synes, Jeppes ting er meget spændende. Kataloget til kunstmuseet i Wolfsburg, hvor VW-fabrikkerne ligger, var en af mine første opgaver.”

Flemming er bevidst om, som enhver professionel translatør, at det kræver noget andet at oversætte kunstmaterialer: ”Det er lidt udfordrende. Kunstnere udtrykker sig meget floromvundet, og ikke særligt konkret, og det er vi ikke vant til fra juraen; så det er lidt sjovt at gå ind i,” siger Flemming med sit sædvanlige smil, og konkluderer for sig selv: ”Kunsten er en god ballast til den lidt ’grå’ oversætterverden, hvor der ikke er så meget kulør på opgaverne eller hverdagens arbejdsmiljø.”

Kunsten er ikke en tilfældighed i Flemming Vogdrups liv, der siden 2009 er anerkendt for sin post som næstformand for bestyrelsen for Skagens Kunstmuseer. Et arbejde, der i øvrigt er med til at bidrage med lidt kulør:

”Jeg kom ind i bestyrelsen i Skagen, fordi jeg er vokset op med Skagen og museet. Som voksen meldte jeg mig ind i Venneforeningen for Skagens Museum, og på et tidspunkt blev jeg valgt til bestyrelsen der – og blev formand. Den formandspost udløste en plads i bestyrelsen til museet. Og nu er Venneforeningen en del af museet, men jeg har bibeholdt min plads i bestyrelsen og er en af dem, der har siddet der længst,” fortæller Flemming begejstret. ”Det er noget, jeg gør ganske con amore, fordi det er lærerigt og gør mig glad at være sammen med nogle, der har en anden faglighed – og så giver det mig nogle skønne oplevelser.”

Tyskerne vil have det på tysk!

Begejstret skal man være, når man arbejder med sprog, for det er ikke altid, en sproglig karriere ser ud som Flemming Vogdrups.

Flemming runder afslutningsvis den aktuelle debat om tyskundervisning i de danske folkeskoler: ”Alle argumenterne for at bibeholde og øge tyskundervisningen i skolerne er der; vi handler med dem, og vi er bundet af hinanden som nabolande!”

Grunden, til at netop denne debat er vigtigt i jubilarens øjne, er ganske enkel: ”I de 40 år, jeg har været med, er sprog blevet nedprioriteret. Det er aldrig set som en kompetence, men tværtimod som en bikompetence på højde med en sekretær; og det er vi ikke. Vi er IKKE korrespondenter!” understreger Flemming, der modløst konstaterer, at han ikke tror, det vil ændre sig, samtidig med at han ved, at det må ændre sig: ”Tyskerne vil gerne have det på tysk! Tyskernes kultur ændrer sig ikke i morgen, så det nytter ikke noget, at folkeskolen piller det mere og mere væk,” siger Flemming slukøret, men fortsætter:

”Jeg er dog blevet meget positivt overrasket på det sidste i forbindelse med mine censoropgaver på universiteterne. Jeg ser nu bachelor- og masteropgaver, hvor jeg bliver imponeret. Årsag? Det er gået op for de studerende, at de skal til Tyskland eller andre tysksprogede lande og arbejde eller studere, inden de færdiggør deres uddannelse. At det er den måde, man lærer sprog på. Så der er lidt gode takter. Nu skal skolefolkene i folketinget blot råbes op; nogle der interesserer sig for tysk, og som har visionen ind i fremtiden for sproget.”

Med sin jubilæumserfaring har Flemming tydeligvis en vision for sit tyskkendskab, og han lægger ikke skjul på, at han trods alt ser frem til endnu et årti som en af Alpha-Linguas specialiserede oversættere og tolke – og som en del af landets stolte, men lille translatørstand.

Hvis du vil vide mere om Flemmings lange karriere og hans konkrete erfaringer som translatør og tolk, kan du læse eller genlæse dette indlæg om Flemming Vogdrup: Jeg kender en mand – Flemming Vogdrup

Hvisketolkning er en afart af konsekutiv tolkning og egner sig primært til situationer, hvor der er én modtager.

Definition

Ordet hviske er selvforklarende: tolken tolker med lav stemme (hvisker) sin oversættelse til sin modtager samtidigt med at tolken lytter til kildesproget (taleren). Det er en afart af konsekutiv tolkning, hvor tolken gengiver hovedindholdet af et oplæg eller en tale, men da der ikke holdes reelle tolkepauser, som ved konsekutiv tolkning, vil nogle passager i talerens ytring blive gengivet som resume.

Anvendelsessituationer

Hvisketolkning kan med fordel benyttes ved rundvisninger og mindre møder. Hvisketolkning anvendes desuden ofte i retssager, hvor det kun er én person, eller meget få, der har behov for tolkning (fx tiltalte). Tolken ”modtager” talen igennem rummet, hvor der også kan være andre forstyrrende lyde både udefra og i selve lokalet, så situationen fordrer, at kun én person taler ad gangen, og at alle andre i rummet er helt stille.

Alle de tilstedeværende skal samtidigt vide, at de konstant vil høre en ”hvisken” i rummet på et andet sprog. Inden mødestart skal det derfor gøres helt klart for alle parter, at tolkningen kan/vil have en forstyrrende lydpåvirkning for alle.

Parterne i hvisketolkning

Hvisketolkning kan overvejes, når der kun er en enkelt tilhører i en sammenhæng, der har behov for tolkning. Hvis der skal hvisketolkes for flere end en person, fordi nogle af de tilstedeværende har behov for tolkning, men ikke alle, anvender man et hvisketolkeanlæg, der – OBS! – ikke er det samme som simultantolkeanlæg. Se under udstyr nedenfor. (Hvis man ønsker, at tolken skal gengive alle informationer og detaljer, bør man engagere en simultantolk, der arbejder fra en lydisoleret tolkekabine med mikrofon og høretelefon til rådighed.)

Hensyn ved hvisketolkning

Når der hvisketolkes, bør der tages hensyn til at indlægget skal tolkes, dvs. at taleren bør tale langsommere og evt. holde pauseintervaller, så tolken har mulighed for at gengive mest muligt af det sagte. Det afhænger af talerens fremføring, tolken og emnet, der skal tolkes i, hvor ofte der bør være pauser. Dette bør aftales på forhånd med tolken.

Krav i forbindelse med hvisketolkning

Hvisketolkning er kun muligt, hvor der er få personer samlet, og der er helt stille i lokalet/omkring tolken.

Tolken skal briefes om samtalen eller situationen, inden tolkningen påbegyndes. Som en del af denne briefing, er det vigtigt at sikre sig, at der er sproglig forståelse mellem tolken og den fremmedsprogede part, da der kan være stor variation i lokale dialekter og udtale, i særdeleshed hvis der fx er tale om en italiener, der vælger at tale engelsk.

Det er nødvendigt, at tolken kan stå eller sidde ved siden af eller en anelse bag modtageren af tolkningen, så tolken kan hviske modtageren af tolkningen i øret. Dernæst skal tolken helst befinde sig nær taleren, så tolken har mulighed for at stille opklarende spørgsmål eller signalere behov for talepause.

Det er nødvendigt, at taleren taler langsommere end normalt og indlægger pauser, der gør det muligt for tolken at gengive så meget som muligt af det sagte.

Hvis man vælger at benytte hvisketolkning, kan det spare noget tid, da indlæg og taler ikke fremføres to gange, men til gengæld skal man gøre sig klart, at modtageren af tolkningen ikke vil få alle informationer gengivet 100 %. Dette ville kræve, at man enten vælger konsekutiv eller simultantolkning.

Udstyr til hvisketolkning

Hvisketolkning for flere personer kræver et særligt hvisketolkeanlæg med mikrofon og bærbare høretelefoner.

Et hvisketolkeanlæg er en kasse som indeholder trådløse mikrofoner og et antal headsets svarende til antallet af modtagere, der skal bruge tolkning. Et hvisketolkeanlæg er ikke det samme som et anlæg til simultantolkning. Sidstnævnte er en kabine, der skal være lydisoleret.

Det er op til dig som kunde at skaffe det fornødne udstyr. Der findes firmaer, som er specialiseret i levering af tolkeudstyr.

Tolkeetikette

Tolken har altid tavshedspligt. Det betyder også, at selvom vedkommende tager noter, så bliver de ikke delt med nogen.

Tolken vil typisk klæde sig neutralt og i henhold til situationen, således at vedkommendes fremtoning ikke tiltrækker opmærksomhed, da det er tolkens rolle at være det talende bindeled mellem samtaleparterne.

Det er også tolkens rolle at være neutral, og derfor blander tolken sig aldrig personligt i samtalen.

Grundlæggende generel indføring i tolketeknik

Tolken tager ved hvisketolkning relativt få notater, mens der tales.

Generelt bruger en tolk en notatteknik, der i de flestes øjne vil være uforståelig, da de anvender forkortelser, tegn og andre tillærte (og ofte personlige) teknikker til at huske afgørende oplysninger, det er vigtigt at gengive 100 % nøjagtigt. Det gælder særligt for tal og navne.

En dygtig hvisketolk skal, ud over at mestre konsekutiv tolkning og være flydende i sin sprogkombination samt kende til fagområdets terminologi og fundamentale principper, være i stand til at:

1. lytte aktivt (det vil sige lytte, for at huske – ikke for at kunne deltage i samtalen)
2. analysere, hvad taleren siger (det vil sige prioritere og systematisere informationerne og afkode talerens holdning på stedet)
3. kunne tage lynhurtige og gode notater til hjælp for hukommelsen. Hjernen husker bedre, når det går gennem hånden.
4. kunne gengive talen, idet der tales, som var den vedkommendes egen, dog på samme vis som taleren fremførte den med enslydende stemmeføring, mimik og intonation (dette kræver at tolken kan læne sig op ad sin korttidshukommelse, forstå sine notater og kommunikere spejlende).

Det siger sig selv …

… at alt, der kan tolkes, også kan fejltolkes.

Hos Alpha-Lingua er vi højtuddannede, professionelle tolke med en solid erfaring.

Send os en mail på info@alpha-lingua.dk og hør, om vi kan stille med en hvisketolk til netop dit sprogbehov.