Historiens vingesus rikochetterer usynligt i Flemming Vogdrup; Alpha-Linguas tyske tolk.

Jeg kender en mand, der ikke har brug for at bryste sig af sin viden, sine oplevelser og utallige erfaringer, selvom mængden er larmende imponerende. For hvor mange kan sige, de har været i majestætens tjeneste eller drukket øl i en af nazisternes salonvogne tilbage i 80’erne? At de har tolket for narkosmuglere og statsoverhoveder? At de er blevet taget i ed i domstole i flere tysktalende lande? Hvor mange har samtidig mere end tyve års undervisningserfaring i ærmet og har kunnet vælge og vrage mellem det eller en karriere i EU? Hvor mange er samtidig ganske tyste omkring det?

Flemming Vogdrup, tysk translatør og tolk hos Alpha-Lingua næsten siden kontorfællesskabet startede for 40 år siden, er sådan en mand. Her er et portræt.

Statsoverhoveder og charlataner

Flemming Vogdrup har haft fornøjelsen af at agere tysk tolk for både høj som lav, og det er faktisk deri, han finder den største glæde ved sin profession:

”Det interessante er at kunne tolke for landets fremmeste og narkosmuglere med få timers mellemrum. Den variation, det skaber i ens arbejdsliv, er ekstremt spændende. Ikke mindst fordi, at jeg som tolk skal sætte mig ind i den måde, den tyske og danske part taler på – jeg skal ganske enkelt afkode et menneske på ultrakort tid. Til mit held har jeg en medfødt evne til at tilegne mig de sproglige finesser omkring mig, næsten uden at tænke over det; Jeg skal således ikke være ret længe et sted, før jeg tilpasser mit sprog og dialekt.”

Tysk siden 7. klasse og 20 års undervisningserfaring

Den sproglige retning har altid været der i Flemmings Vogdrups liv, lige siden der kom sprog på skoleskemaet; tysk og latin var de bedste fag. Og således talte den unge hr. Vogdrup latin og fik topkarakter i den store latinprøve i gymnasiet. ”Når man kan sin kasus, så kan man også lære russisk på kort tid, så det gjorde jeg.”

Den slags lyse hoveder kan vælge lige den uddannelse, de vil. For Flemming stod det klart fra begyndelsen, at det skulle være en sproglig retning, og derfor faldt valget på Handelshøjskolen og cand.ling.merc.-uddannelsen.

Samtidig begyndte Flemming sin karriere som underviser: for sommerhusudlejerne i Blokhus, for de studerende på Handelshøjskolen, på Folkeuniversitetets afdeling for virksomhedsundervisning, hos A.P. Møller, hvor han i 20 år underviste shippingfolkene i tysk. ”Der var en periode, hvor jeg sågar underviste ekspedienterne i stormagasinet Anva på Vesterbrogade i tysk. De mødte ind kl. 7 om morgenen mod at få et kursus i tysk. Så stod de klar til at åbne varehuset kl. 9 og tage sig godt af de tysktalende kunder.”

Men den egentlige karriere som translatør og tolk startede med, at der skulle træffes nogle valg for den nyuddannede Flemming Vogdrup, og han vidste, han gerne ville tolke. Derfor faldt valget på kontorfællesskabet hos Alpha-Lingua, hvilket også betød, at det juridiske sprog blev den primære vej frem.

Vogdrup og Weidekamp

Flemming Vogdrup tolkede i en periode for overborgmester Weidekamp på Københavns rådhus. Der er særligt én af de arbejdsdage, der ikke går i glemmebogen: ”Der var besøg fra det tidligere DDR, af selveste overborgmesteren fra Østberlin. Da delegationen skulle hjem, skulle de med nattoget til Berlin; det afgik hver aften.

Vi havde været i Tivoli og spise og skulle bagefter følge gæsterne over på Hovedbanegården, og så var der koblet en af nazisternes gamle salonvogne på toget, som de skulle køre tilbage i. Vi blev inviteret indenfor på en øl. Toget skulle være kørt kl. 22, men det kom først afsted kl. 23.30, hvilket de øvrige passagerer naturligvis ikke var glade for.”

Men den egentlig sjove detalje fra den dag, for sådan fungerer Flemming Vogdrups dedikerede hoved, foregik under Weidekamps tale til det østtyske følge. I DDR-tiden var det officielle navn for Østberlin ”Berlin – Hauptstadt der DDR”, ordet ”Østberlin” eksisterede ikke og blev opfattet som en fornærmelse, hvis man sagde det. Weidekamp, der ikke nærede særligt varme følelser for østtyskerne, benyttede hele tiden ”Østberlin” i sin tale: ” – og hver gang skubbede en af sikkerhedsfolkene til mig og bad mig gøre overborgmesteren opmærksom på dette”, husker Flemming.

”Det gjorde jeg, men han fortsatte ufortrødent. Weidekamp var meget god til at fortælle vittigheder, hvilket var en stor udfordring for mig som tolk, for vittigheder er principielt uoversættelige, i hvert fald når de skal simultantolkes, og det vidste Weidekamp, så derfor flettede han ordet ”Østberlin” ind i en række vittigheder. Tyskerne forstod jo ordet, men jeg kunne ikke oversætte vittigheden, så de kunne ikke rigtig gøre noget.”

Skagenskunst, EU-domme og kulturelle forskelle

Flemming har også freelancet som oversætter for EU-domstolen i Luxemburg. Han er med i bestyrelsen på Skagens Kunstmuseer og har gennem sin interesse for kunst også kastet sig ud i at oversætte udstillingskataloger og andre kunstfaglige ting, hvilket han synes er lige så sjovt som de svære og spændende EU-domme. Arbejdet med EU-dommene kommer ham dog mere til gode i arbejdet fra Alpha-Linguas kontor i Kattesundet, da der oftere og oftere refereres til dem og de således indgår i hans oversættelse af juridiske dokumenter.

Karrieren har også budt på mange udenlandsrejser med politimyndighederne. Det er blandt andet på disse rejser, Flemming Vogdrup har stiftet personligt kendskab til tyskernes kultur og historie: ”Jeg har på tæt hold oplevet den frygt for magtmisbrug, der af historiske grunde stadig hersker den dag i dag mellem de forskellige myndigheder i Tyskland, hvor det f.eks. er kutyme, at en tolk ikke både tolker for retten og politiet og forsvareren.

De enkelte instanser har deres egne tolke. Det er særligt dansk og skandinavisk, at tolken er med, når en person bliver anholdt, og i dommervagten igen næste morgen, og når den anklagede får beskikket en forsvarer. Også igen ved den senere retssag. Det betyder så også, at en tysktalende person på anklagebænken i Danmark i begyndelsen ikke kan forstå, når jeg dukker op i de forskellige sammenhænge. De tror tolken er politimand, fordi sådan er det ofte i Tyskland. Det er en af den slags kulturelle detaljer, der lige skal forklares.”

Det er vigtigt i dette fag at kende kulturforskellene og vide, hvornår man skal møde op i skjorte og slips, og hvornår det går an at have en sweater på. ”Tyskerne har nogle andre koder og har det bedst, når man overholder dem. Det er ikke, fordi de ikke har humor, men de kan nu bedst lide at tale tysk. Willy Brandt sagde engang: ‚If we want to sell you something, we can speak English, aber wenn Sie uns etwas verkaufen wollen, müssen Sie deutsch sprechen.‘ ”

En retsanmodning om dagen holder pensionsalderen fra døren

”Ingen ved, hvad det er i dag”, klukker Flemming Vogdrup om sit beskedne ønske om at oversætte en retsanmodning om dagen. Men ikke desto mindre er det sådanne opgaver, der giver det flow, der gør tilværelsen som translatør værdifuld.

Og således fortsætter historierne med at rikochettere usynligt i Flemming Vogdrup til ubemærket stor gavn for hans kunder. Og kunder med behov for tyske oversættelser må bare håbe, det fortsætter sådan, for man erstatter ikke en tolk som Flemming Vogdrup med en maskine, hverken nu eller i en overskuelig fremtid.

Er der noget bedre end at fordybe sig i en bog og glemme alt om tid og sted, flæskestege, gavebånd og væddemål om, hvorvidt julen bliver hvid i år? Hvis du samtidig er interesseret i en af verdens ældste professioner, så und dig selv at dykke ned i denne liste over romaner og en enkelt tegneserie, der helt eller delvist omhandler vores virke som tolke og translatører.

Jacob de Zoets tusind efterår af David Mitchell (fra 2010): Hovedpersonen, den unge sekretær Jacob de Zoet, udstationeres i 1799 på en hollandsk handelsstation i Nagasakis havn i Japan. Her forsøger han at bevare sin integritet i et net af intriger, svindel, uigennemskuelige hierarkier og et totalt anderledes japansk samfund. På et tidspunkt må han stole på en tolk for at vinde sin elskedes hjerte. Læs, hvordan det udspiller sig.

Den gode tolk af John Le Carré (fra 2006): Denne spændingsroman handler om Bruno Salvador, der er tolk. Hans speciale er små congolesiske dialekter! Bruno er en værdifuld og efterspurgt tolk, der kan oversætte juridiske tekster mellem fransk og swahili. Det er spændende(!) læsning.

Bel Canto af Ann Patchett (fra 2005): En bananrepublik, en operadiva, en indflydelsesrig japansk forretningsmand, dennes tolk og en flok forvirrede terrorister udgør scenariet i denne charmerende og underholdende kærlighedsroman.

Tolken af Jhumpa Lahiri (fra 2003): Bogen består af ni noveller. Hovedpersonen i titelhistorien er, ligesom de øvrige hovedpersonerne i de andre noveller, født i Indien, han arbejder som tolk for en læge og agerer desuden rejseleder på rundrejser i Indien, når han ikke arbejder som tolk. Det er en farverig historie.

En storm af sværd af George R.R. Martin (fra 2000). Dette er den tredje novelle i Game of Throne-bogserien og handler om en ung slavinde, Missandei, der indledningsvis arbejder som tolk. Har du set serien, så forlæng begejstringen ved at læse bøgerne.

Sommeren før mørket af Doris Lessing (fra 1981): Den hjemmegående overlægefrue Kate bliver tolk fra den ene dag til den anden i en stor international organisation den sommer, hvor manden fremmer sin karriere og børnene går deres egne veje …

Håndbog for vakse galakse-blaffere af Douglas Adams (fra 1979): Bogen handler om jordboen Arthur Dents utrolige oplevelser i galaksen. Og de er utrolige. I bogen møder man det enestående dyr Babelfisk, der vitterligt er en fisk, man stikker i øret, og som tjener som universaloversætter mellem alle sprog i universet!!! Noget af en fremtidsspådom.

Simultan af Ingeborg Bachmann (fra 1972): En novellesamling med kvindelige hovedpersoner i alle fortællingerne. I titelnovellen er vi inde i hovedpersonen Nadjas bevidsthed, hvor det flyder med udenlandske gloser og sætninger, som afspejler simultantolkens fremmedgørelse. Mon du kan følge hende?

Asterix og Goterne af René Goscinny (fra 1963): Her optræder en kujon af en oversætter, der hidkaldes for at forsøge at overtale Getafix til at samarbejde om at lave en trylledrik. Selvom Getafix modsiger sig det, fejloversætter tolken det til et ja. Det er en klassiker …

… og derfor siger vi (igen): husk nu, hvis du nogensinde får brug for en tolk, så brug en professionel tolk.

Vi gengiver nemlig alt det, du siger, korrekt!

Filmnørd? Interesseret i en af verdens ældste professioner? Vil du dykke ned i debatten om god og dårlig tolkning og de mulige konsekvenser af uprofessionel kontra professionel tolkning, men synes avisens gråhvide spalter flimrer med en myretue af bogstaver? Vi har strikket en gedigen liste sammen over film, der alle har tolke på rollelisten, hvor du kan se dig klogere på vores profession.

Charade fra 1963 med Audrey Hepburn i hovedrollen som FN-tolken Reggie.

Danser med ulve fra 1990 med Kevin Costner som officeren John Dunbar. Mary McDonnell spiller tolken, der tolker mellem indianeren og den hvide mand.

Amistad fra 1997 med Austin Pendleton, som rettens uduelige tolk, og Chiwetel Ejiofor, som tolken, der rent faktisk forstår de 40 dømte.

Mumien fra 1999 med Rachel Weisz som egyptologen, der oversætter mumiens 3000 år gamle skrifter til engelsk.

Lost in Translation fra 2003 med Bill Muray. Akiko Takeshita spiller tolken, der af moralske hensyn til sin egen kultur må afstå fra at oversætte alle fornærmelserne og dermed ikke oversætter noget som helst af det, instruktøren siger til skuespilleren (Bill Muray) og det fører til en række (morsomme) misforståelser.

Spanglish fra 2004 med Adam Sandler. I filmen spiller Shelbie Bruce en lille mexicansk pige, der må tolke for sin mor, der ikke forstår eller taler engelsk, men som til trods for sprogvanskelighederne får job hos en amerikansk familie.

Tolken fra 2005 med Nicole Kidman som FN-tolken Silvia Broome.
I filmen er der en dialog med Secret Service og tolken, der meget fint skitserer den hårfine grænse, tolke skal genkende på stående fod:
Silvia Broome: I don’t care for him.
Tobin Keller: Wouldn’t you mind if he were dead?
Silvia Broome: I wouldn’t mind if he were gone.
Tobin Keller: Same thing.
Silvia Broome: No, it isn’t. If I interpreted gone as dead, I’d be out of a job. If dead and gone were the same thing there’d be no UN.

Blood Diamond fra 2006 med Leonardo DiCaprio som diamantsmugleren, der både taler engelsk og krio og dermed agerer tolk.

Ørkenblomst fra 2009 om den somaliske topmodel Waris Dirie. I filmen får hun en tolk, der på alle måder ”misfortolker” tolkens opgave.

Zero Dark Thirty fra 2012 om jagten på Osama bin Laden. Filmen viser, hvordan tolkning er en integreret del af den militære mission og forskellen på militære tolke midt i krydsilden og dem, der står langt fra fjendens linjer.

… og husk nu, hvis du nogensinde får brug for en tolk, så brug en professionel tolk. Flere af ovenstående film taler deres eget sprog om konsekvenserne ved dårlig tolkning.

Hos Alpha-Lingua er alle husets otte translatører og tolke medlem af en af branchens to organisationer, nemlig Translatørforeningen og Danske Translatører (tidl. Dansk Translatørforbund). Det er vi for at sikre vores kunder og den enkelte translatørs faglighed.

Garanti for faglighed

Et medlemskab af en brancheorganisation som Translatørforeningen og Danske Translatører betyder, at vi bliver holdt op på vores faglighed og kompetencer. Som certificeret translatør og tolk er det nødvendigt at være informeret om udviklingen i samfundet, i særdeleshed når den påvirker vores sprog. Hvilket den jo ofte gør.

Det er nødvendigt at videreuddanne sig og være opdateret på den seneste viden inden for lingvistik, men også inden for de specialeområder, som vi hver især har taget til os – det kan være økonomi, EU-lovgivning, regnskab, familieret eller noget helt andet. Med andre ord: Vores fag kræver det, og vores medlemskab af den enkelte brancheorganisation sikrer, at det sker.

I Translatørforeningen sker det gennem et pointsystem, hvor medlemmerne årligt skal bevise deres deltagelse i pointgivende kongresser, på kurser m.m for at opretholde deres certificering. Vi skal altså konstant holde os orienterede og videreuddanne os for at blive ved med at kalde os certificerede translatører.

Sikkerhed i form af netværk ved oversættelse og tolkning

Vores medlemskab betyder desuden, at vi har et aktivt netværk af kollegaer, vi kan spare med. Dette er særligt vigtigt, idet der – desværre – ikke findes et eneste sprog, hvor samtlige ord og udtryk står nedskrevet i en ordbog. Derfor er det essentielt at sparre med ligesindede og kollegaer om fx oversættelse af nytilkomne termer inden for GDPR eller andre nye terminologiområder, der konstant bliver til i takt med at samfundet udvikler sig.

Gennem vores brancheorganisationer mødes vi flere gange årligt i faglige og private sammenhænge, hvor vi udveksler erfaringer, opdaterer hinanden om nye regler, finder løsninger på fælles udfordringer osv. På denne måde kan vi også sikre, at enhver oversætter- eller tolkeopgave lander det rette sted, for hvis vi ikke selv har den nødvendige viden til at løse den, så kender vi sandsynligvis nogen, der har.

Etisk ansvarlighed ved oversættelses- og tolkeopgaver

Vores medlemskab betyder slutteligt, at vi arbejder under stort moralsk og etisk ansvar.

Vores fag byder os det, og tavshedspligten er et helligt åg, vi bærer med glæde. Ved at opstille klare retningslinjer sikrer brancheorganisationerne, at vi som medlemmer efterlever, hvad der inden for vores branche er defineret som etisk og moralsk korrekt i forbindelse med oversættelses- og tolkeopgaver.

Vores medlemskab, din garanti

Vores medlemskab er således din garanti for en veluddannet, professionel og etisk samarbejdspartner i enhver oversættelses- eller tolkeopgave.

Tolkning er ikke blot et spørgsmål om at tolke det sagte mellem to parter. Det er mindst lige så vigtigt at tage ansvar for den ikke-sproglige forbindelse mellem parterne, hvis du spørger Paulina Lundén. 

Derfor er det netop den sidstnævnte forbindelse, der fascinerer og motiverer Paulina til at påtage sig både teknisk svære opgaver og længerevarende opgaver som polsk tolk, eksempelvis i forbindelse med at danske virksomheder flytter et produktionsled til Polen, fordi hun føler, hun kan gøre en solid forskel for de involverede parter.

Første polak som tolk og translatør i Kattesundet

Paulina Lundén har været tilknyttet Alpha-Lingua siden 2017 som kontorets eneste og første polske translatør og tolk. Da hun ankom til kontoret i Kattesundet, bar hun rundt på en stor læderkuffert af den gammeldags slags, der vejer som et helt bibliotek og er indrettet med forskellige rum og lommer.

Det er figurativt ment, men kunne være bogstaveligt – lidt ligesom at tolkning for Paulina ikke kun handler om det bogstavelige i professionen, men ligeså meget om alt det, der ligger udenom sproget, så som forståelse for kulturelle forskelle to lande og to folk imellem.

En kuffert fuld af tolke-erfaring

I Paulinas kuffert er der således et rum, der indeholder en udviklet forståelse for de kulturelle forskelle mellem Danmark og Polen, et andet rum gemmer på viden om de tekniske processer i produktionsvirksomheder, og i tilgift er der et rum fuld af tal og regnskabsviden. Der er også alle lommerne med rynkebånd foroven, hvor den ene gemmer på indblik i en terminologi, som er særligt nyttig ved opgaver for politiet og domstolene.

Rummet med tal og kolonner kommer fra Paulinas tid som bogholder hos et revisionsfirma: ”Jeg skulle tjekke årsregnskaber og sikre, at revisorerne ikke havde lavet fejl i dem. Og den type opgaver synes jeg er ret sjove, fordi man virkelig skal være grundig. Det har desuden givet mig indgående indblik i regnskab og økonomi og har rustet mig til at udføre oversættelser af økonomisk karakter.” Mange vil desuden mene, at det, at finde tilfredsstillelse i at nørkle med detaljerne, er en klassisk forudsætning for enhver god translatør og tolk.

Tolkning handler om mere end blot at oversætte verbalt

Tolke som Paulina Lundén mener i tilgift, at det er af afgørende betydning, at ens erfaringskuffert er så rummelig som mulig, da tolkning handler om mere end blot at oversætte verbalt. Og for Paulina i særdeleshed skal den kuffert indeholde et rum med arkivlommer til alle de forskelle mellem sprogene, som du ikke kan læse dig til ved at slå op i en ordbog, men som har en enorm betydning for kommunikationen mellem mennesker og dermed en enorm betydning for tolkens profession og virke.

Som tolk motiveres jeg af de menneskelige interaktioner:

”Når jeg står med en flok polakker, der skal have overdraget viden om et produktionsled, og danskerne gerne vil videregive deres viden, så produktions- OG kvalitetsniveauet fortsætter, selvom opgaven flytter til Polen, så er det i mine øjne min opgave at bygge den gode menneskelige bro mellem de to parter ud over naturligvis at formidle stoffet korrekt. Jeg føler altid ansvar for, at det bliver et vellykket møde mellem de to parter, selvom det egentlig ikke er mit ansvar.”

Tolkning er ikke kun tolkning af den sproglige formidling

Det ansvar, som Paulina føler for den ikke-sproglige kommunikation mellem parterne, er netop grunden til, at den her type opgaver finder vej til netop Paulinas indbakke. Det er hun ikke i tvivl om, for hun får gang på gang bekræftet, at også de danske operatører mener, at det er utrolig vigtigt, at deres ansvarsfølelse for deres gamle erhverv bliver oversat, og ikke blot som generelle instrukser, men med passion og menneskelig forståelse og indblik. Det handler altså om andet end den sproglige formidling.

”Jeg kan godt lide denne type opgaver, fordi jeg, ud over at tolke og bruge mine sprog, agerer bisidder i mødet mellem to kulturer og to folk. Når jeg bliver tilknyttet et projekt over en længere periode, har det en håndfuld fordele, som man bestemt ikke skal kimse ad: Jeg har tid til at gå i dybden med den rette terminologi, jeg lærer fyldestgørende om de tekniske processer, og jeg får indsigt i den aktuelle kultur.”

Paulina navigerer gennem sit sprogs finesser bedre end en GPS: ”Forståelse for kulturelle forskelle er af afgørende betydning for alle mine kolleger og for vores fag. Man kunne sige, det er dér, vi adskiller os fra maskinerne og de ufaglærte sprogfolk; for det er ikke nok at kunne sproget.” En professionel tolk er mere end blot en oversættermaskine af kød og blod.