Hvordan forklarer man vigtigheden af noget vigtigt, når det vigtige i en professionel sammenhæng ofte er usynligt for de fleste?

Tolkes indsigt i kulturforskellene mellem de sprog, de tolker i, er en af grundstenene i selve det at tolke. Men de fleste tænker nok ikke over, hvad kulturforskellene går ud på, og hvilken betydning det har, at tolken er opmærksom på dem. Derfor handler dette indlæg også om vigtigheden af at prioritere professionel tolkning.

Tolkens indsigt i kulturforskelle mellem de sprog, de tolker i, er usigeligt vigtig for resultatet af deres tolkning, men den er en størrelse, der er usynlig for de fleste.

Kulturforskelle kan være usynlige, fordi du ikke er bevidst om dem. De kan være usynlige, fordi du ikke kender til dem. Og de kan være usynlige, fordi du står med en professionel tolk, som udligner forskellene gennem deres tolkning, fordi de har et indgående kendskab til de kulturer, de tolker mellem.

Det er ikke alle, der taler to sprog, der kan begå sig som tolk. En tolk skal kunne sikre, at alt, hvad der bliver sagt, lyder naturligt og formuleres, så den oprindelige mening kommer til udtryk på det andet sprog. Deri ligger kunsten, og derved sikres det bl.a., at ingen falder i usete kulturfælder.

Hvad er kulturforskelle?

Kulturforskelle kan være noget så simpelt, som at vi putter rå og ristede løg på vores hotdogs, mens en hotdog i Sverige serveres med rejesalat på! Ergo er en hotdog ikke bare en hotdog, hvis en dansker og en svensker taler sammen. Og det eksempel kan overføres på så mange forhold, at du ville blive ør, hvis der herunder var en punktliste med dem alle.

Kulturel etikette er en anden vigtig størrelse, og vi skal slet ikke så langt som til Japan, for at den slags kan være uhyre vigtigt eller anderledes end i Danmark. Vores nabolande Sverige og Tyskland går fx meget op i etiketten, når der er tale om forretningstolkning. I England er det vigtigt at vise en organisations og et produkts styrke og lægge den danske jantelov helt på hylden, når der skal handles.

Der er også de kulturelle tabuer, som fx i Frankrig, hvor det ikke er velset at starte en samtale ud med at spørge en person, hvad de arbejder med.

Hvad betyder disse kulturforskelle for kommunikationen?

I en samtale betyder kulturforskelle, at en svensker og en dansker i udgangspunktet ikke taler om den samme spise, når de sludrer om at spise en hotdog … og omfatter alle de misforståelser, der kan opstå, hvis danskeren og svenskeren ikke er klar over, at en hotdog i Sverige er noget andet end en hotdog i Danmark. Ligesom en dansker vil træde helt ved siden af til et tysk forhandlingsmøde, hvis han/hun tror, at det gælder om at gå direkte til sagen … for tyskerne forventer og regner med 10 høflige minutter med smalltalk, før de er klar til at forhandle om noget som helst.

Hvad betyder det, at tolken tager højde for kulturforskellene?

Det betyder kort sagt alt. Tolken kan nemlig inkorporere forskellene i selve tolkningen, således at de medvirkende parter ikke lægger mærke til, hvorledes de guides gennem de sproglige kulturforskelle, når tolken omsætter forskellene i samme sekund, som han/hun formulerer den ene parts sætninger til den anden.

I eksemplet med hotdoggen kunne tolken i stedet for at sige hotdog vælge at forklare en dansk hotdog med dens ristede og rå løg og alt det andet fyld, der kendetegner en dansk hotdog. Altså oversætte konceptet/dyden/etiketten/tabuet, så kulturforskellen ikke kommer til at udgøre en risiko for forståelsen eller skaber en unødvendig betydningskløft.

Det betyder i tilfældet med kulturetiketten op til et forretningsmøde i Tyskland, at den danske mødedeltager – takket være den professionelle tolk – vil have mulighed for at være forberedt på den indledende samtale om lette og luftige emner, og vil blive anbefalet at møde op i skjorte og jakke, da påklædning også er et parameter, tyskerne går op i.

Hvad betyder det for dig?

Vælger du at lade dig ledsage af en professionel tolk, så betyder det altså, at du kommer godt af sted fremfor galt af sted, og at der tages vare på dig af en delvist usynlig skytsengel, der har din ryg både sprogligt og kulturelt.

Det kan nemlig også være tolkens opgave at formidle kulturforskellene forud for en tolkeopgave.

Book derfor din næste tolk gennem Alpha-Lingua og vær sikker på, at du møder forberedt op og kan udtale dig næste gang, talen falder på kvalitet og tolkning.

Translatøren er med ved alle livets store og mindre begivenheden og står dig bi gennem oversættelse af alle dit livs attester.

Forestil dig en film, der starter med at panorere langsomt ind på en smuk vugge med gænger og gammelrosa sengebort. Over vuggen hænger en yndig uro med alle havets store hvaler udført i blå nuancer af filt. Under et sengetæppe, der helt sikkert er strikket af en kær oldemor, ligger det yndigste lille barn og sover sødt.

Her ligger et barn, der er født af forældre fra to forskellige lande: Måske er moderen fra Danmark, og faderen er fra Frankrig.

Selvsamme film ville slutte med at panorere ud fra en majestætisk men slidt lænestol, hvor en ældre kvinde sidder i sin havblå hjemmekjole. Hun har sin guldkæde på og ørestikkerne, hun fik i bryllupsgave af sin mand, da hun giftede sig for anden gang … denne gang af ren kærlighed, hvor den første gang måske var en praktisk kærlighed. Hun sidder med foldede hænder oven på et igangværende korsstingsbroderi, der ikke har nogen egentlig modtager. Hun har netop trukket sit livs sidste vejrtrækning, og den sidste lyd kommer fra hendes fod, der falder ned af fodskamlen. Et stille bump, som et sidste farvel.

The end!

Bag kulissen

Denne slags film er translatører dagligt statister i; vi følger dig, der krydser kontinenter eller landegrænser fra fødsel til grav, når du får behov for at få oversat nogle af eller alle livets personlige dokumenter og de papirer, der kommer af levet liv.

Fødsels- og dåbsattesten

Hvis I er forældre til den lille pige (eller dreng), der lå i sin fine vugge i filmens begyndelse, skal I have registreret jeres barns fødsel og eventuelle dåb hos den ambassade, der skal meddele barnets andet statsborgerskab i jeres hjemland. Vi står for oversættelsen, og hvis I forståeligt nok hellere vil bruge jeres tid på at være sammen med jeres nyfødte barn, så sørger vi også gerne for at få legaliseret oversættelsen på konsulatet.

Eksamensbevis og karakterudskrifter

Filmen, som vi afspiller i dag, skitserer fortællingen om en pige, hvis liv udspiller sig på kryds og tværs af landegrænser og som byder på store og små eventyr. Hun har forskellige kulturer i blodet, og det vil pirre hendes nysgerrighed, som årene går, og hun bliver mere opmærksom på sin arv.

Som statister til filmen, ser vi dig igen, når du er blevet stor nok til at spille din egen rolle.

Pigen, der for øvrigt hedder Claire, er kommet til afslutningen af sine gymnasieår, og ønsker at påbegynde sin universitetsuddannelse i Spanien.

Her krydser vi atter veje, for du vil få brug for at få oversat dine eksamensbeviser og karakterudskifter, så du kan rejse sydover for at benytte dine medfødte sprogegenskaber som udvekslingsstudent. Og når du kommer hjem igen fra udlandsopholdet, så står vi atter klar til at oversætte papirerne fra det spanske universitet, så du kan bygge videre på dine udmærkelser herhjemme.

Kørekort, straffeattest og vaccinationskort

Dit andet hjemland kan ses i dine ansigtstræk, men du kender ikke omfanget af den kultur, du dog føler, at du identificerer dig med. En dannelsesrejse for at forstå dit øvrige ophav er ikke noget at kimse ad. Måske kræver det blot, at du har en oversættelse af dit kørekort eller dine vaccinationskort i lommen. Som ung kan tiden synes uendelig. Den dannelsesrejse kunne da godt forlænges med et lille job på en vinbar … din nye arbejdsgiver vil muligvis bede om at se en oversat straffeattest, før vedkommende vil ansætte dig – du ved, hvem du skal ringe til.

Ægteskabsattest, vielsesattest, ægtepagten og skilsmissepapirerne samt personattesten

Ungdomsårene er et afsluttet kapitel, livet begynder at tage en anden drejning for vores hovedrolleindehaver. Der er blevet prøvet kræfter med kortvarige ungdomskærester og ferieflirter, og Claire har senest indledt et mere alvorligt forhold til en fyr, hun mødte på en strand i Barcelona, da hun sidst var nede og besøge sine gode venner fra de første studieår i Spanien. En for øvrigt fortryllende ferie, der vil indprente sig på hendes hukommelseskort som et vendepunkt i livet.

I forbindelse med den store kærlighed og ægteskabets indgåelse, krydser vores veje hinanden igen. Du skal have oversat din personattest og ægteskabsattesten, og begge dele skal legaliseres i Udenrigsministeriet, så I kan blive viet. Din kæreste skal også have sine papirer oversat. Hvis du hellere vil bruge din tid på at finde dine drømmes brudekjole og udvælge blomster til bordene, skal du blot sige til. Vi står gerne for legaliseringen af dine papirer.

De formuer, I har med jer, skal ikke nødvendigvis indgå på lige fod i jeres ægteskab, og I indgår derfor en ægtepagt for at sikre jeres personlige aktiver, før I bliver til én juridisk enhed. Vi står stadigvæk til assistance.

Claire og hendes udkårne vælger at bosætte sig i Danmark, da de gentager livets cyklus og sætter børn i verden. Det er trods alt rart at have i det mindste et sæt bedsteforældre tæt på, når der skal opdrages små poder. Børnenes liv forbliver en ufortalt side af netop denne film, men vi ringes lige ved og tager os af de praktiske omstændigheder med de nye statsborgere.

Enhver film må have et hjerteskærende moment for at holde tilskuerens opmærksomhed fanget. Claire må en dag sande, at hendes samliv med børnenes far langsomt har opløst sig over tid. Hun må erkende, at det er sådan, det går, når man trækker kærlighedens rødder op og går rundt med dem i hånden sammen med indkøbslisterne og huskesedlerne for hverdagens gøremål med små børn. Vores skuespillerinde har glemt at værne om sit ægteskab; rødder trukket op med rode kan ikke vokse sig stærke og bestandige! En uundgåelig skilsmisse står for døren, der for en tid vil koste smadrede tallerkner og drømme.

Men da dette er en film, vælger vi at insistere på, at vi langt fra er færdige med at betragte den smukke Claire, og hvorledes hendes lille liv udfolder sig. Derfor opløftes publikum med endnu en hæsblæsende, medrivende forelskelse. Denne gang er der tale om en forelskelse uden tanke på, hvilke gener hun gerne vil reproducere sig med, hvilke egenskaber som fader hendes hjertes udkårne skal have.

Der er ingen praktiske hensyn, kærligheden bestemmer alt, og hun fornyer sine løfter om ægteskab med en mand, der er udsendt til Danmark. Børnene er flyttet hjemmefra, og hun assisterer dem kortvarigt med gode råd om, hvorledes de skal gebærde sig, når de vil ud på deres livs dannelsesrejser. Kommer med almoderlige råd og konkrete kontaktnumre til alle hendes fortrolige translatører, der trofast har fulgt hende gennem livets udfordringer.

Her sniger vi os ind på scenen igen, for der er nogle praktiske foranstaltninger i forbindelse med indgåelse af et nyt ægteskab; der kræves bl.a. oversættelse af en skilsmissebevilling. Den klarer vi.

Parkeringsbøder og tabt bagage (– og måske et huskøb i Italien)

Man siger, at kærlighed gør blind. Det er derfor ikke utænkeligt, at der kan dumpe en parkeringsbøde ind ad brevsprækken efter en ellers fantastisk romantisk weekend i Polen, hvor fokus var et lidt andet sted end på færdselsreglerne. Måske er flyet forsinket, og I er berettiget til en refusion. Der kan vi også hjælpe, såfremt kommunikationen ikke skrider lige så gnidningsfrit frem, som I kunne ønske jer.

Måske mister flyselskabet jeres bagage på vej på sommerferien til Italien eller Tyskland. Der kan vi også være behjælpelige – altså ikke med at finde bagagen, men med at oversætte sagspapirerne. Det gælder også papirerne i forbindelse med erhvervelsen af et ”second home” i udlandet.

Oversættelse af lægejournaler

Nogle gange vælger vi ikke selv sygdom til, og Claire er generelt set en sund og rask kvinde godt igennem halvdelen af sit liv. Men en dum rygskade gør, at hun i forbindelse med et idiotisk fald på en ellers henrivende skiferie til Frankrig får brug for sproglig assistance til oversættelse af diverse lægejournaler og for at gøre den franske doktors kragetæer forståelige for hendes læge herhjemme. Men hun er i trygge hænder og kan jo allerede vores nummer i hovedet.

Oversættelse af dødsattester og testamenter

Og så kommer den dag, en dag, som de færreste har lyst til at tænke på, hvor vi er ved vejs ende. Det gælder også for Claire, som stille sover ind i sin lænestol derhjemme.

Heldigvis har Claires børn fået vores kontaktoplysninger, og vi bistår naturligvis og diskret med oversættelse af dødsattesten, testamentet og eventuelle andre officielle dokumenter, der har indfundet sig i forbindelse med dette lille, nu afsluttede liv.

Og sådan er translatørens hverdag: En evig indsigt i levet liv, der foregår på tværs af landegrænser, sprog, bureaukrati og forskellige regelsæt samt love.

Nu ved du, hvem du skal tage fat i, hvis du er så heldig at have forældre fra hver sin verdensdel, hvis du skal leve dele af dit liv uden for Danmarks grænser eller vælger at slå dig ned med en livspartner fra et andet land.

Der er jo ingen grund til at få grå hår før tid, bare fordi der er lidt mere papirarbejde forbundet med lykken ved at opleve verden omkring os.

Historiens vingesus rikochetterer usynligt i Flemming Vogdrup; Alpha-Linguas tyske tolk.

Jeg kender en mand, der ikke har brug for at bryste sig af sin viden, sine oplevelser og utallige erfaringer, selvom mængden er larmende imponerende. For hvor mange kan sige, de har været i majestætens tjeneste eller drukket øl i en af nazisternes salonvogne tilbage i 80’erne? At de har tolket for narkosmuglere og statsoverhoveder? At de er blevet taget i ed i domstole i flere tysktalende lande? Hvor mange har samtidig mere end tyve års undervisningserfaring i ærmet og har kunnet vælge og vrage mellem det eller en karriere i EU? Hvor mange er samtidig ganske tyste omkring det?

Flemming Vogdrup, tysk translatør og tolk hos Alpha-Lingua næsten siden kontorfællesskabet startede for 40 år siden, er sådan en mand. Her er et portræt.

Statsoverhoveder og charlataner

Flemming Vogdrup har haft fornøjelsen af at agere tysk tolk for både høj som lav, og det er faktisk deri, han finder den største glæde ved sin profession:

”Det interessante er at kunne tolke for landets fremmeste og narkosmuglere med få timers mellemrum. Den variation, det skaber i ens arbejdsliv, er ekstremt spændende. Ikke mindst fordi, at jeg som tolk skal sætte mig ind i den måde, den tyske og danske part taler på – jeg skal ganske enkelt afkode et menneske på ultrakort tid. Til mit held har jeg en medfødt evne til at tilegne mig de sproglige finesser omkring mig, næsten uden at tænke over det; Jeg skal således ikke være ret længe et sted, før jeg tilpasser mit sprog og dialekt.”

Tysk siden 7. klasse og 20 års undervisningserfaring

Den sproglige retning har altid været der i Flemmings Vogdrups liv, lige siden der kom sprog på skoleskemaet; tysk og latin var de bedste fag. Og således talte den unge hr. Vogdrup latin og fik topkarakter i den store latinprøve i gymnasiet. ”Når man kan sin kasus, så kan man også lære russisk på kort tid, så det gjorde jeg.”

Den slags lyse hoveder kan vælge lige den uddannelse, de vil. For Flemming stod det klart fra begyndelsen, at det skulle være en sproglig retning, og derfor faldt valget på Handelshøjskolen og cand.ling.merc.-uddannelsen.

Samtidig begyndte Flemming sin karriere som underviser: for sommerhusudlejerne i Blokhus, for de studerende på Handelshøjskolen, på Folkeuniversitetets afdeling for virksomhedsundervisning, hos A.P. Møller, hvor han i 20 år underviste shippingfolkene i tysk. ”Der var en periode, hvor jeg sågar underviste ekspedienterne i stormagasinet Anva på Vesterbrogade i tysk. De mødte ind kl. 7 om morgenen mod at få et kursus i tysk. Så stod de klar til at åbne varehuset kl. 9 og tage sig godt af de tysktalende kunder.”

Men den egentlige karriere som translatør og tolk startede med, at der skulle træffes nogle valg for den nyuddannede Flemming Vogdrup, og han vidste, han gerne ville tolke. Derfor faldt valget på kontorfællesskabet hos Alpha-Lingua, hvilket også betød, at det juridiske sprog blev den primære vej frem.

Vogdrup og Weidekamp

Flemming Vogdrup tolkede i en periode for overborgmester Weidekamp på Københavns rådhus. Der er særligt én af de arbejdsdage, der ikke går i glemmebogen: ”Der var besøg fra det tidligere DDR, af selveste overborgmesteren fra Østberlin. Da delegationen skulle hjem, skulle de med nattoget til Berlin; det afgik hver aften.

Vi havde været i Tivoli og spise og skulle bagefter følge gæsterne over på Hovedbanegården, og så var der koblet en af nazisternes gamle salonvogne på toget, som de skulle køre tilbage i. Vi blev inviteret indenfor på en øl. Toget skulle være kørt kl. 22, men det kom først afsted kl. 23.30, hvilket de øvrige passagerer naturligvis ikke var glade for.”

Men den egentlig sjove detalje fra den dag, for sådan fungerer Flemming Vogdrups dedikerede hoved, foregik under Weidekamps tale til det østtyske følge. I DDR-tiden var det officielle navn for Østberlin ”Berlin – Hauptstadt der DDR”, ordet ”Østberlin” eksisterede ikke og blev opfattet som en fornærmelse, hvis man sagde det. Weidekamp, der ikke nærede særligt varme følelser for østtyskerne, benyttede hele tiden ”Østberlin” i sin tale: ” – og hver gang skubbede en af sikkerhedsfolkene til mig og bad mig gøre overborgmesteren opmærksom på dette”, husker Flemming.

”Det gjorde jeg, men han fortsatte ufortrødent. Weidekamp var meget god til at fortælle vittigheder, hvilket var en stor udfordring for mig som tolk, for vittigheder er principielt uoversættelige, i hvert fald når de skal simultantolkes, og det vidste Weidekamp, så derfor flettede han ordet ”Østberlin” ind i en række vittigheder. Tyskerne forstod jo ordet, men jeg kunne ikke oversætte vittigheden, så de kunne ikke rigtig gøre noget.”

Skagenskunst, EU-domme og kulturelle forskelle

Flemming har også freelancet som oversætter for EU-domstolen i Luxemburg. Han er med i bestyrelsen på Skagens Kunstmuseer og har gennem sin interesse for kunst også kastet sig ud i at oversætte udstillingskataloger og andre kunstfaglige ting, hvilket han synes er lige så sjovt som de svære og spændende EU-domme. Arbejdet med EU-dommene kommer ham dog mere til gode i arbejdet fra Alpha-Linguas kontor i Kattesundet, da der oftere og oftere refereres til dem og de således indgår i hans oversættelse af juridiske dokumenter.

Karrieren har også budt på mange udenlandsrejser med politimyndighederne. Det er blandt andet på disse rejser, Flemming Vogdrup har stiftet personligt kendskab til tyskernes kultur og historie: ”Jeg har på tæt hold oplevet den frygt for magtmisbrug, der af historiske grunde stadig hersker den dag i dag mellem de forskellige myndigheder i Tyskland, hvor det f.eks. er kutyme, at en tolk ikke både tolker for retten og politiet og forsvareren.

De enkelte instanser har deres egne tolke. Det er særligt dansk og skandinavisk, at tolken er med, når en person bliver anholdt, og i dommervagten igen næste morgen, og når den anklagede får beskikket en forsvarer. Også igen ved den senere retssag. Det betyder så også, at en tysktalende person på anklagebænken i Danmark i begyndelsen ikke kan forstå, når jeg dukker op i de forskellige sammenhænge. De tror tolken er politimand, fordi sådan er det ofte i Tyskland. Det er en af den slags kulturelle detaljer, der lige skal forklares.”

Det er vigtigt i dette fag at kende kulturforskellene og vide, hvornår man skal møde op i skjorte og slips, og hvornår det går an at have en sweater på. ”Tyskerne har nogle andre koder og har det bedst, når man overholder dem. Det er ikke, fordi de ikke har humor, men de kan nu bedst lide at tale tysk. Willy Brandt sagde engang: ‚If we want to sell you something, we can speak English, aber wenn Sie uns etwas verkaufen wollen, müssen Sie deutsch sprechen.‘ ”

En retsanmodning om dagen holder pensionsalderen fra døren

”Ingen ved, hvad det er i dag”, klukker Flemming Vogdrup om sit beskedne ønske om at oversætte en retsanmodning om dagen. Men ikke desto mindre er det sådanne opgaver, der giver det flow, der gør tilværelsen som translatør værdifuld.

Og således fortsætter historierne med at rikochettere usynligt i Flemming Vogdrup til ubemærket stor gavn for hans kunder. Og kunder med behov for tyske oversættelser må bare håbe, det fortsætter sådan, for man erstatter ikke en tolk som Flemming Vogdrup med en maskine, hverken nu eller i en overskuelig fremtid.

Er der noget bedre end at fordybe sig i en bog og glemme alt om tid og sted, flæskestege, gavebånd og væddemål om, hvorvidt julen bliver hvid i år? Hvis du samtidig er interesseret i en af verdens ældste professioner, så und dig selv at dykke ned i denne liste over romaner og en enkelt tegneserie, der helt eller delvist omhandler vores virke som tolke og translatører.

Jacob de Zoets tusind efterår af David Mitchell (fra 2010): Hovedpersonen, den unge sekretær Jacob de Zoet, udstationeres i 1799 på en hollandsk handelsstation i Nagasakis havn i Japan. Her forsøger han at bevare sin integritet i et net af intriger, svindel, uigennemskuelige hierarkier og et totalt anderledes japansk samfund. På et tidspunkt må han stole på en tolk for at vinde sin elskedes hjerte. Læs, hvordan det udspiller sig.

Den gode tolk af John Le Carré (fra 2006): Denne spændingsroman handler om Bruno Salvador, der er tolk. Hans speciale er små congolesiske dialekter! Bruno er en værdifuld og efterspurgt tolk, der kan oversætte juridiske tekster mellem fransk og swahili. Det er spændende(!) læsning.

Bel Canto af Ann Patchett (fra 2005): En bananrepublik, en operadiva, en indflydelsesrig japansk forretningsmand, dennes tolk og en flok forvirrede terrorister udgør scenariet i denne charmerende og underholdende kærlighedsroman.

Tolken af Jhumpa Lahiri (fra 2003): Bogen består af ni noveller. Hovedpersonen i titelhistorien er, ligesom de øvrige hovedpersonerne i de andre noveller, født i Indien, han arbejder som tolk for en læge og agerer desuden rejseleder på rundrejser i Indien, når han ikke arbejder som tolk. Det er en farverig historie.

En storm af sværd af George R.R. Martin (fra 2000). Dette er den tredje novelle i Game of Throne-bogserien og handler om en ung slavinde, Missandei, der indledningsvis arbejder som tolk. Har du set serien, så forlæng begejstringen ved at læse bøgerne.

Sommeren før mørket af Doris Lessing (fra 1981): Den hjemmegående overlægefrue Kate bliver tolk fra den ene dag til den anden i en stor international organisation den sommer, hvor manden fremmer sin karriere og børnene går deres egne veje …

Håndbog for vakse galakse-blaffere af Douglas Adams (fra 1979): Bogen handler om jordboen Arthur Dents utrolige oplevelser i galaksen. Og de er utrolige. I bogen møder man det enestående dyr Babelfisk, der vitterligt er en fisk, man stikker i øret, og som tjener som universaloversætter mellem alle sprog i universet!!! Noget af en fremtidsspådom.

Simultan af Ingeborg Bachmann (fra 1972): En novellesamling med kvindelige hovedpersoner i alle fortællingerne. I titelnovellen er vi inde i hovedpersonen Nadjas bevidsthed, hvor det flyder med udenlandske gloser og sætninger, som afspejler simultantolkens fremmedgørelse. Mon du kan følge hende?

Asterix og Goterne af René Goscinny (fra 1963): Her optræder en kujon af en oversætter, der hidkaldes for at forsøge at overtale Getafix til at samarbejde om at lave en trylledrik. Selvom Getafix modsiger sig det, fejloversætter tolken det til et ja. Det er en klassiker …

… og derfor siger vi (igen): husk nu, hvis du nogensinde får brug for en tolk, så brug en professionel tolk.

Vi gengiver nemlig alt det, du siger, korrekt!

Filmnørd? Interesseret i en af verdens ældste professioner? Vil du dykke ned i debatten om god og dårlig tolkning og de mulige konsekvenser af uprofessionel kontra professionel tolkning, men synes avisens gråhvide spalter flimrer med en myretue af bogstaver? Vi har strikket en gedigen liste sammen over film, der alle har tolke på rollelisten, hvor du kan se dig klogere på vores profession.

Charade fra 1963 med Audrey Hepburn i hovedrollen som FN-tolken Reggie.

Danser med ulve fra 1990 med Kevin Costner som officeren John Dunbar. Mary McDonnell spiller tolken, der tolker mellem indianeren og den hvide mand.

Amistad fra 1997 med Austin Pendleton, som rettens uduelige tolk, og Chiwetel Ejiofor, som tolken, der rent faktisk forstår de 40 dømte.

Mumien fra 1999 med Rachel Weisz som egyptologen, der oversætter mumiens 3000 år gamle skrifter til engelsk.

Lost in Translation fra 2003 med Bill Muray. Akiko Takeshita spiller tolken, der af moralske hensyn til sin egen kultur må afstå fra at oversætte alle fornærmelserne og dermed ikke oversætter noget som helst af det, instruktøren siger til skuespilleren (Bill Muray) og det fører til en række (morsomme) misforståelser.

Spanglish fra 2004 med Adam Sandler. I filmen spiller Shelbie Bruce en lille mexicansk pige, der må tolke for sin mor, der ikke forstår eller taler engelsk, men som til trods for sprogvanskelighederne får job hos en amerikansk familie.

Tolken fra 2005 med Nicole Kidman som FN-tolken Silvia Broome.
I filmen er der en dialog med Secret Service og tolken, der meget fint skitserer den hårfine grænse, tolke skal genkende på stående fod:
Silvia Broome: I don’t care for him.
Tobin Keller: Wouldn’t you mind if he were dead?
Silvia Broome: I wouldn’t mind if he were gone.
Tobin Keller: Same thing.
Silvia Broome: No, it isn’t. If I interpreted gone as dead, I’d be out of a job. If dead and gone were the same thing there’d be no UN.

Blood Diamond fra 2006 med Leonardo DiCaprio som diamantsmugleren, der både taler engelsk og krio og dermed agerer tolk.

Ørkenblomst fra 2009 om den somaliske topmodel Waris Dirie. I filmen får hun en tolk, der på alle måder ”misfortolker” tolkens opgave.

Zero Dark Thirty fra 2012 om jagten på Osama bin Laden. Filmen viser, hvordan tolkning er en integreret del af den militære mission og forskellen på militære tolke midt i krydsilden og dem, der står langt fra fjendens linjer.

… og husk nu, hvis du nogensinde får brug for en tolk, så brug en professionel tolk. Flere af ovenstående film taler deres eget sprog om konsekvenserne ved dårlig tolkning.