Vil du kunne begå dig i attest-skoven og kende forskel på det nye og det gamle? Vi har lavet en lille gennemgang, så der ikke skulle herske yderligere tvivl om, hvad der er ”hot or not”.

Fra EU’s side besluttede man i 2018 at strømline attesterne i medlemslandene. Det betød, at man i Danmark afskaffede fødsels-/navneattesten og erstattede den med personattesten. Men vi har stadig den gode gamle fødsels-/dåbsattest. Her er, hvad du skal vide.

Fødsels-/navneattesten bruges ikke mere

Førhen kunne du rekvirere en fødsels-/navneattest. Den dokumenterede dine civile oplysninger:

• Navn
• Fødselsdato
• Fødested
• Oplysningerne om din herkomst.

Du kunne endda vælge at få en fødsels-/navneattest, selvom du var døbt, hvis du ikke ville skilte med det.

Den attest er i dag erstattet af personattesten og fungerer på samme måde.

Fødsels-/dåbsattesten er stadig hot

Som parallel til fødsels-/navneattesten kunne du få udleveret en fødsels-/dåbsattest. Attesten indeholdt som fødsels-/navneattesten de grundlæggende oplysninger om herkomst og fødselsdato, men i tilgift portrætterede den dig med:

• Dåbsdato
• Benævnelse af kirke/sogn for dåben.

Denne attest kan du stadig rekvirere, hvis du skal dokumentere din dåb. Den forudsætter naturligvis, at du er døbt i den danske folkekirke og knyttet til folkekirken.

I dag har du således fortsat to muligheder for at identificere dig – med en fødsels- /dåbsattest eller med personattesten.

Personattesten tager det hele med

Den moderne attest, personattesten, bekræfter oplysninger om dig af civil karakter, i takt med at du foretager officielle handlinger, der registreres i Personregistret og i CPR. Det er med andre ord en skildring af dit borgerlige liv fra fødsel over civilstand til død.

Det vil sige, at attesten indeholder flere og flere oplysninger om dig, efterhånden som du tilføjer mærkedage til bogen som borger, men den undlader at nævne din dåb, selvom du måtte være døbt. Du kan ligesom med den gamle, arkiverede fødsels-/navneattest få udleveret en personattest, selvom du er døbt, hvoraf det ikke vil fremgå, at du er døbt.

Den digitale og den analoge version

Attesterne fås i digitale versioner, der bestilles online med NemID til levering til din e-Boks på www.borger.dk. De kan også bestilles online til afhentning eller fremsendelse. Du kan endda møde op på kirkekontoret i dit sogn med billed-ID – du finder dit lokale sogn på portalen sogn.dk.

Vær opmærksom på, at de digitale versioner ikke bærer stempel og underskrift samt vandmærke, hvilket i nogle sammenhænge ikke har betydning, mens det i andre gør en forskel. Der kan for eksempel være lande, som forlanger stempel og underskrift for at godtage dokumentet.

Kan jeg få den på andre sprog end dansk?

Attesterne fås på dansk eller på dansk/engelsk.

Skal du have oversat en attest til et andet fremmedsprog end engelsk, skal du undersøge, hvorvidt modtagerlandet går op i, om der er originale stempler og den slags klenodier på attesten, eller om de er helt tilfredse med en moderne, digital udgave i oversat version.

Du kan læse mere om oversættelse af attester her: alpha-lingua.dk/skal-du-have-oversat-en-attest/ og her: alpha-lingua.dk/italienere-vil-have-det-rigtige-det-originale-og-det-nyeste/

Døds-/begravelsesattesten

Som en lille krølle på attest-gennemgangen skal du vide, at samtidig med at EU fik afskaffet fødsels-/navneattesten, tog de døds-/begravelsesattesten med i graven. I dag fremgår de sidste markeringer af en persons liv også af personattesten.

Læs mere om personattesten her: www.personregistrering.dk/personattest.html

Det kunne måske lyde som starten på en artikel om italienernes shoppevaner, men det handler faktisk om noget lidt mindre spændende – om end vigtigt – nemlig de dokumenter, der skal oversættes og afleveres til italienske myndigheder.

I dette indlæg får du svar på, hvilke dokumenter vi skal bruge, når du skal have oversat dine personlige dokumenter til italiensk. Det virker lige til, alligevel er det vores erfaring, at der kan opstå forvirring – og med god grund. Det er ærgerligt for begge parter, når en oversættelsesproces trækker ud, fordi der skal fremsendes dokumenter med posten unødigt mange gange.

Har du sendt os den rigtige attest?

Når du skal have oversat din ægteskabsattest eller dåbsattest til italiensk, er det vigtigt, at vi får det rigtige dokument fremsendt, både for at afgøre hvad prisen bliver for oversættelsen, men ikke mindst for at du får den rigtige oversættelse med dig videre. Og hvis dokumenterne skal bruges i Italien, så er det (stort set) altid det originale dokument, vi skal bruge.

Nogle gange opstår der forvirring omkring, hvad der skal fremsendes. I forbindelse med at du fx rekvirerer en ægteskabsattest på nettet, får du en side med ved fremsendelsen, som egentlig blot er en kvittering eller et følgebrev, og ikke den egentlige ægteskabsattest. Dem skal vi ikke bruge, og de skal ikke oversættes. Det skal du lige være opmærksom på, så du ikke sender os det forkerte dokument til oversættelse. Det er virkelig ærgerligt at have fået sin oversættelse og bagefter finde ud af, at dokumentet, der blev oversat, ikke var det rigtige.

Attesten skal være original

Ikke nok med at det skal være det rigtige dokument, du får oversat, det er ­– særligt over for italienske myndigheder – vigtigt, at det dokument, du afleverer til os, er et originalt dokument, dvs. ikke blot en fotokopi eller en udskrift eller en pdf. Originaler kendetegnes ved, at de er påført en original underskrift og/eller et stempel eller et segl fra en myndighed. Til oversættelser, der skal bekræftes og måske efterfølgende behæftes med apostiller eller andre former for legalisering, er det (stort set) altid det originale dokument, der skal oversættes og bindes fysisk ind med oversættelsen. Dette kaldes en bekræftet oversættelse og er umuligt at gøre om. Hvis vi derfor ikke har modtaget det rigtige dokument – originalen – kan du risikere at skulle bede om yderligere en oversættelse.

Nogle attester må ikke være for gamle

Ikke nok med at du skal have fat i det rigtige dokument, og at det skal være originalt, de italienske myndigheder – fx det Italienske Konsulat – stiller krav om, at fx dåbsattester ikke må være mere end et vist antal måneder gamle. Spørg derfor altid modtageren, om der er krav til attestens gyldighed.

Du får ikke din originale attest igen

Oftest når man afleverer den bekræftede oversættelse til de italienske myndigheder, fx en italiensk kommune i forbindelse med en vielse i Italien, vil de beholde den fysiske oversættelse, hvilket betyder, at du ikke får din originale attest igen. Derfor råder vi dig til at indhente en ekstra original attest, som du selv kan beholde. Dette er særligt vigtigt for fx dåbsattester, som man jo gerne vil have liggende i skuffen derhjemme.

Derfor: Kontakt den respektive myndighed, der udsteder den enkelte attest og forsikr dig om, at du sidder med det originale dokument, før du sender det til os. Det er nemlig dit ansvar at fremsende det rette dokument.

Internationale attester – nej tak

Både på kirkekontoret og vielseskontoret kan du få attester, der er dobbeltsproget. Det vil sige, de står på dansk og engelsk. Når du skal have oversat en attest fra dansk til et andet sprog end engelsk, skal vi bruge den attest, der UDELUKKENDE står på dansk, da en translatør i italiensk og dansk KUN må oversætte fra dansk til italiensk.

Vil du være helt med? Forestil dig, at den italienske myndighed ikke forstår engelsk … en bekræftet oversættelse skal nemlig være en præcis gengivelse af originalen, og der vil en italiensk myndighed kunne sammenligne originalen og oversættelsen og mene, at oversættelsen ikke er en gengivelse af originalen, hvis det engelske ikke også er oversat. Og det må den italienske translatør ikke. Derfor skal vi altid blot have attesten på dansk.

Her skal du henvende dig, hvis du skal bruge:

• Vielsesattest: Ved kirkelig vielse kan attesten udstedes på dit sogns kirkekontor. Ved borgerlige vielser udstedes attesten altid på kommunens vielseskontor.
• Ægteskabsattest: Kommunens vielseskontor.
• Omsorgs- og ansvarserklæringer: Familieretshuset (tidl. Statsforvaltningen)
• Personattest/Fødselsattest: Kirkekontoret

OBS: Borgerservice og derunder Folkeregistret håndterer kun attester fra udlandet.

Og husk, at hvis du skal have oversat et personligt dokument til engelsk, fransk, polsk, spansk eller tysk, så skal du ALTID kontakt den modtagende myndighed og spørge, hvilke dokumenter de vil godtage, da det varierer fra kommune til kommune og fra land til land.

God fornøjelse.

Det uoversættelige!
Ja, det findes.

Du tænker nok, at en professionel tolk og translatør kender alle ord i verden og kan oversætte alt lige fra bladet. Og til dels har du ret: Vi har studeret, arbejdet, gjort os erfaringer, fejlet i og forfinet vores ordforråd. Vi siger ja til at oversætte og tolke nærved alle tænkelige emner, og alligevel hænder det, at vi støder på ord, der ikke KAN oversættes.

Ja, det er sandt.

Hvad er uoversættelige ord?

Disse uoversættelige ord er som regel opstået, fordi de har en kulturel berettigelse på et sprog, i et land, hos et folk. De er ord, der bedre end nogen andre ord beskriver en stemning, en handling, et fænomen. De bærer ofte en historie i sig selv.

Et eksempel er det japanske ord – tsundoku! Ordet beskriver i al sin enkelhed det at købe en bog for at efterlade den ulæst i en bunke af andre ulæste bøger. Det må være en lukrativ forretning at være boghandler i Japan, og på dansk skal der pænt med papir til at beskrive glosen. Det ord illustrerer meget fint, hvorledes vi arrangerer os med den type ord. Vi beskriver dem.

Når en oplagt oversættelse ikke rækker

Franskmændene har (åbenbart også) for vane at – rire dans sa barbe; le stille i deres skæg, mens de tænker på handlinger i fortiden! På dansk har vi udtrykket: Grine/le/smile i skægget, men det dækker ikke den franske betydning – selvom den bogstavelige oversættelse er god nok – for på dansk betyder det at more sig på en underfundig eller skadefro måde iflg. Den Danske Ordbog. Så her må vi igen indse, at vi kommer til kort som oversættere og må derfor ty til en beskrivende oversættelse.

Ingen vej udenom

Vores tyske naboer kan lide af Kummerspeck – altså den vægt man tager på, når man overspiser for at kompensere for følelsesmæssige behov! Vi har nogle følsomme naboer, de kan nemlig også føle Fremdschämen, der betyder at man skammer sig på andres vegne. I Italien støder vi på begrebet merenda, som et eftermiddagsmåltid som alle italienere spiser, særligt børn.

Den italienske definition er: et kort og let måltid som indtages mellem frokosten og aftensmaden, og som hovedsageligt består af ikke-tilberedte madvarer. Der er ingen vej udenom, begreberne her må vi beskrive.

To kulturer, et begreb

Måske har du set hende, la Gattara, på din ferie til Italien? Kvinden, ofte alene og gammel, der har viet sit liv til herreløse katte. Vi har også kattedamer i Danmark, men er det virkelig herreløse katte, de tager sig af eller har de bare en forkærlighed for katte? Mange gloser påbyder os virkelig at dykke ned i betydningen af begreberne for at finde ind til, hvad de dækker over helt præcist.

I Spanien lider mange af et helt særligt fænomen, nemlig friolero! Det betyder, at en person er særligt følsom overfor koldt vejr og kolde temperaturer. I Italien kalder de det meteopatico, men det betyder snarere, at ens humør lider ved vejrskifte. Her kunne vi være fristede til at lave et dansk ord: meteopatisk (vejr+følelse), men forklarer det, at vedkommende er følsom overfor kulde? Kuldskær gør det ikke alene på dansk.

Denne sidste type begreber kan alle til nøds oversættes. Og ellers kan vi, lidt ligesom tyskerne komme i tanke om Trappenwitz – altså en vittighed, du først kommer i tanke om på et senere tidspunkt, altid vælge at ty til en beskrivende oversættelse.

Findes der uoversættelige ord på dansk?

Nordmændene har haft succes med utepils, som ganske rigtigt betyder at sidde ude på en solrig dag og nyde en kold håndbajer. Så bliver der heller ikke efterladt nogen culaccino (italiensk for den rand, et vådt glas kan efterlade på et bord). Og der var det: Vi har håndbajeren! Og så er der hygge, formiddag og skadefryd.

Hygge er naturligvis at finde på op til flere lister, der beskæftiger sig med emnet ”uoversættelige ord og begreber”.

Hvis du synes, det er sjovt at læse om uoversættelige ord, vrimler det med sjove udtryk på nettet.

Det er bare at give dig i kast. Har du derimod brug for sparring til en uoversættelig tekst eller glose, er vi blot en opringning væk, for selvom vi kan komme til kort, så kender vi alle redskaberne til at finde ud af, hvordan vi skal knække koden og komme med et korrekt bud på en uoversættelighed. For intet er uoversætteligt for en professionel translatør og tolk.

Alpha-Lingua: 33 14 66 26 // info@alpha-lingua.dk

– Mød Ditte Andersen, Alpha-Linguas spanske translatør og tolk, der har tolket helt tilbage til dengang, hvor kriteriet for en plads blandt de bedste var gode ben.

En formiddagssnak hos Alpha-Lingua

I vinter 2018 skete der et langsomt generationsskifte hos Alpha-Lingua, der resulterede i, at Ditte Andersen nu er kontorets spanske tolk og translatør efter Kirsten Jessen.

Ditte Andersen er født til at være translatør og tolk, hvis du spørger hende, for hun er født nørdet, og det er en forudsætning for at blive dygtig i det her fag. Desuden er hun nysgerrig og dybt fascineret af, at hun aldrig kommer til at vide alt, men altid kan lære nyt og lære mere. Det er deri, hun finder sin motivation til at blive ved som oversætter og tolk.

Mørk chokolade og sort kaffe

Ditte Andersen har ni års uddannelse (færdiguddannet i 1994) og en lang sprogkarriere i store kontorlokaler bag sig; en tid, hvor Ditte jonglerede med både engelsk, spansk og svensk, som skulle lyde flot på dansk. I dag sidder hun i vores lavloftede baghuslokaler og producerer korrekt sprog som Alpha-Lingua’s juridiske sprogprofil i spansk. ”Det juridiske skal jo først og fremmest være en fuldstændig gengivelse af originalteksten, også selvom det betyder, at jeg skal slå knuder på mig selv, fordi korrekt kan betyde snørklet og knudret og næsten uforståeligt dansk eller spansk[1]. Her får jeg virkelig lov at nørde med sproget.”

Man kommer ikke sovende til en karriere som translatør på det niveau, Ditte befinder sig på. ”Jobbet som selvstændig betyder, at du aldrig ved, hvornår opgaverne kommer. Men når de kommer, så skal du være indstillet på at arbejde døgnet rundt. Her er min opskrift masser af kaffe og mørk chokolade.”

Nørdet researcher med sans for detaljen og gode ben

”Hvis du vil være i den her branche, skal du være utroligt nysgerrig. Verden er så kompleks og specialiseret i dag, at det kræver store færdigheder som researcher at begå sig som tolk. Du skal have en solid basisviden, og så bygger du ovenpå i tusindvis af retninger resten af livet.”

Når Ditte taler om at researche, så handler det om at kunne gå bag om en sag, at søge detaljeret ind i ordene, kulturen og sammenhængen, teksten befinder sig i, og ind i de tusindvis af lag, der altid ligger bag enhver tekst. Ditte konstaterer, at det kræver hårdt slid, erfaring og indsigt i verden – du skal være brandgod til at støvsuge internettet og kunne overkomme at læse tonsvis af baggrundsmateriale. Men det er ikke nok:

”Hvis jeg støder på en glose, der ikke umiddelbart kan oversættes ordret, så gør jeg som i gamle dage før internettet og kaster en bold op i mit oversætternetværk, kontakter kunden eller ringer til en myndighed i det pågældende land. Før internettet fandtes, var et af kriterierne for at gøre sig i branchen gode ben! Den, der kom først på biblioteket, fik den nyeste viden først. I dag finder du stort set alt på internettet. Det er fantastisk.”

Den gode (lille) tolk sover aldrig

Ditte Andersen er altid på arbejde og mener selv, det er en arbejdsskade. For den biologiske harddisk er aldrig slukket. Derfor falder snakken bl.a. på et af de utallige puslespil, hun dagligt løser, når hun betragter verden omkring sig gennem sprogbrillerne. Et af de daglige grublerier kunne være den spanske tendens til at sætte et diminutiv bag på ordene.

”Cafecito! Hvordan omsættes det til dansk? Vi kan godt sige en lille tår kaffe, men den går ikke med alle ord. Vi kommer hurtigt til at tillægge ordene noget negativt på dansk, hvis vi blot oversætter det diminutive med ’lille’.”

Professionelle sprogfolk som Ditte bruger langt mere tid på selve forberedelsen, end på selve jobbet. ”Du er nødt til at være forberedt på alle de emner, en hvilken som helst tolkning kan komme til at dreje sig om ud over sagens kerne.” Forud for det arbejde ligger (naturligvis!) indsigt i det land, sagen befinder sig i, kulturen for det land og den kontekst, teksten præsenteres i. Afsender. Modtager. ”Er de alslappede eller forretningsmindede? Kunden forventer, at du som tolk kan det hele og ved alt. Du kan ikke sige: Det ved jeg ikke.”

Men det handler ikke kun om basisviden og forberedelse, du skal også kunne improvisere, forklare begreber og tilstande. ”Du kan måske spørge ind til noget, men du kan ikke komme uforberedt. Du skal være lynhurtig. Du kan ikke sige stop. Det er kunsten og mareridtet nogle gange.”

Dittes daglige dyder og dagens debat

Ditte Andersen motiveres af glade kunder, feedback og af at levere topkvalitet. ”Det er det daglige arbejde med sproget, der betyder noget. At ord oversættes korrekt og på den måde, kunden gerne vil have det. Jeg spørger altid, hvad teksten skal bruges til, da oversættelsen måske skal være en omskrivning fremfor blot at være en korrekt gengivelse på et andet sprog. Hvis det er en artikel, kan det være vigtigere, at pointerne gengives bedst muligt, fremfor sprogligt korrekt.”

Pladsen i Alpha-Linguas kontorfællesskab passer som pen i penneholder for Ditte:

”Hos Alpha-Lingua hjælper vi folk på vej. Det er vigtigt, at de føler, at de får løst deres udfordringer. Det er så dejligt at høre, at vores bidrag fik kunden til at lykkes i sit ærinde, hvad enten det er en myndighed, virksomhed eller privatperson.

Et af de få emner, der kan få Ditte til at vinkle en sætning en anelse negativt, er dagens debat om professionens ret til en løn, der afspejler de kundskaber, en tolk og translatør skal besidde for at udføre sit erhverv fyldestgørende. ”Det er lidt deprimerende, at så få forstår betydningen af, at alting oversættes og tolkes korrekt, fordi selv små nuancer kan gøre en forskel.”

Ja tak til en certificering af professionen

Ditte er tilhænger af, at certificeringen af tolke og translatører genindføres i et eller andet omfang, da der bør stilles krav og udstedes kvalitetsstempler af en profession som hendes: ”Dårlig oversættelse koster kassen. Jeg laver stadig gloselister, for et ord kan ikke nødvendigvis oversættes med den samme løsning hver gang. I dag arbejder mange bureauer med glosegenkendelsesprogrammer. Det betyder, at bureauet sender oversætteren en oversættelse, der er delvist udført af en maskine. Den oversættelse arbejder oversætteren så videre på og udformer den til et færdigt produkt. Men arbejdet med at validere og læse korrektur på de maskinoversatte ord og sætninger tager mindst lige så lang tid som at oversætte dem fra starten. Det bliver der ikke taget højde for i dagens debat, hvor den generelle holdning er, at oversætterne skal have mindre for deres arbejde, da en del af det jo er lavet forud.”

Ditte er defineret af sine erfaringer og udlandsophold: ”Det motiverer mig, at jeg aldrig bliver klog nok. Verden er uendeligt stor, og jeg bliver hele tiden præsenteret for noget nyt og får nye vinkler på verden. Det er fascinerende og afgørende for min præstation.”

Hvis du vil gøre brug af Dittes mangeårige erfaring og viden og måske endda udfordre hende med ny indsigt, skal du blot ringe eller skrive. Hvis hun ikke er ude og tolke, sidder hun klar ved tasterne.

– Hasta pronto! ?

[1] Heldigvis kan translatøren indsætte fodnoter, hvis en korrekt oversættelse sender læservenligheden til en by i Rusland.

Imens Alpha-Lingua® fejrer sit jubilæum, vil du så vide, hvordan et kontorfællesskab klarer den til 40?

Alpha-Lingua® har gennemlevet en mærkbar og synlig udvikling siden den spæde start i de ubekymrede 70’ere, og historien viser, at de otte translatører og tolke har opskriften på, hvordan man holder sammen, selvom midtlivskrisen måske kradser en anelse. Man siger: Fyrre, fed og færdig! Alpha-Lingua® er kommet gennem de unge år uden synlige skrammer, og selvom nogle af medlemmerne er fløjet fra reden, står de fortsat sammen i dette (kontor)fællesskab. Det er derfor med god grund, at Alpha-Lingua® kan sige: ”jubiiii, vi har jubilæum!”

En genistreg i Kattesundet 12A for tolkning og oversættelser

Det begyndte så smukt på en efterårsdag i 1978, hvor solen malede de sidste strejf af den blå himmel en anelse gylden. To engelske translatører, Dorte Vasegaard Hauch og Vivian Bondy, etablerede ’Translatørerne i Kattesundet’ som kontorfællesskab.

Det var slet og ret usædvanligt, at man gik sammen og skabte kontorfællesskaber inden for denne branche. Der fandtes på tidspunktet to konkurrerende kontorfællesskaber, så man var ikke first movers i Kattesundet, men den geografiske placering tæt på domstolene og de centrale myndigheder gjorde det, der senere kom til at hedde Alpha-Lingua®, til en genistreg – en genistreg for kernekompetencen; oversættelse og tolkning inden for det juridiske spændingsfelt.

Alpha-Lingua® kom da også ret godt fra start og havde en lind strøm af politifolk og advokater, der dagligt kom med fortrolige oversættelsesopgaver. De spadserede enten over til de små kontorer i den klassiske og fredede københavnerejendom med glarmester- og snedkervirksomhed i kælderen med deres dokumenter under armen eller ankom i taxa, hvis det hastede. Den daglige kontakt med kunderne var personlig, og man kendte hinanden: Budcentralen kom til jul med portvin og hjemmebagte småkager og hver torsdag med ugens regninger. Sådan var det bare dengang.

Den dag faxen blev fjenden hos tolkene

Hver arbejdsdag startede med, at man afventede postbuddet, der taktfast og pålideligt afleverede dagens post med oversættelsesopgaver inden klokken ni. Når bunken af breve var sorteret, kunne dagens arbejde påbegyndes.

I 1979 var det helt normalt, at man, uanset om der var noget at rive i, sad og passede telefonen i hele kontorets åbningstid. Der var ikke noget med headsets og viderestilling til en mobiltelefon. Var man ikke ved telefonen, blev den ikke besvaret. Arbejdet tog den tid, det tog at renskrive en A4-side på skrivemaskinen, og man accepterede maksimalt fem rettelser med rettelak per side. Ellers var det en ommer.

Alt godt har en ende, siger man, og stifterne af Alpha-Lingua® vidste godt, at de måtte følge med tiden. Man havde dog ikke helt forudset konsekvenserne af udviklingen. Da det ikke længere var holdbart at undvære en faxmaskine, ændrede den ikke blot arbejdsgangen, men tiden; kunderne mente pludselig, at de kunne få svar og bede om deadline meget hurtigere, end man havde været vant til.

Desuden var der den udfordring med faxmaskinerne, at de brugte termopapir, hvorpå printet efter et halvt år blev ulæseligt, hvilket umuliggjorde arkivering. Man havde simpelthen ikke problemer med GDPR dengang!

Engelsk, tysk, hollandsk, spansk, fransk …

Fax eller fastnettelefoni – Alpha-Lingua® havde som sagt sine kernekunder lige rundt om hjørnet; politi, retsvæsen og advokater udgjorde de tre vigtigste søjler i kontorets fundament og gør det stadig den dag i dag. Det velfunderede samarbejde bragte tilpas mange henvendelser med sig, hvorfor man besluttede at søge efter nye folk til den ekstra kontorplads, man havde. Alpha-Lingua® skulle jo kunne følge med den nye efterspørgsel og det nye tempo.

Valget faldt på Flemming Vogdrup, der kom på anbefaling fra Handelshøjskolen, hvor han netop var blevet færdig som translatør og tolk i tysk. Året var 1982.

I 1994 kom Carsten Eilersen og tilbød fransk som fast sprogkombination fra Kattesundets forhus (der var ikke længere for mange skriveborde, så man udvidede lokalekapaciteten). Det var ikke, fordi der var en vision for kontorfællesskabet, eller en mission med udvidelserne. Nok forestillede man sig, at den her niche for translatører og tolke med speciale i det juridiske område kunne drive det vidt. Man drømte om at vokse, men drømmen var ikke et stort bureau for oversættere eller en fabrik af dimensioner, hvor der blev forseglet bekræftede oversættelser på samlebånd. Man drømte om at drive en mindre virksomhed med stor kapacitet og fleksibilitet og den højeste faglige kvalitet.

Elektrisk kuglehovedmaskine, rettebånd og farvebåndskassetter

For at tilbyde det, man drømte om, måtte man fortsat følge med udviklingen. Det var død og pine nødvendigt at investere i fremtiden. Der var engang, hvor fremtiden var elektriske kuglehovedmaskiner fra IBM, og det var nødvendigt at kunne håndtere flere lag gennemslagspapir, hvis man ønskede en kopi af sit arbejde.

Da Flemming kom til Kattesundet, arvede han Dortes gamle maskine og fik anskaffet et kuglehoved med tyske bogstaver. Stifterne selv tog skridtet videre og avancerede til de nye Olivetti-maskiner med 1-linjes display, som tillod, at man kunne nå at rette i sin tekst, før man trykkede enter, og den blev udskrevet på papiret(!).

Modsat hvordan det normalt går med hukommelser, så blev maskinernes hukommelse på en linje hurtigt til en hel sides hukommelse. En evolution for translatører, der mestrede gennemslagspapir samt rettebånd og -lak, som en fiskerkone håndterer sin fileteringskniv.

Carsten husker, hvordan de senere hen kunne finde på at aflevere en kopi af deres færdige oversættelser, i det tilfælde at der var brugt lige rigeligt med rettebånd på oversættelsen; på kopien kunne man nemlig ikke se rettelserne. Det er en lille detalje, som man i dag ville grine ad og græmmes over. Men dengang var det modus operandi. Tiden var dog vigtig, og det tog tid at skrive en hel side om på skrivemaskine, selvom der normalt var beregnet ekstra tid i en deadline til netop finjustering med slettelak og rettebånd og til omskrivning.

Fra skrivemaskine til tekstbehandlingsmaskine

Udviklingen fra en linjes hukommelse til en side skete ikke med lynets hast, men en dag var den der: ETB’en! En elektronisk tekstbehandlingsmaskine. I 1984 kostede sådan en maskine intet mindre end 55.000 kr.

Det var proportionelt helt vanvittigt dyrt udstyr, men hos Alpha-Lingua® vidste man, at det kunne betale sig at investere i fremtiden, for de blev samtidig stadigt mere effektive, og faxen var jo kommet for at blive.

Rettelak og gennemslagspapir blev derfor erstattet af 5 ¼-tommers floppydisketter, og alle lærte at indlæse styresystemet, for sådan var det med en DOS – det skulle indlæses, hver gang maskinen skulle i gang. Carsten finder en gammel reklame frem fra et fagskrift for translatører: I juni 1984 kunne man købe to brugte ETB-maskiner med skærm, tastatur og printer til den nette sum af 40.000 kr. Nypris – intet mindre end 105.000 kr. Det var ikke for enhver pengepung at følge med tiden.

Opskriften på et langt og lykkeligt kontorfællesskab

I dag er Alpha-Lingua® stadig et kontorfællesskab, der følger med udviklingen og derfor er overgået til nutidige computere, internet og smartphones samt makuleringsmaskiner af hensyn til de nye GDPR-regler. Tilsammen behersker kontoret seks fremmedsprog på et niveau, der gør alle dem, der tror en copy-paste gennem Google Translate er sagen, til skamme.

I begyndelsen af 00’erne kom translatør og tolk i italiensk, Carina Graversen, til som partner, mens husets to nuværende engelske translatører, Anne Simonsen og Annemette Svensson, begge fik et skrivebord på adressen i 2008. Og mens andre kontorer måtte lukke, består Alpha-Lingua® og de otte medejende partnere.

Sammenhold på fyrretyvende år er ikke småting. Opskriften siger, at det skyldes størrelsen og formen på kontorfællesskabet, hvor enhver er sin egen chef. Det gør kontoret som helhed mindre påvirkeligt over for udsving i samfundet, og det efterlader plads til rummelighed og tolerance.

En af de hemmelige ingredienser bag jubilæet er, at man altid har holdt de faste udgifter nede. En anden er, at kontoret spænder over flere generationer, hvilket giver en unik mulighed for at drage nytte af hinandens særegne erfaring og tilknytning til viden. Springet i alder betyder også, at der er spæde tråde tilbage til cand.ling.merc.-studiet anno 2015, hvor den italienske translatør og tolk Silvia Lariani blev partner og dermed sikrer viden og kendskab til den seneste model af vores fælles uddannelsesbaggrund.

Der er forbindelser ud til erhvervslivet – for i 2017 blev den polske translatør og tolk Paulina Lundén tilknyttet kontoret og rykkede ind med stor viden om det økonomiske område, og i 2018 fik vi ny spansk translatør og tolk, nemlig Ditte Andersen, der har et engageret netværk på den danske erhvervsscene. Endelig er opskriftens vigtigste ingrediens fællesskabet. Derfor er dette flotte jubilæum da også blevet fejret ganske internt med et hyggeligt herregårdsophold for partnerne i Alpha-Lingua®.