Det uoversættelige!
Ja, det findes.

Du tænker nok, at en professionel tolk og translatør kender alle ord i verden og kan oversætte alt lige fra bladet. Og til dels har du ret: Vi har studeret, arbejdet, gjort os erfaringer, fejlet i og forfinet vores ordforråd. Vi siger ja til at oversætte og tolke nærved alle tænkelige emner, og alligevel hænder det, at vi støder på ord, der ikke KAN oversættes.

Ja, det er sandt.

Hvad er uoversættelige ord?

Disse uoversættelige ord er som regel opstået, fordi de har en kulturel berettigelse på et sprog, i et land, hos et folk. De er ord, der bedre end nogen andre ord beskriver en stemning, en handling, et fænomen. De bærer ofte en historie i sig selv.

Et eksempel er det japanske ord – tsundoku! Ordet beskriver i al sin enkelhed det at købe en bog for at efterlade den ulæst i en bunke af andre ulæste bøger. Det må være en lukrativ forretning at være boghandler i Japan, og på dansk skal der pænt med papir til at beskrive glosen. Det ord illustrerer meget fint, hvorledes vi arrangerer os med den type ord. Vi beskriver dem.

Når en oplagt oversættelse ikke rækker

Franskmændene har (åbenbart også) for vane at – rire dans sa barbe; le stille i deres skæg, mens de tænker på handlinger i fortiden! På dansk har vi udtrykket: Grine/le/smile i skægget, men det dækker ikke den franske betydning – selvom den bogstavelige oversættelse er god nok – for på dansk betyder det at more sig på en underfundig eller skadefro måde iflg. Den Danske Ordbog. Så her må vi igen indse, at vi kommer til kort som oversættere og må derfor ty til en beskrivende oversættelse.

Ingen vej udenom

Vores tyske naboer kan lide af Kummerspeck – altså den vægt man tager på, når man overspiser for at kompensere for følelsesmæssige behov! Vi har nogle følsomme naboer, de kan nemlig også føle Fremdschämen, der betyder at man skammer sig på andres vegne. I Italien støder vi på begrebet merenda, som et eftermiddagsmåltid som alle italienere spiser, særligt børn.

Den italienske definition er: et kort og let måltid som indtages mellem frokosten og aftensmaden, og som hovedsageligt består af ikke-tilberedte madvarer. Der er ingen vej udenom, begreberne her må vi beskrive.

To kulturer, et begreb

Måske har du set hende, la Gattara, på din ferie til Italien? Kvinden, ofte alene og gammel, der har viet sit liv til herreløse katte. Vi har også kattedamer i Danmark, men er det virkelig herreløse katte, de tager sig af eller har de bare en forkærlighed for katte? Mange gloser påbyder os virkelig at dykke ned i betydningen af begreberne for at finde ind til, hvad de dækker over helt præcist.

I Spanien lider mange af et helt særligt fænomen, nemlig friolero! Det betyder, at en person er særligt følsom overfor koldt vejr og kolde temperaturer. I Italien kalder de det meteopatico, men det betyder snarere, at ens humør lider ved vejrskifte. Her kunne vi være fristede til at lave et dansk ord: meteopatisk (vejr+følelse), men forklarer det, at vedkommende er følsom overfor kulde? Kuldskær gør det ikke alene på dansk.

Denne sidste type begreber kan alle til nøds oversættes. Og ellers kan vi, lidt ligesom tyskerne komme i tanke om Trappenwitz – altså en vittighed, du først kommer i tanke om på et senere tidspunkt, altid vælge at ty til en beskrivende oversættelse.

Findes der uoversættelige ord på dansk?

Nordmændene har haft succes med utepils, som ganske rigtigt betyder at sidde ude på en solrig dag og nyde en kold håndbajer. Så bliver der heller ikke efterladt nogen culaccino (italiensk for den rand, et vådt glas kan efterlade på et bord). Og der var det: Vi har håndbajeren! Og så er der hygge, formiddag og skadefryd.

Hygge er naturligvis at finde på op til flere lister, der beskæftiger sig med emnet ”uoversættelige ord og begreber”.

Hvis du synes, det er sjovt at læse om uoversættelige ord, vrimler det med sjove udtryk på nettet.

Det er bare at give dig i kast. Har du derimod brug for sparring til en uoversættelig tekst eller glose, er vi blot en opringning væk, for selvom vi kan komme til kort, så kender vi alle redskaberne til at finde ud af, hvordan vi skal knække koden og komme med et korrekt bud på en uoversættelighed. For intet er uoversætteligt for en professionel translatør og tolk.

Alpha-Lingua: 33 14 66 26 // info@alpha-lingua.dk

– Mød Ditte Andersen, Alpha-Linguas spanske translatør og tolk, der har tolket helt tilbage til dengang, hvor kriteriet for en plads blandt de bedste var gode ben.

En formiddagssnak hos Alpha-Lingua

I vinter 2018 skete der et langsomt generationsskifte hos Alpha-Lingua, der resulterede i, at Ditte Andersen nu er kontorets spanske tolk og translatør efter Kirsten Jessen.

Ditte Andersen er født til at være translatør og tolk, hvis du spørger hende, for hun er født nørdet, og det er en forudsætning for at blive dygtig i det her fag. Desuden er hun nysgerrig og dybt fascineret af, at hun aldrig kommer til at vide alt, men altid kan lære nyt og lære mere. Det er deri, hun finder sin motivation til at blive ved som oversætter og tolk.

Mørk chokolade og sort kaffe

Ditte Andersen har ni års uddannelse (færdiguddannet i 1994) og en lang sprogkarriere i store kontorlokaler bag sig; en tid, hvor Ditte jonglerede med både engelsk, spansk og svensk, som skulle lyde flot på dansk. I dag sidder hun i vores lavloftede baghuslokaler og producerer korrekt sprog som Alpha-Lingua’s juridiske sprogprofil i spansk. ”Det juridiske skal jo først og fremmest være en fuldstændig gengivelse af originalteksten, også selvom det betyder, at jeg skal slå knuder på mig selv, fordi korrekt kan betyde snørklet og knudret og næsten uforståeligt dansk eller spansk[1]. Her får jeg virkelig lov at nørde med sproget.”

Man kommer ikke sovende til en karriere som translatør på det niveau, Ditte befinder sig på. ”Jobbet som selvstændig betyder, at du aldrig ved, hvornår opgaverne kommer. Men når de kommer, så skal du være indstillet på at arbejde døgnet rundt. Her er min opskrift masser af kaffe og mørk chokolade.”

Nørdet researcher med sans for detaljen og gode ben

”Hvis du vil være i den her branche, skal du være utroligt nysgerrig. Verden er så kompleks og specialiseret i dag, at det kræver store færdigheder som researcher at begå sig som tolk. Du skal have en solid basisviden, og så bygger du ovenpå i tusindvis af retninger resten af livet.”

Når Ditte taler om at researche, så handler det om at kunne gå bag om en sag, at søge detaljeret ind i ordene, kulturen og sammenhængen, teksten befinder sig i, og ind i de tusindvis af lag, der altid ligger bag enhver tekst. Ditte konstaterer, at det kræver hårdt slid, erfaring og indsigt i verden – du skal være brandgod til at støvsuge internettet og kunne overkomme at læse tonsvis af baggrundsmateriale. Men det er ikke nok:

”Hvis jeg støder på en glose, der ikke umiddelbart kan oversættes ordret, så gør jeg som i gamle dage før internettet og kaster en bold op i mit oversætternetværk, kontakter kunden eller ringer til en myndighed i det pågældende land. Før internettet fandtes, var et af kriterierne for at gøre sig i branchen gode ben! Den, der kom først på biblioteket, fik den nyeste viden først. I dag finder du stort set alt på internettet. Det er fantastisk.”

Den gode (lille) tolk sover aldrig

Ditte Andersen er altid på arbejde og mener selv, det er en arbejdsskade. For den biologiske harddisk er aldrig slukket. Derfor falder snakken bl.a. på et af de utallige puslespil, hun dagligt løser, når hun betragter verden omkring sig gennem sprogbrillerne. Et af de daglige grublerier kunne være den spanske tendens til at sætte et diminutiv bag på ordene.

”Cafecito! Hvordan omsættes det til dansk? Vi kan godt sige en lille tår kaffe, men den går ikke med alle ord. Vi kommer hurtigt til at tillægge ordene noget negativt på dansk, hvis vi blot oversætter det diminutive med ’lille’.”

Professionelle sprogfolk som Ditte bruger langt mere tid på selve forberedelsen, end på selve jobbet. ”Du er nødt til at være forberedt på alle de emner, en hvilken som helst tolkning kan komme til at dreje sig om ud over sagens kerne.” Forud for det arbejde ligger (naturligvis!) indsigt i det land, sagen befinder sig i, kulturen for det land og den kontekst, teksten præsenteres i. Afsender. Modtager. ”Er de alslappede eller forretningsmindede? Kunden forventer, at du som tolk kan det hele og ved alt. Du kan ikke sige: Det ved jeg ikke.”

Men det handler ikke kun om basisviden og forberedelse, du skal også kunne improvisere, forklare begreber og tilstande. ”Du kan måske spørge ind til noget, men du kan ikke komme uforberedt. Du skal være lynhurtig. Du kan ikke sige stop. Det er kunsten og mareridtet nogle gange.”

Dittes daglige dyder og dagens debat

Ditte Andersen motiveres af glade kunder, feedback og af at levere topkvalitet. ”Det er det daglige arbejde med sproget, der betyder noget. At ord oversættes korrekt og på den måde, kunden gerne vil have det. Jeg spørger altid, hvad teksten skal bruges til, da oversættelsen måske skal være en omskrivning fremfor blot at være en korrekt gengivelse på et andet sprog. Hvis det er en artikel, kan det være vigtigere, at pointerne gengives bedst muligt, fremfor sprogligt korrekt.”

Pladsen i Alpha-Linguas kontorfællesskab passer som pen i penneholder for Ditte:

”Hos Alpha-Lingua hjælper vi folk på vej. Det er vigtigt, at de føler, at de får løst deres udfordringer. Det er så dejligt at høre, at vores bidrag fik kunden til at lykkes i sit ærinde, hvad enten det er en myndighed, virksomhed eller privatperson.

Et af de få emner, der kan få Ditte til at vinkle en sætning en anelse negativt, er dagens debat om professionens ret til en løn, der afspejler de kundskaber, en tolk og translatør skal besidde for at udføre sit erhverv fyldestgørende. ”Det er lidt deprimerende, at så få forstår betydningen af, at alting oversættes og tolkes korrekt, fordi selv små nuancer kan gøre en forskel.”

Ja tak til en certificering af professionen

Ditte er tilhænger af, at certificeringen af tolke og translatører genindføres i et eller andet omfang, da der bør stilles krav og udstedes kvalitetsstempler af en profession som hendes: ”Dårlig oversættelse koster kassen. Jeg laver stadig gloselister, for et ord kan ikke nødvendigvis oversættes med den samme løsning hver gang. I dag arbejder mange bureauer med glosegenkendelsesprogrammer. Det betyder, at bureauet sender oversætteren en oversættelse, der er delvist udført af en maskine. Den oversættelse arbejder oversætteren så videre på og udformer den til et færdigt produkt. Men arbejdet med at validere og læse korrektur på de maskinoversatte ord og sætninger tager mindst lige så lang tid som at oversætte dem fra starten. Det bliver der ikke taget højde for i dagens debat, hvor den generelle holdning er, at oversætterne skal have mindre for deres arbejde, da en del af det jo er lavet forud.”

Ditte er defineret af sine erfaringer og udlandsophold: ”Det motiverer mig, at jeg aldrig bliver klog nok. Verden er uendeligt stor, og jeg bliver hele tiden præsenteret for noget nyt og får nye vinkler på verden. Det er fascinerende og afgørende for min præstation.”

Hvis du vil gøre brug af Dittes mangeårige erfaring og viden og måske endda udfordre hende med ny indsigt, skal du blot ringe eller skrive. Hvis hun ikke er ude og tolke, sidder hun klar ved tasterne.

– Hasta pronto! ?

[1] Heldigvis kan translatøren indsætte fodnoter, hvis en korrekt oversættelse sender læservenligheden til en by i Rusland.

Imens Alpha-Lingua® fejrer sit jubilæum, vil du så vide, hvordan et kontorfællesskab klarer den til 40?

Alpha-Lingua® har gennemlevet en mærkbar og synlig udvikling siden den spæde start i de ubekymrede 70’ere, og historien viser, at de otte translatører og tolke har opskriften på, hvordan man holder sammen, selvom midtlivskrisen måske kradser en anelse. Man siger: Fyrre, fed og færdig! Alpha-Lingua® er kommet gennem de unge år uden synlige skrammer, og selvom nogle af medlemmerne er fløjet fra reden, står de fortsat sammen i dette (kontor)fællesskab. Det er derfor med god grund, at Alpha-Lingua® kan sige: ”jubiiii, vi har jubilæum!”

En genistreg i Kattesundet 12A for tolkning og oversættelser

Det begyndte så smukt på en efterårsdag i 1978, hvor solen malede de sidste strejf af den blå himmel en anelse gylden. To engelske translatører, Dorte Vasegaard Hauch og Vivian Bondy, etablerede ’Translatørerne i Kattesundet’ som kontorfællesskab.

Det var slet og ret usædvanligt, at man gik sammen og skabte kontorfællesskaber inden for denne branche. Der fandtes på tidspunktet to konkurrerende kontorfællesskaber, så man var ikke first movers i Kattesundet, men den geografiske placering tæt på domstolene og de centrale myndigheder gjorde det, der senere kom til at hedde Alpha-Lingua®, til en genistreg – en genistreg for kernekompetencen; oversættelse og tolkning inden for det juridiske spændingsfelt.

Alpha-Lingua® kom da også ret godt fra start og havde en lind strøm af politifolk og advokater, der dagligt kom med fortrolige oversættelsesopgaver. De spadserede enten over til de små kontorer i den klassiske og fredede københavnerejendom med glarmester- og snedkervirksomhed i kælderen med deres dokumenter under armen eller ankom i taxa, hvis det hastede. Den daglige kontakt med kunderne var personlig, og man kendte hinanden: Budcentralen kom til jul med portvin og hjemmebagte småkager og hver torsdag med ugens regninger. Sådan var det bare dengang.

Den dag faxen blev fjenden hos tolkene

Hver arbejdsdag startede med, at man afventede postbuddet, der taktfast og pålideligt afleverede dagens post med oversættelsesopgaver inden klokken ni. Når bunken af breve var sorteret, kunne dagens arbejde påbegyndes.

I 1979 var det helt normalt, at man, uanset om der var noget at rive i, sad og passede telefonen i hele kontorets åbningstid. Der var ikke noget med headsets og viderestilling til en mobiltelefon. Var man ikke ved telefonen, blev den ikke besvaret. Arbejdet tog den tid, det tog at renskrive en A4-side på skrivemaskinen, og man accepterede maksimalt fem rettelser med rettelak per side. Ellers var det en ommer.

Alt godt har en ende, siger man, og stifterne af Alpha-Lingua® vidste godt, at de måtte følge med tiden. Man havde dog ikke helt forudset konsekvenserne af udviklingen. Da det ikke længere var holdbart at undvære en faxmaskine, ændrede den ikke blot arbejdsgangen, men tiden; kunderne mente pludselig, at de kunne få svar og bede om deadline meget hurtigere, end man havde været vant til.

Desuden var der den udfordring med faxmaskinerne, at de brugte termopapir, hvorpå printet efter et halvt år blev ulæseligt, hvilket umuliggjorde arkivering. Man havde simpelthen ikke problemer med GDPR dengang!

Engelsk, tysk, hollandsk, spansk, fransk …

Fax eller fastnettelefoni – Alpha-Lingua® havde som sagt sine kernekunder lige rundt om hjørnet; politi, retsvæsen og advokater udgjorde de tre vigtigste søjler i kontorets fundament og gør det stadig den dag i dag. Det velfunderede samarbejde bragte tilpas mange henvendelser med sig, hvorfor man besluttede at søge efter nye folk til den ekstra kontorplads, man havde. Alpha-Lingua® skulle jo kunne følge med den nye efterspørgsel og det nye tempo.

Valget faldt på Flemming Vogdrup, der kom på anbefaling fra Handelshøjskolen, hvor han netop var blevet færdig som translatør og tolk i tysk. Året var 1982.

I 1994 kom Carsten Eilersen og tilbød fransk som fast sprogkombination fra Kattesundets forhus (der var ikke længere for mange skriveborde, så man udvidede lokalekapaciteten). Det var ikke, fordi der var en vision for kontorfællesskabet, eller en mission med udvidelserne. Nok forestillede man sig, at den her niche for translatører og tolke med speciale i det juridiske område kunne drive det vidt. Man drømte om at vokse, men drømmen var ikke et stort bureau for oversættere eller en fabrik af dimensioner, hvor der blev forseglet bekræftede oversættelser på samlebånd. Man drømte om at drive en mindre virksomhed med stor kapacitet og fleksibilitet og den højeste faglige kvalitet.

Elektrisk kuglehovedmaskine, rettebånd og farvebåndskassetter

For at tilbyde det, man drømte om, måtte man fortsat følge med udviklingen. Det var død og pine nødvendigt at investere i fremtiden. Der var engang, hvor fremtiden var elektriske kuglehovedmaskiner fra IBM, og det var nødvendigt at kunne håndtere flere lag gennemslagspapir, hvis man ønskede en kopi af sit arbejde.

Da Flemming kom til Kattesundet, arvede han Dortes gamle maskine og fik anskaffet et kuglehoved med tyske bogstaver. Stifterne selv tog skridtet videre og avancerede til de nye Olivetti-maskiner med 1-linjes display, som tillod, at man kunne nå at rette i sin tekst, før man trykkede enter, og den blev udskrevet på papiret(!).

Modsat hvordan det normalt går med hukommelser, så blev maskinernes hukommelse på en linje hurtigt til en hel sides hukommelse. En evolution for translatører, der mestrede gennemslagspapir samt rettebånd og -lak, som en fiskerkone håndterer sin fileteringskniv.

Carsten husker, hvordan de senere hen kunne finde på at aflevere en kopi af deres færdige oversættelser, i det tilfælde at der var brugt lige rigeligt med rettebånd på oversættelsen; på kopien kunne man nemlig ikke se rettelserne. Det er en lille detalje, som man i dag ville grine ad og græmmes over. Men dengang var det modus operandi. Tiden var dog vigtig, og det tog tid at skrive en hel side om på skrivemaskine, selvom der normalt var beregnet ekstra tid i en deadline til netop finjustering med slettelak og rettebånd og til omskrivning.

Fra skrivemaskine til tekstbehandlingsmaskine

Udviklingen fra en linjes hukommelse til en side skete ikke med lynets hast, men en dag var den der: ETB’en! En elektronisk tekstbehandlingsmaskine. I 1984 kostede sådan en maskine intet mindre end 55.000 kr.

Det var proportionelt helt vanvittigt dyrt udstyr, men hos Alpha-Lingua® vidste man, at det kunne betale sig at investere i fremtiden, for de blev samtidig stadigt mere effektive, og faxen var jo kommet for at blive.

Rettelak og gennemslagspapir blev derfor erstattet af 5 ¼-tommers floppydisketter, og alle lærte at indlæse styresystemet, for sådan var det med en DOS – det skulle indlæses, hver gang maskinen skulle i gang. Carsten finder en gammel reklame frem fra et fagskrift for translatører: I juni 1984 kunne man købe to brugte ETB-maskiner med skærm, tastatur og printer til den nette sum af 40.000 kr. Nypris – intet mindre end 105.000 kr. Det var ikke for enhver pengepung at følge med tiden.

Opskriften på et langt og lykkeligt kontorfællesskab

I dag er Alpha-Lingua® stadig et kontorfællesskab, der følger med udviklingen og derfor er overgået til nutidige computere, internet og smartphones samt makuleringsmaskiner af hensyn til de nye GDPR-regler. Tilsammen behersker kontoret seks fremmedsprog på et niveau, der gør alle dem, der tror en copy-paste gennem Google Translate er sagen, til skamme.

I begyndelsen af 00’erne kom translatør og tolk i italiensk, Carina Graversen, til som partner, mens husets to nuværende engelske translatører, Anne Simonsen og Annemette Svensson, begge fik et skrivebord på adressen i 2008. Og mens andre kontorer måtte lukke, består Alpha-Lingua® og de otte medejende partnere.

Sammenhold på fyrretyvende år er ikke småting. Opskriften siger, at det skyldes størrelsen og formen på kontorfællesskabet, hvor enhver er sin egen chef. Det gør kontoret som helhed mindre påvirkeligt over for udsving i samfundet, og det efterlader plads til rummelighed og tolerance.

En af de hemmelige ingredienser bag jubilæet er, at man altid har holdt de faste udgifter nede. En anden er, at kontoret spænder over flere generationer, hvilket giver en unik mulighed for at drage nytte af hinandens særegne erfaring og tilknytning til viden. Springet i alder betyder også, at der er spæde tråde tilbage til cand.ling.merc.-studiet anno 2015, hvor den italienske translatør og tolk Silvia Lariani blev partner og dermed sikrer viden og kendskab til den seneste model af vores fælles uddannelsesbaggrund.

Der er forbindelser ud til erhvervslivet – for i 2017 blev den polske translatør og tolk Paulina Lundén tilknyttet kontoret og rykkede ind med stor viden om det økonomiske område, og i 2018 fik vi ny spansk translatør og tolk, nemlig Ditte Andersen, der har et engageret netværk på den danske erhvervsscene. Endelig er opskriftens vigtigste ingrediens fællesskabet. Derfor er dette flotte jubilæum da også blevet fejret ganske internt med et hyggeligt herregårdsophold for partnerne i Alpha-Lingua®.

Hvordan forklarer man vigtigheden af noget vigtigt, når det vigtige i en professionel sammenhæng ofte er usynligt for de fleste?

Tolkes indsigt i kulturforskellene mellem de sprog, de tolker i, er en af grundstenene i selve det at tolke. Men de fleste tænker nok ikke over, hvad kulturforskellene går ud på, og hvilken betydning det har, at tolken er opmærksom på dem. Derfor handler dette indlæg også om vigtigheden af at prioritere professionel tolkning.

Tolkens indsigt i kulturforskelle mellem de sprog, de tolker i, er usigeligt vigtig for resultatet af deres tolkning, men den er en størrelse, der er usynlig for de fleste.

Kulturforskelle kan være usynlige, fordi du ikke er bevidst om dem. De kan være usynlige, fordi du ikke kender til dem. Og de kan være usynlige, fordi du står med en professionel tolk, som udligner forskellene gennem deres tolkning, fordi de har et indgående kendskab til de kulturer, de tolker mellem.

Det er ikke alle, der taler to sprog, der kan begå sig som tolk. En tolk skal kunne sikre, at alt, hvad der bliver sagt, lyder naturligt og formuleres, så den oprindelige mening kommer til udtryk på det andet sprog. Deri ligger kunsten, og derved sikres det bl.a., at ingen falder i usete kulturfælder.

Hvad er kulturforskelle?

Kulturforskelle kan være noget så simpelt, som at vi putter rå og ristede løg på vores hotdogs, mens en hotdog i Sverige serveres med rejesalat på! Ergo er en hotdog ikke bare en hotdog, hvis en dansker og en svensker taler sammen. Og det eksempel kan overføres på så mange forhold, at du ville blive ør, hvis der herunder var en punktliste med dem alle.

Kulturel etikette er en anden vigtig størrelse, og vi skal slet ikke så langt som til Japan, for at den slags kan være uhyre vigtigt eller anderledes end i Danmark. Vores nabolande Sverige og Tyskland går fx meget op i etiketten, når der er tale om forretningstolkning. I England er det vigtigt at vise en organisations og et produkts styrke og lægge den danske jantelov helt på hylden, når der skal handles.

Der er også de kulturelle tabuer, som fx i Frankrig, hvor det ikke er velset at starte en samtale ud med at spørge en person, hvad de arbejder med.

Hvad betyder disse kulturforskelle for kommunikationen?

I en samtale betyder kulturforskelle, at en svensker og en dansker i udgangspunktet ikke taler om den samme spise, når de sludrer om at spise en hotdog … og omfatter alle de misforståelser, der kan opstå, hvis danskeren og svenskeren ikke er klar over, at en hotdog i Sverige er noget andet end en hotdog i Danmark. Ligesom en dansker vil træde helt ved siden af til et tysk forhandlingsmøde, hvis han/hun tror, at det gælder om at gå direkte til sagen … for tyskerne forventer og regner med 10 høflige minutter med smalltalk, før de er klar til at forhandle om noget som helst.

Hvad betyder det, at tolken tager højde for kulturforskellene?

Det betyder kort sagt alt. Tolken kan nemlig inkorporere forskellene i selve tolkningen, således at de medvirkende parter ikke lægger mærke til, hvorledes de guides gennem de sproglige kulturforskelle, når tolken omsætter forskellene i samme sekund, som han/hun formulerer den ene parts sætninger til den anden.

I eksemplet med hotdoggen kunne tolken i stedet for at sige hotdog vælge at forklare en dansk hotdog med dens ristede og rå løg og alt det andet fyld, der kendetegner en dansk hotdog. Altså oversætte konceptet/dyden/etiketten/tabuet, så kulturforskellen ikke kommer til at udgøre en risiko for forståelsen eller skaber en unødvendig betydningskløft.

Det betyder i tilfældet med kulturetiketten op til et forretningsmøde i Tyskland, at den danske mødedeltager – takket være den professionelle tolk – vil have mulighed for at være forberedt på den indledende samtale om lette og luftige emner, og vil blive anbefalet at møde op i skjorte og jakke, da påklædning også er et parameter, tyskerne går op i.

Hvad betyder det for dig?

Vælger du at lade dig ledsage af en professionel tolk, så betyder det altså, at du kommer godt af sted fremfor galt af sted, og at der tages vare på dig af en delvist usynlig skytsengel, der har din ryg både sprogligt og kulturelt.

Det kan nemlig også være tolkens opgave at formidle kulturforskellene forud for en tolkeopgave.

Book derfor din næste tolk gennem Alpha-Lingua og vær sikker på, at du møder forberedt op og kan udtale dig næste gang, talen falder på kvalitet og tolkning.

Translatøren er med ved alle livets store og mindre begivenheden og står dig bi gennem oversættelse af alle dit livs attester.

Forestil dig en film, der starter med at panorere langsomt ind på en smuk vugge med gænger og gammelrosa sengebort. Over vuggen hænger en yndig uro med alle havets store hvaler udført i blå nuancer af filt. Under et sengetæppe, der helt sikkert er strikket af en kær oldemor, ligger det yndigste lille barn og sover sødt.

Her ligger et barn, der er født af forældre fra to forskellige lande: Måske er moderen fra Danmark, og faderen er fra Frankrig.

Selvsamme film ville slutte med at panorere ud fra en majestætisk men slidt lænestol, hvor en ældre kvinde sidder i sin havblå hjemmekjole. Hun har sin guldkæde på og ørestikkerne, hun fik i bryllupsgave af sin mand, da hun giftede sig for anden gang … denne gang af ren kærlighed, hvor den første gang måske var en praktisk kærlighed. Hun sidder med foldede hænder oven på et igangværende korsstingsbroderi, der ikke har nogen egentlig modtager. Hun har netop trukket sit livs sidste vejrtrækning, og den sidste lyd kommer fra hendes fod, der falder ned af fodskamlen. Et stille bump, som et sidste farvel.

The end!

Bag kulissen

Denne slags film er translatører dagligt statister i; vi følger dig, der krydser kontinenter eller landegrænser fra fødsel til grav, når du får behov for at få oversat nogle af eller alle livets personlige dokumenter og de papirer, der kommer af levet liv.

Fødsels- og dåbsattesten

Hvis I er forældre til den lille pige (eller dreng), der lå i sin fine vugge i filmens begyndelse, skal I have registreret jeres barns fødsel og eventuelle dåb hos den ambassade, der skal meddele barnets andet statsborgerskab i jeres hjemland. Vi står for oversættelsen, og hvis I forståeligt nok hellere vil bruge jeres tid på at være sammen med jeres nyfødte barn, så sørger vi også gerne for at få legaliseret oversættelsen på konsulatet.

Eksamensbevis og karakterudskrifter

Filmen, som vi afspiller i dag, skitserer fortællingen om en pige, hvis liv udspiller sig på kryds og tværs af landegrænser og som byder på store og små eventyr. Hun har forskellige kulturer i blodet, og det vil pirre hendes nysgerrighed, som årene går, og hun bliver mere opmærksom på sin arv.

Som statister til filmen, ser vi dig igen, når du er blevet stor nok til at spille din egen rolle.

Pigen, der for øvrigt hedder Claire, er kommet til afslutningen af sine gymnasieår, og ønsker at påbegynde sin universitetsuddannelse i Spanien.

Her krydser vi atter veje, for du vil få brug for at få oversat dine eksamensbeviser og karakterudskifter, så du kan rejse sydover for at benytte dine medfødte sprogegenskaber som udvekslingsstudent. Og når du kommer hjem igen fra udlandsopholdet, så står vi atter klar til at oversætte papirerne fra det spanske universitet, så du kan bygge videre på dine udmærkelser herhjemme.

Kørekort, straffeattest og vaccinationskort

Dit andet hjemland kan ses i dine ansigtstræk, men du kender ikke omfanget af den kultur, du dog føler, at du identificerer dig med. En dannelsesrejse for at forstå dit øvrige ophav er ikke noget at kimse ad. Måske kræver det blot, at du har en oversættelse af dit kørekort eller dine vaccinationskort i lommen. Som ung kan tiden synes uendelig. Den dannelsesrejse kunne da godt forlænges med et lille job på en vinbar … din nye arbejdsgiver vil muligvis bede om at se en oversat straffeattest, før vedkommende vil ansætte dig – du ved, hvem du skal ringe til.

Ægteskabsattest, vielsesattest, ægtepagten og skilsmissepapirerne samt personattesten

Ungdomsårene er et afsluttet kapitel, livet begynder at tage en anden drejning for vores hovedrolleindehaver. Der er blevet prøvet kræfter med kortvarige ungdomskærester og ferieflirter, og Claire har senest indledt et mere alvorligt forhold til en fyr, hun mødte på en strand i Barcelona, da hun sidst var nede og besøge sine gode venner fra de første studieår i Spanien. En for øvrigt fortryllende ferie, der vil indprente sig på hendes hukommelseskort som et vendepunkt i livet.

I forbindelse med den store kærlighed og ægteskabets indgåelse, krydser vores veje hinanden igen. Du skal have oversat din personattest og ægteskabsattesten, og begge dele skal legaliseres i Udenrigsministeriet, så I kan blive viet. Din kæreste skal også have sine papirer oversat. Hvis du hellere vil bruge din tid på at finde dine drømmes brudekjole og udvælge blomster til bordene, skal du blot sige til. Vi står gerne for legaliseringen af dine papirer.

De formuer, I har med jer, skal ikke nødvendigvis indgå på lige fod i jeres ægteskab, og I indgår derfor en ægtepagt for at sikre jeres personlige aktiver, før I bliver til én juridisk enhed. Vi står stadigvæk til assistance.

Claire og hendes udkårne vælger at bosætte sig i Danmark, da de gentager livets cyklus og sætter børn i verden. Det er trods alt rart at have i det mindste et sæt bedsteforældre tæt på, når der skal opdrages små poder. Børnenes liv forbliver en ufortalt side af netop denne film, men vi ringes lige ved og tager os af de praktiske omstændigheder med de nye statsborgere.

Enhver film må have et hjerteskærende moment for at holde tilskuerens opmærksomhed fanget. Claire må en dag sande, at hendes samliv med børnenes far langsomt har opløst sig over tid. Hun må erkende, at det er sådan, det går, når man trækker kærlighedens rødder op og går rundt med dem i hånden sammen med indkøbslisterne og huskesedlerne for hverdagens gøremål med små børn. Vores skuespillerinde har glemt at værne om sit ægteskab; rødder trukket op med rode kan ikke vokse sig stærke og bestandige! En uundgåelig skilsmisse står for døren, der for en tid vil koste smadrede tallerkner og drømme.

Men da dette er en film, vælger vi at insistere på, at vi langt fra er færdige med at betragte den smukke Claire, og hvorledes hendes lille liv udfolder sig. Derfor opløftes publikum med endnu en hæsblæsende, medrivende forelskelse. Denne gang er der tale om en forelskelse uden tanke på, hvilke gener hun gerne vil reproducere sig med, hvilke egenskaber som fader hendes hjertes udkårne skal have.

Der er ingen praktiske hensyn, kærligheden bestemmer alt, og hun fornyer sine løfter om ægteskab med en mand, der er udsendt til Danmark. Børnene er flyttet hjemmefra, og hun assisterer dem kortvarigt med gode råd om, hvorledes de skal gebærde sig, når de vil ud på deres livs dannelsesrejser. Kommer med almoderlige råd og konkrete kontaktnumre til alle hendes fortrolige translatører, der trofast har fulgt hende gennem livets udfordringer.

Her sniger vi os ind på scenen igen, for der er nogle praktiske foranstaltninger i forbindelse med indgåelse af et nyt ægteskab; der kræves bl.a. oversættelse af en skilsmissebevilling. Den klarer vi.

Parkeringsbøder og tabt bagage (– og måske et huskøb i Italien)

Man siger, at kærlighed gør blind. Det er derfor ikke utænkeligt, at der kan dumpe en parkeringsbøde ind ad brevsprækken efter en ellers fantastisk romantisk weekend i Polen, hvor fokus var et lidt andet sted end på færdselsreglerne. Måske er flyet forsinket, og I er berettiget til en refusion. Der kan vi også hjælpe, såfremt kommunikationen ikke skrider lige så gnidningsfrit frem, som I kunne ønske jer.

Måske mister flyselskabet jeres bagage på vej på sommerferien til Italien eller Tyskland. Der kan vi også være behjælpelige – altså ikke med at finde bagagen, men med at oversætte sagspapirerne. Det gælder også papirerne i forbindelse med erhvervelsen af et ”second home” i udlandet.

Oversættelse af lægejournaler

Nogle gange vælger vi ikke selv sygdom til, og Claire er generelt set en sund og rask kvinde godt igennem halvdelen af sit liv. Men en dum rygskade gør, at hun i forbindelse med et idiotisk fald på en ellers henrivende skiferie til Frankrig får brug for sproglig assistance til oversættelse af diverse lægejournaler og for at gøre den franske doktors kragetæer forståelige for hendes læge herhjemme. Men hun er i trygge hænder og kan jo allerede vores nummer i hovedet.

Oversættelse af dødsattester og testamenter

Og så kommer den dag, en dag, som de færreste har lyst til at tænke på, hvor vi er ved vejs ende. Det gælder også for Claire, som stille sover ind i sin lænestol derhjemme.

Heldigvis har Claires børn fået vores kontaktoplysninger, og vi bistår naturligvis og diskret med oversættelse af dødsattesten, testamentet og eventuelle andre officielle dokumenter, der har indfundet sig i forbindelse med dette lille, nu afsluttede liv.

Og sådan er translatørens hverdag: En evig indsigt i levet liv, der foregår på tværs af landegrænser, sprog, bureaukrati og forskellige regelsæt samt love.

Nu ved du, hvem du skal tage fat i, hvis du er så heldig at have forældre fra hver sin verdensdel, hvis du skal leve dele af dit liv uden for Danmarks grænser eller vælger at slå dig ned med en livspartner fra et andet land.

Der er jo ingen grund til at få grå hår før tid, bare fordi der er lidt mere papirarbejde forbundet med lykken ved at opleve verden omkring os.