Antallet af kvalificerede retstolke falder drastisk
””Jeg forstår ikke, at domstolene tør risikere at der potentielt afsiges forkerte domme, hvis der tolkes forkert” ” – Carina Graversen
Antallet af kvalificerede tolke til de danske domstole er faldet drastisk fra omkring 3.000 i 2015 til anslået 120 i dag.
Jurister og andre fagfolk har længe påpeget, at manglen på kvalificerede tolke i Danmark giver problemer i retssystemet. Her er vores opsummering på en artikel fra justitsmonitor.dk fra den 9. april 2026, hvor vores certificerede tolk og translatør Carina Graversen har udtalt sig. Carina er også talsperson for tolkene i Translatørforeningen og har længe gået forrest i kampen for at certificere danske tolke. Hun peger blandt andet på en langt mere professionel model fra Norge.
Afskaffelse af lovkrav til tolkes kompetencer og manglende uddannelser er problematisk
Ifølge Translatørforeningen skyldes faldet af kvalificerede tolke især afskaffelsen af lovkrav til tolkes kompetencer og nedlæggelsen af tolkeuddannelser, hvilket har presset priserne og fået mange højtuddannede tolke til at forlade branchen.
Carina Graversen udtaler:
”Fordi der ikke længere er et krav om, at det skal være en kvalificeret tolk, der skal tolke for politi og domstole, så kommer de enkelte myndigheder, den enkelte politikreds og den enkelte retskreds til at fokusere på taksterne. Og så vælger man de ufaglærte tolke med den laveste takst for at spare penge, og så bliver de uddannede og kvalificerede tolke presset ud af markedet og fravalgt, selvom vores takst i forvejen er meget lav”.
Brug af ufaglærte tolke kan resultere i fatale misforståelser
Manglen på uddannede tolke skaber konkrete problemer i retssystemet, hvor der ofte anvendes ufaglærte tolke. Det kan føre til misforståelser og i værste fald fejlagtige domme. Eksempler viser, at retssager må afbrydes på grund af utilstrækkelig tolkning.
”Som uddannede fagfolk fungerer vi som advokaternes og dommernes sproglige pendant, fordi vi mestrer deres fagsprog og ved præcis, hvor vi er i det juridiske system. Det er denne faglighed, der sikrer, at vi undgår de fatale misforståelser, som ellers kan true retssikkerheden for både ofre og tiltalte,” siger Carina Graversen.
Translatørforeningen efterlyser derfor en national certificeringsordning og et offentligt tolkeregister – inspireret af Norge – for at sikre kvalitet og gennemsigtighed. Kritikken går også på, at myndighederne i dag prioriterer lave priser frem for faglige kvalifikationer, hvilket ifølge eksperter udgør en risiko for retssikkerheden.
Carina Graversen understreger: ”Jeg forstår ikke, at systemet kan leve med risikoen for, at der afsiges domme på tvivlsomt grundlag, hvis tolken oversætter forkert. Især fordi det er ret nemt at lave en tilsvarende model, som den vi kender fra Norge”.
Kilde: NB: Artikel ligger bag en betalingsmur
Tvivlsom tolkning: Fra 3.000 til 120 – det sidste faglige bolværk af uddannede tolke er ved at uddø – Thomas G. Svaneborg
Skrevet af Kamilla Thirstrup Hasen
Seneste indlæg
Drømmer du om at blive gift på Rialtobroen i Venedig?
Vi er ikke bryllupsarrangører, men vi bistår gerne med det praktiske omkring oversættelse og legalisering.
Guide til oversættelse af eksamensbeviser
Vi bliver ofte spurgt, om vi kan oversætte et eksamensbevis. Og vi hjælper gerne videre på uddannelsesvejen. Bliv klogere her…
Når tolken finder sin indre heks og Buddha frem!
Professionel tolkning indebærer et element af dramaturgi, der i særlige tilfælde kan betyde, at en tolk skal kunne hvæse som en heks eller udtale et helfølt ohm.
Erhvervspraktik hos Alpha-Lingua 2024
Alpha-Lingua har haft endnu en erhvervspraktikant, og her kan du læse Saras beretning: En spændende uge i tolkens og oversætterens verden.
Alpha-Linguas hjemmeside har fået et nyt look
Derfor får vi ny hjemmeside. Indeni er den fuld af alt det, du kender fra tidligere…
Tolkning: Få det bedst mulige resultat
Tolkning: Få det bedst mulige resultat – send os alt materiale forud. Vi har tavshedspligt.
Oversættelse og tolkning af taler og festsange
Få din tale eller festsang oversat og/eller tolket. Vi sørger for, at dine gæster får hvert et ord med.
Hvordan er det nu med genitiv og navne
Hvornår skal der genitiv ”-s” eller apostrof på navne som Kamala Harris og Tim Walz?
Polske arveregler – find hjælp her
Står du til at arve i Polen? Alpha-Lingua har erfaring og kan guide dig.
Genveje
Kontakt os
Kattesundet 12A
1458 København K
Danmark
Tlf: +45 33 14 66 26
E-mail: info@alpha-lingua.dk
Alpha-Lingua® er et registreret varemærke tilhørende Alpha-Lingua / Alpha-Lingua® is a registered trademark of Alpha-Lingua