Vi er alle certificerede translatører og tolke

Hos Alpha-Lingua er alle translatører og tolke certificerede gennem Translatørforeningen – foreningen er Danmarks ældste interesseorganisation for translatører og tolke.

Få udstedt EU-sprogbilag - Alpha-Lingua

Hvad indebærer certificeringen for tolke?

  1. Kandidatuddannelse
    Medlemskab af Translatørforeningen kræver som minimum en kandidatuddannelse i et fremmedsprog og/eller en specialiseringsgrad inden for oversættelse og tolkning. Desuden skal vi som medlemmer af Translatørforeningen leve op til foreningens etiske regler, der skal sikre en høj faglig og etisk standard i oversættelses- og tolkearbejdet.
  2. Etiske regler
    De etiske regler er opstillet på baggrund af den lovgivning, der indtil 1. januar 2016 var gældende for landets statsautoriserede translatører og tolke. Tolkeloven stillede bl.a. krav til kompetencer, ubestikkelighed, tavshedspligt og udførelsen af arbejdet; disse regler er implementeret i Alpha-Linguas forretningsgang.

Du finder Translatørforeningens etiske regler i deres fulde længde på foreningens hjemmeside: https://translatorforeningen.dk/certificerede-translatoerer-og-tolke/etiske-regler-og-faglige-forpligtelser/ 

Efteruddannelse

Translatørforeningen stiller også krav til vores kontinuerlige efteruddannelse, som vi hvert andet år skal kunne dokumentere. Siden dette indlæg blev udgivet i 2020 om vores fortsatte efteruddannelse i Alpha-Lingua, har vi bl.a. opkvalificeret os inden for udbudsret, erhvervsforsikring og pant samt cybersikkerhed og kontraktskrivning.

Hvad betyder certificeringen for vores kunder?

  • Titel
    Certificeringen berettiger os til at kalde os certificeret i dansk og det fremmedsprog, vi hver især er optaget med. Den giver også mulighed for at underskrive os som ”Medlem af Translatørforeningen”. Da vi alle er certificeret af foreningen, kan man fremsøge os på Translatørforeningens hjemmeside: Find translatør.
  • Stempel
    Som certificerede translatører kan vi desuden udforme bekræftede oversættelser til brug over for myndigheder i ind- og udland. I forbindelse med legalisering hos Dansk Erhverv tildeles vi i øvrigt et unikt stempel, der bekræfter vores faglighed og ikke blot vores identitet.
  • Garanti
    Certificeringen er således vores kunders garanti for, at vi er højtuddannede og erfarne inden for juridisk, økonomisk og teknisk oversættelse og tolkning, samt at vi efterlever en række krav og regler, der i sidste ende garanterer høj faglighed og tilsvarende kvalitet.

Vil du vide mere om Translatørforeningen, kan du konsultere foreningens hjemmeside.

Vil du i øvrigt læse om vores erfaring og specialer, kan du læse om hvert enkelt medlem af Alpha-Lingua her.

Seneste indlæg

Italienere vil have det rigtige, det originale og det nyeste

Italienere vil have det rigtige, det originale og det nyeste. Det kunne måske lyde som starten på en artikel om italienernes shoppevaner, men det handler faktisk om noget lidt mindre spændende – om end vigtigt – nemlig de dokumenter, der skal oversættes og afleveres til italienske myndigheder.

Læs mere

Alpha-Linguas bogliste

Und dig selv at dykke ned i denne liste over romaner og en enkelt tegneserie, der helt eller delvist omhandler vores virke som tolke og translatører.

Læs mere

Alpha-Linguas filmliste

Filmnørd? Interesseret i en af verdens ældste professioner? Vil du dykke ned i debatten om god og dårlig tolkning? Så læs med her

Læs mere