Med segl og stempel

Indtil loven om translatører og tolke blev ophævet den 1. januar 2016, var vi beskikket som translatører og måtte herefter anvende den dengang beskyttede titel translatør og føre krone i vores stempel.

I dag er verden en anden, og det er ikke længere kun folk med en videregående uddannelse i oversættelse og tolkning, som må kalde sig translatører. Men én ting er ikke ændret spor, og det er det store håndværksmæssige arbejde, som vi altid lægger i en bekræftet oversættelse. Ifølge gammel praksis anvendes til dette arbejde et ovalt stempel, segl, oblat eller signet med en krone i midten. I den øverste del læses de latinske ord INTERPRES REGIUS JURATUS for mandlige translatører og INTERPRES REGIA JURATA for kvindelige translatører.

En bekræftet oversættelse er en oversættelse, hvor translatøren med sit stempel, sin underskrift og en påtegning står inde for, at oversættelsen er en fuldstændig og nøjagtig gengivelse af kildeteksten.

Påtegning med krone og blåt blæk

Når oversættelsen er klar, produceres bekræftelsespåtegningen på tykt, måske endda præget papir. Denne side adskiller originalen fra oversættelsen.

På dette blad står der, afhængig af den udøvende translatør, følgende oplysninger: En klamamse, der binder de to dokumenter sammen og understreger paralleliteten – det kan være ved at benævne, at oversættelsens antal sider er en fuldstændig og nøjagtig gengivelse af originalens antal sider eller ved at benævne dokumenttypen (årsopgørelse, dåbsattest, dom el.lign.). Herefter anføres dato, sted og navn på translatøren samt titel. Endelig påføres translatørstemplet, og der underskrives med en anden farve end sort, typisk blå.

Nu er vi klar til den udøvende kunstneriske del af vores profession: selve indbindingen.

Indbinding med rygtape, snor og nitter

Den bekræftede oversættelse er på vej mod sin modtager, men først skal der ryddes et skrivebord, for denne del af rejsen kræver plads. Frem fra skufferne kommer hullemaskine, hæftemaskine, rygtape, nistret bomuldssnor, nitter, nitteværktøj, saks, oblater eller segl og eventuelt en kraftig stoppenål. Ingen af disse arbejdsmaterialer er uden betydning og værdi, og udvælges for at skabe det officielle udtryk, en professionel oversættelse forventes at have.

Enhver translatør vælger sin farve eller farvekombination, oftest er det dog rød eller mørkeblå der er de klassiske translatørfarver til rygtape og snor og oblater.

Sådan gør vi hos Alpha-Lingua!

Originalen findes frem fra sit beskyttende chartek, oversættelsen printes på kvalitetspapir, og de to dele samles med bekræftelsespåtegningen i en snorlige bunke, hvor bekræftelsespåtegningen for nogle danner forside, mens den for andre adskiller de to som midterste blad.

Der er forskellige fremgangsmåder, men ofte tapes ryggen sammen først. Dernæst skal ryggen have en række nitter. I de nittehuller sys en betragtelig længde snor, som hæftes i toppen og føres gennem den bekræftede oversættelse hen over påtegningssiden, hvor den hæftes med oblat, signet eller segl med translatørens latinske titel og navn midt på siden. Fælles for indbindingsproceduren er, at vi altid gør os umage, for der er kun ét forsøg, da originalen er med.

Nu er det op til den enkelte translatørs stil og smag, om snoren får lov at hænge ud forneden eller kortes af nedenfor oblaten.

Formålet med dette omstændelige arbejde handler om to ting: 1) at oversættelsen ikke kan adskilles fra originalen uden at det kan ses, således at 2) der er garanti for at oversættelsen er en den tro gengivelse af kildeteksten, som translatøren med sin bekræftelsespåtegning garanterer foreligger.

Herefter er den bekræftede oversættelse klar til at blive ekspederet videre til kunden. Nogle gange går turen dog via Dansk Erhverv og Udenrigsministeriet til legalisering, hvilket vi selvfølgelig gerne hjælper med.

En snedker kan ikke drive virksomhed uden en komplet værktøjskasse. Det samme gælder for os.