Hvad kan man bruge en translatør til?

Udover de klassiske oversættelses- og tolkeopgaver, hvad kan man så bruge en translatør til nu om dage? Vi giver fem hurtige bud, som I måske ikke havde overvejet:

Tolkning Alpha-Lingua

Alpha-Linguas fem bud

 

1) Afstem kravsspecifikationer med leverandøren

I skal have leveret et højt specialiseret produkt eller ydelse af en udenlandsk leverandør, men efter at have set leverandørens svar og prototype er I nu kommet i tvivl om, hvorvidt de har forstået jeres kravsspecifikation rigtigt – her kan I med fordel få en translatør til at kontakte leverandøren mundtligt eller på skrift efter jeres instrukser for få klare linjer med leverandøren – det kan bare noget, når man taler den udenlandske samarbejdspartners eget sprog.

2) Vi kan rede trådene ud på tværs af sprog og kulturer

I har i længere tid samarbejdet med en udenlandsk samarbejdspartner (måske en kunde eller leverandør), og I har klaret den nogenlunde fint med engelsk som lingua franca, men efter sidste samtale med jeres partner oplever I, at stemningen har ændret sig, og I er i tvivl om, hvorvidt jeres partner har misforstået noget – vi reder gerne trådene ud på tværs af sprog og kulturer.

3) Få en professionel tolk til at ringe til jeres udenlandske leverandør

Jeres ellers stabile og trofaste udenlandske leverandør begynder pludseligt ikke at levere til tiden, men I kan ikke få dem til at forklare hvorfor – få en professionel tolk til at ringe til jeres leverandør i jeres nærvær, så I kan have en ærlig samtale med leverandøren på et sprog, som de føler sig tryg ved.

4) Indledende gennemgang af udbudsdokumentation

I vil gerne byde på en opgave i udlandet, men I synes, at udbudsdokumentationen er omfattende og/eller uforståelig – få en professionel og erfaren translatør til at hjælpe jer med at gennemgå den omfattende dokumentation sammen med jer, så I kan finde lige præcis de oplysninger, I mangler for at komme videre i tilbudsprocessen uden at skulle oversætte det hele.

5) Opsummering af teknisk og juridisk dokumentation

I har modtaget en masse teknisk eller juridisk dokumentation på et fremmedsprog, og I har ikke råd til at få oversat det hele, før I ved, hvad der overhovedet står i dokumenterne, men jeres AI-oversættelse er det rene hallucinationsvolapyk – vi hjælper gerne med en gennemgang af dokumenterne og opsummering på dansk.

Skrevet af Silvia J. Lariani

Seneste indlæg

Notarius publicus i forskellige lande

En notar er en embedsmand på et dommerkontor. Og så er notaren et glimrende eksempel på et begreb, der kræver tolken og translatørens fulde forståelse, fordi praksis og præmisser, beføjelser og bestemmelser kan være forskellige fra land til land.

Læs mere

Edsvoren translatør med dobbelt certificering

Paulina Lundén er translatør og tolk i polsk. Indtil september i år certificeret i Danmark, men efter den 30. september dobbeltcertificeret, idet Paulina blev taget i ed som translatør og tolk ved det polske justitsministerium.

Læs mere

Ukrainsk versus polsk og russisk

Som noget ganske nyt tilbyder Alpha-Lingua relæoversættelser til og fra ukrainsk, fx via polsk. Det gør vi, fordi det er en oplagt og ganske nyttig model, når man ikke har en ukrainsk-dansk translatør i sit interne netværk.

Læs mere

Zelenskyjs tale til Folketinget

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj talte live til Folketinget den 29. marts 2022 via en onlineforbindelse fra Ukraine. Der findes ikke ukrainsk-danske konferencetolke, så man valgte den meget almindelige løsning, der hedder relætolkning.

Læs mere

Kontakt os

Alpha-Lingua
Kattesundet 12A
1458 København K
Danmark

Tlf: +45 33 14 66 26

E-mail: info@alpha-lingua.dk

 

Copyright © 2026 Alpha-Lingua. All Rights Reserved.

Alpha-Lingua® er et registreret varemærke tilhørende Alpha-Lingua / Alpha-Lingua® is a registered trademark of Alpha-Lingua