Italiensk Kandidatforening inviterer til foredrag med os
Tilmeld dig og få sjove anekdoter fra Alpha-Linguas professionelle tolke og translatører i italiensk
Vores italienskafdeling hos Alpha-Lingua er blevet sat i stævne af Italiensk Kandidatforening, som har bedt os underholde med historier fra tolke- og oversættergerningen den 24. september kl. 18.30 på KUA, og alle er velkomne! Hvad enten du selv er sproginteresseret, elsker Italien, er nysgerrig på en af Danmarks måske mest ukendte og undervurderede brancher, eller du bare mangler en legitim undskyldning for at slippe for svigermors gebisbingo, så er dette lige noget for dig!
”Damer i papirunderbukser”, ”Lyset i blåhvalens mave” og ”Det gik op i røv!” – det kunne umiddelbart lyde som den ultimative guide til din sommerferielæsning med en god blanding af Hella Joof og kaptajn Akabs seneste besættelse, men det er faktisk titlerne på nogle af de anekdoter, som de professionelle tolke og translatører i italiensk, Carina Graversen og Silvia J. Lariani, vil underholde Kandidatforeningen med den 24. september.

Carina og Silvia vil bl.a. fortælle om de mange udfordringer og glæder, der er ved at være selvstændige (frem for lønmodtagere) og om deres – mildt sagt – meget alsidige opgaver, idet de vil dele ud af skøre, sjove, svære, overraskende og livsbekræftende anekdoter fra deres virke, helt inde i samfundets maskinrum.
De er begge to uddannet fra CBS og fik beskikkelse som statsautoriserede translatører. Beskikkelsen er desværre fjernet og loven om translatører ophævet, men det har ikke ændret ved arbejdsopgaverne: Der er virkelig brug for eksperter inden for italiensk kultur, fagsprog og tolkning.
Silvia og Carina har været selvstændige i hhv. 14 og 24 år og har arbejdet tæt sammen i Alpha-Lingua i over 10 år, hvor de oversætter og tolker mellem dansk og italiensk for virksomheder, myndigheder og private kunder.
Silvias kerneområder er oversættelse af fagsproglige tekster og begrebsafklaring for bl.a. Social- og Boligstyrelsen, mens Carina primært arbejder med tolkning, undervisning og foredrag.
Pris og tilmelding til Alpha-Linguas foredrag
Husk at tilmelding er nødvendig, du kan tilmelde dig arrangementet her.
Deltagelse i arrangementet er gratis for medlemmer og studerende (ved fremvisning af gyldigt studiekort) og koster 50 kr. for gæster.
Betal venligst beløbet inden arrangementet via netbank til Danske Bank konto: Reg: 9570 konto nr.: 1285 4056, husk dit navn i notefeltet.
Ellers kan man betale kontant i døren (Italiensk Kandidatforening kan IKKE modtage MobilePay).
OBS! Vi har lige nu tilmelding til 2 arrangementer sideløbende, så noter venligst “tolk” udover dit navn ved bankoverførelsen.
A presto,
Italiensk Kandidatforening og Alpha-Lingua
Seneste indlæg
Translatør og tolk i tysk, Flemming Vogdrup, fejrer sit 40-års jubilæum
Den 1. september 2021 kan translatør i tysk, Flemming Vogdrup, se tilbage på sin 40 år lange karriere.
Fakta om hvisketolkning
Hvisketolkning er en afart af konsekutiv tolkning og egner sig primært til situationer, hvor der er én modtager.
Fakta om konsekutiv tolkning
Konsekutiv tolkning er en tolkeform, hvor tolken først lytter til kildesproget (taleren) og derefter leverer sin oversættelse.
De mindre sprogs vilkår og muligheder: Derfor er tolken også coach
Carina Graversen har sammensat en stærk faglig profil, der bygger oven på hendes renommé som myndighedernes italienske go-to-tolk.
Apostillen
Apostille er et (juridisk) tillæg til et dokument, som verificerer gyldigheden af det pågældende dokument.
Vi har fået nyt speciale: Retslingvistik
Retslingvistik er et bredt forskningsområde, der i en gren beskæftiger sig med at støtte efterforskere, advokater og domstole.
I tolkens nåde
At blive tolket er en tillidssag. Derfor er det i alles interesse, at tolken kender til tolkeetik, tolketeknik og sprogets finesser.
En branche i evig bevægelse
Translatører og tolke må til enhver tid være på jagt. Det hedder opkvalificering og er en nødvendighed for at holde sig ajour og på forkant.
I erhvervspraktik som tolk hos Alpha-Lingua
”Jeg skulle mange forskellige ting, mens jeg var i praktik hos Alpha-Lingua”, fortæller 14-årige Christina Montesu efter en uges erhvervspraktik.
Genveje

Kontakt os
Alpha-Lingua
Kattesundet 12A
1458 København K
Danmark
Tlf: +45 33 14 66 26
E-mail: info@alpha-lingua.dk
Alpha-Lingua® er et registreret varemærke tilhørende Alpha-Lingua / Alpha-Lingua® is a registered trademark of Alpha-Lingua