Italiensk Kandidatforening inviterer til foredrag med os
Tilmeld dig og få sjove anekdoter fra Alpha-Linguas professionelle tolke og translatører i italiensk
Vores italienskafdeling hos Alpha-Lingua er blevet sat i stævne af Italiensk Kandidatforening, som har bedt os underholde med historier fra tolke- og oversættergerningen den 24. september kl. 18.30 på KUA, og alle er velkomne! Hvad enten du selv er sproginteresseret, elsker Italien, er nysgerrig på en af Danmarks måske mest ukendte og undervurderede brancher, eller du bare mangler en legitim undskyldning for at slippe for svigermors gebisbingo, så er dette lige noget for dig!
”Damer i papirunderbukser”, ”Lyset i blåhvalens mave” og ”Det gik op i røv!” – det kunne umiddelbart lyde som den ultimative guide til din sommerferielæsning med en god blanding af Hella Joof og kaptajn Akabs seneste besættelse, men det er faktisk titlerne på nogle af de anekdoter, som de professionelle tolke og translatører i italiensk, Carina Graversen og Silvia J. Lariani, vil underholde Kandidatforeningen med den 24. september.

Carina og Silvia vil bl.a. fortælle om de mange udfordringer og glæder, der er ved at være selvstændige (frem for lønmodtagere) og om deres – mildt sagt – meget alsidige opgaver, idet de vil dele ud af skøre, sjove, svære, overraskende og livsbekræftende anekdoter fra deres virke, helt inde i samfundets maskinrum.
De er begge to uddannet fra CBS, jf. Iørn Korzens foredrag i maj 2025, og fik beskikkelse som statsautoriserede translatører. Beskikkelsen er desværre fjernet og loven om translatører ophævet, men det har ikke ændret ved arbejdsopgaverne: Der er virkelig brug for eksperter inden for italiensk kultur, fagsprog og tolkning.
Silvia og Carina har været selvstændige i hhv. 14 og 24 år og har arbejdet tæt sammen i det veletablerede kontorfællesskab Alpha-Lingua i over 10 år, hvor de oversætter og tolker mellem dansk og italiensk for virksomheder, myndigheder og private kunder.
Silvias kerneområder er oversættelse af fagsproglige tekster og begrebsafklaring for bl.a. Social- og Boligstyrelsen, mens Carina primært arbejder med tolkning, undervisning og foredrag.
Pris og tilmelding til Alpha-Linguas foredrag
Husk at tilmelding er nødvendig, du kan tilmelde dig arrangementet her.
Deltagelse i arrangementet er gratis for medlemmer og studerende (ved fremvisning af gyldigt studiekort) og koster 50 kr. for gæster.
Betal venligst beløbet inden arrangementet via netbank til Danske Bank konto: Reg: 9570 konto nr.: 1285 4056, husk dit navn i notefeltet.
Ellers kan man betale kontant i døren (Italiensk Kandidatforening kan IKKE modtage MobilePay).
OBS! Vi har lige nu tilmelding til 2 arrangementer sideløbende, så noter venligst “tolk” udover dit navn ved bankoverførelsen.
A presto,
Italiensk Kandidatforening og Alpha-Lingua
Seneste indlæg
Kort nyt om legalisering
Legalisering er et område, der konstant undergår ændringer, fordi reglerne er reguleret via en international aftale kaldet Apostillekonventionen.
A human in the loop; en dialog mellem ChatGPT og translatør og tolk Anne Simonsen
ChatGPT bliver aldeles fremragende, når der er et menneske med i ligningen. Læs dialogen mellem ChatGPT og translatør og tolk Anne Simonsen.
Bevar vores profession: vi har ingen efterkommere!
Højtuddannede translatører og tolke kan ikke erstattes af en maskinoversat udgave.
Drømmer du om at blive gift på Rialtobroen i Venedig?
Vi er ikke bryllupsarrangører, men vi bistår gerne med det praktiske omkring oversættelse og legalisering.
Guide til oversættelse af eksamensbeviser
Vi bliver ofte spurgt, om vi kan oversætte et eksamensbevis. Og vi hjælper gerne videre på uddannelsesvejen. Bliv klogere her…
Når tolken finder sin indre heks og Buddha frem!
Professionel tolkning indebærer et element af dramaturgi, der i særlige tilfælde kan betyde, at en tolk skal kunne hvæse som en heks eller udtale et helfølt ohm.
Erhvervspraktik hos Alpha-Lingua 2024
Alpha-Lingua har haft endnu en erhvervspraktikant, og her kan du læse Saras beretning: En spændende uge i tolkens og oversætterens verden.
Alpha-Linguas hjemmeside har fået et nyt look
Derfor får vi ny hjemmeside. Indeni er den fuld af alt det, du kender fra tidligere…
Tolkning: Få det bedst mulige resultat
Tolkning: Få det bedst mulige resultat – send os alt materiale forud. Vi har tavshedspligt.
Genveje

Kontakt os
Alpha-Lingua
Kattesundet 12A
1458 København K
Danmark
Tlf: +45 33 14 66 26
E-mail: info@alpha-lingua.dk
Alpha-Lingua® er et registreret varemærke tilhørende Alpha-Lingua / Alpha-Lingua® is a registered trademark of Alpha-Lingua