Alpha-Linguas hjemmeside har fået et nyt look
Derfor får vi ny hjemmeside
Indeni er den fuld af alt det, du kender fra tidligere: profilbeskrivelser af alle Alpha-Linguas tolke og translatører; forklaringer på, hvad de forskellige former for oversættelse og tolkning betyder; brugbare blogindlæg om alverdens emner, hvor vi deler ud af vores viden. Du finder naturligvis også en FAQ-side, der tager højde for de mest gængse spørgsmål vedr. attester på engelsk, priser, sprogbilag, apostiller og meget mere. Det nye er udseendet og strukturen.

Silvia Lariani, der sammen med Anne Simonsen har udgjort teamet bag projektet med at opdatere Alpha-Linguas hjemmeside, fortæller gerne, hvorfor kontorfællesskabet har valgt at give deres website et ansigtsløft: ”Den havde efterhånden fået en del rynker, og vi fik et venligt nudge fra vores webkonsulent om, at der var flere fordele ved at opdatere designet til et mere tidssvarende og brugervenligt site”.
Alpha-Lingua har valgt en template, der var tiltænkt bl.a. advokatfirmaer. Grunden skal findes i Alpha-Linguas specialisering som juridiske translatører: ”Vi mener, de mørkere baggrundsfarver og afdæmpede nuancer passer godt til vores faglige profil. Sådan lidt mere ’demure’, fortæller Silvia, der er yderst tilfreds med fornyelsen.
Teamet bag relanceringen – foto, web og tekst
Fotograf Martin Simonsen
Det nye udseende kommer til udtryk i flere lag. Både i form af farvetonerne fra templaten, men i høj grad også rent fotografisk og grafisk. Her bidrager de fotografier, som Alpha-Lingua har bestilt hos fotograf Martin Simonsen, lige som templaten, til at aktualisere og understrege Alpha-Linguas profil. Billederne indgår på websitet som stemningsskabende baggrund og som grafiske detaljer.
Martin har blandt andet taget billeder af Københavns Byret på Nytorv, et stenkast fra Kattesundet, som ikke blot er en tilfældig bygning, men en bygning, der direkte relaterer til Alpha-Linguas speciale inden for juridisk oversættelse og tolkning. ”Jeg mener, der ofte vil være en stor kommunikativ fordel ved at bruge gode, relevante fotos på et website. For Alpha-Linguas nye website handler det om, at websitet både i design, visuelt og tekstindhold fortæller en ærlig og letforståelig historie om deres faglighed og fagområde. Det ville være sværere at formidle med generiske stockfotos.”
Martin uddyber effekten af fotografier, der er optaget specielt til formålet: ”Man får en større genkendelighed og et nærvær, når man bruger fotos af den faktiske virkelighed. Jeg mener, det signalerer ærlighed og transparens, og det er set fra mit perspektiv som fotograferende kommunikatør et godt eksempel på billedernes vigtige rolle som en del af en samlet kommunikationsindsats.”
Ud over billederne af Alpha-Linguas nærmiljø har Martin bidraget med portrætterne af Alpha-Linguas translatører. Martin Simonsen er nemlig både fotograf, kommunikatør og tegner. Du kan følge hans kommunikationsfaglige arbejde på simonsenkommunikation.dk og hans kunstneriske udfoldelser på majosimart.dk.
Webkonsulent Kamilla Thirstrup Hasen
Kamilla Thirstrup Hasen er den webkonsulent, Silvia omtaler. Hun har mange års erfaring indenfor udvikling og lancering af hjemmesider samt online markedsføring og har været tilknyttet Alpha-Lingua som ekstern konsulent i mere end 10 år. Hun har lanceret den nye hjemmeside, ligesom hun har været projektleder på Alpha-Linguas tidligere websites.
Tekstforfatter Caroline Qvist Abel
Siden 2015 har tekstforfatter, Caroline Qvist Abel, skrevet blogindlæg for Alpha-Lingua. I projektet med hjemmesiden har hun redigeret de eksisterende tekster, for at de skal passe til den nye hjemmesides struktur. Caroline har i sit arbejde med at forny sitet haft fokus på at ensrette teksterne, så de har en genkendelig tone og fx anvender de samme forkortelser gennem hele sitet. Hun har ligeledes arbejdet på at skabe autentiske tekster og sørget for, at der ikke er ordrette gentagelser på tværs af undersiderne, hvilket Google værdsætter.
Caroline anbefaler, at man altid får flere øjne på sit arbejde med at formulere en hjemmeside: ”Det er vigtigt at sikre sig, man ikke har udeladt vigtige detaljer om ens produkt eller virksomhed, fordi man selv er så fokuseret på sit virke, at man glemmer at male helt ud til kanten”.
Besøg vores nye site
Nu er hjemmesiden lanceret, og vi håber, du snart finder dig hjemme i det nye udseende og finder svar på (de fleste af) dine spørgsmål. Hvis ikke, står vi altid til rådighed for at hjælpe dig videre.
Skrevet af: Caroline Qvist Abel
Seneste indlæg
Fakta om konsekutiv tolkning
Konsekutiv tolkning er en tolkeform, hvor tolken først lytter til kildesproget (taleren) og derefter leverer sin oversættelse.
De mindre sprogs vilkår og muligheder: Derfor er tolken også coach
Carina Graversen har sammensat en stærk faglig profil, der bygger oven på hendes renommé som myndighedernes italienske go-to-tolk.
Apostillen
Apostille er et (juridisk) tillæg til et dokument, som verificerer gyldigheden af det pågældende dokument.
Vi har fået nyt speciale: Retslingvistik
Retslingvistik er et bredt forskningsområde, der i en gren beskæftiger sig med at støtte efterforskere, advokater og domstole.
I tolkens nåde
At blive tolket er en tillidssag. Derfor er det i alles interesse, at tolken kender til tolkeetik, tolketeknik og sprogets finesser.
En branche i evig bevægelse
Translatører og tolke må til enhver tid være på jagt. Det hedder opkvalificering og er en nødvendighed for at holde sig ajour og på forkant.
I erhvervspraktik som tolk hos Alpha-Lingua
”Jeg skulle mange forskellige ting, mens jeg var i praktik hos Alpha-Lingua”, fortæller 14-årige Christina Montesu efter en uges erhvervspraktik.
Med segl og stempel
Med segl og stempel – få alt at vide om håndværket bag enhver bekræftet oversættelse.
Få en tolk på prøve
Og find ud af, hvorfor det kan betale sig at tilknytte den samme tolk til alle opgaverne på et givent projekt.