Alpha-Lingua repræsenteret ved EULITA
Hvert år indkalder EULITA, the European Legal Interpreters and Translators Association, til konference og generalforsamling. Konferencen har et overordnet tema, og derudover diskuterer medlemmerne relevante emner og fagnørder med deres europæiske kolleger. I år var medlemmerne sat i stævne i Sofia i Bulgarien.
Alpha-Linguas ene engelske translatør Anne Simonsen mødte op som repræsentant for Translatørforeningen, der er medlem af EULITA sammen med mange andre lignende foreninger i EU. Konferencens tema var den aktuelle situation for juridiske tolke og oversættere i forhold til status og anerkendelse.
Oplæg om retstolkning i Sofias justitspalads
Fredag eftermiddag var der besøg i Sofias justitspalads, som huser byret, regionsret og diverse andre domstole. Under besøget afholdte viceretspræsidenten for Sofias byret et oplæg om retstolkning fra en dommers synsvinkel. Oplægget var på bulgarsk og blev tolket af en studerende, som havde den krævende opgave at tolke foran en sal fuld af erfarne tolke. Man fornemmede en vis usikkerhed, men det var en rigtig fin ilddåb for den unge tolk.
Humanitær tolkning til flygtninge
Lørdag var der fuldt konferenceprogram med mange interessante oplæg. Der var bl.a. oplæg om udfordringen med humanitærtolkning i Italien og Grækenland, for som mange ved, er disse lande modtagere af rigtig mange flygtninge fra forskellige lande. I Italien har man haft et pilotprojekt, hvor man uddannede nye humanitære tolke, og det var ganske interessant at høre, hvordan man har taklet disse store udfordringer.
Tolkes arbejde som retslingvistiske eksperter ved aflytninger
Der var også et oplæg om menneskerettighedsaspektet i forhold til tiltaltes adgang til tolkebistand ved kommunikation med deres forsvarer. Her blev der lagt vægt på, at man ikke skal være tvunget til at vælge en bestemt advokat, blot fordi vedkommende taler samme sprog som én selv. Man skal frit kunne vælge, også selvom der så er behov for tolkebistand.
Vi hørte også om tolkes arbejde som retslingvistiske eksperter ved oversættelse/tolkning af aflytninger, hvor man blandt andet skabte en ny fagterm for præcis den type tolkearbejde, og endelig var der et oplæg om arbejdet med en ISO-standard for juridisk tolkning, som forventes færdiggjort i 2018.
Alt i alt et berigende og lærerigt arrangement, hvor der trods det stramme program også blev tid til at se Sofias smukke kirker og nyde lidt lokal mad.
Seneste indlæg
Zelenskyjs tale til Folketinget
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj talte live til Folketinget den 29. marts 2022 via en onlineforbindelse fra Ukraine. Der findes ikke ukrainsk-danske konferencetolke, så man valgte den meget almindelige løsning, der hedder relætolkning.
Forstår du gadesprog?
Kan du følge med, når de unge bruger slang? Ved du, hvad ’bruh’, ’oha’, ‘etlags’ samt ’salt og peber’ betyder? Eller lyder det som det rene volapyk i dine ører?
Må en oversætter og tolk svovle?
Og ja, det må de; for det skal de, når udgangsteksten eller samtalen, der skal tolkes, indeholder ukvemsord.
Retsstaten under pres: Alpha-Lingua tolker på Christiansborg
Mandag 6. december 2021 var Paulina Lundén, polsk tolk hos Alpha-Lingua, engageret til at tolke under arrangementet ’Retsstaten under pres’.
Erhvervspraktikant: Nu ved jeg, hvad det vil sige at være tolk
”Hej, mit navn er Emma, og jeg har været i erhvervspraktik hos Alpha-Lingua i uge 46.”
Translatørkonference satte fokus på den faglige stolthed
Den 18.-19. september 2021 afholdt interesseorganisationen Translatørforeningen medlemskonference i Fredericia.
Translatør og tolk i tysk, Flemming Vogdrup, fejrer sit 40-års jubilæum
Den 1. september 2021 kan translatør i tysk, Flemming Vogdrup, se tilbage på sin 40 år lange karriere.
Fakta om hvisketolkning
Hvisketolkning er en afart af konsekutiv tolkning og egner sig primært til situationer, hvor der er én modtager.
Fakta om konsekutiv tolkning
Konsekutiv tolkning er en tolkeform, hvor tolken først lytter til kildesproget (taleren) og derefter leverer sin oversættelse.