Alpha-Lingua har fået ny engelsktranslatør og tolk
1. april 2023 indgik Vinni E. von Benzon partnerskab med Alpha-Lingua, der således atter har to engelsktranslatører i sin sprogstærke stab af certificerede translatører og tolke.

Siden 1978 har Alpha-Lingua leveret sproglige ydelser inden for oversættelse og tolkning med et primært fokus på juridisk sprog; og derfor er Vinni E. von Benzon et perfekt match, fordi hun samtidig med at have en stærk juridisk baggrund også bidrager til Alpha-Linguas kompetenceområder med disciplinen skrivetolkning.
Engelsktranslatør og tolk med sideprofil som skrivetolk
Vinni E. von Benzon er uddannet translatør og tolk i engelsk fra Copenhagen Business School i 2013. Samme år blev hun statsautoriseret og i 2016 certificeret af Translatørforeningen. Siden sin studietid har hun dedikeret sit virke til det juridiske sprog, og det er med den profilering, hun i dag oversætter og tolker for myndigheder, virksomheder og private i Alpha-Lingua-regi. Vinni arbejder desuden som skrivetolk for døve og hørehæmmede personer.
Mangefacetteret sprogprofil
Vinni bygger naturligt bro mellem sine nicheområder; gennem skrivetolkning deltager hun i en række uddannelsesforløb og får på den måde udbygget sit repertoire af fagområder og terminologi, der ikke kun kommer hende til gavn i selve skrivetolkningen, men også som translatør og tolk. Således har Vinni, foruden at kende sin vej rundt i den juridiske urskov, indgående viden om en række emner, der bl.a. dækker medicinalkemi, psykologi, bygningsingeniørfaget og veterinærfaget. Dermed er medicinsk sprog også et felt, som Vinni påtager sig opgaver indenfor.
Vinni E. von Benzon er Anne Simonsens nye engelskkollega
Anne Simonsen, der bliver Vinnis nærmeste kollega i Alpha-Lingua, er begejstret for sin nye engelskmakker: ”Det ér nu engang bedst at være to om engelsk-opgaverne her på kontoret, så derfor er jeg rigtig glad for, at jeg har fået Vinni med i engelsk-teamet. Vi er allerede godt i gang med opgaverne, og det er skønt at nørde juridiske udtryk med Vinni.”
Mette Davies, der har været Annes engelskpartner siden november 2021, er per marts 2023 tiltrådt en fast stilling i EU-Kommissionen i Luxembourg. Det er derfor glædeligt at kunne annoncere, at engelskområdet i Alpha-Lingua atter har to translatører og tolke, eftersom den tomme plads er blevet besat af Vinni E. von Benzon.

Vinni E. von Benzon
Certificeret translatør og tolk i engelsk, skrivetolk
- Indtrådt i Alpha-Lingua i 2023
- Uddannet cand.ling.merc i engelsk fra Handelshøjskolen i København (CBS), (2013)
- Certificeret tolk og translatør i engelsk hos Translatørforeningen
- Udfører oversættelse, skrivetolkning, korrektur og tolkning
- Specialeområder: jura og teknik
Seneste indlæg
I erhvervspraktik som tolk hos Alpha-Lingua
”Jeg skulle mange forskellige ting, mens jeg var i praktik hos Alpha-Lingua”, fortæller 14-årige Christina Montesu efter en uges erhvervspraktik.
Med segl og stempel
Med segl og stempel – få alt at vide om håndværket bag enhver bekræftet oversættelse.
Få en tolk på prøve
Og find ud af, hvorfor det kan betale sig at tilknytte den samme tolk til alle opgaverne på et givent projekt.
Skal du have …
Skal du have indhentet, oversat og legaliseret en virksomhedsrapport fra Erhvervsstyrelsen?
Eventyret om de tre clearinghåndbøger
”Jeg fulgte min mavefornemmelse”, siger Anne Simonsen, engelsk translatør og tolk hos Alpha-Lingua, om den oversættelsesopgave, der fyldte arbejdskalenderen i halvdelen af 2019.
Professionel tolkning stadig i højsædet
På et skrivebord hos Alpha-Lingua ligger der en Filofaxkalender. Ugeopslaget for uge 44 viser, at tolken skal arbejde for Det Italienske Kulturinstitut, et færøsk pædagogseminar og Metroselskabet.
På polsk overarbejde
Vi støder ofte på sjove udfordringer som translatører og tolke. Vores polske translatør Paulina Lundén kom på overarbejde, da hun skulle oversætte beskeder med et på forhånd bestemt antal anslag.
Personattesten
Vil du kunne begå dig i attest-skoven og kende forskel på det nye og det gamle? Vi har lavet en lille gennemgang.
Italienere vil have det rigtige, det originale og det nyeste
Italienere vil have det rigtige, det originale og det nyeste. Det kunne måske lyde som starten på en artikel om italienernes shoppevaner, men det handler faktisk om noget lidt mindre spændende – om end vigtigt – nemlig de dokumenter, der skal oversættes og afleveres til italienske myndigheder.