Ny podcast om sprog

Der er kommet en skøn ny dansk podcast om sprog og sprogglæde, nemlig Godt Ord. Værter er Kirsten Marie Øveraas (som også har bloggen Oversat) og Néné La Beet.

Med Néné og Kirstens egne ord handler podcasten om sprog generelt, om specifikke sprog, om dem, der sproger, og om de ord, som sprog er lavet af. Om det, der sker inde i sprog og uden om sprog, om de sprog vi selv kan tale, og om dem, vi ikke engang kan forstå.

Man kan finde podcasten her eller ved at søge i sin podcast-app eller på iTunes.