Når en udlænding dør i Danmark – hvad gør man?

Når en udlænding dør i Danmark Når en person af udenlandsk herkomst afgår ved døden i Danmark, skal afdøde i nogle tilfælde transporteres til hjemlandet for at blive stedt til hvile der. Derfor skal bedemanden sørge for dødsattest samt diverse andre attester – det kan, ud over dødsattesten, også være dødsanmeldelse, anmodning om begravelse/ligbrænding, balsameringsattest, loddeattest, ligpas m.m. Disse attester skal derefter oversættes og translatørbekræftes og evt. have påført apostille – alt dette varierer fra land til land, men fælles er, at samtlige skal oversættes. Vi anbefaler, at man forhører sig om det relevante lands krav til formaliteter, men vores generelle anbefaling er, at man får hvert enkelt af disse dokumenter og deres oversættelser bundet ind og stemplet hver for sig, da nogle konsulater forlanger dette. Vi anbefaler også, at man undersøger, hvorvidt originaldokumenterne skal forsynes med notarpåtegning og/eller apostille – se evt. mere her. Det hjælper vi naturligvis også gerne med, ligesom vi også gerne hjælper med apostiller og andre formaliteter – så ring på 33 14 66 26 eller send os en e-mail på info@alpha-lingua.dk, så finder vi sammen ud af det.