Forstår du gadesprog?

Forstår du gadesprog?

Kan du følge med, når de unge bruger slang? Ved du, hvad ’bruh’, ’oha’, ‘etlags’ samt ’salt og peber’ betyder? Eller lyder det som det rene volapyk i dine ører? Det er gadesprog. Og disse tre er blot nogle af de udtryk, de unge mestrer på samme niveau, som du (måske) kender og bruger udtrykkene ’min ven’, et overrasket ’hvad’ og ’klap lige hesten’. Du behøver ikke kunne følge med, men det skal en dygtig translatør og tolk kunne, for bandeord og gadesprog er blot nogle af de nicher, som vi skal kunne navigere i for at udføre vores erhverv.

Bandeord i sproget er altid i forandring

Her hos Alpha-Lingua udgav vi i januar et indlæg om, hvorvidt tolken må svovle for at belyse vanskelighederne ved at oversætte og tolke den side af sproget, som altid er i forandring, nemlig bandeordene, og som ikke bruges på samme måde ned eller op gennem generationerne og på tværs af sprog. En sproglig niche som for en professionel translatør og tolk udfordrer i hverdagen, når man fx skal udføre en opgave for politiet. Det er nemlig her, vi oftest møder sproget, som det bruges fra høj til lav, ikke i virksomhedsrapporterne eller de tekniske manualer.

At bande på polsk, italiensk, tysk, engelsk eller spansk er aldrig det samme

Denne gang bygger vi lige en etage mere på, for gadeslang er en helt anden dimension end kraftudtryk. Og vi skal tilmed kunne oversætte det til vores fremmedsprog og gøre det forståeligt for modtageren, som kunne være en advokat i Polen, en diplomat i Italien, en dommer i Spanien, en embedsmand i Tyskland eller en politibetjent i Storbritannien. En oversættelse af ’salt og peber’ vil blot forvirre og skabe en komplet usammenhængende oversættelse, hvis vi ikke gjorde vores forarbejde og fandt frem til den egentlige bagvedliggende betydning og dernæst omsatte det til vores modtagers sprog. Og hvad det så skal hedde, er en helt anden sag, som vi må dykke ned i en anden dag.

Alpha-Lingua spørger: Hvor kommer gadesproget fra?

For at kunne oversætte og tolke slangudtryk er vi nødt til at identificere dem, kende oprindelsen af dem (etymologien) og have indsigt i konteksten. Selvom mange slangudtryk stammer fra netop et fremmedsprog, så kommer de afhængig af vores sprogkombinationer ofte fra andre sprog end dansk og ofte fra sprog, som vi ikke helt forstår eller har inde under huden. Og selvom de kommer fra dansk, som fx udtrykket ’salt og peber’, så betyder de sandsynligvis noget helt andet, som netop dette udtryk, der betyder at have pyntet på tingene. Og for at finde frem til intentionen med udtrykkene, skal vi til at udføre det detektivarbejde, som det er at oversætte og tolke.

Men opgaven bliver lige lidt mere udfordrende af, at hvad der betyder et i Odense, måske betyder noget andet på Indre Nørrebro. Og hvad der for Hassan betyder et, betyder måske noget andet for Gustav. For sådan er det med gadeslang. Og sådan er vores hverdag; vi bliver nemlig engageret til at tolke og oversætte for hele landets domstole og politikredse, så det er ikke nok at være ’med på noderne’ med den københavnske lingo.

Sproget fra ungdomsjargon til mainstream

Desuden flytter betydningerne sig over tid, men til alt held sker der ofte også det, at ungdomsjargonen bliver optaget af mainstreamkulturen. Ligesom undergrundskulturer bliver højeste mode og efterlignet af masserne.

Herhjemme læner slang og gadesprog sig i høj grad op ad tyrkisk og arabiske slangudtryk, men som urbankulturen har udviklet sig via musik og nye streaming-platforme, er de unges ordforråd også blevet udvidet og påvirket. Blandt andet ser man i dag en stor grad af påvirkning fra helt andre fremmedsprog, som kurdisk, farsi, albansk, urdu, somali, etiopisk, fransk og i stadigt stigende omfang fra engelsk. Ungdomskulturen er blevet mere farverig og åben, de unge skal ikke lære det, de får det ind med madpakken i frikvarteret eller under bruseren i omklædningsrummet nede i hallen, og dermed er der blevet plads til flere sprog og flere kulturer i dansk slang. Og mere at lære for alle os over 25.

Hjælpen er somme tider at finde i en bog

– for det er fordelen ved, at det marginale bliver allemandseje. Således kom hjælpen til os i 2021 i form af ’Gadedansk Ordbogen’. Socialpædagog og forfatter Tobis Cadin og rapperen Ali Sufi har i denne bog samlet 1.200 slangudtryk fra det danske gademiljø. Og den står nu sammen med Alpha-Linguas øvrige uundværlige ordbogsværker, så vi kan være på forkant med de kommende oversætter- og tolkeopgaver.

For som Tobias Cadin har udtalt til Heartbeats.dk: ”Gadesproget er et fletværk af forskellige sprog og kulturer, der er enormt afhængigt af kontekst og udtale.” Og vi er afhængige af værker som dette. Og nu har du altså også mulighed for at gøre dig på gadesprog. Så længe betydningerne ikke flytter sig …. igen.

Skrevet af: Caroline Qvist Abel