Der er oversættelse og så er der faglige oversættelser, begået af certificerede translatører

Det sidste er det, translatørerne hos Alpha-Lingua bedriver hver eneste dag.

Hvad er så forskellen på de to typer oversættelse?

Vi kunne kalde det sidste for haute couture-oversættelse. Det er nemlig oversættelser, som ikke kan udføres af en maskine eller endsige af en person, der nok er god til sprog, men som ikke har erfaring og kundskab om oversættelse som fag, for den type oversættelse forudsætter først og fremmest viden. Det er et fag på højde med jura eller flymekanik.

Anne Simonsen ligger inde med et godt eksempel på en opgave, der havde behov for en ”haute couture-oversætter”. Hun fik til opgave at oversætte forsikringsbetingelserne for et kunstmuseum. Det kræver viden om forsikringsterminologi OG museumsterminologi: ”Jeg kan ikke bare køre den tekst gennem en maskine, for det er to emner, der skal flettes snorlige sammen, og når jeg samtidig ikke har stor erfaring inden for nogen af terminologiområderne, må jeg sætte mig ind i stoffet. Du kan godt slå ordene op, men det giver dig ikke svar på, hvilken af de ti termer for et begreb, der er det korrekte i det givne fagområde,” forklarer Anne.

Sagen er den, at der i den virkelig verden sagtens kan være to eller flere betydninger inden for samme kontekst eller bare fagområde for et begreb, som ikke betyder det samme, og der er oversætteren nødt til at FORSTÅ forskellen; noget en maskine ikke har mulighed for at vurdere. På samme måde kan en sprogligt begavet jurist anvende synonymer, som til stadighed vil kunne udfordre i en maskinoversættelse. Derfor kræver den form for oversættelse, som Alpha-Lingua arbejder med, uddannelse og erfaring og en tillært, hvis ikke iboende impuls til, præcision.

Hvorfor er det faglige oversættelser, Alpha-Lingua bedriver?

Alpha-Lingua står som garant for alle de oversættelser, der går ud af huset i kraft af, at alle i virksomheden er højtuddannede inden for oversættelse, er certificerede oversættere og er erfarne inden for virksomhedens fremmedsprog. Carina Graversen plejer spøgefuldt at spørge: ”Du kan måske få en maler til at lave ’helligdage’ med vilje?”

Hvordan adskiller en faglig oversættelse sig fra almindelig oversættelse?

Utroligt mange typer tekst oversættes i dag. Man kunne snige sig til den påstand, at alt oversættes i dag. Og i den arbejdsproces, som konstant bliver presset i tid og i penge, sidder der en del ufaglærte oversættere, som skal være mere kreative end korrekte, mere effektive end engagerede. I den type oversættelsesarbejde sker det endda, at en oversætter bliver udfordret til at oversætte nye begreber (nye virksomheder er lig med innovation også inden for begrebsverdenen), men da processerne i oversættelsesbureauer er kringlede og for at forsøge at sikre kvaliteten går gennem mange ”hjerner”, sker det uanset, at et ord godtages for pålydende, selvom det faktisk strider mod grammatisk og leksikal fornuft for det givne sprog.

Når vi samtidig er vante til at læse engelsk, opstår der hyppigt anglicismer, som dog føles danske. Og der er opskriften på, at der ses begreber på oversatte virksomheders hjemmesider, som fx ikke er danske eller endda lyder danske, men når maskinerne kan crawle et ord på nettet, ja så findes det og så findes det i maskinoversættelsernes hukommelse, selvom det muligvis hverken er selvforklarende eller korrekt dansk sprogbrug. Den slags vil en ufaglært oversætter sandsynligvis have sværere ved at studse over, i særdeleshed hvis man arbejder ved at lade en maskine lave den første oversættelse; for lyder det nogenlunde, hvorfor så lave det om? Tid er penge.

Men en højtuddannet translatør opfanger de ord i kraft af sin viden og uddannelse. Og blandt andet deri ligger forskellen. Derfor bruger translatører ikke gængse maskiner til oversættelser, men nørder med hver eneste fagterm: fordi det skal være korrekt og fungere perfekt på modtagersproget. Og det er haute couture-oversættelse, når det er bedst.

Skoleeksempel på en faglig oversættelse

Det italienske ord ”consigliere” er et glimrende eksempel på et begreb, der kræver sin oversætter. For en ordbog alene kan ikke gøre det. På dansk kan ”consigliere” bl.a. betyde: rådgiver, konsulent, byrådsmedlem og højesteretsdommer. I en almindelig italiensk-dansk ordbog får du muligvis de to første betydninger, og derfor er du nødt til at se på konteksten for at finde frem til, at ordet også har andre betydninger. Silvia Lariani forklarer: ”Jeg har siddet med en dårlig oversættelse, der skulle rettes, hvor oversætteren havde oversat ”consigliere” med byrådsmedlem. Men da der var tale om en domsafsigelse, ved jeg, at der tydeligvis er tale om en højesteretsdommer, da ordet her er en juridisk term.”

Hvordan sikrer man en oversættelses kvalitet?

Det gør man med viden. Som Anne Simonsen plejer at sige:

• man skal bruge sine ”google-skills”
• man skal bruge sin sans for og viden om, hvorvidt noget findes eller ej
• man skal kunne komponere kvalificerede gæt og dernæst søge på det gæt, til man finder en række officielle sider, man kan plukke viden fra og komme videre fra.

Det er en del af opskriften på en kvalitetsoversættelse: ”Når vi arbejder med oversættelse hos Alpha-Lingua, kan vi ikke bare smide en tekst i en hvilken som helst oversættermaskine, uanset hvor velanset maskinen er. Det er ganske enkelt ikke muligt,” forklarer Anne Simonsen afslutningsvis.

Skal du have lavet en faglig kvalitetsoversættelse, kan Alpha-Lingua være behjælpelig på flere sprog. Kontakt os; vi hjælper dig nemlig meget gerne videre.

Skrevet af Caroline Qvist Abel